Danske Burma Tømmermænd (del 2)
– En rapport om den store import af teak fra Burma
De enkelte importører
Importen af burmateak til Danmark varetages ifølge kilder i træbranchen primært af 5 store importører. Det er:
Dalhoff Larsen og Hornemann A/S (DLH) – importerer for 27- 30 mio. kr. burmateak om året
Aalborg Træ og Finér A/S (ÅTF) – importerer ca. 25-29 mio. kr. burmateak om året
Internationalt Hårdttræ A/S (IH) – ukendt importtal, men er i millionklassen
International Finérhandel A/S(IF) – importerer for få millioner kroner burmateak om året
M&S Hindenburg A/S (MSH), der samarbejder med Danske Trælast – importerer for få millioner kroner burmateak om året
Dalhoff Larsen og Hornemann A/S
Skagensgade 66, 2630 Taastrup
Dalhoff Larsen og Hornemann (DLH) er med en omsætning på over 4,5 milliarder kr. verdens største hårdttræsfirma, og ifølge kilder i træbranchen er DLH også den største teakimportør på danske hænder. Importen af burmateak er på 27-30 mio. kr. om året.
I forvejen er DLH kendt som verdens største hårdttræs forhandler, og er stærkt kritiseret af regnskovsgruppen Nepenthes og Danmarks Radio for uforsvarlig og illegal tømmerhugst i Cameroun og Brasilien, og for samhandel med det korrupte regime og mellemmænd i Liberia.
For almindelige danskere er det bekymrende, at Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) ejer 10,96 procent af aktierne, og at Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) har en aktieandel på 9,2 pct.. De har kritiseret DLHs involvering i Burma, ligesom Den Danske Burma Komité i 6-7 år har opfordret DLH til at trække sig ud af Burma.
DLH har sat en plan i gang for at nedbringe importen af burmateak. Men den er meget langsommelig, ligesom Burma Støttegruppen har begrundet frygt for, om den overhovedet gennemføres de kommende år.
Planen om nedbringelsen af burmateak står i DLHs årsrapport 2001. Her er uddrag fra rapporten:
“…DLH-Gruppen har i mange år forhandlet teaktræ fra Burma, og det årlige køb beløb sig til ca. DKK 30 mio. Med baggrund i en resolution af ILO og samtaler med større aktionærer har DLH undersøgt mulighederne for at flytte import af teaktræ fra Burma til andre leverandørlande. På grundlag heraf blev det – med nuværende politiske og miljømæssige forhold i Burma – besluttet at reducere importen fra Burma med 10 pct. fra og med 2002…”
DLH oplyser, at man har lukket kontoret i Rangoon i år 2000. Andre kilder oplyser dog, at der stadig er et DLH-knyttet kontor i Rangoon med lokale medarbejdere.
DLHs omfattende handel med Burma har historiske rødder. I sin tid var ØK det store firma i Burma, men ØK har trukket sig ud, og overladt sin trædivision i Burma til DLH. ØK er dog ikke længere væk, end de ejer 9,2 procent af stemmerne i DLH.
Aalborg Træ og Finér A/S
Østre Allé 102, Postboks 30, 9100 Aalborg
Aalborg Træ og Finér, der har en årsomsætning på 150 mio. kr., er den næststørste importør af burmateak i Danmark. Man importerer, som en kilde i virksomheden udtrykker det, fra Burma, fordi ”…det er det eneste sted det rigtige teak findes”.
Virksomheden køber ikke teak direkte udskibet fra Burma, men via Thailand og Singapore. Man har dog hyppige besøg på burmesiske savværker.
Burmateakken kommer fortrinsvis fra Obauk distriktet halvvejs mellem Rangoon og Mandalay, og fra Sagaing området. Firmaets handler går via 10 joint venture (dvs. delvist statsejede) savværker i Burma, og med andre savværker.
Aalborg Træ og Finér videreeksporterer ca. 50 procent til udlandet, fortrinsvis til England, Norge, USA og Tyskland. Resten videresælges til den danske møbelbranche og danske skibsværfter. Af de større møbelfabrikker, der bruger træ fra ATF, er Trip Trap og Dyrlund Smith.
