1 år siden
-
15:11
Anklager om narko-penge kan skade Colombias præsident
Colombias venstreorienterede præsident, Gustavo Petro, er blevet fedtet ind i en skandale om penge fra narkohandlere, der måske har været med til at finansiere hans præsidentkampagne sidste år.
Det er præsidentens søn, Nicolás Petro, der angiveligt skal have modtaget penge fra narkohandlere, som skulle gå til faderens kampagne og sikre forskellige militante grupper en mulighed for at forhandle med regeringen efter Petros’ valgsejr. I stedet har sønnen dog brugt de fleste af pengene selv, men det kan ikke afvises, at nogle af pengene er gået til kampagnen.
Selvom Gustavo Petro ikke er direkte impliceret i sagen og selv har støttet undersøgelsen af sin søn, kan skandalen skade præsidentens ambitiøse planer for de sociale reformer, som Globalnyt skrev om tidligere på ugen.
”Petros regering kommer til at bruge resten af sin tid ved magten på at forsvare sig mod anklager om at have modtaget penge fra narkohandlere,” siger Sergio Guzmán, analytiker ved Colombia Risk Analysis, til The Guardian.
-
14:38
Danmark og Kina indgår nyt og indskrænket arbejdsprogram
Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) mødtes fredag med den kinesiske udenrigsminister Wang Yi i Beijing. Her blev et nyt dansk-kinesisk arbejdsprogram lanceret med et indsnævret fokus på klima, energi, miljø, bæredygtig produktion af fødevarer, sundhed og grøn søfart, oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Det nye arbejdsprogram er en opdatering af det arbejdsprogram, Danmark og Kina indgik i 2017, og som udløb i 2020.
Det tidligere arbejdsprogram omfattede også samarbejde om forsvar, retssikkerhed, politi og menneskerettigheder. De emner er gledet ud, bekræfter Udenrigsministeriet over for Globalnyt. Vi har også prøvet at få en begrundelse fra udenrigsministeren, om hvorfor man i det nye arbejdsprogram har neddroslet de emner, man samarbejder om, betydeligt. Men det har Lars Løkke Rasmussen ikke tid til på grund af en travl kalender på sin Kina-tur, oplyser ministeriet
Indtil da må vi nøjes med udenrigsministerens svar i selvsamme pressemeddelelse:
”Det nye arbejdsprogram er godt nyt for både klimaet og for dansk eksport. Arbejdsprogrammet er en opfølgning på den partnerskabsaftale, vi indgik med Kina i 2008, og som set i bagspejlet var for bredt. Nu fokuserer vi samarbejdet om det, vi har en fælles interesse om: klima, energi, miljø og sundhed. Danske virksomheder er førende inden for de grønne og bæredygtige løsninger, som lige nu bliver efterspurgt i Kina, og som kan bringe det kinesiske CO2-udslip ned.”
Arbejdsprogrammerne er en opfølgning på den strategiske partnerskabsaftale, Danmark indgik en i 2008.
-
13:22
Mindst 2400 dræbt i kampe i Haiti
I Haiti er flere end 2.400 personer blevet dræbt i interne kampe siden den 1. januar i år. Sådan lyder FNs seneste opdatering på situationen i Haiti. Ifølge FNs talsperson i Geneve, Ravina Shamdasani, dækker tallet også over 350 personer, der er blevet lynchet af lokale grupperinger, og 902 personer er blevet såret under kampene. Det skriver France24.
Kriserne hober sig op i den fattige østat, hvor bander og bevæbnede grupperinger styrer store dele hovedstaden Port-Au-Prince. Kidnapninger, voldtægter og drab er blevet en del af hverdagen, og flere lokale er derfor blevet tvunget på flugt fra deres hjem. FN og regeringen i Haiti har i flere måneder forsøgt at råbe verdenssamfundet op, men indtil for nylig uden megen held.
Nu har Kenya dog tilbudt, at de er åbne for at hjælpe den plagede østat og lede en FN-styrke til Haiti, mens først vil kenyanerne sende en mission til østaten for at undersøge forholdene. Kenyanernes udmelding har fået både USA og Ecuador til at melde sig i koret af udenlandske regeringer, som er positive over for at hjælpe Haiti.
-
11:28
Fortsat optøning mellem rivaler: Iran på besøg i Saudi-Arabien
Irans udenrigsminister har besøgt Saudi-Arabien for første gang, siden de to lande brød de diplomatiske bånd i 2016. Et møde som de to ærkerivaler begge betegner som succesfuldt.
Mødet markerer en fortsat optøning i forholdet mellem de to regionale stormagter, der i mange år har ligget i indirekte krig med hinanden, i såkaldte stedfortræderkrig i lande som Yemen og Syrien, hvor de har støttet hver sin side af konflikten.
I marts kom det frem, at de to lande ville genetablere deres respektive ambassader i Teheran og Riyadh, efter at Kina havde fungeret som mægler mellem dem. Et skridt, som seniorforsker ved DIIS Helle Malmvig dengang kaldte “et kæmpestort skridt” i forholdet mellem landene.
