Mandag skulle regeringen og oprørgruppen underskrive en fredsaftale i Etiopiens hovedstad Addis Ababa, men landets præsident Salva Kiir sprang fra i sidste øjeblik.
Lederen af oprørsgruppen, den forhenværende vice-præsident Riek Machar, har skrevet under og gjorde det i den tro, at hans modstander i borgerkrigen ville gøre det samme, skriver BBC.
Borgerkrigen begyndte i december 2013 og titusinder er blevet dræbt og flere end to millioner er blevet drevet på flugt . Af en befolkning på 12 millioner. Parterne har siden da indgået flere aftaler om våbenhvile, men de er hver gange blevet brudt.
Parterne i borgerkrigen er blevet truet med internationale sanktioner, hvis de ikke nåede frem til en aftale mandag. Men da aftalen lå klar til ledernes underskrifter meddelte regeringens repræsentanter, at de havde problemer med dele af teksten. Derfor havde brug for 15 dage yderligere til tale med baglandet, før præsidentens underskrift kunne tilføjes på aftalen.
Det er endnu uvist, om der vil komme sanktioner som følge af, at aftalen ikke er blevet underskrevet. Det er ligeledes uvist om der kan blive tale om sanktioner mod regeringen alene, da oprørslederen Riek Machar har underskrevet aftalen.
Ifølge BBCs Sydsudan-ekspert James Copnall kom det dog ikke som en meget stor overraskelse, at præsidenten ikke skrev under. Gennem de seneste uger har han beklaget sig over at aftalen ville give Riek Machar for meget at skulle have sagt i den magtdeling, som aftalen angiveligt lægger op til.
Sydsudan er verdens yngste land. Det blev selvstændigt i 2011 efter en langvarig selvstændighedskrig mod regeringen i Sudan. Borgerkrigen begyndte efter præsident Salva Kiir havde afskediget vice-præsident Riek Machar og senere beskyldt ham for at planlægge et kup. Machar afviste kup-beskyldningerne men dannede så en oprørsgruppe med afhoppere fra landets militære styrker og forskellige militser.
Riek Machar tilhører den etniske gruppe nuerne og præsident Salva Kiir tilhører dinkaerne. Mange af angrebene på civile mål har været rettet mod specifikke etniske grupper.
Borgerkrigen betegnes af FN som en af de værste humanitære kriser i verden. Både regeringens styrker og oprørerne har angrebet civile mål og begået omfattende overgreb.
