På en fredag aften i Sydkorea får 27-årige Huiju Parks veninder typisk tiden til at gå med fester og byture. Møder en af dem en sød fyr, kan det være, at de udveksler numre. Men det ville hun aldrig selv gøre.
”Jeg kunne aldrig finde på at date en koreansk mand. Aldrig i livet. Jeg ved godt, at det kan lyde ekstremt, men jeg er ligeglad. Jeg har haft nok oplevelser og erfaringer til at vide, at det ikke er noget for mig. Det er simpelthen ikke risikoen værd,” siger Huiju Park.
Sydkoreas fødselsrate er allerede den laveste i verden, men den ramte sidste år en bundrekord. Det er fjerde år i træk, at raten falder. Samtidig er en radikal, feministisk bevægelse, 4B, gået viralt. Der er ikke præcise tal på, hvor mange der praktiserer 4B, men bevægelsen har fået stor opmærksomhed på digitale platforme som TikTok. Når bevægelsen kan betegnes som radikal, er det fordi, den opfordrer kvinder til helt at holde sig fra mænd.
Tilhængere af bevægelsen siger nej til fire ting, som det traditionelle sydkoreanske samfund forventer af kvinder. 4B står for fire ord, der begynder med bi- eller ‘nej’ på koreansk: Bihon (heteroseksuelle ægteskaber). Bichulsan (at få børn). Biyeonae (at date mænd). Og bisekseu (at have sex med mænd).
For den 28-årgie Lee Ye-eun, som har været 4B-aktivist siden 2019, er seksuel afholdenhed et nyttigt redskab i kampen for ligestilling, fordi mange mænd nærmest er afhængige af, at kvinder er seksuelt tilgængelige for dem.
”Mænd er vant til at være mere seksuelle end kvinder, og de opsøger i højere grad seksuelle forhold. Det er der mange årsager til, lige fra hvordan samfundet opdrager dem, til pornoafhængighed. Hvis flere kvinder nægter at date og have sex med mænd, så begynder de måske rent faktisk at lytte til os,” siger Lee Ye-eun, som født og opvokset i Sydkorea og i gang med at tage en kandidat i jura.
Farligt at kalde sig feminist
Spørgsmålet er, hvorfor 4B-bevægelsen har vokset sig så stærk i Sydkorea. Allerede i 2016 introducerede den sydkoreanske forfatter Cho-Nam-Joo begrebet i hendes bog Kim Jiyoung, Born 1982. I 2019 begyndte begrebet at få opmærksomhed på X, og nu er det så gået viralt på TikTok. Det skete særligt, efter at en bruger ved navn Jeanie postede en video, hvor hun blandt andet hævdede, at koreanske kvinder har ”givet op på mænd”.
Huiju Park er filmskaber og er født og opvokset i Sydkorea, men hun flyttede til England sidste år, og har ikke planer om at vende tilbage til sit hjemland. Hun føler ikke, at hun som feminist har et valg:
”Lige så snart du kalder dig for feminist, risikerer du at blive angrebet både verbalt og fysisk, fordi man betragter feminisme som mandehad,” siger hun om sit fødeland.
”Anti-feminisme er så udbredt i samfundet, at kendisser ikke engang kan poste et billede af en feministisk bog på sociale medier, uden at blive genstand for hadekampagner. Derfor bliver sydkoreanske kvinder ofte nødt til at leve dobbeltliv online,” fortæller Huiju Park.
Internetkrigere og trolling
Huiju Park fik selv en smagsprøve på at leve et dobbeltliv, da hun begyndte at engagere sig i radikal feminisme online. Men det var ikke nemt at få adgang til de feministiske fora og fællesskaber.
”Det er virkelig svært at få adgang til nogle af de her fora. Tit er der en optagelsesproces, fordi man er paranoide omkring, hvorvidt mænd vil prøve at infiltrere grupperne. Men det er forståeligt, for mænd har faktisk forsøgt at snyde sig ind før,” siger Huiju Park og uddyber:
“Derfor er grupperne ret strenge, og man skal bestå flere tests, før man bliver lukket ind. Jeg blev indkaldt til et Zoom-møde, så de kunne se, at jeg er en kvinde. Desuden skulle jeg vise mine feministiske bøger frem og fortælle, hvorfor jeg er feminist.”
