1 år siden
-
14:36
EU tager de første skridt mod sanktioner i Niger
Næsten tre måneder efter militærkuppet i Niger har EU’s Ministerråd vedtaget en rammeaftale, der gør det muligt for unionen at indføre sanktioner mod de ansvarlige bag kuppet.
Aftalen, der blev annonceret i mandags, betyder, at EU kan sanktionere individer, der ”er ansvarlige for handlinger, der truer freden, stabiliteten og sikkerheden i Niger, underminerer forfatningen, demokratiet, retsstaten, eller begår seriøse brud på menneskerettighederne eller folkeretten i Niger,” lyder det i en pressemeddelelse fra EU. EU vil blandt andet kunne indefryse økonomiske ressourcer og indføre rejseforbud mod for eksempel medlemmer af Nigers militærjunta.
Læs også: Forstå opgøret med den franske indflydelse i Vestafrika
”EU har fra begyndelsen fordømt kuppet i Niger på det stærkeste. Med dagens beslutning styrker EU sin støtte til ECOWAS’ indsats og sender en klar besked: Militærkup kommer med en pris,” siger EU’s udenrigspolitiske chef, Josep Borrell.
Den vedtagne rammeaftale tager højde for, at der fortsat skal kunne ydes humanitær bistand til Nigers borgere. EU har selv fortsat sit humanitære engagement i Niger, selvom det økonomiske og militære samarbejde med Nigers regering er suspenderet efter kuppet.
-
12:03
Kina fyrer forsvarsminister
Li Shangfu er ikke længere Kinas forsvarsminister. Det skriver Reuters, efter at Shangfu ikke er blevet set i offentligheden de seneste to måneder.
Fyringen af forsvarsministeren er den seneste i en længere række afskedigelser i toppen af det kinesiske militær og sikkerhedsvæsen. I august blev to militærgeneraler fra landets militære eliteenhed afskediget i en fyringsrunde, som BBC kaldte den største uplanlagte rystelse i Beijings militære ledelse i næsten et årti.
De kinesiske myndigheder har ikke begrundet Shangfus fyring, og hans afløser er i skrivende stund endnu ikke fundet.
Kina er derfor uden forsvarsminister, når landet senere på ugen afvikler Beijing Xiangshan Forum, som er et multilateralt dialogforum for asiatiske sikkerheds- og forsvarsanliggender, hvor en lang række internationale forsvarsministre forventes at deltage.
-
11:51
Oppositionsparti brugte Zambias uafhængighedsdag på magtkamp
I går fejrede Zambia fødselsdag. Den 24. oktober markerede nemlig, at det var nøjagtigt 59 år siden, landet i det sydlige Afrika erklærede sig som en selvstændig nation og brød med den britiske kolonimagt.
Men for Zambias største oppositionsparti, Patriotic Front (PF), der dannede regering fra 2011-2021, gik dagen ikke med fejringer. I stedet blev partiets ekstraordinære generalforsamling brugt på interne magtkampe, skriver Zambian Observer.
Her udnævnte PF-medlemmet Miles Sampa nemlig sig selv til partiets nye formand, men bare få timer senere udsendte PF’s vicepræsident en pressemeddelelse, der bortviste Sampa fra partiet. Der er således i skrivende stund uvished om, hvem Zambias oppositionsleder egentligt er.
Læs også: Zambias paranoide præsident gambler – igen – med landets ry
Efter tidligere præsident Edgar Lungu trådte tilbage fra posten som partiformand i 2021, er oppositionspartiet splittet i to fraktioner, der bekæmper hinanden.
1 år siden
-
16:28
Grønland åbner repræsentation i Kina
Kina og Grønland har officielt indgået diplomatiske forbindelser, da en Grønlandsk repræsentation åbnede i Beijing den 23. oktober, skriver avisen Sermitsiaq. Landsstyremedlem for Selvstændighed og Udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, stod for åbningen på vegne af den grønlandske regering, hvor også repræsentanter fra den kinesiske regering og ledere fra den grønlandske fiskerisektor deltog.
Grønlands fiskerisektor står for over 90 procent af landets samlede eksport, og repræsentationen i Kina skal især sikre og skabe nye handelsforbindelser mellem det vigtige erhverv og det kinesiske marked.
”Fiskerisektoren er en uvurderlig del af Grønlands økonomi, men også sårbar over for klimaforandringer,” udtaler Vivian Motzfeldt.
Allerede i 2021 begyndte arbejdet med at etablere en grønlandsk repræsentation i Kina, men på grund af COVID-19-pandemien blev åbningen udskudt.
-
15:41
Argentinsk præsidentvalg sluttede uden vinder: Skal afgøres i november
Ingen af de argentinske præsidentkandidater fik mere end 45 procent af stemmerne, som det krævede at vinde valget i første runde, da argentinerne i søndags gik til stemmeurnerne.
