10 måneder siden
-
13:51
Afghanske piger anholdt og pisket af Taliban for overtrædelse af hijab-reglerne
Piger helt ned til 16 år bliver arresteret i den afghanske hovedstad, Kabul, for at overtræde Taliban-regeringens hijab-regler, skriver The Guardian. Pigerne bliver pågrebet i indkøbscentre, private klasseværelser og gademarkeder. Anklagerne går på, at de ikke bærer deres hijab på en passende måde, samt at de tilskynder andre til at gøre det.
Taliban har, siden de overtog magten i landet den 15. august 2021, begrænset kvinders adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet og det offentlige rum. Piger i de ældste klasser må ikke længere gå i skole – piger i landet kan nu kun gå i skole indtil 5. klasse. Som følge af forbuddet modtager nogle piger i stedet privatundervisning.
I maj 2022 beordrede de, at kvinder skal have ansigtet tildækket, når de færdes i det offentlige rum. De genindførte også piskeslag for at overtræde reglementet for sømmelig påklædning.
Talibans øverste talsmand, Zabihullah Mujahid, udtaler, at de anholdte pigers familier selv har henvendt sig til myndighederne og udtrykt bekymring over pigernes adfærd. Han tilføjer også, at anholdelser af denne karakter ikke er “sædvanlig praksis”.
Lale, en af de 16-årige piger, som blev anholdt, fortæller til The Guardian, at hendes far også blev slået for at “opdrage umoralske piger”.
-
12:50
DR Congo-oversvømmelser: Kaos i Kinshasa
Voldsomme oversvømmelser har skabt kaos i Kinshasa, hovedstaden i Den Demokratiske Republik Congo. Oversvømmelserne har ødelagt boliger, og infrastrukturen i landet er hårdt ramt. Beboere været nødt til at hoppe i kanoer for at undslippe.
Den 13. december forårsagede ekstreme regnskyl oversvømmelser og jordskred i hovedstaden, og flere nabolag i byen var oversvømmet, mens hovedveje var afskåret. Mindst 100 mennesker mistede livet i forbindelse med oversvømmelserne. Det fik landet til at erklære tre dages landesorg, skriver The Guardian.
Nu hærger oversvømmelserne landet igen, og mere end 300 mennesker har i løbet af de sidste par måneder mistet livet, skriver BBC. Oversvømmelser er ikke ualmindelige i landet, men ifølge Reuters er Congo-floden steget til sit højeste niveau i mere end 60 år.
De massive oversvømmelser har også skabt uro i nabolandet Congo-Brazzaville. Ifølge Verdenssundhedsorganisation har oversvømmelserne påvirket mere end 336.000 mennesker og 34 sundhedsfaciliteter.
DR Congos præsident Felix Tshisekedi pegede i december på global opvarmning som en af årsagerne til de store regnmængder.
-
11:34
Nauru vender Taiwan ryggen igen
Stillehavsnationen Nauru meddelte mandag, at den vil oprette diplomatiske forbindelser med Kina på bekostning af Taiwan. Det betyder, at Taiwan nu blot har fulde diplomatiske forbindelser med 12 stater – fortrinsvis mindre stater i Caribien og Stillehavsregionen.
Det er anden gang, det lille land anerkender Kina frem for Taiwan. Fra 1980 til 2002 anerkendte det Taiwan, men skiftede så til at anerkende Kina. I 2005 foretog det en U-vending og anerkendte Taiwan igen. Nu har det så foretaget endnu en U-vending.
Kina anser Taiwan som en del af det store land, og den officielle kinesiske politik er, at Taiwan før eller siden skal forenes med selve Kina. Regeringen i Kina nægter at have officielle diplomatiske forbindelser – altså at udveksle ambassadører og ambassader – med lande, som har det med Taiwan.
Befolkningen i Taiwan valgte i weekenden ny præsident, og det blev Lai Ching-te fra det Demokratiske Progressive Parti, som løb med sejren. Han går ind for et fuldt uafhængigt Taiwan, hvilket nærmest er en garanti for en politisk konfrontation med den kinesiske regering i Beijing.
-
11:30
Iran løslader to journalister bag Mahsa Amini-afsløring
De to iranske journalister Niloufar Hamedia og Elaheh Mohammadi, som blev idømt henholdsvis syv og seks års betinget fængsel for at afdække sagen om Mahsa Amini, er i søndags blevet løsladt. Anklagerne gik på, at de havde samarbejdet med den amerikanske regering, bragt den nationale sikkerhed i fare og spredt propaganda om præstestyret, skriver The New Arab.
Store protester rystede Iran, efter den 22-årige kurdisk-iranske kvinde døde i varetægt hos det såkaldte moralpoliti den 18. september 2022. Amini blev anholdt, fordi hun angiveligt ikke bar sin hijab korrekt.
Læs også: Store protester i Iran: Oplever iranerne lige nu et George Floyd-øjeblik?
