KOMMENTAR
Af Tom Heinemann
debatindlæg bragt i dagbladet Information onsdag den 20. maj 2009
Fairtrade løber fra sit ansvar, da de desværre har valgt at samarbejde med de selskaber, der fastholder det umenneskelige system i Sri Lankas teplantager.
Generalsekretær Judith Kyst fra Fairtrade/Max Havelaar “- vil lægge hovedet på blokken på”, at det er de fattige tearbejdere, der har kontrol over de ekstra penge, som danske forbrugere betaler, når de køber en pose Fairtrade-mærket te. (Se Information den 15. maj).
Det er ganske tragisk, at en kvinde i hendes bedste alder, således forsøger at halshugge sig selv.
Jeg vil dog gøre et forsøg på at forklare, hvorfor det gik så galt.
For det første hjælper det ikke på ens (dårlige) samvittighed at gentage – i det uendelige – at de påståede forbedringer for de mange fattige tearbejdere er “- en lang proces” og at, “- heller ikke disse seneste kontrolbesøg vil betyde, at der ikke fremover vil kunne findes fejl og mangler”.
Fairtrade har været til stede i Sri Lankas teplantager siden 1994. Det ville derfor være rimeligt at forvente, at forholdene over så lang tid ville være synligt forbedrede.
Men arbejderne bruger stadig sprøjtegifte totalt uansvarligt og i strid med nationale og internationale anbefalinger. Den overvejende del af arbejderne bor stadig under så dårlige boligforhold, at bl.a. indvoldsorm og tuberkulose er overrepræsenteret i forhold til de omgivende samfund.
Mere end halvdelen af alle kvinder er kronisk underernærede og børnedødeligheden er større i teplantagerne end alle andre steder i Sri Lanka.
Ingen kasteproblemer
Jo, Judith Kyst, Fairtrade har stadig en række “fejl og mangler”, der skal rettes op på.
For det andet kommer Judith Kyst med en fejlagtig betragtning om selve årsag til, at op mod en million tamilske tearbejdere og deres familier fastholdes i en slavelignende tilværelse.
Der er “- rigtig lang vej igen, når man kender kastesystemet”. Magen til vrøvl skal man lede længe efter, for der er ikke kasteproblemer i de srilankanske teplantager.
Den reelle årsag er en feudal, postkolonialistisk struktur – i dag benhårdt styret af multinationale selskaber eller lokale konglomerater.
Disse dybtliggende sociale, etniske og helbredsmæssige problemer kan Fairtrade ikke ændre på.
En lang række tiltag
Og det uanset hvor mange gange Judith Kyst har forsikret forbrugerne om, at det ville være værre, hvis man slet ikke var til stede.
Men i stedet for at støtte op omkring nye små kooperativer, hvor de enkelte arbejdere kan få del i den store profit, der er på te, har Fairtrade altså valgt at samarbejde med de selskaber, der fastholder det umenneskelige system.
Efter TV-udsendelsen, “Den bitre smag af te”, der blev sendt på DR i efteråret 2008, lovede Judith Kyst – i lighed med både den norske og svenske søsterorganisation – at man ville iværksætte “- en lang række tiltag” for at forbedre deres 15 år lange tilstedeværelse i plantagerne.
En gang varm luft
Her – 6 måneder efter – fortaber løfterne sig til endnu en gang varm luft:
Der er ikke gennemført ét eneste uanmeldt kontrolbesøg: “Det er nemlig svært at få plantagerne til at betale for flere kontroller,” forklarer Judith Kyst.
Man vil “- lægge op til”, at koncernledelsen i Fairtrades eget kontrolorgan, FLO-Cert (der bor under samme tag, som dem de skal kontrollere) på et kommende bestyrelsesmøde vil diskutere sagen.
“Så vi tager det altså seriøst,” svarer Judith Kyst.
Måske skulle Judith Kyst og hele Fairtrade-koncernen – med de flere end 100 konsulenter – tage en seriøs tur ud i temarken, hvor det “- afgørende slag står”, som hun udtrykker det.
Mens disse linjer skrives, er der nemlig en 5 måneder lang strejke i gang på én af Fairtrade-plantagerne.
De 96 arbejderne vil ikke finde sig i at miste de lovfæstede sociale rettigheder, der træder i kraft efter 3 måneders ansættelse, men ledelsen blæser på reglerne og fyrer folk dagen før, de 3 måneder er gået. Hvor er Fairtrade?
Hvor er Fairtrade?
I en anden af Fairtrade-plantagerne har ledelsen nedsat arbejdstiden til kun 18 – 20 dage om måneden. Dette er i strid med overenskomsten på området – og de daglønnede tearbejdere er dybt frustrerede. Sagen er – efter mine oplysninger – indbragt for de lokale arbejdsmyndigheder.
Hvor er Fairtrade?
Efter 15 års tilstedeværelse i teplantagerne i Sri Lanka, og efter ligeså lang tid, at have garanteret forbrugerne bedre forhold, har Fairtrade/Max Havelaar et kolossalt forklaringsproblem – uanset om Judith Kyst lægger hovedet på blokken eller ej.
Tom Heinemann er freelancejournalist og er med-tilrettelægger af udsendelsen “Den bitre smag af te”, der blev bragt af DR-TV i oktober 2008.
Debatindlægget er stillet til rådighed for u-landsnyt.dk af forfatteren.
