Scancom Vietnam hædres med CSR Abroad pris

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Scancom vinder CSR-pris, fordi virksomheden gennem flere år har arbejdet intensivt med at gøre CSR til en integreret del af deres forretningsstrategi, hvor hensyn til miljø, mennesker og brug af materialer spiller en afgørende rolle.

På årets CSR Award show uddelte handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) CSR Abroad prisen til Scancom Vietnam.

Det skriver Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) i en pressemeddelelse.

”Scancom Vietnam vinder prisen, fordi virksomheden har arbejdet særlig konsekvent med at sikre overholdelsen af menneske- og arbejdstagerrettigheder og via et bonussystem skabt incitamenter til at procedurer og regler indenfor CSR bliver respekteret,” sagde Mogens Jensen i sin tale.

Derudover fremhævede han både arbejdet med leverandørerne og den miljømæssige bæredygtighed.

Omfattende CSR-program

Det er fuldt fortjent, at Scancom vinder prisen, mener Tommy Thomsen, CEO i IFU.

”Vi har arbejdet sammen med Scancom gennem flere år, og de har hele vejen igennem bevist deres engagement omkring samfundsansvar og løbende udviklet deres indsats, så de i dag er et af de fremmeste eksempler på, at man kan drive en succesfuld virksomhed i et udviklingsland uden at gå på kompromis med sin etik og moral,” siger han.

Scancom er blandt verdens førende producenter af udendørs møbler, der er baseret på FSC certificeret træ. Virksomheden har hovedkontor og produktion i Vietnam samt yderligere produktion i Brasilien og Indonesien.

I alt beskæftiger Scancom 35.000 personer, hvoraf 5.000 er ansat i virksomhedens egen produktion.

Scancom har et omfattende CSR-program, der er en integreret del af forretningsstrategien.

CSR-programmet omfatter også virksomhedens mange leverandører, der løbende bliver kontrolleret.

Der arbejdes tæt sammen med fagforeningerne og der er indført et særligt bonussystem, der skal tilskynde til, at CSR-regler og -procedurer overholdes.

CSR Abroad prisen er indstiftet af Udenrigsministeriet og IFU, fordi de to organisationer gerne vil fremhæve danske virksomheder, der gør en særligt indsats for at fremme samfundsmæssig ansvarlighed i udviklingslande og vækstøkonomier.