2 uger siden
-
15:08
Fængslet kurdisk leder vil droppe den væbnede kamp
Abdullah Öcalan, der i mange år stod i spidsen for den kurdiske oprørsgruppe PKK i Tyrkiet, men siden 1999 har siddet fængslet, opfordrer nu sin organisation til at opgive den væbnede kamp og opløse sig selv, skriver BBC.
I et brev, som er blevet viderebragt af to parlamentsmedlemmer fra det pro-kurdiske parti DEM, Ahmet Turk og Pervin Buldan, siger Öcalan ifølge mediet blandt andet, at der ikke er noget alternativ til demokrati.
PKK, Det Kurdiske Arbejderparti, som betegnes som en terrorgruppe af både Tyrkiet, EU og USA, blev etableret i 1978 for at kæmpe de tyrkiske kurderes sag, fordi de demokratiske kanaler var lukkede, som Öcalan angiveligt udtrykker det i sit brev.
Men nu har der åbnet sig nye muligheder, efter at den fremtrædende politiker Devlet Bahceli, som er leder af det meget nationalistiske parti Milliyetçi Hareket Partisi, MHP, offentligt har givet hånd til medlemmer af DEM-partiet og udtalt, at Öcalan burde prøveløslades, hvis han vil opgive den væbnede kamp og opløse PKK. Angiveligt støttes han af landets præsident, Recep Tayyip Erdogan.
Det er et historisk tøbrud, for Devlet Bahceli har i årtier stået for en hård militær tilgang til PKK.
3 uger siden
-
15:36
Historisk nedskæring af UKs udviklingsbistand
Storbritanniens regering vil skære kraftigt i udviklingsbistanden for at finansiere en stigning i forsvarsudgifterne, fortæller BBC. Ifølge mediet tyder det på, at landets bistand falder fra 0,5 procent af BNI til 0,3 procent.
Landet har traditionelt været blandt de mest generøse donorer til den fattige del af verden. Under tidligere premierminister David Cameron fra det konservative parti nåede den britiske bistand op på 0,7 procent af BNI, hvilket er det, som FN anbefaler.
En af hans efterfølgere, Rishi Sunak, reducerede i 2020 bistanden til 0,5 procent, og nu vil regeringen under Keir Starmer fra Labour altså skære den yderligere til 0,3 procent.
Ifølge organisationen Bond, som er en paraplyorganisation for britiske hjælpeorganisationer, kommer landets bistand dermed ned på det laveste niveau i 25 år.
Ed Davey, lederen af et af de mindre oppositionspartier, Liberaldemokraterne, skriver på det sociale medie X, at han støtter forøgelsen af forsvarsbudgettet, men ikke at tage pengene fra bistandsbudgettet:
“At skære i udviklingsbistanden er at skære i vores soft power og vil skabe problemer fremover, når Putin og Xi fylder tomrummet, som UK efterlader.”
-
15:13
Dansk ngo: USAID-stop forhindrer os i at hjælpe 55.000 afghanere
Den nye amerikanske regerings stop for det meste hjælp fra den gigantiske, amerikanske bistandsorganisation USAID får store konsekvenser for den danske organisation DACAAR´s hjælp til udsatte afghanere, som befinder sig i en af verdens største, humanitære katastrofer. Op mod 23 millioner afghanere er berørt af krisen. Det skriver organisationen på sin hjemmeside.
Næsten alle organisationens medarbejdere arbejder i Afghanistan. Den har afskediget 120 ud af sine 1.000 medarbejdere. De afskedigede afghanere var del af et konsortium, som DACAAR deltog i sammen med to USAID-støttede sundhedsorganisationer, der fik revet tæppet væk under sig, skriver organisationen videre.
DACAAR står til at miste omkring 10 millioner kroner ud af sit årsbudget på mere end 200 millioner kroner, så organisationen i sig selv kommer ikke i økonomiske vanskeligheder, oplyser den.
Den bortfaldne støtte fra USA betyder, at op mod 55.000 afghanere – fordelt på omkring 8.000 familier – ikke kan få den hjælp, de hidtil har fået fra organisationerne.