Selvom næsten 100 journalister blev arresteret under demonstrationerne, var Hamedis og Mohammedis dækning af sagen afgørende i kølvandet på Aminis død. Hamedia bragte nyheden om Aminis død, mens Mohammedis dækkede hendes begravelse. De blev anholdt i september 2022, og har siddet fængslet i 17 måneder, hvilket har udløst international kritik.
Ifølge iranske menneskerettighedsaktivister er mindst 529 demonstranter blevet slået ihjel af sikkerhedsstyrker under demonstrationerne og over 19.700 anholdt. Iran har ikke offentliggjort præcise tal på, hvor mange der er blevet anholdt, men præstestyret har bekræftet, at flere tusinde mennesker er blevet anholdt.
10 måneder siden
-
17:59
Lykønskninger til Taiwan udløser kinesisk utilfredshed
Kina opfordrer lederne af en række lande, blandt dem USA, Storbritannien og Japan, til at blande sig uden om Kinas interne affærer, efter at de har sendt lykønskninger til Lai Ching-te, som har vundet præsidentvalget i Taiwan. Samtidigt har de prist den store valgdeltagelse og den demokratiske proces, skriver The Guardian.
Det var ikke Kinas kop te, at det Demokratiske Progressive Parti, som går ind for et selvstændigt Taiwan, skulle vinde præsidentposten for tredje gang i træk. Lai Ching-te har lovet at fortsætte sin forgængers modstand mod Kinas ønsker om at annektere Taiwan.
USA’s præsident Joe Biden har planer om at sende en uofficiel delegation til Taiwan næste uge, men understreger, at USA ikke støtter et selvstændigt Taiwan. Alligevel anklager Kinas udenrigsministerium kollegaerne i Washington for at bryde deres løfter om kun at have kulturelle, økonomiske og andre ikke-officielle forbindelser til Taiwan.
10 måneder siden
-
17:34
Våbenhvile mellem militær og oprørsgrupper i Myanmar
Militæret og oprørsgrupperne i Myanmar har indgået en våbenhvile, som ifølge flere nyhedsbureauer træder i kraft med øjeblikkelig virkning.
Det er Kinas regering, der har fået parterne til at skrive under efter forhandlinger i den kinesiske by Kunming. Ifølge en talsperson for det kinesiske udenrigsministerium har parterne fredag lovet, at stoppe kamphandlingerne og løse alle konflikter ved fredelige forhandlinger, skriver mediet Deutsche Welle.
Landets militær, som tog magten ved et kup i februar 2021, har i den seneste tid været presset i borgerkrigen. Eksempelvis indtog en alliance af de tre bevægelser Myanmar National Democratic Alliance Army, the Arakan Army og Ta’ang National Liberation Army i sidste uge byen Laukkaing, som er kendt som et kriminelt fristed.
Kina er militærstyrets vigtigste støtte, og det land som kan lægge pres på generalerne. Det hæver chancerne for at våbenhvilen vil holde, skriver Deutsche Welle.
-
17:29
Kap Verde siger farvel til malaria
Som det tredje afrikanske land har Kap Verde nu certifikat fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, på, at landet er frit for sygdommen malaria. Det skriver WHO på sin hjemmeside fredag. De to andre lande er Mauritius og Algeriet.
Kap Verde, en ø-stat ud for den vestlige del af det afrikanske kontinent, har i årevis arbejdet hårdt på at komme sygdommen til livs. En sygdom som er udbredt i store dele af verden, men særligt i Afrika. Ifølge WHO finder man 95 procent af verdens malaria-tilfælde i Afrika, hvilket er medvirkende til, at også langt de fleste dødsfald som følge af sygdommen, 96 procent, sker i Afrika.
Indsatsen mod malaria, som overføres til mennesker via myg, har også positive konsekvenser for indsatsen mod andre myggebårne sygdomme, som for eksempel denguefeber, skriver WHO.
At landet nu er fri for malaria kan give turisme-sektoren et boost, fordi mange potentielle besøgende tøver med at tage på ferie på steder, hvor der er risiko for at få malaria. Indtægter fra turisme udgør omkring en fjerdedel af landets indtægter.
-
11:21
Nordkorea er klar til første turister i fire år
9. februar ankommer en gruppe russere som de første turister i fire år til Nordkorea. Landet lukkede i begyndelsen af 2020 sine grænser for at holde COVID-19-pandemien fra døren. Det skriver Reuters på baggrund af en meddelelse fra regionale russiske myndigheder og et rejsebureau.
Under udbruddet af COVID-19-pandemien indførte Nordkorea en af de strengeste grænsekontroller i verden og har endnu ikke åbnet helt for udlændinge.
Rejsen, der blev annonceret af et Vladivostok-baseret rejsebureau, blev arrangeret, da guvernøren i Ruslands fjernøstlige region Primorsky Krai, som grænser op til Nordkorea, besøgte Pyongyang til forhandlinger i december, oplyser Primorsky Krais myndigheder i et indlæg på beskedtjenesten Telegram i denne uge.
Året før pandemien begyndte, oplevede Nordkorea en bølge af kinesiske turister, som kan have givet det økonomisk trængte land indtægter på op til 175 millioner dollars, ifølge et skøn fra Seoul-baserede NK News.
