Det var en af de dumme sager, der bare lå og ventede på at eksplodere næsten som en tidsindstillet bombe. Så da Europa Kommissionen i fredags besluttede at åbne helt op for eksporten af ukrainsk korn til EU, gik der kun få timer, før balladen brød løs.
Fem østeuropæiske lande havde nemlig siden foråret forhandlet sig til en midlertidig undtagelse og var sluppet for konkurrencen fra ukrainsk korn. Da undtagelsen udløb, fik det fluks Polen, Slovakiet og Ungarn til at erklære, at de på trods af Kommissionens beslutning ville blokere for ukrainsk korn.
Sagen kommer kun få dage efter, at Europa Kommissionens formand, Ursula Von der Leyen, i sin årlige tale om EU’s tilstand igen satte EU’s udvidelse på det store politiske program med Ukraine som det største af kandidatlandene.
Ukraine reagerede ikke ligefrem med at mane til ro og ny, venlig overvejelse. Faktisk valgte man i Kyiv at anlægge en sag ved verdenshandelsorganisationen WTO mod Polen, Slovakiet og Ungarn.
Hvis nogen skulle være i tvivl om det større EU-perspektiv omkring balladen, så satte Polens landbrugsminister Robert Telus sagen på spidsen på polsk TVN24: ”Hvis vi ikke får redskaber på plads nu, vil Polen helt sikkert ikke acceptere Ukraines optagelse i EU.”
EU’s besvær med at holde en samlet front i sin politik overfor Ukraine fik en hermed ny facet, og der var udbredt irritation blandt flere EU-lande over blokaden og at ny intern splittelse nu blev udstillet.
Det handler ikke kun om korn
”Det er solidaritet på deltid, ” sagde Tysklands landbrugsminister Cem Özdemir, da han i mandags ankom til et EU-landbrugsministermøde. ”Når det passer dig, er du solidarisk, og når det ikke passer dig, er du ikke”.
Det var en direkte hentydning til, at Polen på den ene side er det EU-land, der har modtaget flest ukrainske flygtninge, men nu værger sig ved den økonomiske solidaritet, der ligger i at lade Ukraine trække på landets styrke og mulighed for selvhjælp gennem landbrugseksport.
Ditte Brasso Sørensen, EU-analytiker ved Tænketanken Europa, mener, at sagen handler om meget mere end korneksport:
”Det er et varsel om de udfordringer, EU kommer til stå med ved at optage nye store lande som Ukraine. Sagen handler her og nu om korneksport fra Ukraine, men det peger også på, at når og hvis Ukraine kommer med i EU, så bliver det en stor omvæltning for hele EU. Der vil komme særlige regionale konflikter indenfor EU på forskellige områder fra intern migration til landbrug og omfordeling af EU-midler.”
En ting er hvad EU i samlet flok over det fælles budget kan udtrykke af solidaritet, noget andet er, når de konkrete regninger skal betales:
”Vi ser nu konturerne til, at der er to slags solidaritets-fortællinger om Ukraine, der støder sammen. Det store Europas solidaritet med et land i krig på den ene side, og på den anden side den interne solidaritet mellem EU’s eksisterende medlemslande, og hvordan man kan give støtte til de EU-lande, der føler sig disproportionelt ramt af et regionalt problem.”
Hvis EU kan betale sig til få løst problemet internt gennem støttepenge, vil det ikke være første gang, at det sker. Noget andet er, at Kommissionen lige nu står i den lidt pikante situation, at den kan ende med skulle rejse en sag mod tre af sine egne medlemmer for at forsvare Ukraines interesser:
For stor til EU’s landbrugspolitik
”Det er ikke i sig selv usædvanligt, at der kunne blive rejst en traktatbrudssag mod Polen, Slovakiet og Ungarn. Det, der gør det interessant, er, at Polen og Ungarn de senere år har optrådt som EU’s problembørn, når de har udfordret EU på retsstatsprincipper og demokrati. Her er det handelspolitik, der er et kerneområde for EU,” siger Ditte Brasso Sørensen.