”Vi forsøger at omplacere nogle af vores afskedigede folk, så min største bekymring går på det brede perspektiv for hjælp til Afghanistan,” siger Klaus Løkkegaard, der er generalsekretær for DACAAR.
”Det ser sort ud fordi USAID førhen stod for 44 procent af donationerne, der gik til mange samarbejdspartnere for DACAAR, herunder især FN. Allerede inden kvælertaget på USAID var donationerne under halvdelen af det, der er behov for. Vi har lige nu svært ved at få et fuldt overblik over konsekvenserne. Det skal vi forsøge at få de kommende måneder, og derpå se på, om andre kan fylde hullerne ud, men det bliver svært.”
3 uger siden
-
10:45
Gadesælgere protesterer mod stigende priser i Malawi
Flere gadesælgere i Malawis hovedstad, Lilongwe, demonstrerede i går mod stigende leveomkostninger. De marcherede til parlamentet, hvor tre ministre lyttede til deres bekymringer.
Det skriver Nation Online.
Protesterne afspejler Malawis bredere økonomiske krise, som har forårsaget voldsomme prisstigninger – især på fødevarer. Majsprisen er steget 67 procent siden december, og leveomkostningerne for en familie er i følge artiklen syv gange højere end mindstelønnen. 3 uger siden
-
11:08
Sag om dansk våbeneksport til Israel begynder i retten
I dag indledes en retssag i Østre Landsret, hvor Amnesty International Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam Danmark og den palæstinensiske organisation Al-Haq har sagsøgt den danske stat for våbeneksport til Israel.
Organisationerne mener, at Danmark bryder internationale regler ved at tillade eksport af komponenter til F-35-kampfly, som bruges i israelske bombardementer i Gaza, står der i pressemeddelelsen.
Ifølge EU-Rådet og FN’s Våbenhandelstraktat skal stater stoppe eksport, hvis der er risiko for, at våbnene anvendes til at begå krigsforbrydelser.Læs også: Ngo’er sagsøger den danske stat for medvirken i ulovlig våbeneksport
Retten skal først tage stilling til, om våbeneksporten skal sættes på pause, mens retssagen kører. Der er lignende retssager i gang i Holland og Storbritannien, hvor civilsamfundsorganisationer har lagt sag an mod deres stat.
Retssagen løber fra den 25. til 28. februar og er åben for offentligheden.
3 uger siden
-
9:55
Danmark sender 405 millioner kroner mere til hjælp i Ukraine
Søndag oplyste Udenrigsministeriet, at Danmark sender yderligere 405 millioner kroner til Ukraine til humanitær hjælp og genopbygning. Støtten er finansieret under regeringens Ukrainefond. Der er nu givet mere end én milliard kroner i humanitær bistand fra Danmark til Ukraine, fortæller ministeriet i en pressemeddelelse.
Den humanitære hjælpepakke udgør 205 millioner kroner og fordeles således:
80 millioner til danske NGO’er: Nødhjælp og beskyttelse af civile, herunder bl.a. humanitær minerydning, mental sundhed og psykosocial støtte, særligt sårbare grupper og vinterindsatser
40 millioner til FN’s Humanitære Landefond: Humanitære indsatser og finansiering af den humanitære responsplan i Ukraine, herunder særligt fokus på inddragelse af lokale ukrainske partnere.
30 millioner til FN’s Flygtningehøjkommissariat: Håndtering af flygtninge og internt fordrevne, herunder beskyttelse, genhusning og basale behov.
20 millioner til FN’s Børnefond (Unicef): Indsatser målrettet børn, herunder beskyttelse, sundhed, uddannelse, basale behov og vinterindsatser.
20 millioner til Den Internationale Røde Kors Komite: Indsatser inden for bl.a. nødhjælp, beskyttelse og sundhed samt fortalervirksomhed for den humanitære folkeret.
15 millioner til FN’s Befolkningsfond (UNFPA): Indsatser målrettet forebyggelse og bekæmpelse af kønsbaseret vold samt indsatser inden for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.
Hjælpepakken til genopbygning udgør 200 millioner kroner og fordeles således:
73 millioner til NEFCO (den fælles-nordiske grønne investeringsbank): Styrkelse af energiproduktion og vandforsyning herunder installation af solceller.