Turismen er ikke omfattet af FN’s Sikkerhedsråds sanktioner, der begrænser handel med Nordkorea på grund af landets atomvåben og ballistiske missilprogrammer.
10 måneder siden
-
18:09
Sydafrika: Folkelig opbakning til folkemordssag mod Israel
Torsdag begyndte høringerne ved Den Internationale Domstol, hvor Sydafrika anklager Israel for at begå folkemord med sin omfattende militæraktion i Gaza. På høringernes første dag havde den sydafrikanske delegation ordet, og fredag kommer turen til den israelske delegation, som vil forsvare sig mod anklagerne.
At det netop er Sydafrika, som anklager Israel, skyldes landets og dets befolknings bitre erfaringer med apartheid-styret – hvor den hvide minoritet frem til 1993 styrede landet og undertrykte den sorte befolkning.
Mens de sydafrikanske jurister havde ordet ved FN-domstolen i den hollandske by Haag mødtes jurister, akademikerer, advokater og Palæstina-støtter foran en retsbygning i Cape Town for at demonstrere støtte til sagen, fortæller Africa News.
Andetsteds i Cape Town, i bydelen Bo Kaap, er sympatien for den palæstinensiske sag tydelig. Flere steder er der vægmalerier, som udtrykker sympati for Palæstina, og flere af indbyggerne har hejst det palæstinensiske flag foran deres hjem, skriver mediet.
En af indbyggerne, som kun identificeres med sit fornavn Osman, siger:
“Vi har også kæmpet for at befri vores land fra apartheids svøbe, og derfor er det nemt for os at forstå det palæstinensiske folk, der bekæmper den samme type svøbe på et andet niveau, og vi vil sige, at apartheid-Israel også er vores fjende, hvis det er Palæstinas fjende.”
-
10:17
Verden øgede kapaciteten af vedvarende energi med 50 procent i 2023
Verdens kapacitet af vedvarende energiproduktion udvides hurtigere end på noget tidspunkt i de seneste tre årtier. Udviklingen åbner for en reel chance for at nå målet om at tredoble den globale kapacitet inden 2030, som verdens regeringer fastsatte på COP28-klimakonferencen sidste måned, lyder det fra Det Internationale Energiagentur (IEA).
Ifølge den seneste udgave af IEA’s årlige rapport Renewables 2023 er mængden af vedvarende energikapacitet, der blev tilføjet til verdens landes energisystemer vokset med 50 procent i 2023 og nåede næsten 510 gigawatt (GW). Solenergi tegner sig for tre fjerdedele af forøgelsen.
“Under nuværende politikker og markedsforhold er den globale vedvarende kapacitet allerede på vej til at blive ganget med 2,5 i 2030. Det er endnu ikke nok til at nå COP28-målet om at tredoble vedvarende energi, men vi rykker tættere på – og regeringer har de nødvendige værktøjer til at lukke hullet,” siger IEAs administrerende direktør Fatih Birol.
Den største vækst fandt sted i Kina. Riget i midten satte lige så meget energiproduktion fra solcelleanlæg i drift i 2023, som hele verden gjorde i 2022. Samtidig steg landets kapacitet af vindenergi med 66 procent. Forøgelserne i vedvarende energikapacitet i Europa, USA og Brasilien rammer også rekordniveauer.
Fatih Birol understreger tilgengæld, at den største udfordring for COP28-målsætningen er, at mange vækst- og udviklingsøkonomier er hægtet af den grønne bølge.
“Succes med at nå tredoblingsmålet afhænger af dette.”
10 måneder siden
-
16:30
Schweiz genåbner kontor for humanitær bistand i Afghanistan
Schweiz planlægger at genåbne et kontor for humanitær bistand i Kabul inden sommeren 2024, skriver Swissinfo.ch.
Det schweiziske udenrigsministerium siger, at tilstedeværelsen i Kabul vil give en bedre forståelse af situationen ’on the ground’. Det vil også gøre det lettere at monitorere projekter og koordinere med andre donorlande. Schweiz håber, at det vil føre til en mere effektiv støtte til civilbefolkningen.
Kontoret vil ikke tilbyde konsulære tjenester. Afghanere skal fortsat ansøge om visum på den schweiziske ambassade i Islamabad, Pakistans hovedstad, står der i ministeriets kommunikation.
Efter Talibans magtovertagelse og USA og dets allieredes tilbagetrækning fra Afghanistan i 2021 forlod schweizerne Kabul ligesom de fleste internationale diplomatiske missioner og udviklingsorganisationer.
Det danske udenrigsministeriet har ikke længere en ambassade i Afghanistan, og det internationale samfund er kun til stede i begrænset omfang.
Norske Jan Egeland, chef for en af verdens store humanitære organisationer, Norwegian Refugee Council, kommenterer på nyheden:
”Vi byder Schweiz velkommen tilbage til Kabul, hvor de genåbner et kontor for humanitær bistand. Mere end 50 procent af den afghanske befolkning har brug for humanitær hjælp, og mere international tilstedeværelse er afgørende for samarbejde med alle aktører om at redde liv. Andre donorer må følge efter,” skriver Egeland på X.
