Røde Kors og Nødhjælpen: Skuffende VK-udspil om klyngebomber

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

VK-regeringen fremlagde tirsdag sin længe ventede klyngebombe analyse, som gør gældende, at de omstridte våben er ”upålidelige og upræcise” og ”har uacceptable humanitære konsekvenser”.

Alligevel vil regeringen hverken erklære et dansk forbud mod klyngevåben eller afskaffe de 2 våbentyper, som Forsvaret har i arsenalerne. Kun den ene type skal ”udfases”, skriver Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp i en fælles presseudtalelse onsdag.

– Vi er både skuffede og overraskede over, at regeringen ikke vil tage konsekvensen, når man rent faktisk erkender, at klyngebomber har forfærdelige konsekvenser for civile. Der er ingen logik i dette, lyder det fra Folkekirkens Nødhjælps og Dansk Røde Kors generalsekretærer, Henrik Stubkjær og Anders Ladekarl.

– Regeringen anerkender på den ene side, at disse våben – som det danske forsvar aldrig har gjort brug af – har uacceptable humanitære konsekvenser. Vi har bl.a. set det i Libanon, hvor klyngebomber fortsat dræber og sårer civile – længe efter at bombardementerne stoppede. Hvorfor skal vi så på den anden side vente ti år med at skrotte disse våben, anfører Ladekarl og Stubkjær

Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp fremlægger onsdag en alternativ analyse, der viser, at alle kendte typer af klyngebomber bør forbydes ud fra et humanitært synspunkt.

De rammer i den grad tilfældigt og efterlader eksplosive småbomber, der lang tid efter krigens ophør lemlæster og dræber civile – ikke mindst børn.

Derfor bør Danmark erklære et nationalt stop for klyngebomber og tilslutte sig det mest omfattende internationale forbud – sådan som bl.a. Norge har gjort det og internationalt har sat sig i spidsen for, hedder det fra de 2 store danske NGOer.

– Vi hører fra forsvaret, at man skal tage hensyn til danske soldaters sikkerhed. Et argument vi er meget enige i, i lyset af de vanskelige operationer, danske soldater deltager i. Men det danske forsvar har aldrig brugt dette våben, der altid kan erstattes med andre våbentyper. Og våben, der i den grad dræber og lemlæster civile, er ikke med til at skabe varig fred, fremfører Anders Ladekarl og Henrik Stubkjær.

Yderligere oplysninger hos Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors:
Generalsekretær Henrik Stubkjær mobil 29 70 06 00 Generalsekretær Anders Ladekarl mobil 22 60 02 60
Kampagneleder Stine Leth-Nissen, mobil 29 70 06 10
Pressechef Hans Beck Gregersen mobil 20 82 84 15