Anna Andersen, som har en mastergrad i koreastudier og har beskæftiget sig med feminisme i Sydkorea i løbet af sin akademiske karriere, påpeger, at 4B-bevægelsen ikke plejede at være mainstream. Den eksisterede primært i radikale feministiske afkroge af internettet, og selvom 4B er blevet mere normaliseret, er de feministiske fora stadig aktive i dag:
”I øjeblikket er det mest fremtrædende radikale feministiske forum i Sydkorea WOMAD, som kan sammenlignes med den kontroversielle hjemmeside 4chan. WOMAD er opstået som et modsvar på forummet Ilbe, der er kendt for at være domineret af mænd og præget af en hadefuld retorik mod kvinder,” siger Anna Andersen.
Også tonen i WOMAD er til tider hård, forklarer hun.
”Kvinderne siger nogle meget ekstreme ting i de her fora – for eksempel at de ville få en abort, hvis de fandt ud af, at fosteret var en dreng.”
Hun understreger, at skønt nogle af udtalelserne er voldsomme, så er ’mirroring’ eller spejling en velkendt feministisk taktik.
”Selvom nogle af de ting, der bliver sagt, kan lyde absurde, er det jo bare en spejling af mænds ord og opførsel. Et eksempel på mændenes nedsættende retorik er begrebet ’kimchi-tøser’, der betyder, at kvinder er golddiggers, som kun duer til sex. Så kan kvinderne svare igen ved at instruere andre kvinder i at lokke penge ud af mænd, uden at have sex med dem. Det fungerer som et satirisk middel eller trolling, hvor rollerne er byttet om, og kvinderne får lov til at latterliggøre mændene.”
Sex som et marked
Huiju Park deler tanken om, at seksuel afholdenhed kan være et værdifuldt redskab. Hun mener også, at det kan hjælpe kvinder med at tage kontrollen tilbage.
”Sex i Sydkorea er en byttehandel. Hvis en fyr forkæler dig eller bare køber dig en drink, så føler han sig berettiget til, at du tager med ham hjem. Hvis du lige er begyndt at ses med en fyr, og I tager ud at spise, og han betaler regningen, så vil han forlange, at du har samleje med ham bagefter. Din krop bliver set som noget, som du skylder mænd.”
Anna Andersen konstaterer, at der er en oplagt grund til, at seksuel afholdenhed er et grundprincip inden for 4B-bevægelsen.
”Kvinder, som er fortalere for 4B, anser sex for at være et marked, hvor det drejer sig om udbud og efterspørgsel. Så fordi det er mænd, som i større grad søger sex, og kvinder som vælger, hvem de gerne vil i seng med, så har kvinderne magten. Sex bliver altså anset for at være et produkt, som kvinder kan tage af markedet. Mange af de koreanske feminister anerkender, at sex og intimitet ikke burde være en præmie, men sådan mener de bare, at samfundet er indrettet.”
Globalnyts nyhedsbrev: Få vores vigtigste historier i din indbakke to gange om ugen
Ifølge Huiju Park er en stor del af problemet, at kvinder og mænd bliver indoktrinerede af samfundet til at søge efter vidt forskellige ting.
”Kvinder bliver socialiseret til at lede efter kærlighed, men det er ikke tilfældet for mænd, hvor det i højere grad handler om social status og såkaldte præmie-kærester. En præmie-kæreste er en, som indordner sig traditionel femininitet – for eksempel koreanske skønhedsidealer – og er føjelig. Manden kan roligt vise hende frem for hans nærmeste, for hun kommer ikke til at gøre eller sige noget, som får dem til at spærre øjnene op.”
Ægteskabet er et fængsel
Når Huiju Park ser tilbage på, hvornår hun begyndte at sætte spørgsmålstegn ved, hvad hun ville med sit liv, tænker hun på forældrenes ægteskab. Fra teenagealderen lagde hun mærke til, hvordan hendes mors identitet nærmest blev udvisket i ægteskabet.
”Min mors svigerforældre behandlede min mor som en tjener. I koreansk kultur er det en almindelig tradition, at svigerforældrene stopper med at bruge svigerdatterens navn. Min farfar og farmor kalder min mor for ’Huiju’, altså mit fornavn, eller bare ’Huijus mor’. Det er fordi, kvinden mister sin identitet, når hun bliver gift og får børn. Enten er hun mor, eller også er hun ingen.”
