Rapport: Over halvdelen af humanitære indsatser i Irak er i fare

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Størstedelen af den humanitære indsats i Irak kan ikke fortsætte, hvis der ikke kommer ny finansiering snart. Netop nu er Irak inde i en kritisk fase, hvor millioner af mennesker er på flugt og dybt afhængige af hjælp udefra.

Hele 60 procent af de humanitære operationer i Irak har økonomiske problemer og vil blive lukket eller skåret ned, hvis der ikke kommer penge i kassen i løbet af de næste uger.

Den advarsel er at finde i en ny rapport, Iraq Strategic Response Plan.

Hvis operationerne lukkes eller skæres ned, vil det få store konsekvenser for hundredtusinder af mennesker, der har behov for hjælp, lyder det i rapporten.

Langt størstedelen af de penge, de humanitære operationer beder om, går til internt fordrevne mennesker, som har et enormt behov for beskyttelse – et behov, der ventes at stige.

De humanitære organisationer appellerer om finansiering på et yderst sårbart tidspunkt for Irak, hvor støtte til det humanitære arbejde vil få afgørende betydning for, hvilken retning udviklingen går i Irak.

Millioner på flugt

Den humanitære krise i Irak er en af de kriser i verden, der har udviklet sig hurtigst.

Antallet af mennesker, der har akut brug for hjælp, fordobledes sidste år – ikke én men to gange.

Millioner af mennesker er på flugt fra blandt andet den vold, Islamisk Stat står bag, og befinder sig i stor risiko.

De voldelige begivenheder vil få stor indflydelse på Iraks politiske liv og sociale sammenhængskraft, lyder det i rapporten.

Krisen har potentiale til at vokse sig stor nok til at ødelægge forsoningsprocessen i Irak og undergrave landets muligheder for at opretholde menneskerettigheder og retssamfundet over for det brutale oprør, som Islamisk Stat og andre grupper står bag.

Iagttagere over hele Mellemøsten frygter, at situationen i Irak kan medføre yderligere ustabilitet i en region, der i forvejen er højspændt på grund af krigen i Syrien.

Læs rapporten her