Quinoakrig: Bolivias småbønder frygter Perus agroindustri

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Lotte Niemann Jørgensen, U-landsnyt.dk

Verdens to største producenter af superfødevaren, quinoa, er i intern konflikt. Stigende global efterspørgsel betyder, at den peruvianske masseproduktion er ved overhale de økologiske, bolivianske landbrug, som nu råber på handling.

Bolivia har længe været verdens største producent af quinoa (udtales kinoa). De bolivianske frø produceres hovedsageligt på traditionelle metoder og er økologiske.

Den næststørste producent, Peru, masseproducerer quinoa på mere industriel vis. De peruvianske frø er dermed billigere og hurtigere at producere. Det inkluderer brug af pesticider og kemisk gødning.

Konflikten er de seneste uger blusset op, fordi frøene i stigende grad smugles ind i Bolivia for at blive blandet med og til tider solgt som dyrere økologisk quinoa. Og det skaber spænding mellem de to lande.

I starten af november destruerede de bolivianske myndigheder 23 tons peruviansk quinoa, der var smuglet ind i landet uden at leve op til de gældende hygiejnestandarder.

I et land hvor fejlernæring og fattigdom er et stort problem, sendte det et stærkt signal til befolkningen om, at problematikken tages alvorligt.

Perus voksede agroindustri

Ifølge FN stod Peru for ti år siden kun for seks procent af den globale quinoaforsyning, mens Bolivia stod for 90 procent. Peruviansk quinoaeksport er dog i år steget markant med 222 procent mellem januar og september.

Peru eksporterer nu for 141 millioner dollars til udlandet, mens Bolivia kun lige overgår ved at eksportere for 146 mio. dollars.

Perus massive investeringer i kunstvandingsanlæg vil ifølge regeringen i Lima betyde en stigning i agroeksporten på op til en milliard dollars fra 2015.

Priser overgår de lokale forbrugeres pengepung

Superfødevarens popularitet i Europa, USA og Canada har fået priserne til at stige så meget hidtil, at de folk, der traditionelt set har dyrket og spist quinoa, ikke længere har råd til det.

De ændrede kostvaner menes at have direkte indflydelse på, at flere sydamerikanske børn mangler jern i deres kost, hvilket quinoafrøene er meget rig på. Konflikten handler dermed om mere end blot markedsandele – det handler om manglende adgang til en traditionel fødevarer.

Priserne vil dog uundgåeligt falde, grundet det enorme udbud på markedet, mener den bolivianske antropolog og quinoaekspert, Pablo Laguna.

Allerede i år er producenternes engrospris for økologisk quinoa faldet fra 8.000 dollars per ton i årets første måneder til nu at udgøre 6.000 dollars. Ikke-økologisk quinoa indbringer mindre.

Forbrugernes valg

I USA vil mange forbrugere gerne købe lovligt miksede quinoqfrø fra de to lande, da det reducerer prisen på superfødevaren. Den økologiske quinoa koster op til det dobbelte af den ikke økologiske.

Dermed er forbrugeres og importørernes valg afgørende for fremtidens quinoasektor i spørgsmålet om hvorvidt der skal konkurreres på kvalitet eller pris i fremtiden. Det samme må de bolivianske og peruvianske producenter spørge sig selv om.

Hvis bolivianerne ønsker at konkurrere med Peru, er en efterspurgt løsning, at regeringerne skal bakke op om en certificeringsordning for de økologiske produkter. Det kan gøre, at forbrugeren vælger det økologiske af hensyn til sundhed og smag.

Om quinoa

Quinoa har igennem årtusinder været en traditionel afgrøde i Sydamerika.

Den er de seneste år blevet kendt i Europa, USA og Canada som en superfødevare grundet frøenes høje indhold af protein og sunde fedtsyrer samt lave glutenindhold. FN erklærede 2013 for Internationalt Quinoa År.

Se mere om “Inkaernes gyldne korn” på 

http://www.unric.org/da/aktuelt/26478-det-gyldne-korns-ar