Han hængte sig i et træ ved Jantar Mantar, hvor der er tradition for at holde politiske ‘rally’s’ og demonstrationer.
Mange var forsamlet og så ham dø inklusive rullende kameraer og politifolk.
Men Gajendra Singh var ikke den eneste, der begik selvmord den dag: timer efter episoden i New Delhi kastede Harshu Jatav, endnu en landmand fra Rajasthan, sig ud foran et tog, beretter India Today.
Årsagen skal findes i en fejlslagen høst, mangel på kompensation og ifølge flere kritikere både den nuværende ‘Land Bill’ og den foreslåede lempelse af denne lov, der vil gøre det nemmere at opkøbe land.
Intet nyt under solen
Inden jeg vil gå i dybden med, hvad denne lov rent faktisk betyder, skal det gøres klart, at episoder som disse, hvor landmænd begår selvmord, ikke er noget, der kommer som lyn fra en klar himmel.
Laver man en hurtig Google-søgning, finder man artikler flere år tilbage, der fortæller om den ene landmand efter den anden, som har set sig nødsaget til at gå i døden.
Mellem 70 og 80 procent af Indien består af landområder, og vi taler ikke om store landbrug, der fylder landskabet, som vi kender det fra vores egne græsgange.
Der er nemlig en grund til at Indien stadig betegnes som et 3. Verdens-land, og dette, på trods af forrygende IT-industri m.m., må man ikke glemme.
Mange familier er dybt afhængige af deres små jordlodder, og de er særligt sårbare over for de mindste klimatiske udslag. Hvert år er der enten oversvømmelser eller tørke på spil i Indien og hver eneste gang ender landmændene og de fattige som de store tabere.
Kompensationen fra regeringen, hvis den da kommer, er ifølge mange, og ikke mindst landmændene selv, ikke fem flade ører værd. Og derfor ender mange familier uden mulighed for at kunne brødføde sig selv.
Vrede og afmagt
Blot et eksempel: Calcuttas gader er fyldt med familier, der har mistet alt og nu har set sig nødsaget til at prøve lykken i den allerede overfyldte by.
Mange går til grunde: De tigger, prostituerer sig selv og /eller deres døtre eller ender som alkoholikere og limsniffende vrag. Og Calcutta er blot én ud af mange storbyer i Indien, der kan ‘bryste’ sig af fattige landsbyboere, der pryder fortovene.
Ja, undskyld min lidt sarkastiske tone, men scener og episoder som disse har i nu mange år fyldt mit hovede og mave med vrede og afmagt.
Masser af politikere har siden Gajendras selvmord været ude for at ‘begræde’ hændelsen. Og ifølge Hindustan Times er der igen blot tale om mudderkastning mellem diverse partier i et forsøg på at skyde skylden på hinanden.
Narendra Modi, Indiens premierminister og formand for det regerende BJP-parti, er ‘rystet og skuffet’ og gør klart at ‘alle’ står bag Indiens landmænd i kampen for at gøre livet lettere for dem.
AAP, partiet som holdt det politiske møde, hvorunder Gajendra hængte sig, skyder skylden på politiet, der ifølge dem blot så passivt til.
Kongrespartiet skyder skylden på ‘Land Bill’-loven og BJP sviner Delhis Chief Minister Arvind Kejriwal til.
Kommunistpartiet CPM støtter op om Kongrespartiets udmelding.
Hvad skal man tro?
Nu til tvisten: Hindustan Times skriver, at Gajendra Singh ikke var en fattig landmand, men til gengæld en middelstor jordbesidder, der ikke så ud til at lide sønderligt, men ‘the man’s heart was not in farming’.
Han havde, ifølge den toneangivende avis, forsøgt at gå ind i politik og var taget til New Delhi for at møde AAP’s A. Kejriwal.
Og som bekendt endte dette møde tragisk. Men denne historie er dog ikke 100 pct. bekræftet.
Så hvad skal man tro? Det ‘vigtigste’, der er kommet ud af dette selvmord er fokus, på de mange fattige landmænd, der hvert år tager deres eget liv.
‘Make in India’
Kongrespartiet og CMP’s angreb på loven om landområder er måske slet ikke så dårlig og uforståelig.
Narendra Modis motto som premierminister er ‘Make in India’, et motto der udtrykker ønsket og drømmen om et Indien, der er selvforsynende i stedet for at importere varer fra bl.a. Kina.
Smuk tanke, ja. Men måske en tanke, der, på trods af at lyde gandhiansk i struktur, nok mere har øje for industrien og udenlandske investeringer frem for den fattige og menige inder.
Spil for galleriet
En af grundene til, at Modi vandt en jordskredssejr ved valget i 2014 var hans succes som Chief Minister for delstaten Gujarat (Gandhis stat).
Han var især succesfuld med at tiltrække store udenlandske investeringer og firmaer og delstatens infrastruktur står som en rollemodel for resten af landet.
Flere politikere har ytret sig om fattige indere i samme tone som visse, ja undskyld, latterlige politikere og mennesker hjemme har ytret sig om de druknede bådflygtninge: som ‘good riddance to bad rubbish’. Ønsket om ‘udrensning’ er desværre et beskrivende ord i denne sammenhæng.
Disse udtalelser stammer fra indere, jeg har interviewet (f.eks. lægen Jagendra omtalt i mit sidste rejsebrev) og flere avisartikler samt i bogen ‘Servants of the Goddess’ af Catherine Rubin Kermorgant
Var Gajendra Singhs offentlige selvmord til ingen verdens nytte? Det vil tiden vise.
Og en Google-søgning opmuntrer desværre ikke: den slags finder sted hvert år uden større bevågenhed eller efterfølgende reaktion og handling. Dødsfaldene går hurtigt i glemmebogen.
Så der er kun ét at sige: mudderkastning og korruptionen længe leve!
Se alle rejsebrevene fra Indien i U-landsnyt.dks “gamle” arkiv.