Internationalt Hårdttræ A/S
Industriområdet 15, 8732 Hovedgård
Internationalt Hårdttræ (IHT), der af andre kilder nævnes som den tredjestørste importør i Danmark af burmateak, har været den mest hemmelighedsfulde over for Burma Støttegruppen. Virksomheden har en årsomsætning på 175 mio. kr., og selv om den er dansk, ejer det schweiziske ”tt Timber International AG” 100 procent af aktierne.
IHT har en misvisende forbrugeroplysning på hjemmesiden. Der står: ”…takket være en fremsynet skovpolitik grundlagt i forrige århundrede af den kendte forstmand Dr. Dietrich Brandis, der arbejdede som leder af det daværende Burma Forest Department for dronning Victoria. Hans forstpolitik indeholdt de principper om bæredygtighed, som i dag er grundlaget for al skovproduktion i den industrialiserede verden. Det nuværende Myanmar (Burma) har forstået at fastholde denne politik og har hermed kunnet sikre verdenshandelen med TEAK.”
International Finérhandel
Damvej 5-7, 8471 Sabro
Virksomheden, der har en årsomsætning på 52 mio. kr. og ligger i nærheden af Århus, har egen repræsentation i Burma, der køber burmateak til Danmark. Det er dels færdig burmateak finer, der udskibes fra Thailand til Danmark, dels uforarbejdet teak, der udskibes fra Burma til Danmark.
Ifølge samtale med International Finérhandel bekræfter de, at størrelsen på importen af burmateak er på ”nogle millioner kroner”.
Fra 1973 til en gang i 80erne har International Finérhandel haft egen fabrik i Thailand. Den er solgt til en lokal partner, men International Finérhandel samarbejder stadig med den. Det er først og fremmest til indendørs møbler, International Finérhandel skaffer burmateak.
Virksomheden har i øvrigt i 2002 overtaget DLHs handel med knivskåret finér. DLH fortsætter altså med træ i stammer eller anden forarbejdning, inklusive skrællet finér.
International Finérhandel har en burmeser ansat. Han var udsendt for et savværk i Burma til forskellige europæiske lande, og valgte undervejs at ”stå af” i Danmark for at blive her.
M og S Hindenburg A/S og Danske Trælast A/S
Gladsaxe Møllevej 5, 2860 Søborg
Danske Trælast er en omfattende virksomhed med en omsætning på næsten 15 milliarder kr. og er Skandinaviens største forhandler og distributør af byggematerialer. Virksomheden ejer bl.a. Silvan-kæden og snesevis af trælasthandlere i Danmark.
Det er først og fremmest Danske Trælast datterselskab Møller og Sørensen Gruppen A/S (M og S Hindenburg) i Odense, der importerer burmateak i koncernen. Importen er på nogle millioner kroner om året.
M og S Hindenburg henviser til miljøpolitikken i Danske Trælast, når spørgsmålene går på burmateak, og det er vildledende for forbrugerne. De skriver bl.a.:
”Danske Trælast støtter bæredygtig skovdrift: Det er Danske Trælasts politik at bidrage til at støtte bæredygtig skovdrift ved al indkøb af trælast og træprodukter fra hele verden. Danske Trælast vil altid overholde den til enhver tid gældende lovgivning i importør- og eksportørlandene.
Det er Danske Trælasts klare politik, at vi i vore indkøb sikrer os, at træet er fældet i henhold til det pågældende lands lovgivning.
Det er Danske Trælasts politik, at vi ikke importerer træ eller aktivt medvirker til at importere træ, der er fældet ulovligt, uanset oprindelsesland eller tredje land.
Danske Trælast anerkender FSC (Forest Stewardship Council) og PEFC (Pan European Forest Certification) som certificeringsorganisationer, der arbejder på at sikre bæredygtig skovdrift overalt i verden.
Danske Trælast vil aktivt medvirke til at øge forbrugernes kendskab til certificeringernes indhold og forbrugernes forståelse for deres betydning.
Danske Trælast har en målsætning om at markedsføre certificeret træ i større udstrækning end hidtil ud fra de muligheder, som der findes på markedet.”
Forhandlerne
De fleste firmaer har i samtaler med Burma Støttegruppen fortalt, at de forhandler teak fra Burma. Nogle firmaer er dog også medtaget alene, fordi deres handel med burmateak tydeligt fremstår af deres hjemmesider. Sunwood og Jysk er medtaget af andre årsager.