Den iranske udenrigsminister, Amir-Abdollahian, beskrev ifølge The Guardian torsdagens møde i det saudiarabiske udenrigsministerium som “en optakt til mødet mellem de to landes ledere”. Der er dog endnu intet nyt om, hvornår Irans præsident Ebrahim Raisi, i så fald vil besøge Saudi-Arabien på invitation fra landets konge, Salman bin Abdulaziz Al Sauds.
“Vi er sikre på, at disse møder og samarbejde vil hjælpe på sammenholdet i den islamiske verden,” sagde han.
Læs også: Hvad betyder ny aftale mellem Iran og Saudi-Arabien for verdens største humanitære katastrofe?
1 år siden
-
13:28
Kenya undersøger britisk militærenhed for misgerninger
Det kenyanske parlaments forsvarskomite har igangsat en stor undersøgelse af den britiske militærenhed BATUK, der er permanent udstationeret i det nordlige Kenya. Enheden, der består af omtrent 200 soldater, står blandt andet for at træne kenyanske soldater til at deltage i kampen mod islamiske ekstremister i nabolandet Somalia.
Lokale beboere har dog i mange år klaget over, at enhedens militærøvelser er ødelæggende for omgivelserne, og de britiske soldater anklages for at opføre sig voldeligt og endda begå mord. Det er især drabet på den 20-årige Agnes Wanjiru, som en britisk soldat angiveligt skulle have tilstået, der har vakt vrede i befolkningen.
”Hvis det passer, at BATUK har begået uretfærdigheder, så vil vi ikke have nogen form for neokolonialisme,” siger Nelson Koech, der er formand for forsvarskomiteen, ifølge The Guardian.
Det er første gang, den britiske hærs opførsel bliver undersøgt i Kenya. Forsvarskomiteen opfordrer alle kenyanere til at dele deres negative oplevelser med hæren, som så vil blive undersøgt til bunds. Den britiske regering har lovet at arbejde tæt sammen med Kenya om undersøgelsen.
-
11:44
Peru tillader voldtægtsoffer abort efter pres fra FN
En 11-årig pige fra Peru har i weekenden fået lov til at få foretaget en abort. Det sker efter, at et lokalt hospital ellers tidligere på måneden nægtede at udføre aborten, da den 11-årige opsøgte det. Ifølge politiet har hun været udsat for voldtægt af sin stedfar i flere år. Det skriver Reuters.
Afvisningen fra det lokale hospital mødte stor kritik blandt andet fra menneskerettighedsgrupper, som mener, det viser en manglende hjælp til ofre for seksuelle overgreb. Også FN gik ind i sagen og opfordrede den peruvianske regering til at hjælpe den 11-årige og tilbyde hende en abort.
Ifølge den lokale, feministiske NGO, PROMSEX, er den 11-årig i bedring efter aborten, mens myndighederne fortsat leder efter stedfaren. Den nuværende lovgivning i Peru tillader kun abort, hvis morens liv er i fare.
Peru er også et af de få lande i Latinamerika, som ikke tillader ægteskab mellem par af samme køn. Men for få uger siden besluttede den peruvianske domstol at lovliggøre juridisk partnerskab mellem to personer af samme køn, hvilket markerer en sejr for LGTBQ-samfundet i landet. Det skriver NBC NEWS.
-
11:00
Nicaraguas regering beslaglægger centralt universitet
Nicaraguas regering har konfiskeret det prestigefyldte, jesuitterstyrede universitet, University of Central America, med den begrundelse, at det var et “center for terrorisme”, sagde universitetet onsdag ifølge AP.
Beslaglæggelsen er det seneste i rækken af handlinger fra de nicaraguanske myndigheder mod oppositionsfigurer og den katolske kirke, som jesuiterordenen hører under. Ifølge Human Rights Watch har regeringen med præsident Daniel Ortega i spidsen lukket mere end 2000 ngo’er bare i 2022.
University of Central America i Nicaragua var et knudepunkt for protesterne i 2018-22 mod Daniel Ortega, hvis anden præsidentperiode har varet siden 2007. Hans første præsidentperiode løb fra 1985-90.
Universitetets ledelse kalder terroranklagen ubegrundet og beslaglæggelsen et slag for den akademiske verden i Nicaragua. Ifølge jesuiterordenen modtog man tirsdag en retskendelse, om at regeringen beslaglægger alle universitetets ejendomme, bygninger og bankkonti.
Regeringen har ikke bekræftet konfiskationen eller kommenterede jesuitternes udtalelse.
1 år siden
-
13:21
Miljøkatastrofe afværget ud for Yemen
Olietankskietb FSO Safer, som siden 2015 har ligget ud for Yemens kyst med mere end én million tønder råolie i lasten uden at blive vedligeholdt, er i løbet af sommeren blevet tømt. Det betyder, at risikoen for en omfattende olieforureningskatastrofe i Det Røde Hav nu er væk.
Tankskibet, der blev bygget i 1976, har fungeret som et flydende olielager ud for havnebyen Hudaydah i Yemen. Men siden borgerkrigen brød ud for otte år siden, har skibet ligger urørt hen.
