Med konen Yasmine Pahlavi under armen rejste Reza Pahlavi i april til Italien. Inden da var han et smut i Israel, hvor han mødtes med premierminister Benjamin Netanyahu og præsident Isaac Herzog. Her tog Pahlavi blandt andet del i en Holocaust Memorial Day-begivenhed, bad en bøn ved Grædemuren i Jerusalem og besøgte den prominente rabbiner Leo Dee.
Og det var altså ikke en badeferie, hr. og fru. Pahlavi var på, lyder det fra Rasmus Elling, der forsker i iransk historie ved Københavns Universitet. Elling tolker Reza Pahlavis færden rundt i verden som en charmeoffensiv, der skal portrættere den landflygtige kronprins som en repræsentant for det iranske folk – og, ikke mindst, en kommende leder af det kriseramte land.
“Og det gør han ved at mingle med politiske magthavere i de lande, som han anser for at være på det iranske folks side,” fortæller Rasmus Elling.
Med massiv støtte fra udenlandske medier og organisationer er ældstesønnen til Irans sidste shah i fuld gang med en omfattende propaganda-kampagne, mener flere eksperter.
Men hvem er den 62-årige kongesøn, der udgiver sig for at være iranernes stemme uden for Iran? Og kan han rent faktisk blive Irans næste leder?
Georgetown-gruppen
I årtier har Pahlavi gødet jorden for et royalt comeback. Den 62-årige eksil-prins har minglet i politiske kredse og bevæget sig i et netværk af pro-monarkistiske tænketanke og interesseorganisationer.
De inviterer ham til møder, hvor deltagerlisten ofte tæller amerikanske ministre, guvernører, senatorer og kongresmedlemmer. Han får endda lov at indtage talerstolen i ny og næ, som ved en konference hos paraplyorganisationen American Israel Public Affairs Committee, der repræsenterer jødisk-amerikanske og pro-israelske organisationer.
Reza Pahlavi sprang for alvor frem fra kulisserne i efteråret 2022, da Mahsa Amini-protestbevægelsen brød ud i Iran. Flere anonyme iranere, som Globalnyt har talt med, lagde især mærke til den tidligere kronprins, da han den 10. februar i år troppede op til en konference på Georgetown University sammen med syv andre prominente iranske oppositionsfigurer.
De skulle diskutere fremtiden for landets pro-demokratiske bevægelse. Håbet for mange iranere var, at de otte eksil-iranere kunne danne en alliance og forene de kræfter, der kæmper for at ændre systemet.
Gruppen lovede samarbejde og sagde, at den ville offentliggøre et officielt program inden for en måned. Men da visionen om et sekulært og demokratisk Iran endelig blev fremlagt den 13. marts, havde gruppen allerede mistet to medlemmer.
For tre uger siden trak den kendte aktivist Hamed Esmaellion sig fra gruppen. Begrundelsen lød, at tilhængere af et andet medlem i gruppen havde lagt meget stor pres på hele gruppen, og at han ikke kunne operere med den slags udemokratiske tendenser. En henvisning til Pahlavi og hans støtter, mener Rasmus Elling.
Iran-forskeren mener, at koalitionens korte levetid tyder på, at Pahlavi, på trods af hans ellers meget demokratiske retorik, i praksis ikke nødvendigvis opfører sig særligt demokratisk.
Hvem er Reza Pahlavi?
Det var nu heller ikke et demokrati, Reza Pahlavi blev født ind i som søn af Irans sidste shah, Mohammad Reza Pahlavi, og dronning Farah Pahlavi.
Som teenager måtte Reza Pahlavi sammen med familien flygte ud af Iran, kort før den iranske revolution i 1979. Kronprinsen var ellers lige begyndt på jagerpilotuddannelsen på Reese Air Force Base i Texas.
Først flygtede Pahlavi-familien til Egypten, og senere slog de sig ned i USA. Her bor Reza Pahlavi stadig, fire årtier ældre og med sin egen familie.