Selvom Sydkorea er et rigt land kendt for høje bygninger, banebrydende teknologi og innovation, er det sydkoreanske samfund stadig forankret i en række konservative normer. Koreanske praksisser som den ovennævnte, har rødder i landets traditionelle form for ægteskab, fortæller Anna Andersen:
”I det traditionelle ægteskab blev kvinden en del af mandens familie – aldrig omvendt. Kvinden havde en kæmpe forpligtelse over for sin mands familie og især svigermoren. Selvom det i dag er blevet bedre, er ægteskabet stadig mest fordelagtigt for manden. Der hviler generelt et kæmpe pres på kvindens skuldre i alle mulige henseender. For eksempel er det en tradition i Sydkorea, at kvinden alene skal stå for at forberede det hele til koreanske højtider. Det kræver enormt meget tid og energi,” siger hun.
Og fordi presset fra de traditionelle kønsroller stadig hviler så hårdt på koreanske kvinder, ser mange familielivet som ren undertrykkelse:
”Koreanske feminister ser ægteskabet som et paradis for manden, som får hele pakken. Kvinden laver mad, passer børn, tager sig af de huslige pligter, opfylder hans seksuelle behov – alt imens hun er på arbejdsmarkedet – hvor hun i øvrigt højst sandsynligt aldrig vil tjene så meget som ham. Ægteskabet ender med at være en fængselscelle for kvinden.”
Samtidig er der hos mange kvinder stor utilfredshed med alle de strukturelle uligheder, der er forankrede i det sydkoreanske samfund. Eksempelvis på arbejdspladsen:
”Der er en kæmpe lønforskel mellem mænd og kvinder i landet. Og det er meget normalt, at kvinder aldrig kommer tilbage på samme niveau i deres karriere, efter de har fået børn. Så selvom de tager lange uddannelser, ender de med at bruge størstedelen af deres tid på at tage sig af børn og en mand, som måske ikke engang behandler dem særlig godt,” siger Anna Andersen.
Desuden nævner Anna Andersen, at en række voldsomme kvindedrab har sendt chokbølger gennem landet og vakt kritik af myndighedernes ageren.
”Politiets manglende indsats i forhold til seksuel chikane og vold mod kvinder har vakt stor vrede hos koreanske kvinder. Det gælder både kvindedrab og voldtægter, men også kvinder, som bliver stalket, udsat for hævnporno eller ’spy cam-porno’ optaget på eksempelvis offentlige toiletter, hvilket er et udbredt problem i Sydkorea.”
Det hjælper heller ikke, at landets præsident, Yoon Sek-yeol, tidligere har erklæret at Sydkoreas lave fødselsrate skyldes feminister, og har lovet at afskaffe landets ligestillingsministerium, tilføjer Anna Andersen.
Hun mener ikke, at 4B alene kan tage æren for den ekstremt lave fødselsrate i landet, men at andre ting er afgørende.
”Der er mange andre faktorer end 4B, som spiller en rolle, såsom økonomi. Hvis du har penge, så kan du købe dig ud af børnerelaterede byrder – du kan for eksempel ansætte en barnepige. Så selvom 4B har haft indflydelse på en masse kvinder, så er det mere komplekst end som så.”
#4BGlobal?
Den jurastuderende feminist, Lee Ye-eun, har reflekteret over, hvorfor det er så svært at opnå ligestilling i Sydkorea.
”I en ideel verden ville flere mænd stå sammen med kvinder i kampen for at nedbryde patriarkatet, men det er bare ikke en realitet lige nu. Der er mange mænd, som ikke forstår, at det er et frihedsprojekt for alle. De tror, at feminister ønsker at fratage dem deres rettigheder, hvilket ikke er sandt,” fortæller hun.
Og spørger man Lee Ye-eun, så er 4B slet ikke en radikal bevægelse:
”Jeg ved godt, at det måske klinger hult, når det kommer fra en, som selv praktiserer de fire principper. Men jeg synes overhovedet ikke, at jeg er blevet radikaliseret. Når man beskæftiger sig med kønsbaseret vold og kriminalitet, som jeg har gjort længe, er 4B en logisk reaktion på alle de tal og statistikker, som viser, hvor farligt det er at være en kvinde i det her land.”
Lee Ye-eun mener ikke, at 4B burde være forbeholdt Sydkorea og håber på, at bevægelsen kan inspirere kvinder i andre lande:
”Mange af de strukturer og normer, som 4B-tilhængere ønsker at gøre op med, er udbredt på tværs af flere lande. Det er ikke bare et koreansk fænomen. Jeg har venner i Mexico og andre lande, som praktiserer 4B. Derfor tror jeg på, at det kan blive en global bevægelse – måske ikke i den nærmeste fremtid, men før eller senere.”