Der findes dog flere forhandlere, der sælger burmateak til danske kunder, end der er nævnt nedenfor:
Danteak
Danteak fortæller på sin hjemmeside, at man får teak fra grænseområdet mellem Burma og Thailand. Forbløffende melding, da Thailand har gennemført et næsten landsdækkende fældningsforbud i 1988, og at det siden 1998 har været forbudt at fragte træ over grænsen fra Burma til Thailand.
Danteak er blandt de virksomheder, der vildleder kunderne. På hjemmesiden står bl.a.: ”…Træet til Dan Teaks eksklusive udendørsmøbler stammer fra statskontrollerede plantager og naturskove, ikke regnskove, hvor de gror og udvikler sig ud fra bæredygtige principper. Træerne fældes først når de har nået den alder og størrelse, der er godkendt af myndighederne. Genplantning finder sted efter anerkendte principper.”
Finewood
Finewood forhandler badeværelsesgulve i bl.a. burmateak fra Timberman. Se afsnittet om Timberman, der viser problemer med vildledende markedsføring.
Fjordal
Fjordal er en del af CC Vejle, der ejes af Danske Trælast og forhandler teakgulve – måske fra Burma. Fjordal meddeler, at ”…de kun forhandler meget lidt teaktræ, omkring 10 paller om året, fordi det er meget dyrt, og fordi man ikke kan få nok af det.”
Grønborg Tømmerhandel
Grønborg Tømmerhandel viser på hjemmesiden, at man forhandler burmateak. Telefonsamtale med virksomheden viser dog, at den ikke ved, hvor træet kommer fra. Der benyttes skiftende importører, bl.a. Dansk Hårdttræ.
Havemøbel Centret
Havemøbel Centret afviser ikke, at der kan indgå Burma-teak i dets store udvalg af havemøbler. ”Hvis vi havde en politik om at undgå Burma, så kunne vi ikke overleve”, udtrykker firmaet i samtale med Burma Støttegruppen.
Firmaet påstår, at det har arbejdet hårdt for FSC-mærkning på deres varer – men for de varer, der ikke har FSC, kigger man ikke efter oprindelsesland, men alene efter varens kvalitet.
For et par år siden udgjorde FSC over halvdelen af Havemøbel Centrets oversøiske træ; nu er andelen lavere, fordi en række af virksomhederne, som Centret samarbejder med, har fået frataget FSC-licensen.
Hørning Gulve
Hørning Gulve importerer ikke, men køber fra bl.a. DLH og andre importører i Danmark. Man har Burma-teak blandt produkterne, og Burma-teak er ”…blandt det dyreste, man kan købe”. burmateak fra Hørning Gulve bruges nogle gange i fx badeværelser.
Jegstrup ApS
Jegstrup reklamerer med teakgulve blandt mange andre sorter. Ifølge samtale med Jegstrup købes alt træ inkl. teaktræ i Østrig og Tyskland, og firmaet kan ikke spore, hvor træet oprindeligt kommer fra. Det er altså muligt, at der er burmateak blandt Jegstrups gulve, uden at Burma Støttegruppen eller kunderne bliver informeret om det.
Jysk (Jysk Sengetøjslager)
Her er en virksomhed, der kritiserer køb af burmateak.. De bruger selv teak fra Java, der dog ikke er FSC-mærket, da ”…det er praktisk umuligt at skaffe FSC-teak”. Kilden i Jysk undrer sig over, at der er så meget teak blandt danske havemøbel-udbydere: ”….for så meget teak findes der slet ikke på Java. Derimod tonser det ud med teak fra Burma.” Ifølge kilden er det typisk Kina, der køber træet, og stempler det som Kina-teak fra en provins i landet, hvor der slet ikke gror teaktræer.
Kamps Træhandel
Kamps Træhandel forhandler burmateak. Firmaet bekræfter telefonisk, at man køber træet fra Burma via Dalhoff Larsen og Hornemann.
Kircodan
Kircodan forhandler åbenlyst møbler i burmateak. Firmaets miljøhjemmeside har været lukket hele vinteren, men inden da stod der bl.a. at . ”fældning sker efter anerkendte selektionsprincipper” om burmateak, . og at ”…Kircodan støtter Rio deklarationens principper for bæredygtigt skovbrug, og alt træ til Kircodans møbler er legalt indkøbt og kommer fra plantager og skove, som genplantes.”