I flere år har det internationale samfund med FN i spidsen forsøgt at finde ud af, hvordan man skulle få tømt skibet. Efter to år med fundraising, herunder en crowdfunding-kampagne, blev der samlet penge ind til operationen, der menes at komme til at koste 140 millioner dollars – godt 955 millioner kroner.
Arbejdet begyndte i maj, hvor et bjærgningsselskab gjorde klar til, at en anden olietanker kunne lægge til ved siden af FSO Safer. En risiko har været, at det aldrende skib pludselig skulle få en læk og begynde at synke.
Størstedelen af olien er blevet pumpet over i et andet tankskib, og planen er at FSO Safer skal skrottes, når de sidste rester af olie er blevet fjernet fra det, skriver FNs nyhedstjeneste.
1 år siden
-
16:41
Ny millionpulje til beskyttelse af grundlæggende rettigheder
Globalt Fokus og Nyt Europa lancerer i dag en ny pulje, FRi Puljen, som skal støtte og fremme civilsamfundets arbejde for at beskytte og promovere grundlæggende rettigheder og EU’s værdier i Danmark.
“Udfordringen er, at civilsamfundsorganisationer ofte mangler midler til at iværksætte nye projekter, analyser og indsatser, der kan bidrage til at bringe den ekstremt vigtige rettighedsdagsorden videre. Her falder de midler fra FRi Puljen på et meget tørt sted,” siger Christoffer Badse, forperson for Fundamental Rights Initiatives (FRi) bevillingsudvalg.
I en pressemeddelelse skriver Globalt Fokus og Nyt Europa, at man gerne vil ramme ud over de mere traditionelle civilsamfundsorganisationer såsom græsrodsbevægelser, sociale bevægelser og mere uformelle civilsamfundsgrupper.
Puljen kan søges bredt til aktiviteter, der arbejder med grundlæggende rettigheder indenfor interessevaretagelse, folkelig oplysning og kampagner samt styrkelse af kapacitet.
Puljen vil i 2023 uddele fem millioner kroner og er åben foransøgninger fra i dag og frem til 15. oktober. FRi modtog i 2024 24 millioner kroner fra EU, som skal bruges over tre år.
-
16:40
Kina dropper arbejdsløshedstal for unge efter bekymrende stigning
Tirsdag annoncerede den kinesiske regering, at den ikke længere vil offentliggøre arbejdsløshedstal for specifikke aldersgrupper. Det sker samtidig med, at arbejdsløsheden blandt unge i byerne mellem 16 og 24 år er eksploderet.
Ifølge den seneste rapport var ungdomsarbejdsløsheden på rekordhøje 21,3 procent i juni, og flere økonomer forventede, at tallet ville stige yderligere i juli. Men nu vil tallet altså ikke længere blive offentliggjort.
The New York Times skriver, at det særligt er den unge generation, der er blevet hårdt ramt af de seneste års anti-corona-politik og den deraf følgende økonomiske usikkerhed, som har fået mange virksomheder til at holde igen med nyansættelserne. Især veluddannede unge har svært ved at finde job.
Kina offentliggjorde tirsdag en række andre nøgletal, der alle var skuffende. Ifølge The Guardian vil det blive svært for landet at sit mål om en årlig økonomisk vækst på 5 procent.
1 år siden
-
14:57
Banebrydende dansk forskning skaber international debat
Golfstrømmen transporterer varmere vand mod nord (røde pile) og sørger for det milde klima, vi kender i Danmark. I det nordlige Atlanterhav (området i den orange cirkel) cirkulerer strømmen tilbage langs Grønland og Nordamerika (blå pile), hvor temperaturen sænkes og saltindholdet øges, hvilket skaber drivkraften for selve cirkulationens funktion.
Foto: Robert Simmon, NASA/Robert A. Rohde/Miraceti, WikimediaGolfstrømmen transporterer varmere vand mod nord (røde pile) og sørger for det milde klima, vi kender i Danmark. I det nordlige Atlanterhav (området i den orange cirkel) cirkulerer strømmen tilbage langs Grønland og Nordamerika (blå pile), hvor temperaturen sænkes og saltindholdet øges, hvilket skaber drivkraften for selve cirkulationens funktion.
Illustration: Robert Simmon, NASA/Robert A. Rohde/Miraceti, WikimediaDanske forskere har med en ny undersøgelse af den termohaline cirkulation, i daglig tale Golfstrømmen, skabt røre i debatten om det globale klimas fremtid. Undersøgelsen peger på, at den temperaturangivende havstrøm, AMOC – Atlantic Meridional Overturning Circulation, fortsat er i fare for kollaps. Det kan betyde, at globale temperaturer ændres så drastisk, at vi vil kunne se en effekt så tidligt som i 2025 og så sent som i 2095.
Efter de seneste hedebølger i Nordatlanten kan et budskab om fremtidigt køligere vejr føles som en lettelse for mange, men et kollaps af AMOC vil få globale konsekvenser, hvor nordlige egne som f.eks. Skandinavien vil få et klima som Canadas, mens tropiske egnes nuværende problemer med bl.a. hedebølger og skovbrande vil forværres i både intensitet og hyppighed.
