Global Økologi
Denne artikel er tidligere bragt i Global Økologi, Det Økologiske Råds magasin om miljø og klima, og den er gengivet her med tilladelse fra redaktøren.
En lørdag eftermiddag i januar er Aldemar Parra García på vej ud af sin landsby El Hatillo, da to mænd på motorcykler kører op på siden af ham og skyder. Han dør på stedet og efterlader sig kone og tre børn.
Mordet er det nyeste i rækken af mord på fagforeningsledere og kritikere af kulminerne i Cesar-regionen i det nordøstlige Colombia – miner, som leverer store mængder kul til Europa.
Aldemar Parra García var fagligt aktiv, tidligere ansat i kulminerne og frontfigur i landsbyen El Hatillo, hvor de lokale siden 2010 har kæmpet mod, at landsbyen skulle tvangsflyttes på grund af udvidelser af Cesar-minerne.
Indbyggerne har de senere år oplevet flere og flere trusler og observeret bevæbnede mænd i udkanten af landsbyen efter mørkets frembrud. Nu har de mistet deres landsbyleder.
Så selv om Colombias regering og oprørsgruppen FARC indgik en fredsaftale i november sidste år, så er landet langtfra blevet fredeligt. FN’s flygtningehøjkommissariat, UNHCR, beretter i marts måned, at volden fortsætter, og familier tvinges til at forlade deres hjem.
Historisk mønster af vold
Cesar-regionen er en del af et historisk mønster af vold mod civile og fagforeningsledere. Den hollandske organisation PAX arbejder med at dokumentere denne vold.
Ifølge rapporten ’Civil Society Under Threat’ er 200 civilsamfundsledere blevet udsat for trusler, overfald og mordforsøg i perioden 2012 til 2016 efter at have kritiseret kulminerne i Cesar-regionen.
En anden rapport fra PAX, ’The Dark Side of Coal’, viser, at mindst 3.100 mennesker blev dræbt og 55.000 fordrevet fra deres hjem af en paramilitær gruppe i årene 1996 til 2006.
De paramilitære grupper i lokalområdet har i mange tilfælde påtaget sig skylden for de voldelige handlinger og hævder, at de forsvarer to af de største kulmineselskaber, Drummond og Prodeco.
Det nægter de to selskaber på trods af vidneerklæringer under retssager og i rapporter. De seneste ti år har ofrene for den paramilitære vold og deres familier kæmpet for at få anerkendt mineselskabernes ansvar og opnå retfærdighed og erstatning.
For eksempel lagde familierne til tre dræbte faglige ledere sag an mod Drummond ved en amerikansk domstol, da selskabet har hovedsæde i Alabama i USA. Det endte med en frifindelse.
Men i 2013 blev en tidligere underleverandør for Drummond idømt 38 års fængsel ved en colombiansk domstol for at stå bag drabene på to faglige ledere i 2001.
I et skriftligt svar til DR sidste år fastholder PR-chef i Drummond Paulo Gonzáles, at selskabet ikke har noget med de paramilitære grupper at gøre.
”Drummond fordømmer og tager afstand fra disse bander og deres kriminelle handlinger. Drummond har ikke haft forbindelse eller aftaler med disse bander, ligesom vi ikke har haft kontakt med andre grupper uden for loven,” skriver han og fortsætter.
”På alle tidspunkter har vi arbejdet med colombianske institutioner om at håndtere eventuelle trusler eller menneskerettighedskrænkelser mod vores medarbejdere,” skriver Paulo González til DR.
Både Drummond og Prodeco har tidligere nægtet at deltage i en forsoningsproces eller yde erstatning til ofrene. Men måske kan de snart blive tvunget til det.
Europæiske selskaber reagerer
Meget af kullet fra Cesar-regionen bliver sejlet til Europa og bruges til at fyre op for kulkraftværker i europæiske byer. Selv om volden på kanten af kulminerne har fået en del opmærksomhed i lande som Holland, Sverige, Tyskland, Italien og Danmark, så har kritikken længe prellet af på selskaberne, som fortsætter med at købe kul fra Cesar-regionen.
