Sangerinde og journalist som stemmer for Verdens Døtre

Karen Rosenberg

Karen Lauterbach.


Foto: KU
Forfatter billede

Sangerinden Karen Rosenberg og journalisten Signe Wenneberg er blevet nye ambassadører for kampagnen “Verdens Døtre”.

Det folkekirkelige missionsselskab, Danmission, har netop indgået en aftale med de 2 kendte danske kvinder, som skal være fortalere for udsatte piger og kvinder i en række af organisationens samarbejdslande.

Signe Wenneberg

– Jeg er glad for og stolt over at få mulighed for at være med til at skabe opmærksom om de urimelige vilkår, piger og kvinder lever under. Da jeg fik tilbuddet, tænkte jeg, at det her vil jeg, siger sangerinden, der måske er bedst kendt bare som Karen.

De nye ambassadøren rejser 16. november til Bangladesh for selv at få et indtryk af problemerne derude, men også møde de ofte stærke piger og kvinder, som med en håndsrækning vil være i stand til at skabe sig et bedre liv.

I dag er 70 procent af verdens fattige piger og kvinder. Og de har generelt færre rettigheder, får mindre uddannelse, arbejder under dårligere forhold og udsættes i højere grad for vold end drenge og mænd.

Med støttekoncert og smykker, foredrag, blogs og mange andre aktiviteter vil Karen Rosenberg og Signe Wenneberg skabe opmærksomhed om pigernes og kvindernes sag, men også støtte indsamlingen til fordel for dem.

– Jeg er måske kendt fra haveprogrammer som hende med gummistøvlerne. Men jeg er meget andet. Jeg var oprindelig journalist med køn og kultur som stofområder og har i årevis talt for ligestilling, siger Signe Wenneberg, som i dag er selvstændig kommunikationsrådgiver.

– Jeg er formand for det danske kvindenetværk kaldet Albright-gruppen. Vi har særligt fokus på empowerment af kvinder – altså det at støtte og styrke kvinders muligheder og position i samfundet. Også kvinder, der er mindre privilegerede, end vi er i Danmark, anfører hun.

Danmission er en del af Folkekirkens indsats i u-landene. Organisationen arbejder sammen med mennesker i Asien, Afrika og Mellemøsten om bl.a. bekæmpelse af fattigdom, rettigheder og dialog.