Derfor skal præsidentvalget ud i anden og afgørende runde, der finder sted 16. november. Her vil blot to kandidater være at finde på stemmesedlen: Den siddende økonomiminister Sergio Massa, som modtog 36 procent af stemmerne ved søndagens valg, og højrefløjspolitikeren Javier Milei, som fik omtrent 30 procent.
Læs også: En apatisk argentinsk befolkning går til valg
Det har overrasket iagttagere af argentinsk politik, at Sergio Massa nu lader til at være befolkningens favorit. Økonomiministeren Massa har nemlig været udsat for massiv kritik den seneste tid, blandt andet på grund af landets tårnhøje inflation.
-
15:39
Brasilianske bander sætter ild til busser og tog i Rio de Janeiro
Paramilitære bander gik mandag til angreb på Rio de Janeiros offentlige transportsystem, skriver The Guardian. Ifølge avisen satte de banderne ild til mindst 35 busser, fire lastbiler og et tog. På sociale medier florerer optagelser af passagerer, der kaster sig ud af en bus, mens formodede bandemedlemmer gør sig klar til at sætte ild til den.
Afbrændingerne satte en stopper for den offentlige transport og forhindrede indbyggere i området i at komme rundt, ligesom undervisningen på flere skoler i området blev aflyst.
Ifølge lokale medier er angrebet et af de største i storbyens historie, og Rio de Janeiros guvernør, Cláudio Castro, kalder afbrændingerne for terrorhandlinger. Angrebet kommer i kølvandet på, at brasiliansk politi dræbte militsbossen ‘Zinhos’ nevø og højre hånd.
Angrebene fandt primært sted i den vestlige del af byen, hvor rivaliserende bander kæmper for at få kontrol over bestemte territorier. Militsgrupperne, der oftest består af nuværende og tidligere politibetjente, blev oprindeligt til for at beskytte bestemte nabolag mod narkobander, men er siden gået over til at kontrollere mere end halvdelen af byens territorium og udgøre en af regionens største sikkerhedstrusler.
1 år siden
-
16:27
Amerikanerne advarer igen: Vil forsvare Filippinerne mod Kina
Søndag kolliderede to filippinske skibe med kinesiske fartøjer, efter kineserne angiveligt blokerede deres vej. Det har mandag fået USA til at gentage et løfte til Filippinerne om at yde hjælp under en traktat fra 1951, hvis Kina griber til våben mod den østasiatiske østat, skriver AP.
“USA står sammen med vores filippinske allierede mod de farlige og ulovlige handlinger fra Folkerepublikken Kinas kystvagt og flåde, som obstruerede en forsyningsmission til Second Thomas Shoal,” lyder det i en udtalelse fra det amerikanske udenrigsministerium.
Mandag var også startskuddet til tre dages møder mellem Kina og Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), der netop har til formål at fastlægge fælles retningslinjer for sejlads i det Sydkinesiske Hav, så det ikke kommer til konflikter.
Fra Kina lyder det, at det var de filippinske fartøjer, der forbrød sig mod kinesisk suverænitet og sejlede ind i deres territorium.
-
11:46
Israel-Gaza: Tre gange så mange palæstinensere som israelere er døde
Dødstallene fortsætter med at stige i Israel-Gaza-konflikten. Ifølge de palæstinensiske myndigheder er mindst 4.651 mennesker døde i Gaza, mens mere end 14.000 er blevet såret. Desuden er 95 palæstinensere blevet dræbt på Vestbredden i forbindelse med uroligheder og israelske razziaer efter Hamas’ angreb den 7. oktober.
I Israel er mere end 1.400 mennesker døde, hvoraf størstedelen blev dræbt i angrebet. I en pressebriefing mandag morgen fortæller Israels militær, at 222 gidsler stadig bliver holdt fanget af Hamas. To amerikanske gidsler, en mor og datter, blev frigivet i fredags efter forhandlinger, hvor blandt andre Qatar har fungeret som mediator.
Al-Jazeera rapporterer, at Israel har intensiveret bombardementet af palæstinensiske mål. Samtidig er Gaza ved at løbe tør for livsnødvendigt brændstof, der blandt andet bruges til at holde områdets hospitaler kørende.
Israel vil dog ikke lade lastbiler med brændstof-rationer få adgang til Gaza, selvom 37 lastbiler med anden nødhjælp – blandt andet medicin, mad og vand – fik lov til at køre ind i det belejrede område i løbet af weekenden. Det er dog kun ”en dråbe i havet” i forhold til, hvad der er behov for, siger nødhjælpsansvarlig for Verdenssundhedsorganisationen, WHO, Michael Ryan ifølge The Guardian.