57 millioner til Energy Community: Energistøtte til genetablering af ødelagt energiinfrastruktur.
27 millioner til Dansk Flygtningehjælp (DRC): Genopbygning og reparation af skoler i Mykolaiv og minerydning med fokus på landbrugsjord.
25 millioner til Den Europæiske Udviklings- og Genopbygningsbank (EBRD): Øget adgang til offentlig transport for at sikre adgang til jobs og skolegang gennem indkøb af elektriske sporvognsbusser.
15 millioner til Folkekirkens Nødhjælp (DCA): Genopbygning af skole i Mykolaiv-regionen og minerydning med fokus på landbrugsjord.
3 millioner til Røde Kors: Oplysning og kapacitetsopbygning om risici ved minerydning.
4 uger siden
-
10:47
Det iranske styre har eskaleret antallet af henrettelser i 2024
Iran udførte mindst 975 henrettelser sidste år. Det oplyser den norsk-baserede organisation Iran Human Rights (IHR) og den franske gruppe Together Against the Death Penalty (ECPM) ifølge France 24. Tallet er det højeste siden IHR begyndte at registrere henrettelser i Iran i 2008.
“Disse henrettelser er en del af den islamiske republiks krig mod sit eget folk for at bevare sit greb om magten,” udtaler direktør IHR, Mahmood Amiry-Moghaddam.
Flere organisationer peger på, at stigningen blandt andet sker på baggrund af protesterne, der opstod i kølvandet på mordet på den 22-årige Mahsa Amini. De seneste to henrettelser har ifølge IHR også relateret til netop de protester.
Dødsstraf er fortsat en del af Irans sharia-baserede retssystem, der blev etableret efter, at den vestligt støttede shah blev afsat under den islamiske revolution i 1979.
Forbrydelser, der kan straffes med dødsstraf omfatter mord, voldtægt og narkotikarelaterede forbrydelser. Men det gælder også mere vagt formulerede anklager som “korruption” og “oprør”, som ifølge menneskeretsaktivister bruges mod dissidenter.
Ifølge Amnesty International er Kina det land i verden, der udfører flest henrettelser. Det præcise omfang er ukendt, men organisationen mener, at der er tale om flere tusinde henrettelser om året.
4 uger siden
-
13:59
Ex-præsident anklages nu for kupforsøg
Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro er blevet officielt anklaget for at have planlagt et militærkup efter sit valgnederlag i 2022, skriver avisen Folha de Sao Paulo.
Derudover anklages han for at have godkendt den såkaldte ’Punhal Verde Amarelo’-plan, der blandt andet omfattede et attentat på præsident Luiz Inácio Lula da Silva gennem forgiftning samt mord på højesteretsdommer Alexandre de Moraes.
Læs også: Brasilien mod Big Tech: Lulas limbo
I alt 34 personer, herunder højtstående militærfolk, er tiltalt for at have deltaget i en kriminel organisation med det formål at underminere demokratiet i Brasilien. Hvis de dømmes, risikerer de op til 20 års fængsel. Bolsonaro afviser anklagerne og kalder dem grundløse.
4 uger siden
-
10:09
DR Congo vil oprette enorm “grøn korridor”
Et af verdens største beskyttede områder på størrelse med Frankrig skal oprettes i Den Demokratiske Republik Congo. Sådan lød beskeden fra landets præsident Felix Tshisekedi på World Economic Forum i Davos.
Planen hviler lige nu på et ministerielt dekret underskrevet af landets premierminister og miljøminister. Området går under navnet Den grønne korridor (Couloir Vert), der dækker mere end 540.000 km² og strækker sig fra Beni i den østlige del af landet over verdens næststørste regnskov,Congo-bassinet, til hovedstaden, Kinshasa, i sydvest.
Det kan have store konsekvenser for landets skove, tørveområder og de anslåede 31 millioner mennesker, der bor i området.
Greenpeace Africa kalder inititiativet “positivt”, men efterspørger en større involvering af de oprindelige folk, lokalsamfund og andre interessenter i det store område.
