Kampen om regnskovens ressourcer rammer atter avisoverskrifterne. Denne gang er det oprindelige folk i den ecuadorianske del af Amazonas, der er på barrikaderne.
Af Toke Nyborg, kommunikationsrådgiver for IBIS i Sydamerika
De er utilfredse med en ny vand-, mine- og olielov, der truer oprindelige folks territorier. Til dagbladet El Comercio forklarer Humberto Cholango, leder i den indianske paraplyorganisation CONAIE, at lovene vil tillade minedrift på oprindelige folks territorier uden deres samtykke, og føre til privatisering af vandet. Ecuadors præsident, Rafael Correa, benægter at regeringen har planer om at privatisere vandressourcerne, hvilket vil bringe vandet under statslig kontrol.
Med træstammer, sten og brændende dæk har regnskovsindianere i en uge blokeret hovedveje i flere af landets provinser. Konflikten har været mest intens i Amazon-provinsen, Morona Santiago, i det sydøstlige Ecuador. Her har sammenstødene mellem indianere og politi kostet sårede på begge sider. Der meldes om én dræbt indianer.
CONAIE påstår at den døde shuar-indianer er offer for en af politiets kugler og kræver, at FN og Organisationen for Amerikanske Stater undersøger årsagen til shuar-indianerens død. Landets præsident byder en sådan undersøgelse velkommen.
Ingen indianske ledere er foreløbigt blevet anholdt, men indenrigsministeren, Gustavo Jalkh, har meldt ud, at de ansvarlige for urolighederne vil blive stillet til ansvar.
Hvem skød først?
I landets nationale dagblad langer præsident Rafael Correa ud efter den toneangivende indianske Konføderation af Indianske Nationaliteter i Ecuador (CONAIE), der har stået bag organisering af vejblokaderne, og anklager de protesterende for ”bevæbnet med geværer og rifler at vente på politiet og modtage dem med skud”.
De indianske ledere mener, at sammenstødene er fremprovokeret af politiet, der med tåregas, knipler og skarpe skud har forsøgt at ophæve blokaderne. Regeringen benægter, at militæret har affyret skarpladte patroner.
Infantile minoriteter
Shuar-indianerne har ført an i konflikten mod de omstridte love, der står til at blive vedtaget i parlamentet hvor Rafael Correas parti har samlingsflertal. Shuar-indianerne har kæmpet hårdt imod olieudvindingen siden den begyndte i den ecuadorianske del af Amazonas tilbage i 70´erne.
Correa har yderligere blæst til ilden ved at kalde Ecuadors oprindelige folk, der tegner sig for omkring 35 procent af landets 14,5 millioner mennesker, for ”infantile minoriteter”, fordi de modsætter sig udkastet til de nye mine- og vandlove.
Mulighed for dialog
CONAIE afblæste protesterne allerede samme dag de begyndte, men Amazon-indianernes regionale organisationer har fortsat blokaderne. Alle forsøg på forhandling mellem regeringsrepræsentanter og flere af de indianske organisationer er indtil videre gået i vasken.
De indianske ledere fra CONAIE, der udgør toppen af den indianske bevægelse, er parate til at indgå dialog med regeringen, men der er uenighed om, hvor de stridende parter skal mødes – i præsidentpaladset i landets hovedstad, Quito, eller i regnskovsprovinsen Pastaza:
“Vi rejser ikke til Quito, vi vil skabe historie. Correa bliver den første præsident, der besøger vores hjem,” sagde Tito Puenchir, leder for den indianske paraplyorganisation CONFENIAE, til dagbladet El Comercio. CONFENIAE repræsenterer de oprindelige folk i den ecuadorianske del af Amazonas.
De demonstrerende regnskovsindianere kræver ligeledes, at regering underskriver en aftale, der sætter en stopper for mine- og olieudvindingen på deres territorier. Regeringen nægter og forlanger som udgangspunkt for dialog, at blokaderne ophæves. De stridende parter er endnu ikke blevet enige om et egnet sted og grundlag for et møde. Imens forsætter blokaderne.
En international kamp
I hele Andes-regionen, kæmper oprindelige folk mod både venstre- og højreorienterede regeringer, der presser på for gennemførelsen af ambitiøse udviklingsplaner baseret på olie og mineudvinding uden hensyn til miljø og oprindelige folks kollektive rettigheder.
Bevæbnet med spyd og iført sort krigsmaling står Amazon-indianerne vagt ved regnskoven. De vil tages med på råd, når det gælder deres territoriers fremtid, og de vil sikre at mine- og olie- og tømmerselskaberne ikke skamferer jorden, dræber dyrelivet og forurener floderne.
I juni i år mistede 23 politi folk og 11 regnskovsindianere livet, da Perus regering med hård hånd forsøgte at ophæve en vejblokade i landets nordlige regnskovsprovins. Som deres brødre i Ecuador protesterede indianerne i Peru mod en række love, der giver staten råderet over regnskoven.
Den peruanske regerings kontroversielle lovforslag, der er blevet døbt ”junglelovene”, er indtil videre lagt på hylden, mens den peruanske regering forhandler med de indianske ledere om ordlyden af lovpakken.