Det er i Burma Støttegruppens øjne stærkt vildledende.
Kircodan, der bl.a. har været stærkt kritiseret i en Burma kampagne i Holland for deres burmateak, er en af de virksomheder, der mest åbenlyst kritiserer ønsket om boykot af Burma.
Det har fremgået af Kircodans hjemmeside: ”…Nogle vil hævde, at vi burde ekskludere Burma som leverandør på grund af dets militærdiktatur; men det kan vi ikke, dels fordi vi ikke kan skaffe teak af tilsvarende kvalitet og dimension fra andre lande, dels fordi et boykot ikke vil hjælpe landets befolkning eller skovene; tværtimod.
Nordborg Bådebyggeri
Nordborg Bådebyggeri ligger tæt på Tyskland, hovedhjemmesiden er på tysk, og en stor del af salget sker til de 82 millioner indbyggere i vores store nabo mod syd.
Firmaet reklamerer med, at alle dets skibe har 10 mm. burmateak på dækket. Virksomheden meddeler pr. telefon, at burmateakken ”vistnok er plantagetræ”, at man har 15 forskellige leverandører i Danmark og skifter leverandør efter udbudet.
Norparquet
Norparquet reklamerer med teakgulve blandt mange andre sorter, og ved telefonsamtale vil firmaet ikke afvise at skaffe burmateak, hvis kunden ønsker det.
”Men vi har kun solgt teak en gang inden for de sidste 5 år. Normalt henviser vi til en anden forhandler, fx Hørning Gulve, hvis folk spørger efter teak, for vi har ikke teaken på lager,” lyder meldingen fra Norparquet.
OL Beslag
OL-Beslag sælger havemøbler i burmateak. Virksomheden oplyser, at handelen med burmateak havemøbler kun er ”på hobbybasis”. Møblerne har fået stempler, som dog ikke blev specificeret, og OL Beslag giver udtryk for, at ”…Miljøet og plantagerne skulle være i orden”. Møblerne fremstilles på en fabrik i Bangkok.
Rud Rasmussens Snedkerier
Rud Rasmussens Snedkerier på Nørrebro, København, fremstiller eksklusive møbler bl.a. til eksport til USA. Rud Rasmussen henviser også til sin forhandler, der er Walter Jessen (se nedenfor).
Scantops
Scantops sælger sælger ifølge hjemmesiden “teak, Burma” Virksomheden fortæller pr. telefon, at det ”…er en produktbetegnelse, og at man hverken kan be- eller afkræfte, om træet kommer fra Burma”. Scantops fortæller, at det er meget vanskeligt at få det rigtige teak; nogle gange er der også tvivl om det teak, der sælges, virkelig er teak.
Timberman
Timberman har badeværelsesgulve, der risikerer at komme fra Burma. Alligevel skriver virksomheden på hjemmesiden, at. ”…Timberman anvender kun træ fra bæredygtigt eller certificeret skovbrug,” Ved telefonsamtale udtrykker virksomheden, at ”Vores teaktræ kan komme fra Burma, men kommer ellers fra Thailand. Vi ønsker, at det i fremtiden kommer 100 pct. fra Thailand, da vi jo også kender til problemerne i Burma, og fordi vi ønsker at holde en høj miljøprofil.”
Ifølge virksomheden støtter Timberman sig til Thailands nationale kontrol, og der er certifikater på de teaktræ, der kommer eller skal komme fra Thailand.
Trip-Trap
Trip Trap kan ifølge samtale ”…ikke garantere, at der ikke er burmateak i vores produkter.”
Virksomheden ser først på, om man kan få træ i tilstrækkelig kvalitet fra Java, Thailand, Ny Guinea eller Solomonøerne. Men der er kvalitetsproblemer, og det betyder, at man nogle gange får teak fra Burma.
Trip Trap siger, man alene bruger legalt tømmer. “Hvis vi købte illegalt, kunne vi få det til en tiendedel af prisen. Og vi ser forretninger i Danmark, der har færdige møbler til salg, der er billigere end vores råtræ.”