-
11:02
Canada trækker diplomater ud af Indien efter skænderi
Den diplomatiske krise mellem Canada og Indien betyder, at Canada nu har skåret ned på antallet af diplomater i Indien. Indtil videre vil der derfor ikke vil være personlig betjening på konsulaterne i de tre indiske byer Bengaluru, Chandigarh og Mumbai, og det kan give længere ventetid på visum fra Indien til Canada, rapporterer nyhedsbureauet AP.
Det er den indiske regering, der har bedt canadierne om at skære ned på antallet af diplomater. Det kom som en reaktion på Canadas beskyldning om, at indiske agenter havde andel i drabet på en indisk aktivist, Hardeep Singh Nijjar, i Canada.
Læs også: Indisk likvidering i Canada? Udenrigspolitisk krise kan være indenrigspolitisk sejr for Modi
Hardeep Singh Nijjar arbejdede for en selvstændig stat for sihker og blev kategoriseret som ’terrorist’ af de indiske myndigheder.
1 år siden
-
18:00
Den iranske “Metro-pige” er erklæret hjernedød
En iransk teenagepige, der har ligget i koma efter et påstået sammenstød med moral-politiet, er nu blevet erklæret hjernedød, skriver BBC.
16-årige Armita Geravand kollapsede efter at være steget på metroen I Teheran den 1. oktober. Aktivister beskylder moral-politiet for at have angrebet hende, fordi hun ikke bar hijab. Myndighederne har meddelt, at hun besvimede.
Det iranske politi har frigivet en overvågningsvideo, der viser Armita Geravand – uden noget på hovedet – stige om bord på metroen sammen med to andre piger. Kort tid efter bliver hun båret bevidstløs ud af metroen. Politiet har ikke frigivet optagelser inde fra toget.
Sagen bliver allerede sammenlignet med det, der skete sidste år, da Mahsa Amini døde i politiets varetægt, efter at hun også var blevet anholdt af moralpolitiet.
Den sag er to kvindelige iranske journalister netop blevet dømt fem og seks års fængsel for at dække.
1 år siden
-
17:23
Mistænkt fængslet to år efter mordet på Haitis præsident
En af de hovedmistænkte for mordet på Haitis præsident Jovenel Moïse i 2021 blev torsdag anholdt i hovedstaden Port-au-Prince, skriver AP. Den mistænkte er en tidligere medarbejder i justitsministeriet og har ifølge politiet været på flugt i to år.
Han arbejdede for ministeriets anti-korruptionsenhed, indtil han blev fyret for angiveligt at have overtrådt de etiske retningsregler. Det skal være sket få uger før mordet på præsidenten.
Jovenel Moïse blev skudt 12 gange i sit hjem den 7 juli 2021, og mordet sendte Haiti ud i en alvorlig politisk krise, som er blevet værre og værre lige siden.
Adskillige mennesker er sat fast i forbindelse med præsidentmordet, blandt dem 11, der er i USA’s varetægt, som er mistænkt for at have været med i en større sammensværgelse mellem personer i Florida og i Haiti om at hyre lejemordere og siden tjene på kontrakter med den efterfølgende regering.
En af dem, en tidligere senator i Haiti, har netop erklæret sig skyldig i anklager, der relaterer sig til mordet. Tidligere er der to andre, en forretningsmand og en colombiansk soldat, der også har erklæret sig skyldige. I Haiti er 18 tidligere colombianske soldater fængslet i sagen.
Kenya har fået mandat fra FN’s Sikkerhedsråd til at sende politi til Haiti for at lede en fredsoperation, der først og fremmest skal stække banderne. Det vides ikke, hvornår de bliver sendt af sted.
1 år siden
-
15:05
Ghana giver grønt lys til første litium-mine
Regeringen i Ghana har godkendt en aftale, der i 15 år giver mineselskabet Barari DV Ghana Limited rettighederne til en litium-mine på landets sydkyst. Minen er den første af sin slags i det vestafrikanske land, som nu forsøger at slå mønt af et af de vigtigste råmaterialer i den grønne omstilling, særlig til produktionen af elektriske biler, skriver Reuters.
Bag Barari DV står det det australske moderselskab Atlantic Lithium Limited. I aftalen, som Ghanas regering offentliggjorde torsdag, fremgår det, at landet har hævet royalties-andelen fra de normale 5 til 10 procent på salget af mineralerne fra den nye Ewoyaa-mine.
Samtidig får staten andele i mineprojektet på 6 procent og i Atlantic Lithium på 3,06 procent.
Ghanas ministerium for land- og naturressourcer udtaler også, at Atlantic Lithium har forpligtiget sig til at bygge et forarbejdningsanlæg i landet. Tidligere er mineralerne fra landets andre miner typisk blevet sendt til Kina for at blive forarbejdet.
