Præsident-veto i Costa Rica i strid om gule fagforeninger

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Costa Ricas præsident, Chincilla Miranda, har nedlagt veto mod en ny lov, der ville gøre op med det mellemamerikanske lands mange gule fagforeninger, skriver Fagbladet 3F i sit seneste internationale nyhedsbrev fredag.

Costa Rica er fødested for de såkaldte solidarismo-fagforeninger, der arbejder sammen med arbejdsgiverne. De er ofte blevet brugt som redskab til at slippe af med ansatte, der er organiseret i traditionelle fagforeninger.

Landets parlament vedtog i september et lovforslag, der beskytter fagligt aktive mod at blive fyret og sikrer retten til at strejke, som solidarismo-bevægelsen er imod. Men nu har præsidenten nedlagt veto mod dele af loven.

“Det er uacceptabelt, at præsidenten bruger sin vetoret til at bekæmpe arbejdernes rettigheder i hendes eget land. Loven skulle have sikret en overholdelse af landets forpligtelser efter ILO’s grundlæggende konventioner”, anfører Jesper Nielsen, international rådgiver i 3F.

“En parodi på forhandling”

Costa Ricas regering har i årevis kæmpet for at få anerkendt solidarismo-modellen internationalt.

Den er baseret på direkte aftaler mellem såkaldte permanente komiteer og ledelsen på arbejdspladsen i stedet for overenskomster. Det er en model, der er støttet af landets katolske kirke.

“Solidarismo praktiserer en parodi på kollektiv forhandling. De permanente komiteers formand er ofte personalechefen i virksomheden. Regeringen har forsøgt at overbevise ILO om, at modellen skal accepteres som en overholdelse af de grundlæggende arbejder-rettigheder. Det har de ikke haft held med”, forklarer Jesper Nielsen.

Præsidentens veto drejer sig om de dele af loven, der sikrer offentligt ansattes strejkeret, og begrænser statens mulighed for at hyre vikarer til at overtage strejkeramt arbejde.

Bunder i Mærsk-konflikt

Læs videre på
http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/internationalt/cae20ed0e77c44d685f4b327d3125f2b-20121101-strid-om-gule-fagforeninger