Studiet, som er foretaget af forskerne Peter Ditlevsen og Susanne Ditlevsen fra henholdsvis Niels Bohr Instituttet og Institut for Matematiske fag ved Københavns Universitet, står i kontrast til tidligere opfattelser af, hvor langt væk et muligt kollaps befinder sig. FN’s klimapanel, IPCC, har hidtil udgivet vurderinger, der ikke er i stand til at sætte årstal på kollapset, men med brug af ny teknologi, hævder Ditlevsen og Ditlevsen at kunne gøre netop dette.
Ledende, internationale forskere bestrider dog den danske undersøgelses validitet, og hævder, at der endnu ikke foreligger nok data til at forstå AMOC fuldt ud, skriver BBC.
”Forudsigelserne om AMOC’s kollaps så tidligt som 2025 og så sent som 2095 skal tages med et stort gran salt,” udtaler professor Jon Robson fra National Centre for Atmospheric Science ved Reading Universitet, men fastslår dog, at undersøgelsen bekræfter problemets alvor, som bør blive taget seriøst.
-
11:40
Højrepopulist vinder argentinsk primærvalg
Søndag blev der afholdt primærvalg i Argentina, hvor de forskellige partier skulle vælge præsidentkandidater til parlamentsvalget i oktober. Da det er obligatorisk at stemme til primærvalget, er det som regel en god indikator for, hvordan det faktiske valg kommer til at forløbe til efteråret.
Den helt store stemmesluger blev højre-populisten Javier Milei, der ifølge uofficielle tal står til at få 30,5 procent af stemmerne, hvilket er en langt større andel end forventet, skriver Al Jazeera. Milei har lovet at skabe radikale forandringer i Argentina, blandt andet ved at overgå til den amerikanske dollar for at bekæmpe inflationen. Desuden er han klimabenægter og erklæret beundrer af Donald Trump.
”I dag tog vi det første skridt mod genopbygningen af Argentina,” sagde Milei ifølge AP i en tale på valgnatten. ”Vi kan ikke skabe et nyt Argentina med de samme gamle folk.”
Regeringspartiets kandidater står til at få tilsammen 27 procent af stemmerne, mens det største konservative partis kandidater står til 28 procent. Argentinas nuværende præsident, Alberto Fernandez, er blevet utroligt upopulær på grund af landets økonomiske krise, og har derfor valgt ikke at genopstille.
-
10:34
Ung kvindelig miljøaktivist erstatter myrdet præsidentkandidat
Efter den progressive præsidentkandidat i Ecuador, Fernando Villavicencio, blev myrdet ved et politisk arrangement sidste uge, har hans parti nu – en uge inden præsidentvalget – fundet hans afløser.
Det bliver den 36-årige miljøaktivist Andrea González, annoncerede partiet Construye på sociale medier. González har ikke tidligere erfaring med at bestride et offentligt embede, men hun blev udvalgt som vicepræsidentkandidat af Villavicencio.
Villavicencio var tidligere parlamentsmedlem og journalist med lang erfaring med at afsløre korruption, og kampen mod korruption og narkokartellernes indflydelse i den politiske top har også været en af hans største slagnumre under valgkampen.
Valget i Ecuador er 20. august, og optakten har været præget af den stigende vold og kriminalitet i landet. Derudover er også arbejdsløshed og migration to store valgtemaer.
1 år siden
-
15:10
Domstol beordrer Nicaragua til at beskytte oprindelige folk
Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol beordrede tirsdag den nicaraguanske regering til at tage alle nødvendige forholdsregler for at beskytte landets oprindelige folk, der i stigende grad bliver drevet på flugt fra deres territorier i det nordøstlige Nicaragua af kolonister, der vil udnytte landet til kommercielle formål.
”Kolonisterne kommer og slår sig ned i vores territorium med magt,” siger en leder fra Mayangna-folket, der er anonym af frygt for repressalier, ifølge AP. ”Det er alt sammen en del af en del af en strategi, der går ud på at fjerne os fra vores land.”
Allerede i 2020 advarede FN om, at oprindelige folk blev angrebet af bevæbnede grupper og presset væk fra deres land, og ifølge menneskerettighedsdomstolen er de voldelige angreb blevet værre i 2023.
Den nicaraguanske regering, der ledes af præsident Daniel Ortega, er flere gange blevet beskyldt for brud på menneskerettighederne. Ortega har endnu ikke reageret på domstolens ordre.
-
14:34
Museveni raser mod Verdensbanken efter sanktioner
Ugandas præsident, Yoweri Museveni, kritiserer i stærke vendinger Verdensbankens beslutning om at suspendere alle fremtidige lån til Uganda som svar på landets nye anti-LGBTQ+-lov.
Museveni sagde ifølge Al-Jazeera i en erklæring torsdag, at Uganda vil forsøge at reducere låntagningen, og at man ikke vil give efter for presset fra udenlandske institutioner.
”Det er derfor uheldigt, at Verdensbanken og andre aktører våger at prøve at tvinge os til at opgive vores tro, kultur, principper og suverænitet ved at bruge penge. De undervurderer virkelig alle afrikanere,” lød det i erklæringen.
