Røde Kors opruster indsatsen for flygtninge i Grækenland med nye EU-penge

syrere_graensen_ml_makedonien_og_graek_syrian_freedom
Syriske flygtninge på grænsen mellem Makedonien og Grækenland.
Foto: Syrian Freedom
Forfatter billede

Det skal ske i form af adgang til sundhedsydelser, sundheds- og hygiejnekampagner, førstehjælp, psykosocial støtte, adgang til fødevarer, vand, sanitet samt hjælp til at familier, der er blevet væk fra hinanden under flugten, kan genoprette kontakten i Lesbos, Chios, Samos, Kos, Athen, Nea Kvala, Cherso, Diavata og Idomeni.

Røde Kors i Danmark får cirka 5,2 millioner kroner af den samlede pulje penge til arbejdet med psykosocial støtte til omkring 20.000 flygtninge i Grækenland. Projektet løber fra marts 2016 til marts 2017.

Derudover vil pengene også blive brugt på at lave forskellige former for aktiviteter og netværksgrupper for kvinder, hvor de har mulighed for at mødes og tale sammen. Det er med til at skabe lidt mening for dem, mens de venter på, hvad der skal ske.

En kærkommen håndsrækning

Befolkningen i Grækenland kæmper i øjeblikket med at have kapaciteten til at kunne rumme samt assistere de tusindvis af flygtninge i Grækenland, som har akut behov for hjælp lige nu.

Med de nye midler fra EU i hånden vil Røde Kors kunne øge hjælpen til de mange flygtninge, der har akut brug for det.

Røde Kors har været til stede for at hjælpe i Grækenland siden september 2015.

Læs mere her

Den Europæiske Kommissions afdeling for Hjælp og Civil Beskyttelse (ECHO) har til formål at redde og sikre liv, modvirke og lindre menneskelige lidelser og beskytte befolkningers integritet og værdighed mod naturkatastrofer og menneskeskabte kriser.

Læs mere om ECHO her