Politiske stridigheder truer demokrati og udviklingen i Bangladesh

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Thomas Jazrawi_2

24. marts 2015

DHAKA: Et stort opbud af politi og journalister var torsdag aften samlet foran et hus på hjørnet af en gade i Dhaka. Huset ligger ikke langt fra den danske ambassade i Bangladesh, og det er omkranset af en høj mur med ruller af pigtråd øverst.

Væggene på muren er prydet med slogans og portrætter. Et af dem forestiller en kvinde med et hvidt slør, der dækker omkring halvdelen af det kraftfulde mørke hår. Hun står med en udstrakt arm. En lille hvid due hviler på hendes hånd.

Kvinden hedder Khaleda Zia, men det er ikke en fredsdue, der lige nu er det mest åbenlyse symbol for hende eller hendes rival, premierminister Sheikh Hasina.

Derfor var den danske handels- og udviklingsminister Mogens Jensen til møde med oppositionslederen, hvilket havde tiltrukket de lokale journalister.

Mogens Jensen i Bangladesh, Foto: Thomas Jazrawi

Det var tilsyneladende også en begivenhed, at to danske journalister var til stede, for flere kameraer blev rettet mod os.

Der var heller ikke så meget andet at berette om. Lidt i ni blev porten åbnet og to sorte biler kom trillende ud, den ene med den danske handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) som passager.

Brandbomber mod tilfældige biler

Bangladesh er for tiden hærget af en stime af voldelige overgreb. Brandbomber og molotovcocktails bliver kastet mod tilfældige biler i hovedstaden Dhakas gader.

850 biler er blevet sat i brand og 100 personer er simpelthen blevet brændt ihjel ifølge premierministeren, skriver den bangalske avis The Independent.

Det sker i forbindelse med de såkaldte hartal, generalstrejker. De har stået på hver eneste dag i de sidste mange måneder, undtagen om fredagen, muslimernes helligdag.

Volden skyldes den højspændte situation mellem oppositionslederen og premierministeren. Politik i Bangladesh har i årtier handlet om rivaliseringen mellem disse to kvinder.

View over Dhaka, Foto: Thomas Jazrawi

Mogens Jensen havde i forbindelse med sit besøg i Bangladesh i den forgangne uge arrangeret møder med både oppositionslederen og premierministeren.

“Jeg vil bruge det oprindelige venskab mellem Danmark og Bangladesh til at sige, at det er helt nødvendigt, at man kigger på udfordringen med den politiske uro og menneskeretsituationen. Der er en forventning fra dansk side om, at det er noget, regeringen arbejder med”, sagde ministeren til U-landsnyt.dk inden mødet.

Had mellem to magtfulde kvinder

Der er faktisk ikke de store politiske forskelle mellem de to politiske partier. Khaleda Zia er leder af oppositionspartiet Bangladesh Nationalist Party (BNP), og Sheikh Hasina står i spidsen for Awami League og er nuværende premierminister i Bangladesh.

De to partier har heller ikke forskellige magtbaser eller interessegrupper, der støtter dem.

Sheikh Hasina (tv.) sammen med den danske statsminister i en lille landsby i Bangladesh, Foto: Thomas Jazrawi

Der er nogle historiske forskelle. Awami League var knyttet til uafhængighedsbevægelsen, da landet løsrev sig fra Pakistan i 1971. BNP var derimod modstandere af uafhængighed.

I dag er BNP derfor tættere knyttet til Pakistan, mens Awami League har et bedre forhold til Indien, som under krigen sendte styrker ind mod Pakistan for at støtte løsrivelsen.

Men det er ikke ideologiske forskelle, der ligger bag det bitre opgør mellem de to partier.

“Der er naturligvis nogle politiske og ideologiske forskelle, men de er ikke stærke”; siger Iftekhar Zaman fra Transparency International i Bangladesh.

“Det handler om historiske årsager og had mellem to politiske modstandere. Den ene forsøger at holde sig ved magten, den anden forsøger at få magten”, fortsætter han.

De to kvinder kommer begge fra indflydelsesrige familier. De har stort set uafbrudt haft magten på skift siden starten af 90’erne, kun afbrudt af et kort militærstyre i 2007-2008.

De sikrer sig loyalitet fra forskellige grupper ved at lade ressourcer sive ned gennem et netværk, en styreform, der i faglitteraturen kaldes “patrimonialism”, ifølge Zaman.

Der er imidlertid ikke den store risiko for, at militæret overtager magten i længere perioder.

“Militæret er ikke interesseret i at tage magten. Der går kun ind, hvis de bliver inviteret”, lyder det.

Et omstridt valg

Uroen er blusset voldsomt op efter det seneste valg i 2014. Her valgte BNP at boykotte valget, hvilket resulterede i en let sejr til Awami League.

BNP var rasende over, at Awami League ikke fulgte den normale procedure, hvor der bliver oprettet en foretningsregering, der skal overse valget.

Det betød, at Hasina og Awami League vandt en overvældende sejr, men der har næppe været høje procenttal i stemmeboksene, da der reelt ikke var valgmuligheder.

Volden er blevet forstærket på det seneste. På 1-årsdagen for valget blev BNP nægtet tilladelse til at gennemføre en demonstration, mens Awami-tilhængere gik på gaden i stor stil.

Khaleda Zia bliver i realiteten holdt i en slags husarrest i det store hus nær den danske ambassade.

Demokrati og frihedsrettigheder under pres

Volden og stridighederne presser den demokratiske udvikling i det fattige land.

“Regeringen har en opfattelse af, at alle er imod den og ingen er med den”, siger Mogens Jensen.

“Jeg er bekymret for udviklingen i forhold til menneskerettigheder, i forhold til medier, i forhold til NGO’ernes mulighed for at arbejde”, fortsætter han.

Det vækker genklang hos en række NGO’er, som vi mødte ved den danske ambassade.

“Civilsamfundet er blevet fjender. Vi er under angreb”, lød det.

Mogens Jensen finder det særligt beklageligt, da der er fremgang at spore på mange andre områder i Bangladesh.

“Dette kan meget vel føre til et tilbageskridt for Bangladesh, hvilket jo er ærgeligt, når du faktisk på mange områder ser det går fremad med vækst og udvikling”, siger ministeren.