Internetsitet Vimeo har oploadet den gribende tegnefilm ”Abuela Grillo”, så enhver ganske gratis kan stifte bekendtskab med ”Bedstemor Græshoppe” og hendes anstrengelser for at skabe det vigtigste af alt – rent drikkevand.
En fransk instruktør, en animationsskole i Jylland og over tyve ildsjæle fra den bolivianske animationsbranche har med støtte fra Center for Kultur og Udvikling (CKU) og den danske ambassade i La Paz skabt den 12 minutter lang animationsfilm i et frugtbart interkulturelt samarbejde. Animationsfilmen modtog prisen for Bedste Vestdanske Film , da den regionale filmkonkurrence Go Wæst løb af stablen i Aarhus lørdag den 14. november.
Abuela Grillo – a fable of our times trækker på mindst to inspirationskilder. Dels en myte fra det bolivianske lavland, og dels de virkelige hændelser fra 2000, hvor et amerikansk selskab privatiserede vandressourcerne i Bolivias tredjestørste by Cochabamba – den såkaldte vandkrig. Denne kombination af fiktion og barske realiteter gør filmen både underfundig og vedkommende. Undertitlen – vor tids fabel – peger også på filmens sammensætning af det fabelagtige og det aktuelle.
Abuela Grillo – filmens hovedfigur – betyder bedstemor græshoppe og henviser til den bolivianske myte, der fortæller, at regnen falder, når bedstemor græshoppe synger. Derfor går Abuela Grillo i filmen fra land til by med en regnsky lige efter sig. Når hun synger, regner det.
Luzmila Carpio, som i øvrigt er Bolivias ambassadør i Frankrig, lægger stemme til Abuela Grillos særlige sang, som er et gennemgående element i filmen.
Vandkrig
Den anden inspirationskilde for filmen er vandkrigen i Bolivia, der opstod efter forsøg på privatisering af landets knappe vandressourcer. I byen Cochabamba overtog den amerikanske virksomhed Bechtel kontrollen med vandressourcerne. Vandpriserne blev fordoblet, og folk måtte forlade hus og hjem. Prisstigningerne medførte da så massiv folkelig opstand, at Bechtel til sidst måtte opgive sine planer.
Forud for sammenstødet mellem den fattige bolivianske befolkning og den amerikanske virksomhed går historien om, hvordan IMF og Verdensbanken, der har lånt store beløb til det fattige land, i mange år havde privatisering som sit mantra. Bolivia blev som følge deraf domineret af transnationale selskaber, der som Bechtel langt fra efterlod nogen gevinst til den fattige befolkning.
At det lykkedes at bekæmpe den begyndende privatisering af vand, blev derfor en vigtig sejr for den stolte bolivianske befolkning.
»Vand er et naturgode, der tilhører befolkningen. Firmaer, som kun fokuserer på profit, kan ikke administrere en livsnødvendig ressource,« sagde præsident Evo Morales, da han i 2006 åbnede Sydamerikas første Vandministerium.
.