-
11:16
En af de største amerikanske spionskandaler i nyere tid
BBC fortæller historien om Manuel Rocha, en diplomat i USA’s udenrigstjeneste, der står tiltalt for at have været cubansk spion i mere end fire årtier.
I en storstilet aktion blev han anholdt af FBI i Florida i sidste måned. Det var kulminationen på en storstilet, hemmelig operation, der involverede en undercover FBI-agent, der ved at udgive sig for at arbejde for den cubanske efterretningstjeneste, fik kontakt til Rocha og fremskaffet beviser for hans rolle som cubansk spion, fortæller det amerikanske justitsministerium.
Den amerikanske justitsminister, Merrick Garland, har til BBC udtalt, at sagen er ”en af de mest vidtrækkende og længstvarende infiltreringer” af den amerikanske regering af en udenlandsk agent nogensinde.
Mens chokket lægger sig i den amerikanske regering, pågår en undersøgelse af, hvilke informationer Rocha har haft adgang til og videregivet, og de eventuelle langsigtede konsekvenser, spionens virke kan havde haft for amerikansk national sikkerhed.
Rusland har efter invasionen af Ukraine arbejdet på at styrke forholdet til Cuba, Ruslands tidligere allierede under Den Kolde Krig. Det gør ikke Rocha-sagen mindre betændt.
Hvis du vil lære mere om spion-branchen og dens mange hemmeligheder, kan du genlæse Globalnyts kulturanbefaling af podcasten “I Spy” fra det amerikanske medie Foreign Policy. Den kaster mere lys over spioners lyssky operationer og modus operandi.
-
10:18
Gangstere stormer tv-studie i Ecuador og udløser undtagelsestilstand
Bevæbnet med maskinpistoler, håndgranater og dynamitstænger brød maskerede mænd ind i studiet i Ecuadors store tv-station, TC Televisión, midt under en direkte nyhedsudsendelse klokken 14 lokal tid.
“Vi er on air, så I ved, at I ikke kan løbe om hjørner med mafiaen,” sagde en af overfaldsmændene ifølge nyhedsbureauet AP.
Angrebet kommer dagen efter, at det lykkedes landets mest berygtede mafialeder Adolfo Macías fra den magtfulde Los Choneros-bande at flygte fra fængslet. Og det sker midt i en række tilsyneladende koordinerede angreb i det sydamerikanske land såsom attentatforsøg på en præsidentkandidat og bilbomber foran regeringsbygninger.
Landets præsident Daniel Noboa, der blev valgt i november med et løfte om at skabe fred i det uroplagede sydamerikanske land, har kaldt angrebet et terrorangreb og har erklæret landet i en tilstand af “intern væbnet konflikt”.
Ingen døde under hændelsen, og politiets specialstyrker anholdt ifølge myndighederne senere alle de 13 maskerede mænd.
10 måneder siden
-
15:28
International kritik af valget i Bangladesh
Fra hovedstæderne i Kina, Indien og Rusland lyder der lykønskninger til Bangladesh’ ministerpræsident Sheikh Hasina, som søndag vandt parlamentsvalget og kan tage hul på sin fjerde periode i spidsen for landet. Modsat kritiserer regeringerne i USA og Storbritannien valget. De mener, at valget hverken var frit eller fair, skriver den britiske avis The Independent.
Fra den amerikanske regering er der eksempelvis opfordringer til at undersøge de voldlige episoder op til og under valget. Det drejer sig blandt andet om en journalist, som blev overfaldet af medlemmer af regeringspartiet, Awami League, da han forsøgte at dokumentere mulig valgsvindel og et drab på en kandidat fra Awami League.
Det er femte gang partiet vinder, og det skete uden den store konkurrence, for det største oppositionsparti, Bangladesh Nationalist Party, BNP, boykottede valget. Det kan have været medvirkende til at blot 41,8 procent af vælgerne stemte.
BNP og andre kritikere advarer om, at landet bevæger sig længere og længere mod det autoritære ved at chikanere oppositionen og forsøge at undertrykke modstand ved hjælp af vold og vilkårlige tilbageholdelser.
Titusinder er blevet anholdt, og siden midten af 2023, hvor demonstrationerne mod regeringen udviklede sig voldeligt, er mindst 14 blev dræbt, skriver avisen.
-
14:37
Grønlandsk startup sælger gletsjeris til cocktailbarer i UAE
Går du op i hvilke isterninger, der shakes i din Gin Fizz?
Det gør de åbenbart i Dubai, og det har en entreprenant grønlænder tænkt sig at tjene penge på. Han mener, at Grønland bør kigge efter indtægter fra andet end fisk og turisme.
Arctic Ice er en ny grønlandsk virksomhed, som har gjort det til sin forretning at ’høste’ is fra Grønlands fjorde og sende den til De Forenede Arabiske Emirater, hvor den sælges som isterninger til eksklusive barer. Ifølge virksomheden selv er den arktiske gletsjeris særlig ren, fordi dele af iskapperne ikke har været i kontakt med jord eller er blevet påvirket af forurenende stoffer og menneskelig aktivitet.
