Den årtier lange krig mod narko er mislykkedes, og den fejlslagne globale narkopolitik har skabt mere vold og et gigantisk sort narkomarked. Det er på tide at skifte fokus, konkluderer ny rapport fra London School of Economics.
Den globale krig mod narko har haft alt for atore økonomiske og menneskelige omkostninger, og verden må til at finde andre strategier for at bekæmpe fremstilling og udbredelse af narkotika.
Det fastslår en ny rapport fra London School of Economics, der har taget et grundigt kig på de seneste årtiers globale narkoindsats.
”Det er på tide at afslutte ‘narkokrigen’ og i stor stil omlægge ressourcerne i retning af effektive, evidensbaserede politikker understøttet af grundige økonomiske analyser,” lyder det i rapportens forord, der blandt andet er underskrevet af fem tidligere Nobelprisvindere i økonomi, en tidligere amerikansk udenrigsminister og den britiske vicepremierminister.
”At krigen mod narko har slået fejl er erkendt af fagfolk inden for folkesundhed, sikkerhedseksperter, menneskerettighedsforkæmpere og nu nogle af verdens mest respekterede økonomer,” siger John Collins, koordinator for den internationale narkopolitik ved London School of Economics, ifølge al-Jazeera.
”Ledere må erkende, at hvis man holder sig til de nuværende strategier for narkokontrol, sker det med omfattende menneskelige og økonomiske omkostninger for deres borgere og økonomier,” tilføjer John Collins.
Stigning i narkorelaterede drab
Den militariserede krig mod stoffer har medført ”enorme negative resultater og følgeskader”, fastslår rapporten.
Den peger blandt andet på en optrapning af den narkorelaterede vold i Afghanistan, Latinamerika og andre narkoproducerende regioner som tegn på, at der er brug for en ny tilgang.
Visse lande har mærket mere til de tragedier, der følger med det ulovlige narkotikamarked, end andre.
”Den voksende størrelse på de illegale stofmarkeder mellem 1994 og 2008 forklarer stort set 25 procent af den nuværende mordrate i Colombia. Det svarer til et gennemsnit på omkring 3800 mord årligt, som er relateret til de ulovlige narkomarkeder og krigen mod narko,” fastslår rapporten.
Den understreger, at der også er en massiv økonomisk slagside ved den narkorelaterede vold. Den får virksomheder til at flytte et andet sted hen, skræmmer de udenlandske investorer væk og får indbyggerne til at flygte til mere fredelige egne.
Andre strategier
Ifølge rapporten har FN’s ”one-size-fits-all” narkopolitik været med til at skabe et illegalt narkomarked til en værdi af 300 milliarder dollars.
I stedet bør man kigge mod eksempelvis de lande i Latinamerika, der forsøger sig med andre strategier.
Uruguay har tilladt at dyrke, sælge og ryge marihuana. Colombia skal til at tage hul på en debat om, hvilke alternativer der er til narkokrigen.
Og i Guatemala siger præsidenten, at der kan være en plan på vej for at lovliggøre dyrkning af marihuana og opiumsvalmuer.
Også i USA er der blødt lidt op i dele af narkopolitikken. Her har indbyggerne i Colorado og Washington lov til at være i besiddelse af og anvende marihuana til eget forbrug.