Reza Pahlavi
- Født i Tehran den 31. oktober i 1960
- Søn af den tidligere shah af Iran, Mohammed Reza, og kejserinde Farah Pahlavi
- Bor i Maryland, USA
- Bachelor i statskundskab fra University of Southern Carolina
Det er uklart, hvad Pahlavi reelt har beskæftiget sig med i sine mange år i USA. Nogle rygter går på, at han har været involveret i ejendomshandel, mens meget tyder på, at han mest af alt har siddet på en stor arv og levet af den, fortæller Rasmus Elling.
Næsten lige så mystisk er det, hvad Reza Pahlavi egentlig står for. For selvom Pahlavi tilhører Irans tidligere kongefamilie, og mange af hans tilhængere er monarkister by heart, portrætterer kronprinsen sig som demokrat på sin personlige hjemmeside. Sloganet lyder: “Reza Pahlavi. Fortaler for et sekulært, demokratisk Iran.”
Alligevel er det ikke helt så entydigt, hvilket samfund Reza Pahlavi egentlig kæmper for. Pahlavis udmeldinger om hans foretrukne styreform har gennem årene været modstridende.
I 1980 udråbte Pahlavi sig selv til konge af Iran, og i årenes løb har han givet udtryk for, at han er villig til at indtage tronen, hvis et flertal af iranerne stemmer for at genoprette monarkiet.
Men under et interview med tv- og radiokanalen VOA Farsi i 2021 sagde han, at han ikke mener, et ceremonielt monarki med ham som kransekagefigur er særlig nyttigt. Sidenhen har Pahlavi gentagne gange slået fast, at målet er en demokratisk, republikansk regeringsform.
“Se, hvis jeg har mulighed for at vælge mellem en sekulær republik og et arveligt monarki, vil jeg stemme for en republik,” sagde han ved en konference i München den 22. februar 2023.
Men skulle det iranske folk foretrække monarkiet, kom Pahlavi med den originale idé om en folkevalgt monark.
“Kan man forestille sig et slags monarki, der er valgfrit, i modsætning til arveligt?” spurgte han.
Strategisk tvetydighed
Pahlavis retorik har ændret sig kraftigt de sidste 3-5 år, hvor monarkister ifølge Rasmus Elling er gået fra at være en slags subkultur med nogle urealistiske idéer til at præsentere sig selv som en mere moderat oppositionsideologi. I den tid har Pahlavi også været ude at sige, at han ikke selv nødvendigvis skal være shah.
Det var rigtig mange af hans hardcore tilhængere utilfredse med. De ville have en monark. Men omvendt begyndte andre, der før ville tage afstand til ham på grund af hans klare tilhørsforhold til monarkiet, nu at tage ham seriøst.
Ifølge Rasmus Elling kan de vekslende udmeldinger skyldes, at hans fanskare udgør et meget bredt spektrum af mennesker. Lige fra liberale konstitutionalister og republikanere helt over til ekstreme nationalistgrupper, der ser iranerne som ariske mennesker.
“Hvis han skal forsøge at tale til hele det brede segment og mobilisere dem alle, så bliver han nødt til at være tvetydig i sin kommunikation. Så på den ene side taler han som en demokrat, der vil have frihed og menneskerettigheder, og på den anden side har han altså et publikum, som forventer, at han træder i karakter som en nationalist og monark,” fortæller Iran-forskeren.
Men for senior fellow ved tænketanken the Arab Gulf States Institute i Washington, Ali Alfoneh, er det uholdbart at have så vag en vision i en oppositionsbevægelse.
“Mens en vis grad af tvetydighed er typisk og nyttig i en oppositionsbevægelse, der forsøger at nå opbakning, er visionen for en fremtidig regering vigtig. Ikke kun som et middel til at mobilisere iranere omkring et alternativ, men også som en måde at afsløre potentielt politisk bedrag, som det Khomeini var skyldig i, i slutningen af 1970’erne,” siger Ali Alfoneh til Globalnyt.
“Fra sit eksil i Paris fremsatte Khomeini vage, taktiske referencer til “folkets styre” i en appel til den sekulære opposition mod shah Mohammad Reza Pahlavis regime, for blot at påtvinge religiøs totalitarisme efter revolutionens sejr.”
En konge på de sociale medier
Vi skal ikke særlig mange år tilbage, før Reza Pahlavis fanskare var betydeligt mindre. Dyrket i bestemte iranske, pro-monarkiske kredse i USA, men marginal på et mere globalt plan.
