Valghandlinger i Afrika har ofte været præget af forudsigelige valgsejre til de regerende partier, som det eksempelvis var tilfældet i Mozambique, der afholdt valg i begyndelsen af oktober 2024.
Valgkommissionen erklærede regeringspartiet Frelimo, der har ledet landet siden 1975, som vinder. EU’s valgobservatører kritiserede valget for ikke at leve op til internationale standarder, og efterfølgende har der været folkelige protester mod valghandlingen og resultatet. Flere demonstranter er blevet dræbt i sammenstød med politiet.
Botswana er ikke som de andre
Sådan var det ikke ved parlamentsvalget i Botswana den 30. oktober 2024. Her tabte regeringspartiet Botswana Democratic Party (BDP) valget. Partiet har siddet uafbrudt på magten i hele landets 58-årige historie, siden det blev selvstændigt i 1966. Et langvarigt et-partistyre, hvor partiet taber flertallet, som vi også så det i Sydafrika tidligere på året, hvor ANC mistede flertallet for første gang i regnbuenationens 30-årige historie.
Alligevel er situationen i Botswana grundlæggende anderledes, for ANC og præsident Cyril Ramaphosa kunne beholde magten i Sydafrika ved at etablere en koalitionsregering med en række mindre partier.
🔗 Læs også Buster Kirchners reportage Ungt oprør blæser gamle ledere af banen: “Det er tid til forandring, og nu er forandringen kommet” fra Gaborone.
I Botswana tabte præsident Mokgweetsi Masisi og BDP magten med et brag. Partiet fik kun fire ud af de 61 pladser i parlamentet. Ved det seneste valg i 2019 fik partiet 34 pladser. Den store vinder blev en række oppositionspartier samlet i alliancen Umbrella for Democratic Change (UDC), som fik 36 pladser i parlamentet. Resultatet betyder, at Duma Boko, som både er leder af UDC og partiet Botswana National Front (BNF), bliver landets nye leder.
På en pressekonference efter offentliggørelsen af valgresultatet ønskede den afgående præsident Masisi oppositionen tillykke med sejren og takkede sit parti og dem, der havde stemt på det. Samtidig opfordrede han alle til at acceptere den demokratiske proces og valgresultatet som folkets vilje.
Omfordeling af landets rigdomme
Baggrunden for oppositionens jordskredssejr skal især findes i følgende fire forhold:
Det første forhold er landets valgsystem med valg i enkeltmandskredse efter britisk forbillede, som har en tendens til at skabe valgresultater med store forskelle. Ved det seneste valg i Storbritannien fik Labour en jordskredssejr, selvom deres stemmemæssige fremgang kun var på 1,6 procent.
Andet forhold er økonomien. Botswana, som regnes for et af kontinentets mest økonomisk succesfulde lande trods stor ulighed, har siden corona-krisen været præget af økonomisk stagnation, voksende ledighed, især blandt de unge, stigende inflation og en oplevelse blandt størstedelen af befolkningen af, at levevilkårene er blevet ringere.
For det tredje har valgvinderen UDP været meget klar i sine valgbudskaber om omfordeling og jobskabelse. Alliancen har italesat en af landets store problemstillinger, nemlig at de store indtægter fra især diamanteksporten og turismen ikke kommer den brede befolkning til gavn. Desuden har den lagt planer frem om initiativer, der skal skabe 450-500.000 nye job inden for valgperioden på fem år.
Fjerde og sidst forhold er en generel træthed ved BDP og et ønske i befolkningen om forandringer. I den sammenhæng skal det fremhæves, at valgdeltagelsen var på over 81 procent, hvilket viser, at Botswana ikke er ramt af den valgapati, som man ser ved flere valg i det sydlige Afrika, hvor især de unge ikke stemmer. Dette sås meget tydeligt ved det seneste valg i Sydafrika, hvilket jeg tidligere har uddybet i et indlæg i Altinget Udvikling.
Den nye leder vil forandringer
Duma Boko, Botswanas nye præsident, som blev taget i ed den 1. november, er 54 år gammel og uddannet jurist fra University of Botswana. Han har siden 2010 stået i spidsen for Botswana National Front (BNF) og har været leder af partikoalitionen UDC siden 2012.
Han er en karismatisk person, som altid har været politisk aktiv. Allerede i skoletiden var han en, der ville være med, hvor der blev taget beslutninger i råd og andre ledende organer.
I de seneste år har han ved flere lejligheder kritiseret både juristkollegaer, intellektuelle og pressen for ikke at være kritiske nok over for det etablerede system. Politisk ligger Boko og Botswana National Front til venstre for det tidligere regeringsparti BDP.
I forbindelse med valget i 2019 var han ude med anklager om systematisk valgsvindel til fordel for regeringspartiet BDP.
BBC har lavet et miniportræt af Duma Boko, som kan ses her: Botswana election: Duma Boko – the politician who did the unthinkable
Stig Jensen er lektor på Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet.