“Uden reel involvering fra disse grupper kan Den grønne korridor videreføre en nykolonial udviklingsmodel, der ser væk fra de berørte samfunds behov og rettigheder og muligvis udnytter dem i processen.”
i dag
-
15:50
Kina udnytter mulighederne, når de opstår
Netop nu, hvor USA demonstrerer sin magt på de internationale scener, holder Kina møde i FN’s Sikkerhedsråd om at praktisere multilateralisme, om reformer og om at forbedre den globale regeringsførelse. Mødet tirsdag den 18. februar er indkaldt af Kina, der i denne måned har formandsskabet i rådet, det vil blive ledet af Kinas udenrigsminister Wang Yi. FN’s generalsekrektær Antonio Guterres deltager også.
Og mens Kina flager med politisk vilje til internationalt samarbejde i New York, ja så bliver det samtidigt demonstreret i Cambodja, hvordan Beijing går ind, når USA trækker ud. Mindre end to uger efter, at USAID, USA’s officielle hjælpeorganisation, suspenderede mange af sine aktiviteter, samlede Kina regningen for et minerydningsprojekt op, så det kunne fortsætte.
Der er stadig mange miner og ueksploderede bomber i Cambodia, som stammer tilbage fra Vietnamkrigen for over 50 år siden og fra kampene mellem det daværende styre og oprørsbevægelsen, De Røde Khmerer.
Mindre godt ser det indtil videre ud for minerydningen i Laos, hvor USA har finansieret 90 procent af rydningen af især ueksploderede bomber. Det har USA gjort, fordi bomberne er amerikanske, de blev typisk smidt for at lette flyene for de ubrugte bomber og spare brændstof på tilbageturen fra Vietnam.
-
15:47
Argentinas præsident i selvransagelse efter kryptoskandale
Den argentinske præsident, Javier Milei, risikerer en rigsretssag efter at have promoveret kryptovalutaen $LIBRA på sociale medier. Kort efter hans anbefaling steg valutaens værdi markant, blot for at styrtdykke kort tid efter – en praksis kendt som “pump and dump.” Sådan skriver CNN.
Oppositionspolitikere beskylder Milei for at have deltaget i svindlen, der har resulteret i store økonomiske tab for investorer.
Præsidenten har siden slettet sit opslag og afviser ethvert kendskab til projektets detaljer. Han har dertil valgt at “inddrage Antikorruptionskontoret for at fastslå, om der har været upassende adfærd fra nogen i den nationale regering – inklusive præsidenten selv”, skriver CNN.
-
13:46
Verdens ‘første åbent homoseksuelle imam’ er blevet dræbt
Den sydafrikanske imam Muhsin Hendricks er blev skudt ned lørdag morgen i byen Gqeberha i det sydlige Sydafrika få timer før han angiveligt skulle vie et lesbisk par, skriver The Citizen.
58-årige Muhsin Hendricks blev i 1996 den første imam i verden, der åbent fortalte, at han var homoseksuel. Samme år grundlagde han organisationen The Inner Circle, som er den største organisation for muslimske queers i verden.
I samme boldgade grundlagde han senest Al-Ghurbaah Foundation i Cape Town, som støtter muslimer, der er marginaliseret på baggrund af deres seksuelle orientering, kønsidentitet og tro.
Politiet oplyser, at motivet for drabet endnu er ukendt, men at de leder efter to mistænkte.
The International Lesbian, Gay, Bisexual, Trans and Intersex Association (ILGA) fordømmer mordet og opfordrer myndighederne til grundigt at undersøge, hvad de “frygter kan være en hadforbrydelse”.
1 måned siden
-
12:53
Madagaskar vedtager ny lov om kastrering af pædofile
Madagaskar har vedtaget en lov, der muliggør kemisk og i visse tilfælde kirurgisk kastrering af personer, der dømmes for voldtægt af en mindreårig.
I 2023 blev der registreret 673 voldtægtssager mod mindreårige i Madagaskar, og alene i januar 2024 blev der dagligt rapporteret mindst fire nye sager, ifølge Justitsministeriet. Tallene menes at være underrapporterede, og Madagaskar er desuden blandt de ti lande i verden, hvor børnepornografi er mest udbredt. Det skriver France24.