For bare to-tre år siden ville Rasmus Elling nok også have sagt, at monarkisme mest var et fænomen hos Irans ældre generationer.
Men tingene har ændret sig. Der er kommet en yngre generation af monarkister i diasporaen, som er ekstremt aktive, især i USA, men også i Europa. Og med en ny demografi er kampen om monarkiet rykket over på de sociale medier, påpeger Rasmus Elling.
“De yngre monarkister forstår virkelig at bruge sociale medier til at lave professionel politisk lobbyvirksomhed. De har fuldstændig ændret gamet for monarkisme,” fortæller Rasmus Elling.
Foto: Mondadori via Getty Images.
Reza Pahlavi er selv meget aktiv på de sociale medier. På Instagram har han 3,8 millioner følgere, og på Twitter følger 1,2 millioner mennesker med i hans næsten daglige tweets. Og de mange følgere er tilsyneladende vilde med den iranske eksilkonge.
Kommentarsporene flyder over med kærlighedserklæringer til Pahlavi, efterfulgt af hjerter og kongekrone-emojis. Én skriver på Twitter, at Pahlavis “berømmelse og anerkendelse verden over giver en stemme til iranere, der er blevet bragt til tavshed af regimet”. En anden kommenterer “Gud bevare kongen”.
Blandt de mange følgere på Instagram og Twitter har Reza Pahlavi også en del ekstreme tilhængere, som dominerer derinde.
“Der er en række profiler på Twitter, Instagram og Telegram, som kører den her ultra-monarkistiske linje. De bliver boostet af falske profiler og bots, så hver gang de vil sige noget, så får de tusindvis af retweets,” forklarer Rasmus Elling, og fortsætter:
“Derfor er det også enormt svært at få en idé om, hvordan støtten til Pahlavi rent faktisk ser ud. Hvad er virkelig aktivitet, og hvad er automatiseret?”
Pahlavis dedikerede tilhængere går også til angreb på de, der tilsyneladende ikke er tilstrækkelig entusiastiske på Pahlavis vegne i deres udtalelser. Lige nu er organisationen Iranian Americans for Liberty i gang med en smædekampagne, hvor de hænger folk ud, som ikke støtter Pahlavis rejse til Israel.
En realistisk leder?
Beundret af mange eksiliranere ser Pahlavi ud til at køre sig i stilling som en kommende leder af Iran. Men der er stadig lang vej i mål, før Pahlavi kan sætte sig på sin fars gamle trone – eller som leder for et demokratisk Iran, vurderer Rasmus Elling.
“Jeg tror ikke, det er realistisk uden en krig. Hvad end det er et angreb udefra eller en borgerkrig i landet, som kan føre til, at oppositionen mod den islamiske republik vinder og ikke har nogen anden leder tilbage end Pahlavi,” siger historikeren, der med egne ord nødigt spår om fremtiden.
“Hvis du havde spurgt mig for et par år siden, havde jeg grint og sagt, at det er fuldstændig utænkeligt.”
Iran er domineret af Revolutionsgarden, som er svært bevæbnet, og et præstestyre, som er villig til at gøre hvad som helst for at bevare magten. Og det er nogle ret heftige odds at være oppe mod for Pahlavi.
Men tingene har ændret sig. Iran-ekspert Ali Alfoneh vil heller ikke afvise, at Pahlavi kan komme til at spille en rolle i Irans fremtid.
“Jeg afviser ikke, at hr. Reza Pahlavi kan spille en variant af spanske Juan Carlos’ rolle, men det kræver politisk snilde af ham og ideologisk fleksibilitet af Revolutionsgarden. Hr. Pahlavi kan indgå i et kompromis med Revolutionsgarden, hvor han enten genvinder sin trone, eller vælges som præsident, til gengæld for at Revolutionsgarden beholder sine politiske og økonomiske privilegier,” udpeger Ali Alfoneh som en mulighed.
Resultatet vil formentlig være noget nær status quo for den menige iraner, vurderer eksperten:
“Alt forandres, så alt kan bevares.”
Hvad mener de i Iran?
