Regeringen sletter alle udestående danske u-landslån til Burma, som løber op i 296,5 mio. kr. over 35 år. Det sker som led i en international aftale om gældslettelse og -omlægning til landet, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse lørdag.
Størsteparten af gælden består af fem danske statslån ydet i perioden 1978 til 1982 på i alt 296 mio. kr. Der er aldrig blevet afdraget på disse lån, hvoraf ca. 284 mio. kr. er i restancer.
Lånene er gået til så vidt forskellige formål som fryseanlæg, pramme, en hvedemølle, fodermølle, anlæg til udskalning af ris m.v.
De resterende ca. 12 mio. kr. er afdrag, som ikke er forfaldet d.d. Den resterende gæld er gamle EF-lån administreret af Verdensbanken, hvor Danmark er garant.
Udviklings-minister Christian Friis Bach (R) siger:
“Vi sender nu et politisk signal til Burma og omverdenen om, at vi støtter den positive udvikling, som landet endelig er inde i”.
“Når vi eftergiver gæld, vil det hjælpe de mange fattige burmesere, som mangler ordentlige skoleforhold og sundhedstilbud. Der bliver frigjort ressourcer, så der bliver bedre råd til de nødvendige investeringer i at forbedre levevilkårene for mange burmesere”.
Med eftergivelse af gælden får Burma mulighed for at optage lån gennem de internationale udviklingsbanker.
“Det giver landet styrke til at gennemføre de nødvendige politiske, økonomiske og sociale reformer, som de er godt på vej med efter årtiers diktatur. Den håndsrækning har burmeserne hårdt brug for netop nu”, anfører Christian Friis Bach.
Samme vej som Norge
Danmark går dermed samme vej som Norge, der også har valgt at eftergive hele Burmas gæld.
En international aftale fra i år pålægger Danmark at lette Burma for mindst halvdelen af gælden. Lånene er over 30 år gamle, og der er som nævnt aldrig afdraget på dem.
“Hvis vi vil bekæmpe fattigdommen og fremme det spirende demokrati, er det bedste vi kan gøre at eftergive hele gælden nu. Hermed giver vi Burma bedre mulighed for at bevæge sig væk fra nogle meget mørke årtier”, siger Friis Bach.
Han understreger, at Danmark fortsat vil stille skarpe krav til, at den positive demokratiske udvikling ikke bremses:
“Jeg bakker meget stærkt op om de reformer, vi oplever. I vores udviklingssamarbejde med Burma stiller vi store krav om, at demokratiseringen skal fortsætte med uformindsket styrke”.
“Det pres har foreløbigt været medvirkende til, at politiske fanger nu er løsladt og at Burma har taget betydelige skridt i en demokratisk retning. Det krav bliver vi ved med at stille fra dansk side”.
Pariserklubbens rolle
Danmarks beslutning sker som opfølgning på den gældslettelsesaftale som det internationale samfund gennem Parisklubben, hvor Danmark er repræsenteret, indgik med Burma fredag d. 25. januar 2013.
Parisklubben er en uformel gruppe af primært vestlige OECD kreditorlande, der regelmæssigt samles for at drøfte gældslettelse og gældsomlægning for hovedsageligt u-lande. Da det er en uformel klub, udgør aftalen en anbefaling om at indgå en bilateral aftale som gennemførelse af Parisklubaftalen.
Parisklubaftalen indebar gældslettelse på 50 procent af de totale restancer til Parisklubben i nominelle termer fordelt på to faser og omlægning af resterende gæld over 15 år med en syv-årig afdragsfri periode.
Danmark har med fuld gældseftergivelse dermed valgt at gå længere end den kollektive aftale. Udover Danmark har Norge eftergivet Burmas fulde gæld, og regeringen i Tokyo har eftergivet 60 procent af Burmas gæld til Japan.
Forudsætningen for at aftalen i Parisklubben kom på plads, har været et engagement fra Valutafonden (IMF) i Burma og afvikling af restancer til multilaterale kreditorer (Verdensbanken og Den Asiatiske Udviklingsbank).
Samtidig vil afviklingen af Burmas multilaterale restancer være en forudsætning for nye penge fra Verdensbanken og Den Asiatiske Udviklingsbank.
Forudsætningerne for at slå en streg over sådanne penge
I Danmark vurderes eftergivelse af statslån normalt efter følgende kriterier:
1) status som mindst udviklet land (verdens fattigste og mest udsatte nationer),
2) fattigdom,
3) forgældethed, og
4)) hvorvidt landet er et prioritetsland for vor bistand.
Disse kriterier suppleres af en konkret politisk vurdering, hvori vil indgå hensyn til menneskerettigheder og vilje til økonomiske reformer.
Burma vurderes at opfylde alle disse kriterier, skriver udenrigsministeriet.
Aftalen skal ses i lyset af den fortsat positive politiske udvikling. Fra internationalt hold er der politisk opbakning til at støtte Burma i overgangen til demokrati, åbenhed og genindtræden i det internationale politiske og økonomiske system.
Der var op til aftalen bred international enighed om, at en gældsaftale ville kunne bidrage positivt til processen ved at frigøre økonomiske ressourcer til brug for investeringer i bl.a. sundhed, uddannelse og infrastruktur.
Aftalen vil også betyde, at en række lande nu kan åbne for både udviklingssamarbejde og kommercielt samarbejde med Burma.
EU’s fælles holdning til Burma blev fornyet i april 2013, hvor det som reaktion på den positive udvikling i Burma besluttedes at suspendere alle sanktioner undtagen våbenembargoen.
Yderligere oplysninger hos:
Thomas Hundsbæk, Udenrigsministeriet
Særlig rådgiver for udviklingsministeren
Tlf: 41 86 59 00