1 år siden
-
15:35
Irans Mahsa Amini og Kvinder, Liv, Frihed er blevet tildelt EU’s Sakharov-pris
Mahsa Amini, the 22-årige kurdisk-iranske kvinde, der døde i det iranske politis varetægt sidste år, og bevægelsen Kvinder, Liv, Frihed er blevet tildelt EU’s store menneskeretspris, Sakharov-prisen, skriver The Guardian.
Mahsa Amini døde den 16. september 2022, tre dage efter at hun blev anholdt for ikke at bære sit tørklæde korrekt. Hendes død har udløst verdensomspændende protester mod Irans præstestyre.
Forpersonen for Europa-Parlamentet, Roberta Metsola, har udtalt, at Mahsa Aminis død har udløst en historisk kvinde-ledet bevægelse.
“Verden har hørt koret: kvinde, liv frihed. Tre ord, der er blevet samlende for alle, der står op for lighed, værdighed og frihed i Iran,” lød det fra forpersonen, da hun annoncerede, hvem der vil få prisen overrakt til december. Den er på 50.000 Euro.
-
15:03
Tegn på etnisk udrensning I Darfur
Mindst 68 landsbyer I Sudans Darfur-provinser er blevet brændt ned af bevæbnede militser siden april. BBC har satellitbilleder og data fra sociale medier, som for første gang har fået den britiske regering til at bruge udtrykket etnisk udrensning.
Den brutale vold er en følge af kampene mellem Sudans to “stærke mænd”. General al-Burhan, leder af hæren og af de facto regimet i Sudan, og general Mohamed Hamdan Dagalo, leder af den berygtede milits RSF, Rapid Support Forces.
Det er militser, der er knyttet til RSF, der formodes at hærge i Darfur. General al-Burhan har da også sagt til BBC, at han er villig til at samarbejde med Den Internationale Straffedomstol for at få retsforfulgt de skyldige.
RSF nægter og opfordrer til, at der bliver foretaget en uafhængig international efterforskning.
RSF har sine rødder i Darfur, styrken er dannet af Janjaweed-militsen, der får skyld for at have begået alvorlige krigsforbrydelser i Darfur i især 2014 og 2015.
1 år siden
-
15:36
Rekordlav vandstand i floderne i Amazonas
Floden Negro – den Sorte Flod – har aldrig tidligere stået så lavt i de 121 år, Brasiliens myndigheder har målt nær byen Manaus. Vandstanden i byens havn er under den aktuelle tørke sunket til sølle 13,5 meter. For bare to år siden, da Manaus oplevede de værste oversvømmelser nogensinde, var havnens vandstand på 30,02 meter, skriver AP.
Negro er en af de største bifloder til selve Amazonas-floden, og selv verdens sjette største flod målt på vandmasse. Negro løber ind i Amazon-floden netop ved Manaus. Madeira-floden, en anden af Amazonas-flodens store bifloder, står også historisk lavt, hvilket har sat et af Brasiliens store vandkraftværker ud af funktion.
Overalt i Amazonas-området har tørken givet store problemer og for eksempel forstyrret forsyningslinjerne til to millioner mennesker i hovedbyen Manaus. Det ekstreme vejr i dele af Latinamerika vil nok bliver værre, siger en forsker til AP. Det skyldes både klimaforandringer og vejr-fænomenet El Niño.
-
10:47
Flere end 300.000 flygtet fra Sudan til kriseramte Sydsudan
Et halvt år efter krigen i Sudan brød ud, ankommer nye flygtninge stadig over grænsen til nabolandet Sydsudan hver dag. Ifølge FN’s Kontor for koordinering af humanitær indsats (OCHA) er mindst 310.000 mennesker nu flygtet til Sydsudan.
Langt størstedelen er sydsudanesere, der vender hjem igen, mens der også er mange sudanesere og en mindre gruppe af andre andre nationaliteter. Omkring halvdelen af de nyankomne er med hjælp fra FN blevet transporteret til et sted, de kan blive permanent.
Lyt også: Sudanesernes mageløse hjælpeindsats midt i rædslerne
Læs også: Konflikten i Sudan afslører et ekstremt velfungerende civilsamfund
Krigen i Sudan mellem regeringstropperne og de paramilitære Rapid Support Forces (RSF) har kostet mindst 9.000 liv og fordrevet flere end 5,5 millioner mennesker fra deres hjem.
Læs også: Klima-syndflod i Sydsudan: “Jeg måtte efterlade tre børn i landsbyen”
Sydsudan er også udfordret af flere, samtidige kriser. Oversvømmelser, lokale konflikter og mangel på fødevarer gør, at 9,4 millioner mennesker – eller tre ud af fire sydsudanesere – er afhængige af humanitær hjælp.
1 år siden
-
15:43
AI-teknologi kan bruges til biologiske angreb
Kunstig intelligens kan hjælpe med at planlægge og udføre angreb med biologiske våben, skriver the Guardian.