For direktør i Bruxelles-tænketanken European Policy Centre, Fabian Zuleeg, peger sagen frem mod, at EU ikke er klar til faktisk at udvide sig:
”Dette sammenstød med den generelle retorik om solidaritet med Ukraine kommer ikke helt uventet. Det peger på, at den økonomiske integration af Ukraine vil lande tungt på EU’s bord – og det handler ikke kun om den dag, landet skal optages som medlem. For vi har allerede nu lovet at integrere Ukraine meget bedre i EU’s marked. Det her viser, at den måde, vi har indrettet EU’s fælles landbrugspolitik, ganske enkelt ikke fungerer med et land som Ukraine som medlem. Så det er begyndelsen på interne EU-reformer både af vores landbrugs-fonde og EU’s samhørighedspolitikker,” siger Zuleeg.
Med til billedet af den tilspidsede situation hører, at Polen går til valg 15. oktober, hvor det regerende PIS parti forsøger at vinde en tredje periode ved magten. Her har stemmer fra polske landbrugere stor potentiel betydning.
Kampen om de polske landmænd
Vibe Termansen, historiker og forfatter til bøgerne “Kampen om Centraleuropa” og “I Ruslands skygge”, siger:
”Hvad er det for et ukrainsk EU-medlemskab, Polen truer med at blokere? Det er rent valgflæsk. Det er jo ikke ligesom med Tyrkiet, der blokerer det svenske Nato-medlemskab, der faktisk står lige for døren. Så det er lidt en gratis omgang, men meget typisk polsk politik, der altid har en meget voldsom retorik, hvor det hele nærmest bliver en kamp om liv og død for Polen. Det gælder både når det kommer til EU og også intern polsk politik.”
Forklaringen bag den hårde retorik er, at der ved det forestående polske valg bliver intens kamp om landbrugets stemmer:
”I polsk politik kan man ikke røre ved kirken og landbruget, hvis man vil vinde et valg. Bønderne repræsenterer cirka 10 procent af vælgerne. Det gamle polske bondeparti PSL, der er blevet udfordret af regeringspartiet PIS, der også forsøger at gøre sig til et bondeparti – et parti for alle dem, der ikke bor i byerne. Præsidenten har rejst rundt i landet og holdt babyer og danset folkedans. Et tredje parti Agrounia bejler også til bønderne. Så der er virkelig kamp om bondestemmerne lige nu.”
En af de få ting, der er bred enighed om i Polen er støtten til Ukraine. Men altså bare ikke når det kommer til Polens landbrug. ”Det er helligt. Ikke engang på grund af russerne vil man give køb på det,” siger Vibe Termansen.
Solidaritet med Ukraine refererer selvfølgelig også til fortidens kamp mod kommunisterne i den frie fagforening Solidaritet med Lech Walesa. Selvom Polen har opbygget en ny stærk solidaritetsprofil, der har givet det lidt fred for den skarpe kritik fra EU om udhulingen af demokrati og retsstat, så gør udsigten til at blive kendt som deltids-solidarisk ingen større forskel:
”Polen har en nationalistisk regering, for dem er det vigtigste, hvad der foregår inde i Polen, og hvad polakkerne mener. Et bedre forhold til EU er kun vigtigt i det omfang det kunne flytte på alle de milliarder, som EU lige nu tilbageholder,” siger Termansen.
Selvom det ligger et stykke ude i fremtiden med Ukrainsk optagelse i EU, så er den aktuelle sag et forvarsel om det besvær, der venter forude, når Ukraine skal have plads – og penge – i EU’s fælles landbrugspolitik:
”Polen kommer ikke til at give sig en millimeter. Ikke en øre skal Polen miste i støtte på alt fra landbrug til strukturfondspenge fra EU. Det bliver et kæmpe slagsmål. Så måske det ikke var helt gennemtænkt, da Polen bakkede op om, at Ukraine skulle være EU medlemsland. Det bliver nogle andre, der skal betale for det, ikke Polen,” siger Vibe Termansen.
Jacob Langvad er journalist, EU-korrespondent i Bruxelles, lærebogsforfatter og blandt andet arrangør af EU-efteruddannelseskurser.
Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