9000 sømil og 19 dage. Det er den rejse, den grønlandske gletsjeris, ifølge Guardians udregninger, skal ud på, fra den tages op ad vandet i fjorden uden for Nuuk, til den via danske havne sejles til De Forenede Arabiske Emirater og ender i en sval drink på en rooftopbar i Dubai.
Medstifter Malik V. Rasmussen fortæller, at han har modtaget kritik, som blandt andet går på forretningsideens mangel på klima- og miljøhensyn. Til kritikken svarer Rasmussen, at virksomheden nu har forpligtet sig til at blive CO2-neutral, hvilket de vil opnå via kompensation og nye teknologier.
Rasmussen fortæller også, at hans primære mål med Arctic Ice er at skabe nye indtægtskilder for Grønland, som er økonomisk afhængig af Danmark. Det årlige tilskud fra Danmark udgør 55 procent af Grønlands budget.
Grønlands indtægtskilder baserer sig primært på turisme og fiskeri. ”Jeg har længe haft lyst til at finde noget andet, som vi kan tjene penge på,” siger medstifter Malik Rasmussen til The Guardian.
-
11:57
Slut med hundekød på menuen i Sydkorea
Sydkoreas parlament har enstemmigt vedtaget et historisk forslag om et forbud mod distribution og salg af hundekød, skriver Reuters.
Loven bliver hilst velkommen af dyrerettighedsforkæmpere i landet og i resten af verden.
Antallet af sydkoreanere, der spiser hundekød, er da også faldet drastisk de senere år, og i dag er det hovedsagelig de ældre, der spiser det, mens yngre, urbane sydkoreanere siger nej tak.
Aktivister har anslået, at næsten en million hunde hvert år bliver opdrættet og slagtet til menneskeføde i Sydkorea. Officielle statistikker viser, at der er over 1.000 hundefarme og omkring 1.600 restauranter, der sælger retter med hundekød.
Loven omfatter kompensationspakker, der skal hjælpe virksomheder med at skifte branche. Lovgivningen vil træde i kraft efter en treårig frist.
Lovforslaget mangler stadig den sydkoreanske præsident Yoon Suk Yeols endelige underskrift, men den er så godt som sikker: Yoon og hans kone har været åbenlyse fortalere for et forbud mod hundekød – de har selv seks hunde og adopterede katte, og deres kærlighed til dyr er alment kendt.
Hundekød, der traditionelt anses som en lokal delikatesse i dele af Asien, er langsomt blevet forbudt i regionen, herunder i Hong Kong, Taiwan, Filippinerne og i nogle byer i Kina og Indonesien.
-
8:57
Somalilands forsvarsminister trækker sig i protest over Etiopien-aftale
Somalilands forsvarsminister har trukket sig i protest over, at hans regering i sidste uge underskrev en aftale om at give nabolandet Etiopien, der ikke har nogen kystlinje selv, lov til at etablere en flådebase ved landets kyst.
“Etiopien er fortsat vores fjende nummer et,” sagde Abdiqani Mohamud Ateye i et interview med lokalt tv søndag, skriver nyhedsbureauet AP.
Ifølge Ateye har han over for Somalilands præsident Muse Bihi Abdi udtrykt, at det er “fundamentalt upassende”, at Etiopien får lov at udstationere militære styrker i landet, og at det sted, den etiopiske flådestation skal ligge, tilhører hans lokalsamfund.
Det er mere end 30 år siden, Somaliland brød fri fra Somalia som resultat af en borgerkrig i 1991. Udbryderregionen er dog ikke internationalt anerkendt, og som Globalnyt tidligere har beskrevet, har Somalia protesteret mod aftalen som en trussel mod landets suverænitet fra Somaliland.
10 måneder siden
-
15:11
Vil valget i Bhutan ændre landets tilgang til lykke over vækst?
De stemmeberettigede af de 800.000 indbyggere i kongedømmet Bhutan skal til parlamentsvalg i morgen, tirsdag den 9. januar.
Det lille land er blevet internationalt kendt for som det eneste land i verden at måle deres velstand ud fra borgernes lykke med begrebet ’bruttonational lykke’. Landet har altså officielt vægtet lykke som et højere mål end økonomisk udvikling.
Begge partier, der stiller op til tirsdagens valg, går ind for en forfatningssikret filosofi om en regering, der måler sin succes ud fra “folkets lykke og velbefindende,” skriver Al-Jazeera.
Men til dette valg er der også fokus på landets høje arbejdsløshed blandt unge, der ifølge Verdensbanken er på 29 procent, samt landets “hidtil usete økonomiske udfordringer.”
Beliggende i det bjergrige Himalaya-område mellem Indien i syd og Kina i nord forventes det, at nogle vælgere vil vandre i dagevis for at nå frem til et stemmested i det tyndt befolkede land, der er på størrelse med Schweiz.
Bhutans magtfulde og folkerige naboer, Indien og Kina, følger valget med interesse og holder særligt øje med de strategiske og omstridte grænseområder.
