Af Anne Liv Eberlein
Fascinerende, farlig – og forfulgt. Jaguaren har i århundreder næret fantasien, men forholdet til mennesket har været konfliktfyldt. Mens den før blev jaget for sin smukke pels, lever jaguaren i dag en tilværelse som ”næsten truet”.
En skrøbelig sikkerhed, der svinder i takt med Latinamerikas regnskove – jaguarens vigtigste levested.
Vi befinder os ude midt i skoven – jaguarens hjem:
Vandet i floden er brunt af mudder, men overfladen blinker søvnigt i den bagende eftermiddagssol. Luften er tung, varm og fugtig. Insekter summer og vandet bruser og klukker.
På en sandbanke midt i floden ligger en dasende kaiman og varmer sin krop i solen.
Kaimanen er ikke helt så stor som sin fætter, krokodillen, men ikke desto mindre et respektindgydende syn. Reptilets lange, drabelige mund hænger let åben, så man lige kan ane et arsenal af skarpe tænder.
I flodens grumsede vand er noget begyndt at røre sig. Noget, der godt kunne ligne et stykke drivtømmer, men som målrettet, hurtigt og lydløst glider på tværs af strømmen og direkte mod sandbanken, hvor kaimanen ligger.
Ét dybt dødbringende bid
Tingen i vandet har nu nået sandbanken, og op af floden rejser der sig en stor, smidig dyrekrop i gylden pels, dækket af sorte pletter: En jaguar. Den er næsten to meter lang og kraftig; en voksen han.
Jaguaren når at tage to lynhurtige, smidige spring, inden kaimanen opdager faren, men da er det for sent. Med det tredje spring lander jaguaren på reptilets ryg, og efter et sekunds hidsig kamp har den begravet sine kraftige kæber i kaimanen og bidt dens nakkehvirvler over.
Kaimanens kamp slutter brat og den hænger slap og ubevægelig i gabet på jaguaren. Med overraskende ynde bærer jaguaren sit store bytte tilbage mod vandet og svømmer afsted med det for at fortære det på et mere uforstyrret sted.
National Geographics video af jaguaren, der nedlægger kaimanen, er blevet et stort hit på internettet: På videoplatformen YouTube er den blevet set over 45 millioner gange.
Et vidnesbyrd om den store fascination, som det drabelige og smukke rovdyr fra regnskoven kan vække i os.
Og det enormt stærke bid – det stærkeste af alle rovkattes i forhold til størrelsen – som jaguaren kan præstere; mere på http://en.wikipedia.org/wiki/Jaguar
Tilbedt og jaget
Fascinationen er ikke et nyt fænomen. Allerede Latinamerikas indianske kulturer før Columbus beundrede og frygtede jaguaren, som havde en central plads i deres mytologier.
Her mente man bl.a., at jaguaren havde evnen til at krydse imellem verdener, fordi den både jager om natten og om dagen, på land og i vand.
Flere af de oprindelige folk troede på en jaguar-gud, men brugte også jaguaren som et symbol på styrke og frugtbarhed. Aztekerne havde endda en særlig orden af elite-krigere, der var opkaldt efter jaguaren.
Menneskets betagelse af den vestlige halvkugles største kattedyr har altså en lang historie; men det samme har vores jagt på det.
Hos Mayaerne var jaguarpelse et tegn på høj social status; en tradition, som vestlige samfund fortsatte i stor stil, især i 1960’erne og 70’erne.
Organisationen Panthera vurderer, at der i denne periode blev dræbt omkring 18.000 jaguarer om året for at imødekomme den store efterspørgsel på deres smukke skind.
Med Konventionen om International Handel af Truede Arter fra 1973 blev der langt hen af vejen sat en stopper for pelsjagten.
Men jaguaren bliver stadig jagtet og skudt af mennesker, der frygter den.
Modsat de fleste andre store katte angriber jaguarer meget sjældent mennesker, men mange lokale frygter, at jaguaren tager deres husdyr og dermed truer deres livsgrundlag.
Findes stadig i mange lande, men….
Engang strejfede jaguarerne omkring på stort set hele det sydamerikanske kontinent, såvel som den sydlige del af Nordamerika.
Dens leveområde er nu blevet reduceret til omkring 40 procent af det oprindelige areal; men jaguaren findes stadigvæk i 18 latinamerikanske lande.
Hvor mange individer, der er tilbage i dag, ved ingen med sikkerhed. Jaguaren er en udpræget enspænder, svær at overvåge, og mange studier fokuserer kun på små områder.
Verdensunonen for Naturbevarelse (IUCN) vurderer den til at være ”næsten truet”.
Dermed har jaguaren bedre kår end de andre store kattedyr. Ikke desto mindre er den under pres, og dyre- og miljøorganisationer frygter for dens fremtid på længere sigt.
En ny konkurrent
Den største trussel mod jaguaren i dag er tab og fragmentering af dens levesteder på grund af skovrydning.
I takt med at landbrug, infrastruktur og minedrift æder sig ind på de resterende regnskovsområder i Latinamerika, forsvinder også store stykker af jaguarens naturlige habitat.
Samtidigt har den med mennesket fået en stærk konkurrent, ikke bare med hensyn til plads, men også mad.
I nogle områder jager mennesker de samme byttedyr som jaguaren. Dermed kan jaguaren få svært ved at finde nok vild føde, og begynder derfor at ty til husdyr.
En jaguar kan rask væk nedlægge en ko eller en hest – og dét får så igen lokale landmænd og husdyreejere til at jagte jaguaren for at beskytte deres eget livsgrundlag. En ond cirkel.
På toppen af fødekæden
Læs videre på https://www.verdensskove.org/node/35614
Anne Liv Eberlein er presse- og kommunikationsmedarbejder i miljø-NGOen Verdens Skove.
Kilde: Seneste nyhedsbrev fra Verdens Skove (tidl. Regnskovsgruppen Nepenthes)