Museveni, som har siddet som præsident siden 1986, påpegede, at hvis Uganda har brug for at låne penge, kan landet gå til andre kilder end Verdensbanken, eller finansiere det via kommende indtægter fra olieproduktion, der forventes at starte i 2025.
Han håber dog, at Verdensbanken vil genoverveje sin beslutning.
Menneskerettighedsorganisationer har bredt fordømt den anti-LGBTQ+-lov, der blev godkendt i maj, og som blandt andet muliggør dødsstraf for enkelte homoseksuelle handlinger, såsom overførsel af HIV gennem homoseksuelt samleje, samt giver op til 20 års fængsel for at “fremme” homoseksualitet.
-
14:06
Modi opfordrer til fred i indisk provins efter mistillidsvotum
Torsdag overlevede den indiske ministerpræsident, Narendra Modi, et mistillidsvotum stillet af oppositionsalliancen INDIA, der krævede handling fra Modi efter flere måneders voldelige uroligheder i den nordøstlige indiske provins Manipur.
Siden starten af maj er en ulmende konflikt mellem provinsens hinduistiske og kristne befolkningsgrupper eskaleret, og mere end 180 mennesker er foreløbigt døde som resultat af konflikten, mens flere tusind mennesker er drevet på flugt.
Det er Modis hindunationalistiske BJP-parti, der er ved magten i Manipur, og derfor har ministerpræsidentens mangel på handling og omtale af urolighederne vakt harme hos hans modstandere. Lederen af oppositionen, Rahul Gandhi, beskyldte onsdag Modis regering for at have ødelagt provinsen og delt den i to, skriver Reuters.
Efter afstemningen talte Modi i det indiske parlament i næsten to timer, hvor han anklagede oppositionen for at ødelægge Indiens ry, mens han samtidig opfordrede til fred I Manipur. ”Jeg forsikrer borgerne i Manipur om, at freden snart vil blive genoprettet. Landet er med jer. Sammen vil vi finde en løsning på de nuværende udfordringer og genoprette freden,” sagde Modi ifølge AP i sin tale.
1 år siden
-
15:43
Al-Khawaja slutter sig til sultestrejke i Bahrain trods helbredsproblemer
Den dansk-bahrainske statsborger og menneskerettighedsforkæmper Abdul-Hadi Al-Khawaja har indledt en sultestrejke i sit fængsel i Bahrain. Det skriver gruppen Free Al-Khawaja i en pressemeddelelse.
“Sultestrejken er en protest mod min fortsatte fængsling. Specifikt er det også i protest mod den medicinske forsømmelse, som Bahrain udsætter mig for,” har Al-Khawaja ifølge pressemeddelelsen sagt om sultestrejken i en telefonsamtale med sin datter.
Al-Khawaja slutter sig dermed til en sultestrejke i det fængsel, han sidder i, Jaw Rehabilitation and Reform Center, hvor mange aktivister og modstandere af Al Khalifah-regimet sidder. De strejker over behandlingen, og ifølge Free Al-Khawaja er Al-Khawaja også gentagne gange blevet nægtet adgang til nødvendig medicinsk behandling.
“Jeg er bekymret for min fars liv. Jeg ved ikke, om han kan overleve endnu en sultestrejke, og det er ufatteligt, at han igen bliver presset til at ty til dette som et middel til at protestere,” siger hans datter, Maryam Al-Khawaja, ifølge AP.
Al Khawaja afsoner en livstidsdom, efter han blev fængslet tilbage i 2011 for at lede protester under det arabiske forår. I 2012 indledte han sin første sultestrejke i protest mod fængslingen, som FN anser som “vilkårlig”.
-
11:35
Ecuadors præsident erklærer undtagelsestilstand
Den ecuadorianske præsidentkandidat Fernando Villavicencio er blevet skudt ved et politisk arrangement i hovedstaden Quito, skriver flere internationale medier.
Mordet skete få dage før, at landets godt 17 millioner indbygger går til stemmeurnerne ved et valg, hvis helt centrale spørgsmål er den stigende vold og kriminalitet. Det lille sydamerikanske land har den seneste tid oplevet flere fængselsmassakrer begået af rivaliserende bander, og mordraterne er mere end fordoblet mellem 2020 og 2022.
Videoer på sociale medier (såsom denne) viser den tidligere journalist Villavicencio, der har talt åbent om angivelige forbindelser mellem politikere og narkobander, blive eskorteret af sikkerhedsvagter til sin bil, da der pludselig lyder pistolskud, mens de omgivende tilhængere begynder at skrige og søge i dækning.
Landets præsident, Guillermo Lasso, udtalte i en tv-transmitteret tale ved midnat, at valget vil fortsætte som planlagt, dog under en to måneders undtagelsestilstand, valgstederne vil blive bevogtet tæt af soldater.
“Den organiserede kriminalitet er gået for langt, men de vil mærke den fulde vægt af loven,” sagde han ifølge The Guardian.
Han proklamerede desuden tre sørgedage.
1 år siden
-
14:30
Barbie som plastikfri klimaaktivist?
