En ny rundspørge fra Danida viser, at lige godt hver anden dansker (51 procent) mener, at udviklingsbistanden hjælper “i nogen eller høj grad”, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse fredag. Og det er en fremgang.
I de seneste år har ellers kun omkring fire ud af ti danskere haft den opfattelse, at de mange milliarder til udviklingssamarbejdet med landene i Den 3. Verden i “høj grad” gør en forskel.
Men i den nye måling har de adspurgte haft mulighed for at vælge en ny kategori – “i nogen grad”.
Det kunne de ikke i perioden 2008-2011, da de – hvis de ellers var positive – havde de to muligheder for at svare: Enten at bistanden hjælper “i høj grad” eller – noget mere uforpligtende – at man mener “både og”.
Det betød, at man enten skulle være helt for eller midt imellem.
Ved den seneste måling i 2012 kunne de adspurgte for første gang enten svare “i høj grad” eller det mere forbeholdne, men dog positive “i nogen grad”; og det er disse tilkende-givelser, der samlet set ryger op på de 51 procent.
Det betyder også, at mens andelen af “både og” lå på ca. 40 procent tre år i træk, faldt den brat til 16 pct. i 2012, idet de lidt forbeholdne nu kunne vælge kategorien “i nogen grad”.
Opinionsinstituttet gør da også gældende, at “svarmulighederne ….med stor sandsynlighed har påvirket resultaterne, om end det ikke kan siges hvor meget og hvordan” (se tallene længere nede).
“Investering i en mere retfærdig verden”
Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) finder det positivt, at flere danskere føler, at udviklingshjælpen gør gavn. Han ser den som en investering i en mere retfærdig verden og siger:
“Regeringen har med Finanslovsforslaget for 2013 lagt op til at øge udviklingsbistanden med 371 mio. kr. I foråret fik vi fuld opbakning fra alle Folketingets partier bag en ny udviklingsstrategi, og for første gang i flere årtier har vi også opdateret og målrettet loven om internatonalt udviklingssamarbejde (det sidste efter et større politisk tovtrækkeri, hvor ministeren måtte give sig, red.).”
Friis Bach fortsætter:
“De nye tal viser, at et flertal i befolkningen mener, at indsatsen nytter, og det er jeg naturligvis rigtig glad for. For jeg er sikker på, at dansk udviklingssamarbejde gør en forskel for de millioner af mennesker, der har ret til et bedre liv”.
“Dansk udviklingssamarbejde er en investering i en mere retfærdig verden. Det er en investering i fred og færre flygtninge, i kampen mod fattigdom, forbrydelser, nedslidning af naturgrundlaget og klimaforandringer. Og det er en investering i vækst, arbejdsplader og nye muligheder for os alle sammen i både rige og fattige lande”.
“Men som tallene også viser, er der stadig mange skeptikere i befolkningen (henved halvdelen, red.). Derfor håber jeg, at flere de kommende dage vil følge med i kampagnen ”Verdens Bedste Nyheder”, som vil sætte fokus på de mange gode resultater, udviklingshjælpen har skabt rundt omkring i verden over de seneste år,” slutter han.
Verdens Bedste Nyheder
I dag – fredag den 14. september – indledes kampagnen Verdens Bedste Nyheder, når et S-tog med 8 vogne med budskaber til den danske befolkning om udviklingsbistanden fra morgenstunden ruller ind på Hovedbanegården.
Der går over 2.000 frivillige på gaden over hele landet for at uddele aviser med udviklingslandenes fremskridt, serveret sammen med et gratis æble for at symbolisere, at indsatsen bærer frugt.
I alt bliver der uddelt 120.000 gratis æbler, og avisen Verdens Bedste Nyheder udkommer i 280.000 eksemplarer, hvilket på dagen er større end noget andet dansk avisoplag.
Kampagnens formål er at bryde med forestillingen om håbløse projekter, der er fortabt i sult og krig.
Bag kampagnen står Danida (Udenrigsministeriet), FN, de danske udviklingsorganisationer, og i år bidrager også over 80 virksomheder og andre erhvervspartnere heriblandt Super Brugsen, Mejeriet Thise, DSB og Roskilde Festival.
Det er tredje år i træk, at kampagnen ”Verdens Bedste Nyheder” er på gaden.
Om målingen
Kilde: Udenrigsministeriet
Rundspørgen blev foretaget for 2.621 personer af Epinion for Danida. Alle årene er spørgsmålet formuleret ”I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper?”.
Tallene er indsamlet på forskellige tidspunkter: Hvor tallene fra 2008-11 er indsamlet i november er tallene for 2012 indsamlet i perioden marts til august.
Indsamlingstidspunktet vurderes ikke at have påvirket resultaterne i stort omfang.
Mens svarmulighederne dog med stor sandsynlighed har påvirket resultaterne, om end det ikke kan siges hvor meget og hvordan.
Hjælper udviklingsbistanden?
Svarmulighederne:
2008-11:
1 og 2: Udviklingsbistanden hjælper i høj grad
2012:
1 og 2: Udviklingsbistanden hjælper i høj grad / i nogen grad
2008-11:
3 og 4: Både og
2012:
3 og 4: Både og / udviklingsbistanden hjælper i lille grad
2008-11:
5. Udviklingsbistanden hjælper slet ikke
2012:
5. Udviklingsbistanden hjælper slet ikke
Ved ikke-kategori i begge perioder
Resultatet
I høj grad / i nogen grad
2008: 37 pct.
2009: 38 pct.
2010: 38 pct.
2011: 39 pct.
2012: 51 pct.
Både og
2008: 16 pct.
2009: 41 pct.
2010: 40 pct.
2011: 40 pct.
2012: 16 pct.
Slet ikke / i mindre grad
2008: 43 pct.
2009: 15 pct.
2010: 14 pct.
2011: 16 pct.
2012: 30 pct.
Ved ikke
2008: 4 pct.
2009: 6 pct.
2010: 7 pct.
2011: 6 pct.
2012: 2 pct.
