Mandag offentliggjorde Peter Taksøe-Jensen sin længe ventede udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Rapporten har fået titlen ‘Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid’, og en af dens overordnede konklusioner er, at Danmarks udenrigspolitik i højere grad bør være drevet af vitale, nationale interesser frem for værdipolitiske hensyn. Mere konkret udpeger rapporten fem pejlemærker for Danmarks eksterne politikområder: Nærområdet, Europa, flygtninge og migration, økonomisk diplomati og globale goder, skriver RIKO – Rådet for international konfliktløsning.
Flere positive elementer
RIKO ser det som positivt, at Taksøe-rapporten allerede nu har formået at skabe en stor offentlig debat om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.
”Taksøe er mere selvstændig og kommer med klarere udmeldinger, end jeg havde regnet med. Det gør det hele meget spændende. Så jeg tror, at han er ved at starte en vigtig debat på mange leder og kanter,” siger Jørn Boye Nielsen, medstifter af RIKO og formand for bestyrelsen.
Jørn Boye Nielsen fremhæver, at det er godt, at rapporten lægger op til, at man laver en mere langsigtet strategisk plan for Danmarks udenrigspolitik frem for ‘at hoppe fra tue til tue’. Derudover er det positivt, at der lægges op til en omlægning af udviklingsbistanden, så pengene rent faktisk bruges i udviklingslande og ikke i Danmark.
”Dette er vigtigt at påpege, fordi vi er inde i en helt forkert udvikling, hvor en stor del af udviklingspengene lige nu bliver brugt til flygtninge i Danmark. Pengene til flygtninge bør ikke tages fra udviklingsbistanden. Det har Taksøe set. Så det er positivt,” siger Jørn Boye Nielsen.
Husk konfliktperspektivet!
På den mere negative side nævner Jørn Boye Nielsen, at det er problematisk, at der er en tendens i rapporten til at fokusere mere på forsvar og ‟brandslukning” i stedet for konfliktforebyggelse.
”Den forøgelse af forsvarsudgifterne, som rapporten lægger op til, mener jeg ikke er den rigtige vej at gå. Problemerne med terrorisme og migrationsstrømme opstår jo, fordi der er nogle underlæggende konflikter, der ikke har været ordentligt adresseret. Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at vi sætter fokus på konfliktforebyggelse frem for ‟brandslukning” og ‟symptombehandling”. Så vi mangler et konfliktløsningsperspektiv og en adressering af de helt grundlæggende konflikter, der ligger bag de sikkerhedsproblemer, vi står med i dag,” udtaler Jørn Boye Nielsen.
I denne kontekst fremhæver Jørn Boye Nielsen, at der er et stort behov for at styrke Udenrigsministeriet og diplomatiet — frem for at skære ned:
”Helt konkret, er der behov for, at man får opbygget nogle kontorer, der også kan tale med ‟den anden side” af konflikterne – altså nogle kontorer med et større fokus på mægling og forhandling. På det punkt synes jeg, at vi har brug for en oprustning.”
Spørgsmålet om Rusland: Husk politikken!
Afslutningsvis ærgrer Jørn Boye Nielsen sig over, at Taksøe-rapporten ikke tager Rusland op på en mere konstruktiv måde.
”Ruslands ageren bliver fremstillet som et problem, man kun kan adressere sikkerhedspolitisk. Svaret bliver reduceret til mere forsvar, og der er stort set intet fokus på at starte nogle politiske processer,” siger Jørn Boye Nielsen.
Til dette punkt udtaler Poul Villaume, dr.phil., professor i samtidshistorie ved Københavns Universitet og medstifter af RIKO:
”Jeg hæfter mig især ved Taksøe-rapportens anbefalinger af, at Danmark skal opruste militært på en række konkrete områder i Østersøområdet, herunder missilbevæbning af danske flådefartøjer. Præmissen er, at Rusland er begyndt at optræde mere aggressivt i regionen, og det antydes hermed, at Danmarks sikkerhed igen er udfordret eller ligefrem truet. Dén præmis er der åbenbart bred enighed om, men jeg anfægter den.”
”Historisk set har der udviklet sig, hvad jeg vil kalde en blind plet i dansk sikkerheds- og forsvarspolitisk tænkning: tidligere blev det altid aktivt medtænkt, hvordan Danmarks – og vore NATO-allieredes – optræden, herunder militært, kunne tænkes at blive opfattet af potentielle modstandere. Under Den Kolde Krig anerkendte danske udenrigspolitiske beslutningstagere, at danske militære tiltag kunne have en negativ effekt på sikkerhedssituationen i det nordiske område ved – med rette eller urette – at blive opfattet som unødvendigt provokerende i fx Moskva. Den form for helhedstænkning synes at være forsvundet i dag. Det afspejler Taksøe-rapporten, hvilket er beklageligt, fordi det kan være med til at optrappe den militære konfrontation i Østersøområdet.”
Poul Villaume opfordrer i stedet til, at Danmark arbejder for at styrke OSCEs rolle i regionen — eksempelvis ved at anbefale en kraftig styrkelse af OSCE-observatør-instrumentet i de baltiske lande, og ved at fremme hele paletten af tillidsskabende og dialog-fremmende redskaber i OSCEs og NATOs værktøjskasse.
”Det ville være i pagt med Danmarks udenrigspolitiske tradition historisk set, og kunne være med til at nedtrappe tendenserne til konfrontation, som kun vil skærpe de mest nationalistiske og høge-agtige kredse i Rusland,” siger Poul Villaume.
”Desværre indeholder Taksøe-rapporten ikke ét eneste ord om, hvilken konkret rolle eller politik, Danmark kunne stå for eller bidrage med i OSCE, den eneste al-europæiske sikkerhedsorganisation – mens rapporten har hele 13 sider med konkrete anbefalinger af øgede danske militære bidrag. Det afspejler en markant skævhed i prioriteringen.”
RIKO inviterer til paneldebat
I forlængelse af Taksøe-rapporten inviterer RIKO til Paneldebat: ’Er der behov for nytænkning i hovedprincipperne for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik?’
Det foregå mandag d. 9. maj, kl. 15.00-17.00, hvor RIKO i samarbejde CORA afholder udenrigspolitisk paneldebat, hvor RIKO’s Isabel Bramsen, Jørn Boye Nielsen og Vibeke Vindeløv vil debattere nytænkning af hovedprincipperne for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik med seniorforsker ved Center for Militære Studier, Henrik Ø. Breitenbauch, Holger K. Nielsen (SF), Nick Hækkerup (S) og Rasmus Nordqvist (Alt.).
Link til Facebook-event: https://www.facebook.com/events/360408994129763/
