Næsehorn i skudlinjen
Næsehornets horn har i århundrede været en attraktiv vare i Asien, hvor det er blevet brugt i traditionel medicin. Netop i Vietnam og Kina er der en stærk kulturel tro på, at næsehornshorn kan bruges i behandling mod især feber og tømmermænd.
I de seneste år har der også været en stærk tro på, at hornet kunne bruges som supplement til kræftbehandlinger. Den overbevisning er i dag aftagende, fordi mange har oplevet at hornet ikke kunne kurere deres kære.
Globalnyt sætter i denne artikelserie fokus på, hvorfor næsehornets horn er så ekstremt eftertragtet, hvorfor krybskytteriet eskalerede i slutningen af 00’erne og undersøger om næsehornsfarme kan bidrage til en bæredygtig forsyning af horn til Asien.
10.05.2019: Næsehornsfarme stopper ikke krybskytteri – asiaterne vil have horn fra vilde dyr
07.05.2019: Rige asiater holder liv i næsehornskrybskytteri
05.04.2019: Næsehornsfarmer: Vi bliver straffet for at redde næsehornet
04.04.2019: Kan man stoppe krybskytteri ved at avle næsehorn på farme?
28.04.2019: Vestlige forestillinger dominerer forvaltningen af Afrikas vilde dyr
Næsehornet har længe været et attraktivt mål for krybskytter. Hornet er stærkt efterspurgt i Asien og kan sælges for svimlende beløb på det sorte marked. Af samme årsag har det også siden 1977 været forbudt at handle med næsehornshorn internationalt gennem CITES, the Convention of International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora.
I slutningen af 00’erne skete der imidlertid en stigning i krybskytteriet mod næsehorn. Krybskytteriet toppede i 2015, hvor 1.349 afrikanske næsehorn blev dræbt af krybskytter. Det svarer til mere end tre næsehorn om dagen.
Men hvorfor er krybskytteriet mod næsehorn eskaleret så voldsomt siden 2007?
Ifølge PhD Fellow ved Københavns Universitet Vu Hoai Nam Dang, der i flere år har forsket i vietnamesernes forbrug af næsehornshorn, er forklaringen en stigende efterspørgsel på næsehornshorn i Vietnam og Kina.
”Efterspørgslen på næsehornshorn har en tæt forbindelse med den økonomiske udvikling i Vietnam og Kina. På det tidspunkt blev folk i Kina og Vietnam rigtig velhavende, primært fra det finansielle marked og boligmarkedet,” forklarer Vu Hoai Nam Dang og tilføjer, at flere folk fik råd til at købe næsehornshorn.
2007 var samtidig en milepæl i den økonomiske fremgang i Vietnam, da landet blev medlem af den internationale handelsorganisation, WTO. Vietnam har derfor i mange år op til forberedt sig økonomisk på at blive medlem, hvorfor regeringen gennem markante reformer har forbedret de generelle økonomiske vilkår og dermed øget væksten.
Næsehornshorn er et statussymbol
Kina og Vietnam er de største markeder for næsehornshorn, fordi det i disse lande er blevet brugt i traditionel medicin siden det 13. århundrede. Det er blandt andet en af årsagerne til, at kinesere og vietnamesere tror på, at næsehornshorn kan reducere feber og afgifte kroppen, mener Vu Hoai Nam Dang.
Men den stigende efterspørgsel på næsehornshorn har også en anden forklaring.
”Fordi folk har fået flere penge mellem hænderne, så bruger de dem på luksusprodukter inklusiv næsehornshorn. De bruger næsehornshorn af medicinske årsager, men de anvender det også som et statussymbol,” forklarer Vu Hoai Nam Dang.
Han uddyber, at størstedelen af Kinas næsehornshorn bliver brugt til smykker og ornamenter, mens en mindre andel af næsehornshorn i Vietnam bliver brugt som statussymbol. Men når de gør, så køber vietnamesere hele hornet, som en investering i fremtiden, fordi et helt næsehornshorn er forbundet med stor prestige, fordi næsehornet et tæt på udryddelse, hvilket gør hornet enormt værdifuldt.
Den stigende efterspørgsel på næsehornshorn har også en anden dimension, mener John M. Sellar, senior advisor i organisationen Global Initiative against Transnational Organized Crime og tidligere ansvarlig for retshåndhævelse i CITES.