-
10:30
“Asiens jernlady” får fem år mere ved magten
Bangladeshs premierminister, Sheikh Hasina, har sikret sig sin femte periode i et valg, der har været præget af undertrykkelse af oppositionen og lav valgdeltagelse.
Da valgstederne lukkede, udtalte den øverste valgkommissær ifølge The Guardian, at valgdeltagelsen var “omkring 28 procent”. Dette tal blev dog omgående rettet af andre embedsmænd til 40 procent.
Hasinas regerende parti Awami League vandt ifølge landets valgkommission næsten 75 procent af pladserne i parlamentet. Det bliver hendes femte periode som premierminister, da hun også var premierminister mellem 1996 og 2001, inden hun kom tilbage til magten i 2009.
Hasina, der af The Economist er blevet døbt “Asiens jernlady”, mødte kun meget lidt konkurrence ved valget, da oppositionspartiet Bangladesh Nationalist Party (BNP) boykottede søndagens afstemning og opfordrede til generalstrejke.
10 måneder siden
-
20:47
”90 dages angreb på de mest basale principper for menneskelighed”
Søndag var det tre måneder siden Hamas’ terrorangreb ind i Israel fra Gaza-enklaven. Et angreb, som kostede omkring 1.200 israelere livet, og dermed er der tredjestørste terrorangreb i nyere historisk tid efter 11. september-angrebene i USA i 2001 og Islamisk Stats massakre på ubevæbnede rekrutter i Irak i 2014.
Israels modangreb på Gaza har indtil videre kostet omkring 22.000 liv, hvoraf de fleste er kvinder og børn, skriver Martin Griffiths, som er FN’s undergeneralsekretær for humanitære anliggender og nødhjælp.
Han appellerer til, at krigen stoppes øjeblikkeligt – ikke bare for indbyggerne i Gazas skyld, men for de kommende generationers skyld. Parterne i krigen skal leve op til international ret, eksempelvis beskyttelse af civile og løsladelse af gidsler. Og så er det nu, at det internationale samfund skal gøre sin indflydelse gældende og få det til at ske, mener han.
Israels angreb og blokade betyder, at Gaza for tiden oplever den værste fødevarekrise nogensinde, og at hungersnød er lige om hjørnet. I gennemsnit er der hver dag 180 kvinder, som føder børn i den smadrede enklave, hvor de få fungerende hospitaler er oversvømmet af sårede og dræbte, og er ved eller er allerede løbet tør for basale forsyninger. Der er tale om en sundheds-katastrofe, skriver han videre.
Samtidig, lyder det fra ham, står det humanitære samfund overfor en umulig mission: At hjælpe flere end to millioner mennesker, mens dets egne medarbejdere bliver dræbt eller jaget på flugt og infrastrukturen bliver ødelagt.
11 måneder siden
-
23:08
Endnu en olie-veteran i spidsen for COP29
Når det international klima-establishment i november samles til klimatopmødet COP29 i Baku, Aserbajdsjans hovedstad, så er det en tidligere mangeårig direktør for det olierige lands nationale olieselskab, SOCAR, der skal lede konferencen. Mukhtar Babayev hedder han.
På den måde bliver det en slags gentagelse af COP28 i De Forenede Arabiske Emirater, hvor lederen af landets olieselskab, Sultan Al-Jaber.
Men i modsætning til Al-Jaber betegnes Mukhtar Babayev af en forhandler fra COP28 som en flink og blød mand, som slet ikke har samme autoritet og status som Al-Jaber, skriver mediet Climate Home News.
I sine 26 år som direktør for SOCAR arbejdede Babayev angiveligt for at begrænse selskabets negative indvirkninger på miljøet, skriver mediet videre. I 2018 blev han udpeget til miljøminister.
-
14:14
Rovfugle i Afrika er i fare for at forsvinde
Den farverige gøglerørn, den musikalske sanghøg og Afrikas største ørn, kampørnen. Alle disse tropiske rovfuglearter kan i løbet af dette århundrede være forsvundet i mange lande.
Det konkluderer et nyt studie udgivet i tidsskriftet Nature Ecology and Evolution, der betegner udviklingen for Afrikas rovfugle som ”bestandkollaps”.
De tropiske rovfuglearter er allerede forsvundet fra store dele af det afrikanske kontinent i løbet af de sidste 40 år. Det skyldes blandt andet, at mange vilde områder er blevet omdannet til landbrugsjord, og rovfuglene bliver derfor mere afhængige af beskyttede områder som nationalparker og reservater.
”Det er bekymrende, at de arter, der lider under den største tilbagegang, er blevet betydeligt mere afhængige af beskyttede områder, hvilket viser vigtigheden af at udvide de beskyttede områder til at dække 30 procent af jorden inden 2030”, skriver studiets forfattere.
At rovfuglene forsvinder kan være indgribende for lokale økosystemer og i sidste ende få store konsekvenser for de mennesker, der lever i området. I 2015 medførte en bestandnedgang af gribbe i Indien en stigning i antallet af vilde hunde, der lever af mad fra de kadavere, som gribbene plejede at leve af. Det skete særligt i bebyggede områder, hvilket førte til en enorm stigning i rabies blandt den lokale befolkning.