I sidste uge bragte en række amerikanske medier en opsigtsvækkende nyhed: Legetøjsgiganten Mattel havde i en pressemeddelelse tilsyneladende annonceret, at virksomheden fra 2030 ville stoppe med at lave deres ikoniske Barbie-dukker af plastik, og i stedet bruge naturlige alternativer som svampe, alger, ler og træ. Samtidig lancerede Mattel en kollektion af Barbie-dukker baseret på ikoniske klimaaktivister, blandt andet Greta Thunberg og Nemonte Nenquimo.
Det viste sig dog hurtigt, at pressemeddelelsen ikke kom fra Mattel, men fra en gruppe klimaaktivister, der i anledning af den populære Barbie-film ville sætte fokus på dukkens problematiske miljømæssige konsekvenser.
”At dukken nu skulle være feministisk, mens legetøjet forgifter det miljø, som hele menneskeheden og alt liv er afhængig af, er en kolossal og bizar joke,” udtaler Igor Vamos, der er en af aktivisterne bag stuntet. En video, der reklamerer for de klimaaktivistiske Barbie-dukker, kan stadig ses på YouTube.
-
13:19
Regnskovsnationer går sammen om at bekæmpe skovrydning på topmøde i Brasilien
Brasilianske præsident Lula Da Silva har indkaldt otte regnskovsnationer til et to dage langt topmøde i byen Belém. På mødet skal delegerede fra Bolivia, Colombia, Ecuador, Guyana, Peru, Surinam, Venezuela og selvfølgelig Brasilien diskutere en fælles plan for at passe på Amazonas.
De otte lande blev på mødets første dag i går enige om at danne en alliance for at bekæmpe skovrydning. I den fælles Belém-erklæring skriver landene under på, at de vil “forhindre, at Amazonas når til et ‘point of no return’”, skriver Al-Jazeera.
De blev dog ikke enige om en fælles plan for, hvordan bekæmpelsen skal finde sted. Det er derfor op til de otte lande hver især at finde frem til, hvilke metoder de vil tage i brug for at sikre sig, at regnskoven bliver bevaret.
Det var ikke helt, hvad Lula havde håbet, skriver BBC. Den brasilianske præsident åbnede mødet i går med en tale om vigtigheden af regnskoven, særligt når det kommer til bekæmpelsen af klimaforandringer. På samme dag, som Den Europæiske Unions klimaobservatorium kunne bekræfte, at juli var den varmeste måned, der nogensinde er registreret på Jorden.
Læs også: Skovrydningen falder med 60 procent i Amazonas: Lula rækker hånden ud til verdenssamfundet
Topmødet for de otte regnskovsnationer er det første i 14 år og bliver også betragtet som en generalprøve for FN’s klimaforhandlinger i 2025, som Belém vil være vært for.
-
12:41
Verdensbanken stopper alle nye lån til Uganda
Tirsdag annoncerede Verdensbanken, at den vil sætte alle nye lån til Uganda på pause på grund af landets kontroversielle anti-LGBT+-lov, der blev vedtaget i slutningen af maj i år. Homoseksualitet var allerede ulovligt i Uganda, men den nye lov gør det mulig at idømme livstid og endda dødsstraf for ”homoseksuelle handlinger”.
”Vi mener, at vores vision om at afskaffe fattigdom på en beboelig planet kun kan lykkes, hvis alle uanset race, køn og seksualitet bliver inkluderet. Loven underminerer disse værdier,” lyder det fra Verdensbanken. Det skriver Al Jazeera.
Verdensbanken, der i juni fik Ajay Banga som ny leder, har siden lovens vedtagelse været under pres fra flere internationale menneskerettighedsorganisationer, der ville have banken til at reagere. Ifølge Ugandas udenrigsminister, Okello Oryem, er det dog ”de sædvanlige imperialister”, der har påvirket Verdensbanken.
”Der er mange mellemøstlige lande, som ikke tolererer homoseksuelle og faktisk henretter dem, og i USA har mange stater vedtaget love, der enten er imod eller indskrænker homoseksuelles aktiviteter, så hvorfor skal Uganda kritiseres?” udtaler Okello Oryem ifølge Reuters.
-
9:37
Kenya tilbyder at lede FN-styrke til Haiti
I Haiti er samfundet mere eller mindre brudt sammen. Store dele af hovedstaden Port-au-Prince er fortsat ikke genopbygget efter jordskælv, og flere områder i byen styres af bevæbnede bander, som har kidnapning for løsepenge som en central del af deres forretningsmodel. Samtidig spreder sult og smitsomme sygdomme sig i befolkningen.
Landets politikere og flere lande i regionen har længe ønsket sig at en international styrke skal rykke ind og genoprette ro og orden, men ingen lande har meldt sig frivilligt. Både Brasilien og Canada har takket nej.
Men nu sker der måske noget. I slutningen af juli meddelte den kenyanske regering, at den muligvis vil tage opgaven og stille med 1.000 politifolk. I løbet af de kommende uger vil kenyanerne sende en mission til Haiti, for at se på forholdene, oplyser udenrigsminister Alfred Mutua på det sociale medie Twitter/X.
