Det er naturligt, at den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik i denne tid handler rigtig meget om den militære trussel i Europa, skriver en række udviklingsorganisationer i et fælles indlæg i Kristeligt Dagblad som en kommentar til regeringens nye strategi på området – en strategi, som blev præsenteret tirsdag, og som Globalnyt har set nærmere på her.
Det er OxfamIBIS, Mellemfolkeligt Samvirke, Sex og Samfund, Care Danmark, Kvinderådet, Globalt Fokus, SOS Børnebyerne, CISU og Verdens Skove, som står bag indlægget.
Men krigen i Ukraine får ikke verdens andre kriser til at forsvinde. Det gælder for eksempel klimakrisen. Derfor er det vigtigt, at en strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitik forholder sig til alle de andre kriser også og ikke mindst de bagvedliggende problemer, skriver organisationerne videre.
Den nye strategi handler meget lidt om migration, og de problematikker, som følger med migration. Men med organisationernes ord, så er det et område som den danske regering og andre europæiske regeringer har skarpt fokus på. Men hvis der ikke også er fokus på for eksempel tørkerelaterede klimaforandringer, fattigdom og sult, så vil der komme flygtningestrømme mod Europa – og i en grad, som ”militær bevogtning ikke vil kunne forhindre”, mener organisationerne. Derfor, skriver de, forudsætter en sikkerhedsstrategi en samlet prioritering og ikke kun et snævert fokus på det militære område.
DI: Flere ambassader, tak
Fra Dansk Industri, som i de senere år har markeret sig kraftigt i debatter om blandt andet bæredygtighed, grøn omstilling og FN’s verdensmål, kommer der ros til den nye strategi.
Således siger organisationens underdirektør med fokus på det internationale, Marie Gad, at det er positivt, at den ny udviklingspolitiske strategi har fokus på stærke, ligeværdige partnerskaber – herunder særligt i Afrika syd for Sahara.
Hun mener dog, at det at føre partnerskaberne ud i livet ikke blot kræver en styrkelse af myndighedssamarbejdet, men også at den danske tilstedeværelse i Afrika via ambassader og repræsentationer skal øges – en styrkelse af udenrigstjenesten altså.
Hun roser, at regeringen vil sammentænke myndighedssamarbejdet – altså at danske myndigheder samarbejder med kollegaer i det globale syd, som ønsker at lære af danske erfaringer – med danske virksomheders aktiviteter i blandt andet Afrika:
”Myndighedssamarbejdet er et stærkt eksempel på konkrete og efterspurgte partnerskaber med lande i det globale syd. Blandt andet afrikanske lande efterspørger danske kompetencer til at samarbejde med lokale myndigheder og lokal viden.”
Dansk Industri ønsker, at Danmark skal indgå flere strategiske partnerskaber om grøn omstilling med lande i Afrika, i stil med de såkaldte grønne partnerskaber, der er indgået med Indien og Sydafrika. Nye partnerskaber i Afrika, siger Marie Gad, bør omfatte fremme af lokal vækst, uddannelse, jobskabelse og kvinders adgang til arbejdsmarkedet med udgangspunkt i en grøn omstilling. Partnerskaberne skal desuden bidrage til styrket handel mellem Danmark og det afrikanske kontinent, siger hun.
Den pragmatisk idealisme
“Det er positivt, at regeringen er opmærksom på de ekstra byrder og udfordringer, som krigen i Ukraine har påført de i forvejen fattige og udsatte udviklingslande, og det er godt, at regeringen understreger behovet for, at vi tænker udviklingssamarbejdet som en integreret del af Danmarks samlede indsats globalt. I det lys er det ekstra kritisabelt og uigennemtænkt, at SVM-regeringen netop har besluttet at reducere Danmarks samlede udviklingsbistand og næsten halvere den bilaterale støtte til lande i Afrika,” lyder det fra Julie Koch, der er international chef i Mellemfolkeligt Samvirke.
Hendes organisation, Mellemfolkeligt Samvirke, er medunderskriver på indlægget i Kristeligt Dagblad, som peger på, at det flere gange har været fremme, at regeringen ønsker mere fokus på Afrika, men at regeringen alligevel har taget en meget stor del af midlerne til at hjælpe Ukraine fra de midler, der ellers skulle gå til indsatser i Afrika.
Hun er spændt på at høre hvad ’pragmatisk idealisme’ er, når den omsættes til konkret politik. Det er et begreb, der nævnes flere gange i strategien.
Måske som et slags svar bruger indlægget i Kristeligt Dagblad den danske indsats mod Sydafrikas apartheid-regime i især 1980erne som eksempel på idealisme og mod til at gå mod strømmen, og bemærker lakonisk, at ”i dag er Danmarks status som foregangsland markant svækket”.
”Forsat udbytning af det globale syd”
En af de organisationer, der var med helt i front under kampen mod apartheid var Sydafrika-kontakt, som i dag hedder Global Aktion. Organisationen er kendt for at have en mere radikal tilgang til international politik end de store udviklings- og nødhjælpsorganisationer, som for fleres vedkommende får store dele af deres midler fra Udenrigsministeriet.
Morten Nielsen er leder af kampagner og politik i Global Aktion, og han siger til Globalnyt:
“Det er som om, at regeringen ikke helt forstår, hvorfor vores verden i stigende grad mangler sammenhængskraft. Vi er som land selv med til at skabe en mere ulige verden, og betaler nu prisen i form af krige og konflikter. De ønsker sikrere forsyningskæder og robusthed. De ser ikke, at deres væksttilgang sker på bekostning af verdens fattigste, billig arbejdskraft og billige ressourcer. Strategien viser tydeligt, at den robusthed og sikkerhed man vil opbygge for Danmark, skal ske ved en forsat udbytning af det globale syd.”
I strategien står der, at der skal arbejdes for at skabe bedre relationer til de lande i blandt andet Afrika, som ikke føler sig hørt og set af Danmark og det øvrige globale nord.
Morten Nielsen mener, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ikke forstår, hvorfor de lande i stigende grad vender os ryggen; at det skyldes, at det globale nords tilgange til disse lande i dag udelukkende bygger på vores behov for sikkerhed, adgang til billige ressourcer og forsøget på at holde migranter væk fra vores del af verden.
”Strategien skaber større ulighed mellem det globale nord og syd. Tiden hvor vi stod side om side med de befolkninger, der kæmpede for deres rettigheders, er slut. Nu er der kun kapitalinteresserne tilbage,” siger han videre.
Hvis du vil læse flere artikler af den her slags, så vil jeg kraftigt opfordre dig til at skrive dig op til Globalnyts nyhedsbrev, som tre gange om ugen serverer dig overblik og indsigt dansk udviklings- og udenrigspolitik og vigtige begivenheder og tendenser i den store verden.