-
10:30
Argentinsk domstol spænder ben for Mileis økonomiske plan
Den nyvalgte argentinske præsident Javier Milei led et politisk nederlag onsdag, da en domstol underkendte dele af en arbejdsmarkedsreform, som han for nylig annoncerede, skriver nyhedsbureauet AP.
Reformen er en del af den omfattende deregulering og nedskæringer i den offentlige sektor, som Milei gik til valg på for at genoplive Argentinas skrantende økonomi.
Domstolens afgørelse kom på baggrund af en klage fra den største fagforening i landet, General Labour Confederation, som hævder, at ændringerne påvirkede arbejdernes rettigheder.
Mileis dekret, der blev annonceret i december, fastlagde adskillige ændringer i arbejdsreglerne, herunder at øge en nyansats prøveperiode fra tre til otte måneder, reducere fratrædelsesgodtgørelsen og tillade muligheden for afskedigelse af medarbejdere, der deltager i blokader under protester.
Milei er ellers i fuld gang med at indføre sin markante økonomiske shockkur til den argentinske økonomi, som i mange år har kæmpet med en galopperende inflation. I december valgte han for eksempel at halvere værdien af pesoen.
11 måneder siden
-
13:22
USA smider Uganda ud af handelsaftale
USA har officielt fjernet Uganda fra AGOA-handelsaftalen. Præsident Joe Biden har tidligere varslet, at Uganda og tre andre afrikanske lande ville blive fjernet. Dette betyder, at visse varer fra landene ikke længere kan eksporteret til USA toldfrit.
AGOA (African Growth and Opportunity Act) er en handelsaftale mellem USA og flere afrikanske lande, som blev vedtaget den 18. maj 2000. Handelsaftalen giver de udvalgte afrikanske lande toldfri adgang til det amerikanske marked. Målet med programmet er, at fremme økonomisk vækst i landene.
I oktober 2023 erklærede Biden, at han ville fjerne Gabon, Niger, Uganda og Den Centralafrikanske Republik fra aftalen. På daværende tidspunkt begrundede han eksklusionen med, at landene ikke lever op til aftalens krav, fordi de krænker internationalt anerkendte menneskerettigheder.
Udelukkelsen fra handelsaftalen har vakt bekymring hos eksperter, da det blandt andet kan resultere i, at tusindvis af arbejdspladser bliver ødelagt.
-
12:04
Sydafrika går til FN-domstol med anklage mod Israel
Sydafrika anklager Israel for at begå folkedrab mod palæstinenserne i Gaza, og har indbragt Israel for Den Internationale Domstol (ICJ).
Domstolens to hovedfunktioner er at afgøre tvister mellem stater, og afgive vejledende juridiske udtalelser i forbindelse med juridiske spørgsmål fra visse internationale organer. Det er kun lande, som kan indbringe sager for domstolen. Derudover er det kun de de stater, der har accepteret domstolens myndighed til at dømme, der er bundet af en afgørelse. Israel er en af de stater, som har gjort det.
Sydafrika har tidligere stærkt kritiseret Israels militære landoffensiv i Gazastriben.
Cyril Ramaphosa, som er Sydafrikas præsident, har sammenlignet Israels behandling af palæstinenserne i de besatte områder med apartheidsystemet i hans eget land, som sluttede i 1994. Desuden tilbagekaldte Ramaphosa sydafrikanske diplomater fra Israel, som en reaktion på Israels angreb på Gaza.
Fra Israel lyder svaret, at anklagerne er juridisk og faktuelt uberettigede, og en udnyttelse af Den Internationale Straffedomstol. Desuden har det israelske udenrigsministerium anklaget Sydafrika for at “samarbejde med terrorgrupper, som opfordrer til Israels udslettelse.”
11 måneder siden
-
16:43
Mindst 100 dræbt og mange såret efter eksplosioner i Iran
Mindst 103 mennesker er dræbt og hundredvis af mennesker er blevet såret efter to eksplosioner i Iran, melder iransk stats-tv. Eksplosionerne skete ved en mindehøjtidelighed for tidligere generalmajor i den kontroversielle Revolutionsgarde, Qassem Soleimani.
Eksplosionerne skete i den sydøstlige by Kerman. Her var en folkemængde samlet nær begravelsesstedet for Soleimani, som blev dræbt i et amerikansk droneangreb i 2020.
Læs også: Irans Revolutionsgarde: Hvem er soldaterne i ypperstepræstens private hær?
Inden sin død blev Soleimani af mange anset for at være en af de mest magtfulde mænd i Iran på grund af sin position i Revolutionsgarden.
Det vides endnu ikke, hvem der står bag de to eksplosioner.
-
12:59
Mærsk sætter skibsfarten i Det Røde Hav på pause
Et Mærsk-skib ved navn “Maersk Hangzhou” er i weekenden blevet angrebet, hvilket har fået det danske rederi Mærsk til at sætte skibsfarten på pause på ubestemt tid. Containerskibet blev ramt af et missil i Det Røde Hav.
