Hvert femte år er dansk udviklingsbistand til international eksamen, nemlig når OECD’s udviklingskomite (DAC) laver et såkaldt peer review af den danske bistand. 2021-udgaven af evalueringen blev offentliggjort i onsdags, og som sædvanligt er der mange roser til det danske udviklingssamarbejde, der anerkendes for at være internationalt førende på en række områder. Men der er også adskillige løftede pegefingre og ligefrem advarsler.
Flere af dem er særligt interessante, fordi evalueringsholdet, under ledelse af Østrig og Finland, besøgte og undersøgte Danmark, før den nye udviklingspolitiske strategi, ”Fælles om Verden”, blev vedtaget i juni, og lang tid før regeringen i mandags fremlagde sit finanslovsforslag for 2022, der løfter sløret for, hvordan regeringen agter at udmønte strategien.
Med et dugfrisk finanslovsforslag, der sætter fuld skrue på omlægningen af udviklingsbistanden over mod indsatser, der skal modvirke irregulær migration og flygtningestrømme, er følgende anbefaling – som altså er formuleret længe før finanslovsforslaget – ganske tankevækkende:
”For at værne om sit ry som en stærk fortaler for menneskerettigheder og en principfast udviklingsaktør bør Danmark sætte ind imod den mulige modsætning mellem målene for det danske udviklingssamarbejde på den ene side og indenrigspolitik på områderne flygtninge, asyl og irregulær migration på den anden,” hedder det. Og vel er det diplomatsprog, men budskabet er klart og understøttes i selve rapporten, der fastslår, at bestræbelserne på at nedbringe irregulær migration til Danmark og Europa de seneste år i stigende grad har formet det danske udviklingssamarbejde.
Rapporten underbygger advarslen med referencer til international kritik af Danmarks forsøg på at oprette et modtagecenter for asylansøgere i et tredjeland og advarer også imod Danmarks planer om at gøre bistand betinget af, at lande vil hjemtage afviste asylansøgere. Under dét pres ”er det vigtigt, at Udenrigsministeriet fortsætter med aktivt at sikre, at udviklingshensyn er afgørende i udviklingssamarbejdet,” hedder det.
Velkomment fokus på skrøbelige stater, men…
Danmark får ros for sit øgede fokus på at hjælpe skrøbelige lande og regioner. Men også her er der løftede pegefingre. Evalueringen advarer om, at dét fokus på at bekæmpe fattigdom og ulighed, som Danmark har været kendt for, risikerer at træde i baggrunden. Og den noterer, at Danmarks voldsomme satsning på Sahel og Afrikas Horn går ud over det traditionelle stærke, langsigtede engagement i de mange mindst-udviklede lande i Det Sydlige Afrika.
Rapporten minder om, at den samlede danske bistand til mindst-udviklede lande faldt med 58 pct. fra 2011 til 2018. Det vækker heller ikke begejstring, at en faldende del af den danske bistand er geografisk målrettet. I 2011 var der sat modtagerland eller en anden form for geografisk ’adresse’ på 71 procent af den danske bistand. I 2019 var den del faldet til 49 procent. Tendensen afspejler blandt andet, at en stigende del af bistanden styres fra Asiatisk Plads og en tilsvarende mindre del fra ambassaderne, som det ellers var hensigten med den decentralisering, Danmark gennemførte for år tilbage og er vidt berømmet for.
Evalueringsholdet advarer også imod overdreven tro på, at et donorland kan gøre den helt store forskel i skrøbelige lande, fordi hensynet til sikkerhed gør, at man ikke selv kan være massivt til stede. Som eksempel nævnes Somalia, som evalueringsholdet i forbindelse med sit arbejde har kigget særligt på.
Gode takter i klimaindsatsen
Der er ros til de seneste års opprioritering af klimaet i det danske udviklingssamarbejde, som OECD DAC kritiserede, da Danmark senest var til eksamen i 2016. Hvis evalueringsholdet havde nået at se finanslovsforslaget for 2022, ville der uden tvivl også have været pæne ord om den øgede klima- og miljøbistand, og til det nye mål om, at mindst 60 procent af klimabistanden skal rettes mod tilpasning, som navnligt de fattigste lande efterspørger.
Evalueringen gentager i øvrigt kritik, der tidligere har været fremme om, at Danmark skal blive bedre til at opgøre og dokumentere sin bistand på klimaområdet. Det er nødvendigt, hvis Danmarks skal bevare sin troværdighed på klimaområdet, både internationalt og hjemme.
Mere mandskab til at løfte opgaverne
Den nye rapport kvitterer for, at der er taget skridt til at styrke den bemanding i Udenrigsministeriet og på repræsentationerne i Syd, der tidligere har været ramt så voldsomme besparelser, at OECD DAC i tidligere evalueringer har udtrykt usædvanlig direkte kritik af Danmark.
Men selv om der er gode tegn, er der stadig grund til at styrke den faglige ekspertise i jagten på bedre resultater, understreger evalueringen med blandt andet klimaet som eksempel: ”Det er helt nødvendigt at opbygge intern ekspertise og at støtte ambassaderne for at integrere klimahensyn i andre prioritetsområder som fred og sikkerhed.”
Fra 18 til 8 anbefalinger
OECD DAC-gennemgangen munder ud i 8 konkrete anbefalinger til det danske udviklingssamarbejde. Til sammenligning var der hele 18 anbefalinger i 2016-rapporten om dansk bistand. Den nye rapport følger også op på, hvordan det er gået med at efterleve 2016-anbefalingerne og når frem til, at 7 af de 18 anbefalinger er fuldt efterlevet. De resterende 11 er kun delvist efterlevet.