Brug af illegal træ på markedet er i stigning, ifølge Trip Trap. Det gælder Indonesien. Der er også illegalt træ fra Thailand, men virksomheden ved ikke, om det også er i stigning derfra.
Trip Trap bruger 2 thaiproducenter, der (også) får træ fra Burma og Indonesien.
Voetmanns Tømmerhandel
Voetmanns Tømmerhandel viser på hjemmesiden, at de forhandler burmateak, hvilket også bekræftes over telefonen.
Walter Jessen
Walter Jessen er leverandør til bl.a. Rud Rasmussens Snedkerier. Walter Jessen er en velrenommeret trælastvirksomhed, der startede sin virksomhed i 1931 og siden 1994 har været en del af DLH-koncernen.
Pr. 1. januar 2002 er Walter Jessen indgået i DLH Træ og BYG A/S som udgør Byggematerialedivisionen i Dalhoff Larsen og Horneman A/S. Man har ca. 55 medarbejdere og bl.a. indkøb fra Fjernøsten. Firmaet henviser pr. telefon til DLHs politik og indkøb fra Burma.
Årestrup Gulve
Årestrup Gulve vil ikke afvise, at en del af deres træ kommer fra Burma. ”Men det er meget længe siden, vi har lagt burmateak gulve. Vi bruger snarere merbau, men det kommer vist også fra Burma. Vi får vores træ fra leverandører som Woodfloor og Hørning Gulve, men vi ved ikke helt, hvor træet kommer fra.”
Sunwood
Sunwood er hverken importør eller forhandler, men alligevel medtaget her, fordi de har en bemærkelsesværdig tilknytning til Danmark. Sunwood i Thailand nævnes nemlig af en af kilderne som den største teak-importør fra Thailand. Sunwood er knyttet sammen med Santi Forestry Group.
2 udaf Sunwoods 3 designere er danskere. Det er Benny A. Linden og Mads Odsgard. Ifølge Burma Centrum Netherland, fremstiller Sunwood møbler i burmateak til markedet i bl.a. Holland og Belgien. Sunwood afviser dog dette over for BCN.
Burma Støttegruppen kunne under research i Thailand ikke skaffe direkte dokumentation for, at Sunwood køber træ i Burma til de danske møbler, men stifteren af Sunwood, Santi Vayakonvichtr, har i årevis købt bl.a. teaktræ i Burma.
Anbefalinger fra Burma Støttegruppen
Vi opfordrer den danske regering og Folketinget til:
1) at Danmark arbejder for, at EU indfører handelssanktioner mod træimport fra Burma.
2) at Danmark indfører mærkning af produkter fra Burma, så forbrugerne kan vælge, hvorvidt de vil støtte regimet eller ej.
3) At Danmark også vil arbejde for, at EU indfører mærkning af produkter fra Burma.
4) At danske importører og forhandlere af burmateak får et tilsvarende brev fra Udenrigsministeren, som allerede er sendt til de danske rejsebureauer, der sender turister til Burma.
Vi opfordrer de danske importører af teak fra Burma til:
5) at offentliggøre alle tal for import af tømmer fra Burma
6) at stoppe al import af teak fra Burma så hurtigt som muligt
7) at opdatere oplysningerne om miljø på deres hjemmesider, så der ikke fortsat står urigtige oplysninger om skadelige indvirkninger af skovhugst i Burma.
Vi opfordrer de danske producenter til:
8) at ophøre med at bruge teak fra Burma
9) at kontakte importørerne og bede dem finde andet og mere bæredygtigt dyrket træ.
10) at informere kunderne korrekt om de skadelige indvirkninger af skovhugst i Burma.
Vi opfordrer den danske detailhandel til:
11) at ophøre med at sælge produkter fabrikeret af teak fra Burma
12) at informere kunderne om, at teaken er fra Burma
13) at kontakte importørerne og bede dem stoppe importen af teak fra Burma
Vi opfordrer de danske forbrugere til:
14) at forlange, at teakprodukter er forsynet med tilfredsstillende information om oprindelseslandet.
15) ikke at købe produkter lavet af teak fra Burma.
16) forlange at forhandlere og importører finder deres teak i andre lande end i Burma – og gennemfører det på bæredygtig vis.
Slut