En rapport fra Rand Corporation viser, at teknologien både kan identificere potentielle biologiske organismer, samt vurdere deres potentiale for at skabe massedød.
Den seneste rapport har fundet, at sprogmodeller, der benytter sig af kunstig intelligens kan hjælpe til at forstå, hvorfor biologiske angreb ikke lykkes. Forsøg med biologiske våben har tidligere vist, at angrebet fejler, når man ikke har tilstrækkelig indsigt i den bakterie, der bruges.
Biologiske våben inddeles i to grupper. Den første gruppe er levende organismer, der kan sprede sygdom og død, som for eksempel bakterier, svampe, vira og insekter. Anden gruppe er giftstoffer, der skabes af mikroorganismer og kan angribe nervesystemet.
Selvom den kunstige intelligens i for eksempel chatbotter kan finde denne viden, kan de dog ikke kan give eksplicitte, biologiske instruktioner i at lave våben. Informationerne skal derudover findes gennem såkaldt ”jailbreaking”, hvilket er en tilsidesættelse af en chatbot’s sikkerhedsrestriktioner.
Biovåben er en af de seriøse AI-relaterede trusler, som skal diskuteres på næste måneds globale AI-sikkerhedstopmøde i Storbritannien.
-
14:54
Indiens højesteret afviser at legalisere LGBT+-ægteskaber
Den indiske højesteret har i dag afvist at legalisere ægteskab mellem folk af samme køn. Indiske LGBT+-aktivister havde ellers argumenteret for, at landets manglende accept af homoseksuelle ægteskaber var et brud på deres forfatningssikrede rettigheder, men ifølge tre ud af fem dommere er det ikke rettens ansvar at legalisere LGBT+-ægteskaber – det er parlamentets opgave.
”Retten kan ikke lovgive. Den kan kun fortolke og gyldiggøre loven,” sagde højesteretspræsidenten Dhananjay Chandrachud ifølge AP som begrundelse for valget om ikke at legalisere.
Selvom det ikke er den afgørelse, de indiske LGBT+-aktivister har håbet på, er der lyspunkter i dommernes begrundelse. Retspræsidenten understregede nemlig, at det at ”vælge en livspartner” er en essentiel ret, der er en del af Indiens forfatning, skriver Al-Jazeera. Desuden bør regeringen gøre mere for at beskytte LGBT+-borgere, lød det.
Den indiske regering, ledet af Narendra Modi, er imod legaliseringen af homoseksuelle ægteskaber, fordi de ”ikke kan sidestilles med den indiske familieenhed, der består af en mand, kone og børn,” som regeringen skrev i en indstilling til retten.
-
14:53
Investeringer i elnet skal fordobles
Det Internationale Energiagenturs seneste rapport viser, at investeringer i det globale elnet skal mere end fordobles for at kunne levere den strøm, der skal til, for at opfylde globale klimamål, skriver the Guardian.
Administrerende direktør for Det Internationale Energiagentur (IEA), Fatih Birol, siger, at der skal etableres eller opgraderes hele 80 millioner kilometer elnet. Det svarer til længden af klodens samlede elnet i dag. Efter lang tids stagnation er det nødvendigt med en fordobling af investeringerne inden 2030.
Efterspørgslen på strøm forventes at stige kraftigt i takt med, at flere og flere ønsker at omlægge deres energiforbrug til grøn energi. Det kan gøres ved at installere varmepumper og elektriske transportmidler, hvilket vil skabe et større behov for strøm. Derudover forudser Energiagenturet, at svært forurenende industrier, som stålindustrien, også ønsker at omlægge produktion til el.
IEA advarer om, at forsinkelser med udbygningen vil betyde, at det bliver umuligt at nå målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. Forsinkelser i investeringerne vil medføre et øget forbrug af gas, mens det er forbruget af elektricitet, der skal skal stige.
Birol udtaler at ”Regeringer skal åbne deres øjne – hvis vi vil have ren elektricitet, har vi ikke kun brug for at generere elektricitet, men også for at bygge elnet. Det har været regeringers blinde vinkel i omstillingen til ren energi”.
1 år siden
-
17:34
Lars Løkke Rasmussen tager til dialogmøde i Algeriet
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen rejser mandag til Algeriet til møde med kollegaer for at styrke det nordisk-afrikanske samarbejde, skriver Udenrigsministeriet.
På dagsordenen for mødet i det Nordisk-Afrikanske Udenrigsministermøde, NAUM, er at skabe større dialog mellem nordiske og afrikanske lande. Mødet behandler aktuelle udenrigspolitiske og globale spørgsmål. Dette års emner er fred og sikkerhed, samarbejde og partnerskab.
