Samvirke mellem danske og cubanske sukkerarbejdere

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

En aftale mellem tillidsrepræsentanter fra sukker-industrien på Lolland og 3F Midtlolland på den ene side og det cubanske sukkerarbejderforbund SNTA på den anden skal bringe fagforbundets solidaritetsarbejde ned på virksomhedsplan, fremgår det af “Fagbladet 3F”, som citeres i fagforbundets seneste elektroniske nyhedsbrev fredag.

Aftalen bekræftedes forleden, da en mindre delegation fra den cubanske landsorganisation CTC og 3 fagforbund var i Danmark. I dag samarbejder 3F med 8 landsdækkende cubanske organisationer, der organiserer inden for områder, som 3F organiserer her i landet.

Et dugfrisk element i samarbejdet er udveksling mellem sukkerarbejdere i Danmark og Cuba. I den forbindelse nedsættes en solidaritetsgruppe mellem sukkerarbejderne i de 2 lande. – Det er et eksempel til efterføl-gelse på andre områder, lyder det fra Steen Andersen, næstformand i 3F.

Samarbejdet rykker helt ud på en virksomhed, idet det er besluttet at gøre sukkerfabrikken Jesus Rabí til en slags pilot-virksomhed for at opnå et mere konkret samarbejde med fokus på forbedringer af arbejds-miljøet.

Næste skridt bliver besøg i Danmark af 2 faglige tillids- eller sikkerheds-repræsentanter fra virksomheden.

Her skal de besøge danske arbejds-pladser inden for sukkerindustrien og udveksle erfaringer med danske kolleger.

Jørgen Erik Nielsen, formand for 3F Midtlolland, er stolt over aftalen. Han håber, at man kan få de involverede virksomheders ledelser til også at engagere sig. – Den sociale dialog er lige så vigtig som dialogen mellem arbejdstagerne. Og samarbejdet er ikke trukket ned over hovedet på parterne men opstået spontant, siger han.

Steen Andersen ser meget gerne et tilsvarende samarbejde på gulvplan sammen med andre af de i alt 8 fagforbund, som 3F samarbejder med på Cuba.

– Denne form for udveksling af ideer og erfaringer kan give konkrete resultater, ikke mindst på arbejdsmiljø-området, og det kan gøres for måske relativt små penge. Det vil samtidig gøre lokale folk interesseret i det internationale solidaritetsarbejde, siger han.

3F og tidligere SiD har samarbejdet med cubansk fagbevægelse siden 2000. Det har udviklet sig over tid og handler især om arbejdsmiljø.

Samarbejdet har siden 2005 været en del af 3F’s Danida-program for Latinamerika. Fra 2007 har der været et tæt samarbejde med norsk LO, der har haft solidaritetssamarbejde med CTC siden 1996. Det handler især om uddannelse af tillidsrepræsentanter og ligestilling.

3F-projektet har haft som formål at styrke fagbevægelsens indsats for bedre arbejdsmiljø. Det er sket ved at sætte undervisere på skolebænken. Således skal 12.000 undervisere have gennemført 36.000 kurser og derigennem undervist og trænet imponerende 900.000 tillids- og sikkerhedsrepræsentanter.

Af det nuværende programbudget for Latinamerika er der blot afsat 530.000 kroner til Cuba-projektet.

– Det meget, meget billigt at komme ud til de enkelte medlemmer. Det skyldes en meget høj organiseringsgrad og stor cubansk selvfinansiering, oplyser Jesper Nielsen, rådgiver ved 3F’s Solidaritets- og bistandsenhed.

Kilde: 3F