Præsident Maduro vinder valget i Venezuela

maduro_wiki
Laurits Holdt

Søndag aften blev præsident Nicolas Maduro udråbt til vinder af Venezuelas præsidentvalg med omkring 68 procent af stemmerne. Fra oppositionens side kommer der dog anklager om valgfusk.

Valgdeltagelsen var relativt lav – blot omkring halvdelen af vælgerne mødte op og afgav deres stemme, skriver New York Times. Flere oppositionsledere havde da også opfordret til boykot af valget.

Præsidentens embedsperiode udløber med udgangen af året, hvorefter Nicolas Maduro kan fortsætte i en ny seks-årsperiode.

Det kom som en overraskelse, da præsidenten i april udskrev valget, for det ligger normalt i efteråret, hvorefter den valgte præsident kan indsættes i begyndelsen af det nye år.

Maduro arvede som vicepræsident magten, da præsident Hugo Chávez døde i 2013. Chávez var venstre-populist og lovede at bekæmpe det udbredte fattigdom.

Han brugte løs af landets indtægter fra den store olieproduktion men i takt med at oliepriserne faldt gik det stejlt ned ad bakke for landets økonomi.

I de senere år har landets økonomiske krise betydet at det er blevet svært at få fat i flere basale madvarer og typer af medicin. Det har medført sult og faldende lavestandard blandt store dele af befolkningen.