Som noget nyt er enkelte selskaber dog begyndt at reagere. Et af de første selskaber, der siger stop, er danske DONG Energy. Efter at have været i mediernes søgelys flere gange, senest sidste år for at købe kul fra selskabet Prodeco, valgte DONG at sætte samarbejdet på pause i foråret 2016. De forsøger nu at lave en handlingsplan med Prodeco, der skal være med til at forbedre forholdene i og omkring Prodeco-minen.
I maj følger et af Europas største energiselskaber, ENEL, trop og annoncerer på deres årsmøde, at det italienske selskab ikke længere vil købe kul fra Prodeco og Drummond. Beslutningen sker i forbindelse med, at selskabet har undersøgt forholdene omkring kulminerne, og i lyset af planerne om at udfase deres brug af kul i 2050.
ENEL genoptager kun kontrakterne, hvis Prodeco kan forbedre en række standarder inden for blandt andet miljø og menneskerettigheder.
Men hos svenske Vattenfall vil man ikke gå samme vej. Det svenske selskab har længe været under kritik for at købe kul fra de omstridte kulminer i Colombia.
”Vi forpligter os fuldt ud til at bruge vores økonomiske indflydelse til at forbedre situationen omkring minerne i Colombia. Men vi støtter ikke en strategi, hvor vi stopper engagementet fra start af. I stedet tror vi på en løsning, hvor vi kontinuerligt skubber på hos kulselskaberne og på den måde forbedrer situationen. Og så kan vi i yderste konsekvens vælge at stoppe køb af kul fra en bestemt leverandør, indtil situationen er blevet mere tilfredsstillende,” skriver Vattenfalls landedirektør i Danmark, Michael Simmelsgaard, i en mail til Global Økologi.
Vattenfall har iværksat en undersøgelse af forholdene i Cesar-regionen og besøgt minerne og talt med repræsentanter fra regeringen, ambassader, fagforeninger og ngo’er. Det skal munde ud i en rapport denne sommer.
Michael Simmelsgaard informerer desuden om, at selskaberne Prodeco og Drummond lever op til Vattenfalls krav om at støtte den colombianske regerings indsats med forsoningsprocessen efter den årelange væbnede konflikt i landet, og at begge mineselskaber offentligt har erklæret at fordømme tidligere brud på menneskerettigheder i området.
Tilfreds med nye toner
Hos den hollandske organisation PAX ser Maina van der Zwan positivt på de nye toner fra Vattenfall og ENEL. Han er international advocacy campaigner og har fulgt de europæiske selskabers køb af kul i Colombia tæt de seneste par år.
”Det er tegn på, at reelle forandringer kan være på vej efter en årelang kampagne, hvor det første gennembrud kom, da DONG suspenderede sine kulkontrakter. DONG er en lille spiller sammenlignet med andre europæiske energiselskaber, men det har alligevel haft stor betydning,” siger han over telefonen.
Samtidig presser en del af det internationale samfund på for mindre kul og mere vedvarende energi.
”At der sker et ryk lige nu, er en kombination af flere faktorer, hvor blandt andet den nyligt underskrevne fredsaftale spiller ind, men også klimadebatten og udfasningen af kul og energiselskabernes ønske om en mere bæredygtig profil, som ikke er forenelig med at købe kul fra miner, der er forbundet med overtrædelser af menneskerettighederne,” siger Maina van der Zwan.
I Danmark har den lille gruppe Colombia Solidaritet arbejdet med problematikkerne omkring kulimport fra Colombia i de sidste to år. Tanja Wol Sørensen er talsperson i foreningen.
”Det er et skridt i den rigtige retning, når selskaberne nu åbner for, at de som indkøbere af kul fra Cesar-regionen har et medansvar,” siger Tanja Wol Sørensen og fortsætter:
”Det er vigtigt, at de pæne ord bliver fulgt op af handling. Vi så gerne, at de europæiske energiselskaber bruger deres økonomiske indflydelse til at skabe konkrete forandringer i Cesar, så civilbefolkningen ikke længere skal leve i frygt, da vold og trusler stadig er en del af hverdagen. Allerbedst ville det selvfølgelig være at udfase kul så hurtigt som muligt, da alle kulminer i udgangspunktet er problematiske for klima og
miljø,” siger hun.
Maja Grønkjær er medlem af foreningen Colombia Solidaritet,
cand.scient. i geografi og geoinformatik og konsulent i
virksomheden Envice.