Det er ikke helt fastlagt, hvilken dyreart, der har overført den nye coronavirus til mennesker. Der er dog sikkerhed for, at Covid-19, ligesom størstedelen af andre smitsomme sygdomme i mennesker, kommer fra naturen. Siden udbruddet af pandemien sidste år har der derfor været et øget fokus på sammenhængen mellem naturens og vores sundhed.
Det har også betydet en større interesse for en særlig tilgang til sundhed ved navn One Health. Princippet bag One Health er, at menneskers sundhed hænger sammen med dyrenes og klodens sundhed. Den tilgang ønsker en række lande skal være mere udbredt globalt.
Det fremgår af en opfordring i forrige uge fra 23 lande, der mener, at der er behov for en international traktat om pandemier. Den handler om lighed i den internationale håndtering af pandemier, men den nævner ligeledes, at traktaten vil ”omfatte anerkendelse af en “One Health”-model, hvor menneskers, dyrs og planetens sundhed kobles sammen.”
Charles Michel, formand for EU’s ministerråd, præsenterede idéen om en global traktat om pandemier i efteråret. Den seneste erklæring er fra forrige uge, og er underskrevet af statsledere fra Tyskland, Storbritannien, Fiji, Rwanda, Senegal, Indonesien og flere andre lande.
One Health
One Health er allerede en del af perspektivet i Verdenssundhedsorganisationen (WHO) samt flere internationale organisationer og mange offentlige sundhedsstyrelser verden over, herunder i Statens Serum Institut. I den seneste erklæring fra G7-landene fra februar, er der ligeledes udtrykt et ønske om at styrke One Health-tilgangen.
De oprindelige retningslinjer for tilgangen blev vedtaget ved et møde mellem eksperter i 2004, kendt som de såkaldte Manhattan-principper. De blev dog opdateret i 2019 med Berlin-principperne. Det skete altså lige før en ny smitsom sygdom blev overført fra et dyr til et menneske og skabte den aktuelle pandemi.
“I over 15 år har fortalere for One Health-tilgangen arbejdet for konsekvent at flette komponenter sammen, som aldrig skulle have været adskilt, og nu mere end nogensinde har behov for at blive koblet sammen igen: sundheden for mennesker, ikke-menneskelige dyr og økosystemer. Vi har ikke formået at lytte til advarslerne,” lyder det som introduktion til de ti principper i erklæringen fra 2019.
Det går tilbage for naturen
Der er et stærkt fokus i principperne på at arbejde for at bevare natur og sørge for sunde økosystemer. Men til trods for, at One Health har været en del af den sundhedsmæssige tilgang i mange lande og internationale organisationer, er det gået tilbage med naturbevarelsen i hele verden. Det viser adskillige undersøgelser, og verdens nationer har stort set ikke indfriet et eneste af de naturmål, som de vedtog under FN i 2010.
Læs også: Et tabt årti for klodens natur
I erklæringen fra 2019 påpeger eksperterne, at One Health endnu ikke opfylder det fulde potentiale.
”I dag er One Health ofte snævert fokuseret på få udvalgte emner som nye smitsomme sygdomme i grænsefladen mellem dyr og mennesker og parathed for pandemier. Det er utvivlsomt vigtige emner, men en sådan begrænset tilgang kan ikke levere det fulde globale sundhedspotentiale,” påpeger forskerne.
”For at håndtere myriaden af sundhedsudfordringer i det 21. århundrede samtidigt med, at man sikrer planetens biologiske integritet for nuværende og kommende generationer, har vi behov for eksisterende interdisciplinære tilgange på tværs af sektorer, der ikke blot håndterer forebyggelse af sygdomme (smitsomme og ikke-smitsomme), overvågning, monitorering, kontrol og lindring, men også bevarelse af biodiversitet,” fortsætter erklæringen lidt længere nede.
Næste pandemi kan komme fra Amazonas
Spørgsmålet er, om bevarelse af natur kommer til at spille en større rolle i arbejdet med One Health i fremtiden. Omkring 75 procent af nye smitsomme sygdomme stammer fra naturen, og undersøgelser viser, at afskovning og naturødelæggelser er med til at øge risikoen for, at farlige virusser bliver overført fra dyr til mennesker.
Et helt nyt studie konkluderer, at den næste pandemi meget vel kan komme fra Amazonas, hvis skovhugsten fortsætter på nuværende niveau. Og den seneste opgørelse viser, at afskovningen i Amazonas igen er steget.
Læs også: Skovhugsten stiger igen – i Cameroun er den fordoblet
Senere i år skal verdens nationer mødes for at vedtage nye mål for at bremse det globale tab af biodiversitet på kloden. Det kommer til at foregå i den kinesiske by Kunming, og det er meget sandsynligt, at sammenhængen mellem naturødelæggelser og sundhed får en prominent rolle ved FN-mødet.
Det globale naturtab har fået forskere til at tale om, at vi befinder os i en sjette masseuddøen, som ikke er set lignende siden dinosaurerne
uddøde for omkring 66 millioner af år siden.
Emnet har stået lidt i skyggen af kampen mod klimaforandringer, men der er kommet langt mere fokus på det de seneste år. For første gang nogensinde blev der afholdt et topmøde om biodiversitet ved åbningen af FN’s generalforsamling i 2020.
Læs også: Guterres taler dunder for naturen, men Kina havde ikke flere kaniner i hatten
Også sammenhængen mellem sundhed og natur er blevet fremhævet adskillige gange under den nuværende pandemi. I EU-kommissionens nye forslag til en strategi for biodiversitet er det nævnt i indledningen, som en af de væsentlige årsager til at håndtere naturkrisen.