En lang række afrikanske udenrigsministre deltager i mødet, hvilket giver mulighed for nordiske lande at lytte til afrikanske landes prioriteter og handle derefter. Danmarks mål med deltagelsen i NAUM er at styrke samarbejde inden for især økonomi, migration og på energiområdet.
Særligt Algeriet er en vigtig strategisk samarbejdspartner for Danmark, og udenrigsministeren skal mødes med sin algeriske kollega, Ahmed Attaf. Udover førnævnte områder, findes et stort marked for landbrugsartikler og lægemidler, hvorfor Lars Løkke Rasmussen også vil mødes med Algeriets sundhedsminister under et besøg på en Novo Nordisk-fabrik.
Under udenrigsministermødet overdrages værtskabet for næste års møde til Danmark.
-
11:20
35-årig valgt som præsident i Ecuador
Det blev den 35-årige centrumhøjre-kandidat Daniel Noboa, der løb med sejren i anden runde af præsidentvalget i Ecuador. Med 52.3 procent af stemmerne slog han den venstreorienterede Luisa González, afgående præsident Rafael Correas udvalgte efterfølger.
Daniel Noboa, der bliver Ecuadors yngste præsident nogensinde, er søn af bananeksportøren Álvaro Noboa, som er en af Ecuadors rigeste mænd. Han er gået til valg på at styrke Ecuadors økonomi, skabe job og tiltrække internationale investeringer.
Desuden har Daniel Noboa gjort sig bemærket med alternative metoder til at bekæmpe den stærkt stigende kriminalitet i landet, der især skyldes rivaliserende narkobander. Ifølge The Guardian har han blandt andet foreslået at sende de mest hårdkogte kriminelle ud på fængselsskibe i Stillehavet og at øge militærets tilstedeværelse ved grænserne.
Valget i Ecuador har i det hele taget været præget af problemerne med narkokriminalitet, ikke mindst i form af mordet på præsidentkandidat Fernando Villavicencio, der blev skudt få dage inden valgets første runde. Villavicencio havde talt åbent om de mulige forbindelser mellem politikere og narkokarteller.
1 år siden
-
14:12
Præsident fjerner helligdag til fejring af sin fars fald fra magten
Filippinernes præsident Ferdinand Marcos Jr. – eller Bongbong, som han hedder i folkemunde – har udeladt helligdagen den 25. februar fra en officiel bekendtgørelse om nationale helligdage, skriver The Guardian.
Helligdagen markerede også en hård dag for Marcos-familien. Det var nemlig jubilæet for den folkelige opstand, der kostede præsidentens far, Ferdinand Marcos Sr., magten i 1986 efter mere end 20 års diktatur i den sydøstasiatiske østat. Efterfølgende gik Marcos-familien i eksil på Hawaii.
Den 25. februar blev senere ophøjet til helligdag og har traditionelt været en dag med politiske marcher og taler fra nogle af de aktivister og oppositionsmedlemmer, der overlevede undertrykkelse og tortur under Marcos Sr.’s regime.
Efter Bongbong vandt præsidentvalget i en jordskredssejr i juni 2022, har menneskerettighedsforkæmpere og aktivister frygtet, at næste generation i Marcos-dynastiet ville forsøge at underspille forbrydelserne under faderens regime.
-
13:55
Zimbabwes fodboldforbund undersøger anklager om sexchikane
Ved COSAFA-turneringen i Sydafrika har et medlem af Zimbabwes trænerstab inviteret flere kvindelige medlemmer af kvindelandsholdets tekniske stab med op på sit værelse og bedt om seksuelle ydelser. En kvindelig kollega skulle også have forladt et møde, efter træneren overfusede hende, lyder anklagerne fra anonyme kilder i Zimbabwes fodboldforbund (Zifa) til journalisten Melody Gwenyambira.
Nu undersøger fodboldforbundet i det sydlige afrikanske land anklagerne, lyder det ifølge mediet New Zimbabwe i en pressemeddelelse torsdag.
“Forbundet tager sagen alvorligt og har igangsat en uafhængig undersøgelse for at komme til bunds i anklagerne,” lyder det i pressemeddelelsen.
Det er ikke første gang, Zifa er i modvind efter anklager om sexisme og sexchikane. I juli ophørte en udelukkelse på 1,5 år fra international fodbold, efter Fifa fandt “finansielle uoverensstemmelser” i organisationen, og flere anklager om sexchikane mod kvindelige dommere kom frem. I september sidste år blev generalsekretæren for landets dommerforening, Obert Zhoya, fundet skyldig i at chikanere tre kvindelige dommere.