Landy Mbolatiana Randriamanantenasoa, som er landets justitsminister, har sagt, at loven er nødvendig for at komme det voksende problem med seksuel vold mod børn til livs. Loven blev vedtaget af parlamentet den 2. februar og godkendt af senatet i sidste uge. For at træde i kraft skal loven nu godkendes af landets forfatningsdomstol og underskrives af præsidenten. Loven har dog udløst skarp kritik fra flere organisationer, der fordømmer straffen. Amnesty International har kaldt loven en “umenneskelig og nedværdigende” straf, skriver AP News.
Trods modstanden støtter nogle aktivister loven. En af dem er Jessica Lolonirina Nivoseheno fra organisationen Women Break the Silence. Hun mener, at Madagaskar har en “voldtægtskultur”.
Kemisk kastrering indebærer brug af medicin til at blokere hormoner og reducere seksuel lyst, mens kirurgisk kastrering er en permanent procedure. Indtil videre er ingen kastrationer blevet udført.
-
10:55
Rusland nærmer sig første flådebase i Afrika
Efter flere års forsinkelse fortsætter Rusland og Sudan en fælles plan, om at førstnævnte får lov at etablere sin første flådebase i Afrika. Det bekræfter Sudans udenrigsminister, Ali Youssef Ahmed al-Sharif, ifølge The Guardian.
De to lande er “fuldstændig enige” om at etablere en russisk base, “og der er ingen forhindringer”, lød beskeden fra al-Sharifs under et besøg i Moskva, hvor han mødtes med sin russiske kollega, Sergei Lavrov.
Med Sudans placering ved Det Røde Hav får Rusland direkte adgang til en af verdens vigtigste strategisk vandveje, da det forbinder Suez-kanalen med Det Indiske Ocean, og omkring 12 procent af den globale handel passerer gennem det.
Hvis den russiske flådebase bliver en realitet, vil Rusland slutte sig til USA og Kina i regionen. De to lande har begge baser i det lille land syd for Sudan, Djibouti.
Planen om den russiske base i Sudan blev lanceret tilbage i 2017 af landets daværende diktator Omar al-Bashir, som blev afsat ved et kup i 2019.
1 måned siden
-
14:07
Modstandsgruppe befrier 261 personer fra svindelcenter
I Myanmar er 261 personer, primært af afrikansk og asiatisk herkomst, blevet befriet fra slavelignende forhold i online-svindelcentre i grænseområderne mellem Myanmar og Thailand.
Aktionen blev gennemført af den væbnede modstandsgruppe Democratic Karen Benevolent Army (DKBA), som efterfølgende overgav de befriede personer til de thailandske myndigheder på thailandsk territorium.
En person, der deltog i aktionen, beskriver over for VOA de ekstreme forhold, som ofrene blev udsat for i svindelcentrene. Ifølge kilden blev ofrene tvunget til at optjene 50.000 dollars, og hvis de ikke levede op til kravene, blev de udsat for tortur. Derudover fik de kun lov til at sove to til tre timer om dagen og arbejdede ellers uden pauser.
Kina menes at have spillet en rolle i gennemførelsen af aktionen, fordi den kinesiske regering har lagt pres på Thailand for at slå ned på kriminelle netværk. Dette kommer som reaktion på, at den kinesiske skuespiller Wang Xing var blevet kidnappet i Myanmar. Thailand har derfor besluttet at afbryde el- og brændstofforsyningen til Myanmar.
-
13:07
Nyt dansk bidrag til UNRWA
Regeringen har besluttet at skrue op for støtten til FN’s agentur for palæstinensiske flygtninge, UNRWA, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Det sker ved, at regeringen giver et nyt bidrag på 10,2 millioner kroner til arbejdet med at styrke UNRWA’s neutralitet og interne reformproces. Derudover fremrykker man støtten til UNRWA, så hele det årlige danske bidrag på 105 millioner kroner udbetales nu frem for senere på året, som det ellers var planlagt.
