Siden den 28. april har der hver dag været voldsomme protester i flere byer i Colombia, og der meldes om over 30 dræbte og flere hundrede sårede. I starten demonstrerede man mod regeringens forslag til en skattereform, som ville lægge moms på flere almindelige forbrugsgoder og forhøje skatter på lavere indkomster. Folk var meget utilfredse med den sociale skævhed i reformen.
Præsident Iván Duque har trukket forslaget tilbage, og finansministeren er trådt af. Under hårdt pres vil præsidenten nu indkalde til en national dialog og søge at blive enig med de sociale og faglige organisationer og øvrige partier om en skattereform.
Men demonstrationerne fortsætter og er nu blandt andet rettet mod politiets overdrevne brug af vold, især i landets tredje største by Cali. Fra FN’s side har man kritiseret politiets voldsomme overgreb, og EU har udtalt sig i lignende termer.
Forsvarsministeren bar yderligere ved til bålet ved at fremføre, at bag de mange protestaktioner står kriminelle grupper og eks-FARC – tidligere guerillagruppe – og andre bevæbnede grupper. En voldsom provokation, som har bevirket, at man fra flere sider har man krævet hans afgang.
Corona har yderligere forværret de sociale uligheder
Bag de voldsomme konfrontationer ligger mere dybtgående modsætninger. Colombia har den mest ulige indkomstfordeling i Latinamerika, (bortset fra Brasilien), som er blevet betydeligt forværret i det sidste år under corona. Faldet på knap 7 procent i nationalproduktet i det seneste år er især gået ud over den fattige del af befolkningen, blandt andet med stærk stigende arbejdsløshed. Derfor har lancering af en ny skattereform med social negativ slagside virket som en spand koldt vand i hovedet særligt på fagforeninger.
Colombia befinder sig midt i den tredje bølge af Corona, som også især er gået ud over de fattige dele af befolkningen.
Men der er også andre konflikter, der spiller ind i den meget polariserede situation, landet befinder sig i, ikke mindst gennemførelse af fredsaftalen, der blev indgået for godt fire år siden mellem regeringen og FARC – den store guerillagruppe, der har opereret i landet i over 50 år.
Fredsaftale, men stigende vold mod sociale ledere
I de seneste par år har der været et stærkt stigende antal drab på sociale ledere, menneskerettighedsforkæmpere og tidligere guerrillasoldater. FN’s fredsmission i Colombia skønner, at der siden fredsaftalen blev underskrevet, har været over 250 drab på tidligere FARC-medlemmer, der efter fredsaftalen nedlagde våbnene. Det er utvivlsomt den største forhindring for fredsprocessen. Bag de mange mord og massakrer, der også er gået stærkt ud over ledere af de oprindelige folk, står blandt andet paramilitære grupper, der ofte er finansieret af de store mine- og jordejere. Desuden er der mange mord og vold mod småbønder og oprindelige folk relateret til kokadyrkning.
Den nuværende regering ledet af præsident Duque fra partiet Centro Democrático på det yderste højrefløj er imod fredsaftalen og har gjort alt for ikke at føre den ud i livet, siden regeringen tiltrådte for snart tre år siden. Det vil blandt andet sige gennemførelse af en jordreform i et land, der har den mest ulige fordeling af jorden i Latinamerika, en hjørnesten i aftalen, der ikke er kommet ud af stedet, siden fredsaftalen blev underskrevet.
Bag de mange protester, der i den seneste tid har fået en bredere deltagelse fra unge, især studerende, lærere, arbejdere, bønder, oprindelige folk, universiteter, er det nu et krav til regeringen om at stoppe drabene på de sociale ledere og for alvor tage fat på gennemførelse af fredsaftalen, der nyder stor international støtte.
Risiko for fortsat polarisering
Præsident Duque er politisk meget presset. På den ene side af de stærke sociale bevægelser, der fortsætter mobiliseringen og ønsker reelle reformer, for eksempel af politiet, og konkrete tiltag, der kan stoppe den eskalerende vold og de mange drab. På den anden side er Duque presset af de højreradikale folk i sit eget parti og ikke mindst hans mentor, tidligere præsident Alvaro Uribe, der for få dage siden foreslog indførelse af undtagelsestilstand, og dennes nære allierede inden for hæren.
Om godt et år er der præsidentvalg i Colombia, og det er meget muligt, at der bliver fortsat voldsom social og politisk uro og protestaktioner i perioden op til valget.
Mogens Pedersen er tidligere ambassadør i Colombia.