Men er iranere i Iran overhovedet interesserede i, hvad der foregår i diasporaen? Og er Reza Pahlavi i det hele taget en vigtig figur i deres modstandsbevægelse mod Khamaneis præstestyre?
“Det er et meget, meget vigtigt spørgsmål, som jeg helt ærligt også tror, at Pahlavi må ligge og tænke på lige nu,” konstaterer Rasmus Elling.
For selvom Reza Pahlavi lader til at have godt tag i mange eksiliranere, kender forskerne ikke noget konkret til omfanget af hans støtte inden for Irans grænser. Der er alene nogle anekdotiske tegn på, at folk i Iran er begyndt at lytte mere til ham end førhen, påpeger Rasmus Elling.
En ung iransk kvinde ved navn Ghazaleh, som Globalnyt har talt med, fortæller, at hun nærmest ikke havde hørt om Reza Pahlavi, før protestbevægelsen brød ud.
“Først troede jeg, at han faktisk kunne være en stor hjælp til at være vores stemme, men som tiden er gået, er jeg begyndt at miste troen på ham,” fortæller kvinden fra Teheran og fortsætter:
“Jeg tror ikke på, at han kan blive leder. Han er så lidt i kontakt med det iranske samfund, og jeg tror mere på, at hans dagsorden er en personlig én af slagsen.”
Foto: Paul Morigi via Getty Images.
En iransk mand, der ønsker at være helt anonym, har lagt mærke til, at shah-sønnen for nyligt er begyndt at dukke mere op i de nyhedsmedier, han følger.
Men den anonyme iraner føler sig hverken repræsenteret eller det modsatte i Pahlavis udtalelser. Han synes dog, at shah-sønnens holdninger i højere grad matcher hans egne, end præstestyrets gør. Alligevel er han ikke overbevist om Pahlavis evner til at lede Iran:
“Jeg mener, at han mangler den nødvendige karisma, en leder bør have for at stå i spidsen for et regimeskifte eller skabe en fredelig forandring i Iran. Og så har han heller ikke den politiske kapacitet, der gør det muligt for ham at navigere i den virkelige verdens Iran-politik, som ikke udelukkende kan løses af vestligt-støttede bevægelser.”
En velsmurt propagandamaskine
Den folkelige opbakning er måske ikke lige så stærk i Iran som i eksilmiljøet. Til gengæld er Reza Pahlavi tilsyneladende bakket op af velfinansierede medier rundt omkring i verden.
Særlig på to nye tv-stationer får Pahlavi meget taletid ifølge Rasmus Elling. Iran International og Manoto ligger begge i London og er nogle af verdens mest sete tv-stationer på persisk, også blandt iranere inden for Irans grænser.
Det er offentligt kendt, at selskabet bag Iran Internationals er ejet af en saudisk millionær, som står tæt på Saudi-Arabiens monarki. Derfor er der god grund til at tro, at Iran International er en saudisk propaganda-kanal, mener Rasmus Elling.
“Manoto ved vi ikke, hvem der står bag, men mange gætter på, at pengene kommer fra enten USA, Israel eller Saudi Arabien – eller alle tre. Hvad vi ved er, at det er virkelig velfinansieret,” siger forskeren og understreger, at “der i hvert fald ikke er nogen tvivl om, at der er seriøse økonomiske interesser investeret i at opdyrke Pahlavis image som en populær folkehelt i Iran.”
Som præstestyrets erklærede fjender, har Saudi-Arabien, Israel og USA god grund til at bakke op om nye kræfter som Pahlavi, der vil “ned med diktatoren”.
Om de rige og magtfulde velyndere er nok til at føre den landflygtige kongesøn tilbage til magten, kan kun fremtiden vise.
“Men som historiker kan jeg i hvert fald sige én ting, og det er, at penge bestemmer. Og lige nu er det Pahlavi og hans kampagne, som er super velfinansieret,” fastslår Rasmus Elling.
————————————————————————————————————————-
Tak fordi, du havde lyst til at læse min artikel om Irans tidligere kronprins. Hvis du kunne lide artiklen og fremover vil være sikker på, at du ikke går glip af lignende historier, så skriv dig op til Globalnyts nyhedsbrev, der tre gange om ugen serverer dig overblik og indsigt i verden i udvikling.
