Red Barnet: Hold hovedet koldt om børnearbejde

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Børnearbejde er et vilkår for mange børn i Indien og andre u-lande, og derfor er det vigtigt at holde hovedet koldt, før man griber til sanktioner, mener Red Barnets danske afdeling ifølge dagbladet Information mandag.

I stedet for boykot af bestemte leverandører må virksomhederne sørge for, at børnenes arbejde ikke er farligt, og at de får en uddannelse, lyder det fra Red Barnet.

Vurderingen kommer i kølvandet på en rapport fra vagthunden DanWatch, der skildrer, hvordan kasteløse børn ned til fem år arbejder i faldefærdige miner med at udvinde mineraler i Indien til makeup-industrien.

“Som dansk virksomhed er det vigtigt at acceptere, at man ikke kan afskaffe børnearbejde på en studs”, siger kommunikationschef Claes Amundsen til Information.

Amerikanske virksomheder fik på et tidspunkt forbud mod at samarbejde med leverandører, der bruger børnearbejde.

“70.000 børnearbejdere mistede deres levebrød. Det gavner ikke, for alternativet er måske, at børnene bliver tiggere, kriminelle, prostituerede eller slaver”, anfører han overfor avisen.

“Vi har gode erfaringer med at samarbejde med tekstilfabrikker i Bangladesh om at flytte børnene fra farligt til sikkert arbejde, samtidig med at vi giver dem en uddannelse”, tilføjer Amundsen, der også leder Red Barnets arbejde med virksomheders samfundsansvar.