En ny rapport fra solidaritetsorganisationen Afrika Kontakt roser EU for, at unionens støtte til Swazilands sukkerindustri umiddelbart er til fordel for de små sukkerrørsbønder.
Problemet er dog, at bønderne samtidigt er sårbare overfor vekslende sukkerpriser og transportomkostninger, såvel som den korruption og underminering af kampen for demokrati, som EU-støtten til Swazilands sukkerindustri, samt sundheds- og uddannelsessystemet i landet, indebærer.
Rapporten er baseret på omfattende research i Swaziland, inklusive feltstudier og interviews med næsten alle aktørerne i Swazilands sukkerindustri.
Støtten ender i kongens lommer
Selvom Swaziland er et lille land med en befolkning på omkring 1,3 millioner mennesker, er det alligevel Afrikas fjerdestørste sukkerproducent.
Sukkerindustrien i landet står desuden for jobs til 16 procent af den voksne arbejdsstyrke, i et land hvor arbejdsløsheden er tæt på 30 procent.
Swaziland er på ingen måde at betragte som et demokrati, selvom man i princippet har valg hver femte år, konkluderer rapporten. Landet er et enevældigt monarki, der bruger flere penge på sikkerhed end på sundhed, og hvor seks procent af budgettet går til kong Mswatis husholdning.
Swaziland er også verdens mest ulige land, der har verdens højeste antal Aids-ramte per indbygger, og verdens laveste middellevealder.
”Der er stærke politiske kræfter, der ingen interesse har i at Swaziland bliver et demokrati. Støtte til sukkerindustrien, sådan som den fungerer lige nu, vil derfor i realiteten primært være en støtte til kongefamilien, og dermed være med til at underminere demokratibevægelsen i landet”, siger rapporten.
Kræv demokratiske reformer
EU har, som en af Swaziland’s vigtigste handelspartnere, der samtidigt hvert år spenderer millioner af Euro på udviklingsbistand til landet, faktisk mulighed for at kræve at Mswati implementerer demokratiske reformer, siger en af rapportens forfattere, Klaus Stig Kristensen fra Afrika Kontakt.
”Swaziland er reelt set et diktatur, hvor det er svært at være sikker på, at den internationale støtte ikke ender i lommerne på kong Mswati og hans familie. EU skal sætte hårdt mod hårdt, for at undgå dette, for eksempel gennem krav om demokratiske reformer. Og der skal være konsekvenser, såsom fastfrysning af udviklingsstøtten til Swaziland, hvis kravene ikke opfyldes”, siger Kristensen.
Hans rapport anbefaler, at EU støtter demokratibevægelsens kamp for politisk og socioøkonomisk forandring, herunder ulovlige politiske partier, fagforeninger og rettighedsbaserede organisationer.
EU bør samtidigt kræve, at Swaziland, som er et land uden fjender, bruger færre penge på sikkerhed og mere på sin fattige befolkning, samt fordømmer landets mangel på implementering af de menneskerettighedstraktater og -aftaler, som man har underskrevet.
Afrika Kontakt har lavet udviklingsprojekter med civilsamfundsorganisationer fra Swaziland i over ti år.