På papiret vokser den danske udviklingsbistand. Men kun på papiret.
Nye retningslinjer fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD får nu Danmark til at ændre praksis for, hvilke udgifter til modtagelse af flygtninge, der kan tælles med som udviklingsbistand.
Fra Finansministeriet hedder det i en pressemeddelelse mandag, at regeringen ”har afsluttet arbejdet med at tilpasse den danske praksis for flygtningemodtagelsesudgifter til det præciserede OECD/DAC-direktiv.”
”Regeringen har besluttet, at Danmark vil anvende det præciserede OECD/DAC-direktiv for rapportering af udgifter til flygtningemodtagelse, der kan opgøres som udviklingsbistand fra og med udgifter afholdt i 2017.”
Det betyder, at en lang række udgifter fra den tidligere praksis fastholdes. Blandt andet skal folkeskolegang, sundhedsudgifter, integrationsydelse, danskuddannelse og andet opgøres som udviklingsbistand, fremgår det af pressemeddelelsen fra Finansministeriet.
”Regeringen har valgt at følge de nye retningslinjer fra OECD om udgifter til flygtninge, der kan rapporteres som udviklingsbistand. Det er vigtigt for regeringen at følge anbefalingerne fra OECD, så det er nemt at sammenligne udgifterne på tværs af lande,” siger finansminister Kristian Jensen (V).
Udgifter til afviste asylansøgere kan dog ikke opgøres som udviklingsbistand, og heller ikke udgifter til asylsagsbehandlingen og direkte udgifter til at fremme jobparathed fra DAC-rapporteringen (også kaldet ODA-rapportering).
Udgifter til de familiemedlemmer, der er blevet familiesammenført med flygtninge, kan tælles med i opgørelsen, fremgår det.
Det betyder, at når Finansministeriet har regnet på udgifterne for 2017 en gang mere, er der yderligere 290 millioner kroner, der kan opgøres som udviklingsbistand.
”Det tyder således på, at den nye praksis overordnet indebærer, at flere udgifter til flygtningemodtagelse kan opgøres som udviklingsbistand end hidtil,” skriver Finansministeriet.
Også fra Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær, Tim Whyte, er der skarp kritik:
”Danmark presser endnu flere penge ud af udviklingsbistanden til at finansiere udgifter til asylmodtageres familier i Danmark. Smagløs måde at fejre 40 år i front med 0,7% af BNP i bistand at udhule bistanden yderligere”, skriver Tim Whyte.
Analytiker i tænketanken Cevea Frederik Lasserre peger på, at en meget stor del af bistanden bliver i Danmark.
”Den danske regering går endnu længere for at gøre det nemmere for Danmark at blive den største nettomodtager af dansk udviklingsbistand. I 2015 modtog DK 30% af dansk bistand. Nu udvider regeringen muligheden for at medregne udgifter. Absurd”, skriver Frederik Lasserre på Twitter.
Ministerium: Vi lever op til mål om 0,7%
Finansministeriet understreger i sin pressemeddelelse mandag, at Danmark stadig lever op til FN’s målsætning om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
Grundet væksten i dansk økonomi er den samlede udviklingsbistand forøget med godt 900 millioner kroner fra finansloven 2017 til finansloven 2018. I 2018 er der således afsat 15,9 milliarder kroner til udviklingsbistand på finansloven, lyder det fra ministeriet.
Regeringen har i forbindelse med beslutningen om at tilpasse den danske praksis også offentliggjort en opdateret udgave af faktaarket: Danmarks udviklingsbistand og udgifter til flygtningemodtagelse.