-
13:25
USA tilbageholder olie-milliarder fra Iran efter Hamas-angreb
USA og Qatar har indefrosset seks milliarder dollar – eller godt og vel 42,5 milliarder kroner – fra oliesalg, som Iran ellers skulle have haft som del af en fangeudveksling, der sidste måned købte fem amerikaneres frihed. Udbetalingen er blevet stoppet, efter flere republikanske politikere har kritiseret Biden-regeringen for at forsyne præstestyret i Teheran med store summer, som indirekte kan være gået til Hamas’s angreb på Israel den 7. oktober, skriver New York Times.
Pengeposen til Teheran måtte ifølge aftalen med USA kun gå til humanitære formål i Iran. Kritikken går på, at uanset hvad pengene reelt ville blive brugt på, ville det frigøre midler, som præstestyret kunne sende videre til de militante palæstinensere i Hamas, som Iran længe har været mistænkt for at støtte.
Nu har præsident Joe Bidens regering sammen med Qatar, som håndterede overførslen, altså besluttet, at præstestyret under Ali Khamenei ikke skal have adgang til milliarderne. Det skulle vicefinansministeren Wally Adeyemo ifølge en anonym kilde have underrettet USA’s parlament om torsdag.
1 år siden
-
16:24
FN’s fredsbevarende styrker i DR Congo anklages for seksuelt misbrug
Soldater i de fredsbevarende styrker i Den Demokratiske Republik Congo (DRC) er blevet suspenderet og anklaget for, hvad interne rapporter beskriver som “systematisk og udbredte overtrædelser” af FN’s regler mod seksuel udnyttelse og misbrug, skriver Le Monde.
FN’s fredsbevarende mission i DR Congo, MONUSCO, meddelte onsdag den 11. oktober, at de har suspenderet og tilbageholder otte fredsbevarende soldater i det østlige DR Congo, som alle tilhører den sydafrikanske deling af FN’s fredsbevarende tropper. Missionen afslører ikke, hvad de fredsbevarende styrker helt præcis er anklaget for.
Interne MONUSCO-dokumenter, som nyhedsbureauet AFP har fået fat i, beskriver, at flere barer og bordeller opkaldt efter sydafrikanske byer er opstået nær MONUSCO-basen.
Ifølge Reuters er det ikke første gang, at missionen har været udsat for anklager om seksuelt misbrug, og FN har tidligere lovet at slå ned på problemet.
FN’s fredsbevarende mission i DR Congo blev etableret under borgerkrigen fra 1998 til 2003 og har omkring 17.000 mand udstationeret i den østlige del af landet, hvor forskellige militser og oprørsgrupper fortsat er i konflikt.
-
16:03
Over halvdelen af Papua Ny Guineas kvinder lever med vold
Volden i stillehavsnationen Papua Ny Guinea har nået et niveau, som er ”katastrofalt” for et land, der ikke er i krig. Sådan lød det fra Powes Parkop, der er guvernør i hovedstaden Port Moresby, da han forleden præsenterede en rapport om kønsbaseret vold for landets parlament. Det skriver Radio New Zealand International.
”Vi er ikke i krig… men i realiteten er vi i krig,” sagde han videre og henviste til tal i rapporten, som blandt andet fortæller, at 56 procent af landets kvinder mellem 15 og 49 har været udsat for fysisk vold, 28 procent har været udsat for seksuel vold, og at 18 procent af dem, der har været gravide, har været udsat for vold under graviditeten. Og tallene bliver ved med at stige, fortalte han parlamentets medlemmer.
Ifølge mediet var der 30.028 sager om seksuel vold mellem januar 2021 og april 2023. Ud af dem blev der foretaget 1.304 anholdelser – altså i omkring fire procent af sagerne. En “svimlende lav domfældelsesprocent”, sagde Powes Parkop.
En udbredt overtro hersker også i landet, og det giver blandt andet udslag i, at omkring 400 mennesker i gennemsnit anklages for trolddom hvert år. Heraf ender omkring 65 med, at den anklagede bliver dræbt.
Port Moresby anses for en af verdens farligste byer at færdes i på grund af det høje niveau af kriminalitet og vold.
-
10:36
Dan Jørgensen: Danmark vil gøre Verdensbanken “grønnere og bedre”
En reform af Verdensbanken er øverst på dagsordenen, når ministre fra lande verden over disse dage er samlet til bankens årlige møder, denne gang i Marrakesh, Marokko. Den igangværende reform af udviklingsbanken skal gøre det lettere at låne penge til at håndtere globale udfordringer som klimaforandringer og har allerede hævet de forventede lånebevillinger med 50 milliarder dollars (omkring 351 milliarder kroner) over de næste ti år.
Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), deltager i årsmøderne som Danmarks repræsentant i Verdensbanken. Hans budskab er klart: Den igangværende reform skal føre til en grønnere og bedre bank.