Skibet som er blevet angrebet, sejler under Singapores flag, men er ejet af Mærsk. Den yemenitiske houthi-bevægelse står bag missilangrebene, og angrebene sker som en reaktion på krigen i Gaza. Ifølge hjælpeorganisationen Røde Halvmåne er flere blevet dræbt.
Mærsk har tidligere meldt ud, at skibene ville blive omdirigeret og fortsætte deres rejse rundt om Afrikas sydspids, for at undgå konfliktzonen i Det Røde Hav.
De gentagne angreb på Mærsk-fartøjer i Det Røde Hav giver anledning til bekymring, da angrebene bringer søfarende i området i fare og skader den globale handel.
-
11:26
Angreb på Hamas-leder kan åbne israelsk front mod Hizbollah
Tirsdag dræbte israelske droner ifølge Reuters Hamas-lederen Saleh al-Arouri, der opholdte sig i Libanons hovedstad, Beirut. Natten mellem tirsdag og onsdag dansk tid har den væbnede gruppe Hizbollah svaret igen på Hamas’ vegne ved at affyre missiler mod israelske sikkerhedsstyrker i nærheden af byen Marj, meddeler organisationen selv.
57-årige Arouri er den første Hamas-leder, israelerne har dræbt, siden premierminister Benjamin Netanyahu blæste til angreb på Hamas i Gaza efter organisationens terrorangreb mod Israel den 7. oktober. Israelerne har beskyldt Saleh al-Arouri for at være en af bagmændene bag angrebet, der kostede omkring 1.200 civile liv.
Siden krigen mellem Israel og Hamas brød ud, har der været næsten daglige kampe mellem Hizbollah og israelske sikkerhedsstyrker ved Libanons sydlige grænse. Hizbollahs leder Hassan Nasrallah har tidligere lovet, at israelske angreb på personer i Libanon vil afføde “alvorlige reaktioner”.
Israel har hverken be- eller afkræftet, om det stod bag angrebet på Arouri. Men Daniel Hagari, talsmand for de israelske sikkerhedsstyrker, udtaler, at hæren er i højt beredskab og forberedt på ethvert scenarie.
-
11:06
Frankrig lukker ambassade i Niger
Tirsdag meldte det franske udenrigsministerium ud, at det har lukket den franske ambassade i Niger. Forholdet mellem landene har været anstrengt på baggrund af statskuppet i Niger, som fandt sted den 26. juli 2023.
Abdourahamane Tiani afsatte i juli præsident Mohamed Bazoum fra magten. Mohamed Bazoum var tilsyneladende bange for, at blive fjernet fra sin stilling som leder af præsidentens vagtkorps, som Globalnyt tidligere har beskrevet. Inden statskuppet havde landet vist sig som det mest stabile i regionen, og fremrykningen af terrorgrupper var blevet begrænset.
Efter kuppet beordrede militære magtapparat at de 1.500 franske soldater, som var blevet udsendt for at bekæmpe jihadister, skulle forlade landet. Militærregimet har fordømt flere militære aftaler med Paris, som der var blevet skrevet under på.
Sylvian Itté, som er den franske ambassadør, var desuden fanget inde i den franske ambassade i næsten en måned, før han rejste ud af landet. Den franske ambassade vil fortsætte med at holde kontakten med franske borgere i regionen, men ambassade aktiviteter vil nu blive udført fra Paris.
-
10:46
Avis: Dansk organisation har støttet Hamas-skoler
Ifølge en undersøgelse fra Dagbladet Information har den danske organisation Dansk Velgørenheds Halvmåne kanaliseret penge til organisationer relateret til den terrorstemplede Hamas-bevægelse i Gaza.
Det drejer sig blandt andet om en skole under organisationen Dar Al-Arqam, der er stiftet af Hamas-lederen Yassin og hvis nuværende bestyrelsesformand også er aktivt medlem af Hamas. Avisen har blandt andet opsporet videoer og billeder af børn, der træner med attrapvåben.
Ifølge Informations oplysninger har Dansk Velgørenheds Halvmåne indsamlet mindst 22 millioner kroner til sine projekter. Organisationen blev officielt stiftet i 2011 og har blandt andet ydet nødhjælp til jordskælvsofre i Marokko, fordrevne i Yemen og Rohingya-flygtninge fra Myanmar. Men især har organisationen fokus på de palæstinensiske områder og flygtningelejre, hvor de ledende kræfter i organisationen selv har deres rødder.
Adspurgt om hvad organisationens holdning til Hamas er, svarer stifter og formand Mohamad Keiss:
“Vi er ikke affilierede med nogen politisk fraktion, noget parti eller politisk arbejde, men bliver vi inviteret af folkevalgte, hvilket er tilfældet i Gaza, så har vi taget imod en sådan invitation. Rundt om i verden har sådanne invitationer betydning for at kunne gøre ens virke gældende i landet.”
I oktober satte det danske udenrigsministerium al udviklingsstøtte til Palæstina på pause for at foretage en undersøgelse af om midlerne ikke direkte eller indirekte bidrog til finansieringen af Hamas. 11. december genoptog ministeriet støtten.