Den israelske regering vedtog i oktober to love, som kan risikere at gøre det umuligt for organisationen at arbejde i Palæstina, hvis de bliver fuldt implementeret. Det er fortsat uvist præcist, hvordan lovene vil blive implementeret, men som det ser ud nu kan UNRWA stadig operere i store dele af Gaza og på Vestbredden, skriver Udenrigsministeriet.
”UNRWA har siden oktober 2023 givet husly til over 1 million fordrevne palæstinensere og vaccineret en kvart million børn i Gaza mod polio. Det redder liv, og der er mere brug for deres indsats end nogensinde. Derfor er jeg meget bekymret over de israelske love mod UNRWA,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og kalder den øgede støtte for et utvetydigt signal om, at Danmark står bag UNRWA’s arbejde og mission.
Læs også: Konsekvenserne af Israels UNRWA-forbud er “et stort trafikuheld, der venter på at ske”
-
10:38
FN-rapport: Regime slog 1.400 demonstranter ihjel på 1,5 måned
Mellem den 1. juli og 15. august sidste år blev flere end 12.000 demonstranter såret og mindst 1.400 slået ihjel i Bangladesh. Og langt størstedelen af dem blev skudt af landets politistyrker, lyder det i en en ny rapport fra OHCHR, sekretariatet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder.
En 12-årig dreng, som FN-rapportørerne har interviewet, fortæller, at kuglerne fra politibetjentenes våben faldt “overalt som et regnskyl” ved den demonstration, hvor han selv blev såret. Omkring 13 procent af de døde var børn, viser rapporten, der er baseret på interviews og opgørelser fra hospitaler.
FN-rapportørerne har også interviewet medlemmer af regimet under Sheikh Hasina, der efterfølgende gik af som præsident og flygtede til Indien. Højtstående embedsmænd fortæller, at politiets voldsomme behandling af demonstranterne var resultatet af en officiel politik i regeringsapparatet, der havde til formål at undertrykke enhver form for kritik af styret.
Det skal nu undersøges, om undertrykkelsen kan retsforfølges som forbrydelser mod menneskeheden under international lov.
1 måned siden
-
12:46
Lukning af USAID kan koste 100.000 jobs på verdensplan
På bare to uger har Donald Trump og Elon Musk demonteret USA’s agentur for international udviklingsbistand, USAID. Og det kommer til at få store konsekvenser for udviklings- og nødhjælpsbranchen i hele verden, viser en foreløbig opgørelse fra Devex.
US Agency for International Development, som gemmer sig bag forkortelsen USAID, uddeler midler til flere end 4.000 organisationer, der for størstedelens vedkommende har en lang række underleverandører. USAID har selv opgivet 9.500 underleverandører på deres projekter. Devex anslår alt i alt, at mindst 10.000 organisationer på verdensplan bliver direkte ramt på deres pengepung med lukningen af verdens største enkeltstående donor.
Læs også: USAID har fået dødsstødet: “Det her er et ideologisk projekt, som handler om at afskaffe bistanden”
Tilsammen mister de omkring 56 milliarder dollar (eller godt og vel 402 milliarder kroner), der allerede var givet tilsagn på, men sandsynligvis ikke bliver indbetalt efter først Trumps 90-dages pause på alle bistandsprogrammer og siden lukningen af USAID. Et overslag fra Devex peger på, at fire milliarder dollar sandsynligvis ville været blevet udlovet i indeværende kvartal under mere typiske omstændigheder.
For nogle af USAID’s største og mest trofaste samarbejdspartnere rammer lukningen af udviklingsmyndigheden noget nær som en dødsdom. Enkelte af dem har mistet op mod 80 procent af deres årlige indtægt, mens størstedelen bliver ramt på omkring 20 procent.
I USA kommer nedskæringerne til at koste omkring 50.000 mennesker deres jobs, mens det kan gælde helt op til 100.000 på verdensplan, viser de første analyser. Også for danske organisationer får USAIDs deroute store konsekvenser. For nyligt har Dansk Flygtningehjælp bebudet, at de bliver nødt til at afskedige i omegnen af 2.000 medarbejdere på verdensplan.