”Fordi folk i Vietnam og Kina har større disponibel indkomst, så er de begyndt at vise interesse for deres traditioner og kulturelle historie,” siger han.
”Flere århundrede tilbage var drikkekrus skåret i næsehornshorn meget eksklusivt og var kun ejet af den kinesiske kejser, dennes familie og andre højtstående personer”.
John M. Sellar tilføjer, at disse antikvitetsgenstande er begyndt at dukke op i auktionshuse og har indbragt ufattelige summer penge.
Efterspørgslen på næsehornsantikviteter har ikke kun fanget almindelige forbrugeres interesse – også krybskytter og kriminelle netværksgrupper har opdaget, at der er mange penge i næsehornsantikviteter. Det betyder, at der florerer nyligt skårne objekter af næsehornshorn, der angiveligt er flere hundrede år gamle antikviteter. Men i virkeligheden er objekterne lavet på næsehornshorn, som er erhvervet gennem krybskytteri.
Organiseret kriminalitet
Selvom økonomisk fremgang i Kina og Vietnam har øget efterspørgslen på næsehornshorn, så er John M. Sellar ikke i tvivl om, at det er organiserede, kriminelle netværksgrupper, der står bag den voldsomme eskalering af krybskytteri mod næsehorn siden 2008 og frem til i dag.
”På et tidspunkt mente man, at prisen på et kilo næsehornshorn nogle steder var 70.000 dollars, hvilket er betydeligt mere end guld, diamanter, heroin og kokain. Det har kriminelle grupper set som en mulighed for at tjene mange penge,” forklarer John M. Sellar.
De kriminelle netværksgrupper formodes at være en kombination af mange forskellige mennesker, men grundet alt for lidt efterforskning og for ringe retshåndhævelse, så er det svært vide præcist, hvem disse kriminelle er.
”Det er forskellige mennesker med forskellige forbindelser i denne kæde af kriminalitet, som spiller forskellige roller. Men der er helt sikkert individer eller personer, som er en del af en organiseret kriminel gruppe, der faciliterer, støtter og kontrollerer den ulovlige handel med næsehornshorn,” lyder det fra John M. Sellar.
Ulovlig handel med dyr underprioriteres
Dedikeret efterforskning er vejen frem, hvis de organiserede kriminelle netværksgrupper skal opspores, men den vej er lang, vurderer John M. Sellar.
”Ulovlig handel med dyr bliver ikke prioriteret i store dele af verden, fordi det er en meget ressource-intensiv aktivitet. Det tager meget tid, og det er nødvendigt at bruge en bred kombination af forskellige teknikker,” siger han.
Det er især teknikker som kontrol af leverancer, infiltrering af hemmelige agenter i de kriminelle netværk, elektronisk overvågning samt at opfordre lokale politifolk til at dedikere flere ressourcer og mere tid i jagten på bagmændene bag ulovlig handel med dyr og dyreprodukter.
Den lave prioritering er netop en af årsagerne til, at de kriminelle netværksgrupper fortsætter.
”De organiserede kriminelle grupper bliver tiltrukket af den illegale handel med næsehornshorn, fordi der er høj profit og lav risiko,” lyder det fra John M. Sellar, der forklarer, at chancerne for at man bliver i stoppet i tolden for at være i besiddelse af næsehornshorn er relativt lille. Selv hvis man bliver arresteret og dømt for at handle illegalt med næsehornshorn, så er fængselsstraffen ofte lav, og i nogle tilfælde slipper de skyldige kun med en bøde.
Hykleriske nationer
Ifølge John M. Sellar, så er der meget hykleri, når det gælder om at finde løsninger, der kan reducere den ulovlige handel med dyr og dyreprodukter.
”Der er mange regeringer rundt om i verden, der siger: ‘Ja, vi skal redde de truede dyrearter, og vi skal virkelig sigte mod at fange de her mennesker’, men de bevilliger ikke ressourcerne til det,” siger John M. Sellar.
I perioden 2008-2017 blev 8.259 afrikanske næsehorn skudt af krybskytter. Tendensen har ført til en stærkt faldende næsehornsbestand, og de seneste tal viser, at der på verdensplan er færre end 30.000 tilbage fordelt på fem forskellige arter. Flere af arterne har en officiel status som kritisk truet, der betyder, at de er meget tæt på at uddø.