RIKO giver bud på en alternativ dansk udenrigspolitik

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den første version af rapporten, hvis endelige version følger senere i 2017, har fokus på en "bæredygtig tilgang" til dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik med vægt på ikke-militære komponenter, diplomati, internationale organisationer og konfliktløsning.

RIKO ønsker i fremtiden konfliktløsning anvendt i udenrigs- og forsvarsministeriet i Danmark, og understreger vigtigheden af en opprioritering af nedrustning og våbenkontrol i dansk udenrigspolitik.

"Vi mener, at Danmark skal gå forrest i en aktiv udenrigspolitik baseret på diplomati, internationale organisationer, internationale regelsæt og konfliktløsning", anføres det. 

Her er otte bud herpå: 

1. Danmark skal arbejde for en verdensorden, hvor vi på lang sigt løser konflikter og problemer ikkemilitært gennem et vidtgående samarbejde med alle lande. Vi anerkender, at visse former for konflikter, kan kræve brug af FN-autoriseret væbnet magt for at adskille parterne og tilvejebringe en overvåget fredsordning 

2. Internationale konflikter som f.eks. mellem Vesten og Rusland skal tackles gennem langsigtede og ikke-militære strategier med henblik på konfliktløsning og konflikthåndtering. 

3. Danmark skal som småstat samarbejde maksimalt i internationale organisationer med andre lande. Danmark skal fortsætte med medlemskab af FN, EU, NATO, Nordisk Råd, OSCE, Arktisk Råd m.fl. og bidrage aktivt til fortsat styrkelse af disse organisationer. Vi skal inden for disse rammer være aktive og tage initiativer for ikke-militære løsninger. 

4. Danmark skal forsvare sin eksistens og suverænitet gennem at have et forsvar inden for NATO og OSCE samarbejdet, samt have et stærkt og robust diplomati med kapacitet til forhandling og konfliktløsning 

5. Danmark skal have respekt for, at demokrati og basale rettigheder i andre lande skabes nedefra på basis af befolkningens pres og under hensyn til landets historie, kultur og religion. 6. Forebyggelse og politiske løsninger skal i centrum og det skal ind i dansk udenrigspolitik, at man skal kunne tale med alle parter i en konflikt trods forskelligheder. 

7. Mægling skal være et fast instrument i dansk udenrigspolitik. Det giver goodwill og prestige at kunne mægle mellem konfliktende parter i verden. 

8. Danmark bør igen prioritere udviklingsbistanden, baseret på fattigdomsbekæmpelse, menneskerettigheder og bæredygtig udvikling som en del af Danmarks udenrigspolitik.

Læs rapporten i dens helhed her – eller i form af et kortere resumé.