-
9:58
Dansk Flygtningehjælp skal afskedige 2.000 medarbejdere
Dansk Flygtningehjælp (DRC) planlægger at afskedige omkring 2.000 medarbejdere på grund af præsident Donald Trumps suspendering af amerikansk bistandsudbetalinger. Det fortæller tre medarbejdere anonymt til The New Humanitarian.
Planerne om de mange fyringer, som svarer til omkring en fjerdedel af DRC’s medarbejdere, blev efter sigende annonceret på et fællesmøde 7. februar.
USA er DRC’s næststørste donor, og ifølge organisationens årsrapport tegnede amerikanske bistandsdollar sig for omkring 14 procent af DRC’s budget på 3.6 milliarder kroner.
En mere detaljeret plan for hvornår, hvem og hvordan der skal fyres er endnu ikke blevet offentliggjort, fortæller medarbejderne til The New Humanitarian.
Globalnyt forsøger at få en kommentar fra DRC, men de har endnu ikke vendt tilbage på vores forespørgsel.
1 måned siden
-
15:19
Antallet af smittede med Ebola i Uganda stiger til ni
Udbruddet i Uganda af sygdommen ebola, der blev erklæret den 30. januar 2025, skyldes Sudan-varianten af ebolavirus, for hvilken der endnu ikke findes en godkendt vaccine.
Af de ni bekræftede tilfælde er én person afgået ved døden, mens otte patienter modtager behandling; syv i hovedstaden Kampala og én i byen Mbale, skriver nyhedsbureauet AP.
Alle patienter rapporteres at være i stabil tilstand. Derudover er 265 personer, der har været i kontakt med de smittede, blevet sat i karantæne.
Uganda har iværksat et forsøgsprogram med vaccination mod Sudan-varianten af ebola som en del af indsatsen for at inddæmme udbruddet. Selvom tidligere udbrud er blevet inddæmmet, fortsætter ebola med at dukke op i regionen, hvor det værste udbrud fandt sted i Vestafrika fra 2014-2016, hvor over 11.000 mennesker mistede livet.
-
13:02
Norsk organisation tvinges til at stoppe nødhjælpsarbejde i 20 lande
Norsk Flygtningehjælp har set sig nødsaget til at stoppe nødhjælpsarbejde i 20 lande, skriver organisationen i en pressemeddelelse.
Årsagen er, at den nye amerikanske administration med præsident Donald Trump i spidsen i slutningen af januar valgte med enkelte undtagelser at suspendere al udbetaling af bistandsmidler i 90 dage.
Blandt de projekter, som Norsk Flygtningehjælp nu har stoppet er nødhjælpsuddeling til 57.000 ukrainere i lokalsamfund nær krigens frontlinje. Derudover har man opsagt medarbejdere i Afghanistan, der arbejder med kvinder og børn.
Organisationen skriver også, at den i øjeblikket har millioner af dollar i til gode hos den amerikanske stat, da meget arbejde, som ikke er blevet betalt for, blev udført inden betalingsstandsningen blev indført.
“Uden en umiddelbar løsning kan vi i slutningen af februar blive tvunget til at standse USA-finansierede livreddende hjælpeprogrammer,” skriver organisationen.
Læs også: USAID har fået dødsstødet: “Det her er et ideologisk projekt, som handler om at afskaffe bistanden”
1 måned siden
-
15:09
Ecuadors kommende præsident skal findes i ny valgrunde
Søndag den 9. februar afholdt Ecuador første runde af præsidentvalget. Ingen kandidat opnåede det nødvendige flertal på over 50 procent, og det betyder, at ecuadorianerne skal til anden valgrunde den 13. april 2025. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Den siddende præsident, Daniel Noboa, fik 44,43 procent af stemmerne, mens hans nærmeste rival, Luisa González fra Citizen Revolution Movement, modtog 44,17 procent.
Noboa var spået en mulig sejr allerede i første runde og har i sin valgkamp fremhævet, at hans politik har ført til et fald i voldelige dødsfald med 15 procent.