”Reformen er godt på vej, men der er langt endnu. Verdensbanken skal være spydspids for at mobilisere klimafinansiering i udviklingslande. Den skal gå forrest med at hjælpe sårbare lande med at finansiere tilpasningen af deres samfund og møde deres massive behov for bæredygtig energi-infrastruktur. Det kræver, at Verdensbanken bliver bedre, altså arbejder klogere og tænker i nye løsninger, der kan mobilisere flere midler,” udtaler Dan Jørgensen i en pressemeddelelse.
Verdensbanken skal ifølge ministeren særligt blive bedre i samspillet med private og institutionelle investorer, så det bliver mere attraktivt for dem at investere i udviklingslande.
Verdensbankens årsmøder finder for første gang i 50 år sted på afrikansk jord. De falder på et tidspunkt, hvor verden er langt bagud med opnåelsen af FN’s Verdensmål og Parisaftalen, og hvor behovet for finansiering til udvikling og klima er enormt.
-
10:21
Amerikansk politiker: Egypten advarede Israel tre dage før angreb
Tre dage før flere end 1.500 Hamas-krigere krydsede grænsen til Israel, hvor de dræbte og sårede tusindvis af civile og tog hundredvis af gidsler, fik de israelske myndigheder en advarsel om netop sådan et angreb fra deres egyptiske naboer. Sådan lød det ifølge flere journalister fra den amerikanske politiker, republikaneren Michael McCaul, onsdag efter et møde om krigen mellem Israel og Palæstina.
“Jeg vil ikke gå for meget i fortrolige detaljer, men en advarsel blev givet. Jeg tror, spørgsmålet er på hvilket niveau,” sagde McCaul, der er formand for den magtfulde udenrigspolitiske komité i Repræsentanternes Hus.
Parlamentarikerens udmelding kommer i kølvandet på flere rapporter, blandt andre fra Financial Times, der citerer egyptiske embedsmænd for, at landets efterretningstjeneste ad flere omgange skulle have advaret deres israelske kolleger om, at Gazastribens desperate humanitære situation kunne få det tætbefolkede område til “at eksplodere”.
Egyptens myndigheder har ikke officielt kommenteret på sagen, men onsdag citerede flere medier med tætte bånd til landets efterretningstjenester højt-rangerende kilder for, at egypterne ikke skulle have videregivet nogen advarsel til israelerne.
Israels modangreb i Gaza har indtil videre kostet mindst 1.100 civile liv og såret flere end 5.000 ifølge tal fra FN. USA’s præsident Joe Biden har lovet at støtte israelerne med militært materiale og ammunition i kampen mod Hamas’s nedslagtning af civile, som han kalder “ren ondskab”.
1 år siden
-
16:04
EU advarer Elon Musk: Få styr på fake news om Gaza
Der verserer for mange åbenlyst falske påstande og for meget løgnagtigt indhold om Hamas-angrebet mod Israel på det sociale medie X (tidligere kendt som Twitter). Sådan lyder det fra EU-kommissær Thierry Breton i et brev til ejeren af X, den amerikanske rigmand Elon Musk.
Og den slags har konsekvenser, lyder det videre fra EU-kommissæren. Ifølge britiske The Guardian kan det koste det sociale medie en bøde på seks procent af overskuddet eller total udelukkelse fra de 27 EU-lande, hvis ikke det retter ind efter EU’s regler på området. Reglerne er en del af EU’s nye forordning om digitale tjenester.
Den type indhold, som EU finder problematisk på X, er for eksempel falske og genbrugte billeder, som afsenderne påstår er fra den aktuelle situation, samt videoer fra computerspil, som påstås at være ægte billeder.
Elon Musk trak tidligere på året X ud af en frivillig aftale mellem EU og en række sociale medier, om at de af sig selv fjerner indhold, som er i strid med EU’s regler og love. Facebook, Google og TikTok er en del af aftalen.
-
16:01
Kenyas højesteret sætter FN-mission til Haiti på pause
Kenyas højesteret har beordret landets meget omtalte FN-mission til Haiti sat på pause, mens retten vurderer en klage, der potentielt kan sætte en definitiv stopper for planerne om udsendelsen.
Det er ifølge AP oppositionspolitikeren Ekuru Aukot, som tidligere har stillet op som præsidentkandidat, der har bedt højesteretten om at tage stilling til, hvorvidt præsident William Ruto lovligt kan sende en kenyansk mission med politibetjente af sted til Haiti.
Læs også: Skeptiske eksperter: Kan kenyanske betjente bremse Haitis brutale bander?
Ekuru Aukot og flere andre oppositionspolitikere mener nemlig, at missionen ”ikke bare er meningsløs og irrationel, men også i strid med forfatningen,” skriver The Guardian. Desuden kritiserer de, at missionen sendes afsted i en tid, hvor Kenya selv har interne sikkerhedsproblemer og oplever stigende problemer med politisk vold.
Den kenyanske regering får nu mulighed for at svare på anklagerne, inden sagen kommer for retten den 24. oktober.
