Thomas Jazrawi, U-landsnyt.dk, skriver fra Lima
Kløfterne er dybe i klimaforhandlingerne. EU har strakt sig langt, mens de fattige lande ikke har leveret tilsvarende. Det mener den danske klimaminister, der ønsker fokus på mindre udledning af drivhusgasser frem for klimastøtte til u-lande som led i at sikre en global aftale i Paris næste år.
“Gruppen som jeg sidder med, det vil sige EU og de andre rige lande, har haft en strategi med at lægge penge i den globale grønne fond og håbe, at vi kan skabe noget momentum, og nu har vi lagt pengene, men der er ikke kommet noget som helst den anden vej. Det giver jo en vis skuffelse”.
Sådan lyder ordene fra klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) om den fastlåste situation mellem rige og fattige lande ved klimaforhandlingerne (COP 20) i Perus hovedstad, Lima.
Mange fattige u-lande ønsker, at støttemidler til deres klimakamp skal med i de bidrag, som alle verdens lande skal offentliggøre i starten af 2015. Bidragene skal indgå i en international aftale om klimaet, der efter planen skal vedtages næste år i Paris.
“Vi vil give u-landene et reality tjek”
Rasmus Helveg Petersen er dog lodret uenig med udviklingslandene.
“Jamen, vi arbejder bl.a. for at give u-landene et reality tjek. Det er ikke muligt at få flere penge eller forpligtelser på bordet i denne her fase. Det, vi har gjort nu, er enestående”, siger han.
Han henviser til de knap 10 milliarder, der er blevet udlovet til Den Grønne Klimafond. Men ifølge ministeren er det udviklingslandenes krav, der blokerer for en aftale, og han kan berette, at det går meget trægt med forhandlingerne.
“Det går forholdsvist skidt med at få et godt resultat. Der er få fremskridt og mange slagsmål og frustrationer fra både den ene og den anden side”, siger han om stemningen ved forhandlingsbordene.
Skal støtte til u-lande med i løfter?
Et af de alvorlige stridspunkter er omfanget af de såkaldte INDCs (Intended Nationally Determined Contributions), som alle lande skal offentliggøre i starten af 2015.
EU og andre velhavende lande arbejder for, at disse bidrag kun skal indeholde løfter omkring reduktion af drivhusgasser (mitigation).
U-landene ønsker derimod, at industrilandene ligeledes forpligter sig på at støtte udviklingslandene i disse INDC’s. De mener ikke, at de kan komme med meningsfulde løfter om reduktioner af drivhusgasser, hvis ikke de ved, om de modtager støtten, eller hvor omfattende den i så fald vil blive.
Danmark og klimaministeren kæmper sammen med resten af EU og flere andre af i-landene for, at bidragene kommer til at handle om mitigation.
“Jeg ved godt, at der er folk, der synes, at det på en eller anden måde er de rige landes ansvar, at der er klimaforandringer, men hvis ikke vi stopper det, så bliver regningen rigtigt meget større, og det er reduktion i udledningen, som for mig er mål nummer et. Alt det andet opfatter jeg som noget, vi i god ro kan tage bagefter”, forklarer han.
Selv om Danmarks hovedprioritet er et overordnet fokus på reduktionerne af de klimaskadelige udledninger, åbner han dog for, at finansiering kommer til at indgå i en Paris-aftalen på en eller anden måde.
“Der er vel ingen tvivl om, at Danmarks prioritet nummer et er at få en ordentlig reduktion i udslippene, så vi kan få stoppet klimaødelæggelserne via forebyggelse frem for helbredelse”.
“Omvendt er vi da ikke i tvivl om, at vi kommer til at have en eller anden finansieringskomponent i en aftale, der også drejer sig om adaptation”, forklarer han.
Adaptation er den tilpasning, som mange lande i Syd er nødsaget til at foretage grundet de klimaforandringer, der allerede nu kan mærkes.
Så er der lige det med pengene…. “et fata morgana”?
De famøse 100 milliarder dollars, der skal rejses til udviklingslandene i 2020, bliver ligeledes diskuteret i Lima. Men det er ikke noget, udviklingslandene er blevet lovet, mener Rasmus Helveg Petersen.
“Vi har virkeligt strakt os meget, taget arbejdstøjet på og alt muligt. Og vi forventer ærligt talt også, at det sætter noget skub i forhandlingerne og skaber noget fremdrift. Men diskussionen om, at vi skal op på 100 milliarder, det er jo altså mildest talt omstridt”, siger den danske klimaminister.
Rasmus Helveg afviser bestemt, at der kan gives løfter om at levere 100 milliarder offentlige og årlige dollars fra 2020.
“Det med, at der ligger en eller anden ideel fordring om, at vi skal have en finansieringsmekanisme, der giver 100 milliarder skatteopkrævede statspenge, som man kan aflevere, det er et fuldstændigt fata morgana. Det kommer ikke til at ske”.
“Og vi prøver også at fortælle u-landene, at det ikke kommer til at ske, og at man ikke skal have det som forhandlingsmål”, fortæller Rasmus Helveg Petersen.
5 eller 10 års forpligtelse
Det store spørgsmål er, om de sammenlagte bidrag til reduktioner af udledninger bliver ambitiøse nok til at holde snor i den globale opvarmning.
Målsætningen er at holde temperaturstigningen under to grader i dette århundrede, men med de bidrag, vi allerede kender til, ser det slet ikke ud til, at det mål kan blive en realitet.
“Det er også derfor, at forhandlingsmålet selvfølgeligt handler om redduktioner i udslippene. Ellers når vi ikke to graders målsætningen. Det er derfor, vi er her”, påpeger Rasmus Helveg Petersen.
Et andet spørgsmål er, om man skal forpligte sig til en Paris-aftale på enten fem eller 10 år. EU og den danske klimaminister mener modsat mange NGO’er, at perioden bør være 10 år.
“Vi mener, det skal være en 10-årig forpligtelsesperiode, så vi kan skabe langsigtede mål. Det er klart”, forklarer klimaministeren.
“Det der med, at det skulle være en fordel med en fem-årig periode, opfatter jeg som oplagt forkert med udgangspunkt i den danske energipolitik. Den har altid været meget langsigtet og med gode resultater. Så man har kendte rammer for det. Det er det, vi går efter”, uddyber han.
Mange NGO’er mener derimod, at perioden bør være fem år, fordi man ellers vil fastlåse bidragene indtil 2030, da en Paris-aftale skal træde i kraft fra 2020.
“Hvis alle gjorde som Danmark…”
Danmark klarede sig bedst i en vurdering af forskellige landes klimapræstationer, der blev præsenteret her i Lima mandag – se også telegrammet http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/08-12-14/cop-20-danmark-er-bedste-klimaperformer-i-verden
Rasmus Helveg mener, at resten af verden kan tage ved lære af os:
“Uanset hvordan man vender og drejer det, er der ingen, der gør lige så meget som Danmark. Vi har jo valgt at lave vores indsats, fordi vi synes, at det er passende. Vi kan se, at vi har et globalt problem, vi skal have løst”.
“Jeg kan se, at det samlede bidrag ikke er nok og jeg kan også se, at hvis alle lande gjorde som Danmark, så ville det være nok. Så det jeg vil sige til de andre er, at de skal se at komme i arbejdstøjet”, fastslår han.