Efter den kenyanske udmelding har USA meddelt, at det sammen med Ecuador vil komme med et forslag i FN’s sikkerhedsråd, som skal give tilladelse til en international styrke. En talsperson for det amerikanske udenrigsministerium siger ifølge Al-Jazeera, at USA vil hjælpe med ressourcer til den internationale styrke.
1 år siden
-
14:54
Malaysisk musikfestival sagsøger britisk band efter kys på scenen
Det britiske pop-rockband The 1975 fik for nyligt ørerne i maskinen, da forsanger Matty Healy under en optræden på en malaysisk musikfestival ikke bare kritiserede landets forbud mod homoseksualitet, men også understregede sin pointe ved at kysse bandets mandlige bassist, Ross MacDonald.
Bandets optræden blev afbrudt, og næste dag måtte festivalens arrangør, Future Sound Asia, meddele, at resten af musikfestivalens program var blevet aflyst efter dekret fra Malaysias regering.
Nu søger festivalen så erstatning for tabt indtjening, rapporterer Sky News. Ifølge Future Sound Asia resulterede aflysningen i betydelige økonomiske tab, der havde negative konsekvenser for ikke bare festivalen selv, men også lokale kunstnere og virksomheder, der er afhænge af festivalens succes.
”Forsanger Matty Healys brug af groft sprog, hans ødelæggelse af udstyr og uanstændige opførsel var ikke bare et brud på lokale retningslinjer og malaysiske love, det var også en plet på en ti år gammel festivals ry,” skriver Future Sound Asia i et brev, der ledsager erstatningskravet.
Homoseksualitet kan straffes med op til 20 års fængsel i Malaysia.
-
11:53
Folkekirkens Nødhjælp modtog rekordhøj støtte i 2022
Mandag fremlagde Folkekirkens Nødhjælp årsregnskab for 2022, og nødhjælpsorganisationen kunne offentliggøre en rekordhøj økonomisk omsætning på næsten én milliard kroner. Pengene kom fra Danida, internationale donorer som EU og FN, fonde og private danske donorer.
Samtidig var der dog også et historisk stort behov for støtten. I regnskabet peger Folkekirkens Nødhjælp blandt andet på det stigende antal mennesker på flugt, krigen i Ukraine og fødevarekrisen på Afrikas Horn som sager, der krævede organisationens opmærksomhed og hjælp.
“Den stigende støtte og opbakning til vores arbejde er helt afgørende for, at vi kan bekæmpe de mange globale kriser, der rammer verdens fattigste lande allerhårdest,” udtaler Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, i en pressemeddelelse.
I alt hjalp Folkekirkens Nødhjælp næsten 4 millioner mennesker i nød sidste år, og på verdensplan var organisationen og dens 204 partnere med til at hjælpe omtrent 34 millioner mennesker i 20 forskellige lande.
1 år siden
-
14:46
Søn overtager efter far som ministerpræsident i Cambodja
I Cambodja har Hun Sen, trukket sig som ministerpræsident for at overlade posten til sin søn, Hun Manet. Cambodjas konge udnævnte mandag Hun Manet, og den ny regeringschef skal dermed blot godkendes af det cambodjanske parlament for officielt at kunne tiltræde stillingen. Der skriver France24.
Hun Sen har som leder af Det Cambodjanske Folkeparti (KPK) siddet ved magten siden 1985, og det er ikke uventet, at han træder tilbage til fordel for sin søn. Faktisk er der gang i et større generationsskifte, hvor flere yngre parlamentsmedlemmer forventes at overtage deres ældre familiemedlemmers ministerstillinger, skriver AP.
Det er kun et par uger siden, der blev afholdt valg i Cambodja, hvor KPK vandt 120 ud af 125 sæder i parlamentet. Både FN, EU og USA har kritiseret valget for hverken at være ”frit eller fair”, blandt andet fordi det største oppositionsparti blev udelukket fra at deltage.
Hun Sen har erklæret, at han ikke trækker sig fuldt tilbage fra politik før 2033. Foreløbig fortsætter han som formand for KPK og senatet.
1 år siden
-
14:18
Nigers præsident beder Vesten om hjælp til at redde demokratiet
Washington Post bragte onsdag et indlæg skrevet af Nigers præsident, Mohamed Bazoum, der den 26. juli blev udsat for et kupforsøg af landets militær og nu holdes fanget af juntaen.
I indlægget opfordrer Mohamed Bazoum den amerikanske regering og det internationale samfund til at hjælpe Niger med at genoprette demokratiet. Samtidig påpeger han risikoen for, at Boko Haram og andre terrororganisationer vil udnytte Nigers ustabilitet til sin fordel.
Ifølge juntaen er kuppet nødvendigt, fordi tilstanden i Niger er blevet forværret under Bazoum, blandt andet på grund af partnerskaber med Vesten. Det afviser præsidenten.
”Faktisk er Nigers sikkerhedssituation væsentligt forbedret – hjulpet på vej af netop de partnerskaber, juntaen er imod,” skriver Bazoum. Han påpeger, at Niger i de sidste par år har klaret sig væsentlig bedre end nabolandene Mali og Burkina Faso, der ledes af militærregimer.
