Rambøll deltager i UNICEFs Water Safety Program i Bangladesh

8424919007_b86ec8b877_o1
Forfatter billede

Arsenik forekommer naturligt i Bangladesh’ grundvand, og flere end 40 mio. mennesker drikker dagligt vand, som indeholder mere arsenik end WHO’s grænseværdier foreskriver.

Formålet med programmet er at støtte Bangladesh’ regering i sit arbejde med at overkomme udfordringerne forbundet med at skabe sikkert drikkevand. Programmet søger at forholde sig til udfordringerne med drikkevandskvaliteten fra et vandsikkerheds-og vandstyrings perspektiv med det mål at nedsætte den negative effekt, det forurenede vand har på helbredet. 

 

Nye strategier skal reducerer arsenik i drikkevandet

Projekteringen af programmet sker i tæt samarbejde med UNICEF Bangladesh og Sveriges Kungliga Tekniska Högskolan (KTH). Formålet med samarbejdet er at integrere strategier til at mindske arsenikindholdet i drikkevandet i Bangladesh’ UNICEF Water Safety Program. UNICEF og svenske Sida har sammen iværksat programmet, og UNICEF stiler efter at påbegynde interventionerne i løbet af 2017.

Rambøll Fonden har tidligere støttet et forskningsprojekt om arsenikholdigt grundvand i Bangladesh, og nogle af resultaterne fra undersøgelsen er nu blevet integreret i programmet.

Rambøll samarbejder tæt med UNICEFs vandkvalitets- og vandforsyningsteams om at designe et støtteprogram med relevante ministerier, statsinstitutioner og NGOer, som kan støtte de institutionelle systemer i den offentlige og private vandsektor.

På grund af problemets omfang vil bæredygtighedsstrategier for at forøge adgangen til sikkert drikkevand involvere trin såsom at øge kapaciteten i de lokale statsinstitutioner og udvikle kapacitet i den private sektor, som bidrager med 90% af rørforsyningsinstallationerne i landet.