Senegals præsident holdt en tale. Det har Macky Sall gjort mange gange tidligere, men i talen i lørdags sagde præsidenten, der har lovet ikke at bryde forfatningen med et forsøg på at sikre sig selv en tredje embedsperiode, at han blev nødt til at aflyse præsidentvalget den 25. februar. Det handler om, at alt skal gå helt rigtigt til, og der er nogle uenigheder mellem den ansvarlige domstol og parlamentet om kandidatlisten.
Derfor har præsidenten, der har en udløbsdato, der hedder 2. april, bedt parlamentet om at forlænge den – allerhelst med et år. For at sikre at alt går rigtigt til, forstås. Der har jo også tidligere været uroligheder.
Men oppositionen er langtfra tilfreds med den udlægning. Den ser præsidentens handlinger som et første skridt til at tilrane sig magten i strid med forfatningen – altså et konstitutionelt kup – og er gået på gaden. Myndighederne har svaret igen med blandt andet vandkanoner, tåregas og en lukning af internettet.
“De vurderer, at det hele er planlagt, altså uenigheden om opstillingslisten og frygten for uroligheder,” fortæller Gerd Kieffer-Døssing, forsker og phd-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier, som netop nu befinder i Senegals hovedstad.
“I sin tale sagde Sall, at han med sin beslutning vil undgå at sende Senegal ud i en ny krise, og gav som reference uroligheder i 2021 og 2023. Uroligheder, som opstod i forbindelse med anklage og dom mod den populære – og nu fængslede og dømte – oppositionskandidat Ousmane Sonko. Men der var ingen krise før; det er der nu. Den har Sall selv skabt. Alle var indstillede på valgkamp og valg,” siger Gerd Kieffer-Døssing.
En selvskabt krise
Hun fortæller, at et parti har klaget over domstolens udelukkelse af dets kandidat og dermed har sørget for, at præsident Macky Sall kunne udsætte valget på ubestemt tid med henvisning til, at der selvfølgelig skulle ryddes op i det her og også undersøges, om nogle af dommerne er korrupte. Samtidigt gav den manøvre også mulighed for, at en fremtrædende oppositionskandidat, Bassirou Diomaye Faye, fra Ousmane Sonkos siden juli opløste parti også kunne nå at blive dømt for en lovovertrædelse og dermed blive sat ud af spillet. Faye sidder lige nu i fængsel, men er endnu ikke dømt for noget som helst og er derfor opstillingsberettiget.
Men med de mest populære kandidater, og i øvrigt en række andre, sat bag tremmer, så skulle banen være klar for ministerpræsident Amadou Ba, som er Salls foretrukne, men ikke særligt folkekære kandidat.
“Ud ad til ser det ud som om, Macky Sall gør alt dette for at sikre Senegals demokrati og sikre at der ikke er korrupte domstole. Det ser ud, som om han gør det af de rigtige årsager. Men det er der ikke nogen, der tror på,” siger Gerd Kieffer-Døssing.
Det er heller ikke præsidenten selv, der officielt tager beslutningen om indtil videre at blive på posten. Det er parlamentet, hvor han i øvrigt bliver støttet af et flertal. Og hvor det mandag slet ikke var til debat, om valget skulle afholdes i denne måned eller ej. Det handlede mest af alt om, hvorvidt Macky Sall skulle have seks eller tolv måneder mere. Resultatet blev ti måneder, og datoen blev sat til 15. december, fortæller Gerd Kieffer-Døssing, som fulgte afstemningen på TV.
“Det endte virkelig grimt. Gendarmerne kom ind i selve salen, smed oppositionspolitikerne ud og slog en halvcirkel om centum af salen, hvor formanden sidder, mens der blev stemt.”
Ifølge nyhedsbureauet AFP stemte 105 medlemmer af parlamentet for og én imod.
Nu er det store spørgsmål ifølge Gerd Kieffer-Døssing fra DIIS, hvordan Senegals militær vil forholde sig. Og så er folk i Senegal rasende over, at ECOWAS, EU, vestlige ambassader og lande ikke er ude at fordømme i hårde vendinger, hvad det er, der sker.
“Folk kræver en direkte fordømmelse af det, de ser som et kup, ligesom man har set ved militærkup i regionen, senest i Niger i juli 2023. I stedet er det mere sådan noget: Vi ser med bekymring på situationen og opfordrer til, at der hurtigst muligt bliver arrangeret valg … Vi lægger mærke til præsident Salls udtalelse om, at han ikke stiller op til noget tredje mandat.”
Senegal er det eneste land på det vestafrikanske fastland, der aldrig har oplevet et kup, og i øvrigt heller aldrig tidligere har udsat et valg.