Tidligere på ugen skrev Globalnyt om, hvordan Danmarks engagement i Niger trues af militærkuppet.
-
12:45
Tyrkiet undersøger Disney+ efter aflysning af Atatürk-serie
RTUK, den tyrkiske styrelse for radio og TV, oplyser, at den har igangsat en undersøgelse af Disney+, efter det i sidste uge kom frem, at en planlagt serie om grundlæggeren af det moderne Tyrkiet, Kemal Atatürk, er blevet aflyst.
Serien skulle have haft præmiere 29. oktober i år, på 100-års dagen for grundlæggelsen af den tyrkirske republik. Formanden for RTUK, Ebubekir Sahin, mener, at beslutningen om ikke at sende serien på Disney+ kan skyldes armenske lobby-organisationer i USA, skriver The New Arab.
Den amerikanske komite for Armenien (ANCA) har da også opfordret Disney+ til at aflyse serien, med henvisning til Atatürks rolle i det armenske folkedrab.
Disney har bekræftet, at den planlagte serie i stedet vil udkomme som to film. Det er en del af selskabets nye distribueringsstrategi, lyder det ifølge Washington Post. Disney har ikke kommenteret på den politiske kontrovers.
-
12:00
Colombias regering indleder våbenhvile med landets sidste oprørere
Torsdag indledte Colombias regering en seks måneder lang våbenhvile med den colombianske oprørsgruppe National Liberation Army (ELN), skriver nyhedsbureauet AP.
Våbenhvilen skal forhindre angreb mellem det colombianske politi og militær og ELN, der ifølge AP er landets sidste tilbageværende oprørsgruppe. Aftalen om våbenhvile blev underskrevet 9. juni i Cubas hovedstad Havana og kan forlænges til januar, hvis der sker fremskridt under fredsforhandlingerne.
FN meddelte onsdag, at organisationen vil sende et hold på 68 observatører til at overvåge våbenhvilen. Men Farhan Haq, en talsmand for FN’s generalsekretær António Guterres, var fortrøstningsfuld, da han torsdag sagde, at Colombias fredsbestræbelser “skrider frem”.
Colombia har i mere end et halvt århundrede været plaget af væbnede konflikter mellem staten og forskellige grupperinger af venstreorienterede guerillaer, narkosmuglere og højreorienterede, paramilitære grupper.
-
11:47
Demonstranter stormer svensk Eritrea-festival
Mere end 50 personer er kommet til skade, efter at demonstranter torsdag aften stormede en svensk festival for eritreisk kultur, der skulle afholdes i området Järva tæt på Stockholm. Festivalen, der har været afholdt siden 1990’erne, nåede slet ikke at begynde, før omtrent 1000 demonstranter angreb festivalpladsen og begyndte at rive telte ned og sætte ild til både boder og biler.
Ifølge demonstranterne støtter festivalen det eritreiske regime, mens festivaldeltagerne på den anden side anklagede demonstranterne for at være ”terrorister” fra Etiopien. Ifølge lokalavisen Nyhetsbyrån Järva fortalte tilstedeværende på pladsen, at ”folk fra hele Europa er rejst hertil for at ødelægge festivalen.”
Der har været spændinger mellem forskellige etniske grupperinger i Eritrea og Etiopien i årtier, og særligt efter de to års borgerkrig i Etiopien, der sluttede med en våbenhvile i november sidste år.
I en skriftlig kommentar udtaler den svenske justitsminister, Gunnar Strömmer, at ”det ikke er rimeligt, at Sverige trækkes ind i andre landes indenrigskonflikter på denne måde.”
Konflikten på det afrikanske horn er en af de 10 konflikter, Globalnyt holder øje med 2023.
1 år siden
-
14:21
Thailandsk valgvinder udelukket fra regeringsdannelse
Det er snart tre måneder siden, Thailand gik til stemmeurnerne og gav valgsejren til det progressive parti Move Forward, men landet har stadig ikke fået en ny regering. Thailands senat, der er udpeget af den tidligere militærregering, har nemlig afvist at godkende partileder Pita Limjaroenrat som landets nye premierminister.
Nu er Move Forward blevet helt udelukket fra regeringsforhandlingerne, der ledes af det næststørste parti, Pheu Thai. Ifølge Pheu Thais partileder, Chonlanan Srikaew, skyldes det Move Forwards kritiske holdning til det thailandske monarki.
Monarkiet har stor betydning i Thailand, og ifølge AP har flere senatorer sagt, at Move Forwards forslag om at afskaffe loven mod fornærmelse af kongehuset er den direkte årsag til, at de ikke vil godkende Pita Limjaroenrat.
Pheu Thai vil i stedet udnævne den 60-årige ejendomsmatador Srettha Thavisin til Thailands nye premierminister. Samtidig forsøger Move Forward at afskaffe senatets ret til at afvise kandidater til premierministerposten.
Move Forward er især populær blandt de unge, og afvisningen af Pita Limjaroenrat har foranlediget adskillige protester fra partiets støtter.