Hans modkandidat, den venstreorienterede González, tidligere medlem af parlamentet og protegé af ekspræsident Rafael Correa, har kritiseret Noboa for manglende fremskridt. Hun lover en hårdere kurs mod narkotikakriminalitet og en bredere indsats mod korruption blandt dommere og anklagere samt øget social støtte til de mest voldsramte områder i landet.
-
12:19
Kronvidner bag Syriens tortur-afsløringer står frem
I årevis har to hemmelige kronvidner sluset informationer om Assad-regimets brug af tortur og mord i Syrien. Efter regimets fald er begge de to mænd, der hyldes som nationalhelte, nu stået frem over for henholdsvis Asharq Al-Awsat og Al-Jazeera.
De to kilder med kodenavnene ‘Sami’ og ‘Caesar’ har i årevis smuglet billeder af ofrene for Assad-regimets torturbødler ud til omverdenen. Dokumentationen er blevet brugt i retssager mod embedsmænd fra regimet, ligesom de titusindvis af billeder udgjorde en vigtig del af bevisførelsen mod Assad-regimet, der i 2019 førte til amerikanske sanktioner.
Bag dæknavnet ‘Sami’ gemmer bygningsingeniøren Osama Othman sig, mens ‘Caesar’ dækker over Fared al Madhan, der var leder for retsmedicinsk dokumentation ved militærpolitiet i Damaskus.
Omkring 2011 besluttede al Madhan sig for dokumentere den tortur, Assad-regimet udsatte sine undersåtter for, og hvordan myndighederne efterfølgende forfalskede dødsårsagerne for de myrdede. Han rekrutterede snart sin trofaste ven igennem mere et årti, fortæller Othman i et interview med nyhedsbureauet Anadolu.
I podcasten Højtryk havde vi i begyndelsen af januar fokus på tortur-regimet i Syrien og på, hvordan man kan hjælpe de mange ofre. Gæsten er overlæge Jens Modvig fra Dignity, Dansk Center mod Tortur: Torturens mestre – og deres ofre
-
11:42
Colombias præsident beder sine ministre om at gå af
Efter en dramatisk måned med genopblusset konflikt, trusler om handelskrig med USA og senest anklager om sexisme har Colombias præsident, Gustavo Petro, nu bedt sine ministre og flere højtstående embedsmænd om at trække sig. Det skriver den venstreorienterede præsident, der tiltrådte i 2022, selv på det sociale medie X.
“Jeg har bedt ministre og departementschefer træde tilbage. Der vil ske nogle ændringer i kabinettet for at opnå større overensstemmelse med det projekt, som folket har givet mandat til,” skriver han.
Søndag trådte miljøminister Susana Muhamad ud af regeringen i protest over, at præsidenten har bedt politikeren Armando Benedetti om at blive minister. Muhamad mener, at Benedetti bliver anklaget for vold mod kvinder og korruption. Benedetti selv siger dog, at der tale om en misforståelse, fordi sagerne er blevet omtalt fejlagtigt.
Siden midten af januar har en voldelig konflikt mellem regeringstropperne og bevæbnede grupper som ELN og FARC drevet flere tusinde colombianere på flugt fra landets nordlige regioner. Petro gik ellers til valg på løfte om “total fred” i Colombia, der skulle opnås gennem forhandlinger med netop flere af de samme bevæbnede grupper.
I slutningen af januar måtte præsidenten igen æde sine ord, da han først afviste at modtage to fly med afviste colombianske migranter fra USA. De blev fløjet til Sydamerika i militærfly, og derfor blev de ifølge Petro uretfærdigt behandlet som kriminelle. Det fik dog Donald Trump til at rasle med told-sablen mod Colombia, inden Petro hurtigt ændrede mening og modtog migranterne.
1 måned siden
-
13:42
Udenrigsminister Marco Rubio dropper G20-møde
G20 er det internationale forum for verdens største økonomier – herunder 19 lande og EU, der årligt mødes for at drøfte globale økonomiske udfordringer. Årets topmøde, der er planlagt til november i Johannesburg, ser dog ud til at blive uden USA´s udenrigsminister Marco Rubio.
På platformen X begrunder han sit afbud med, at “Sydafrika gør mange forfærdelige ting,” herunder ekspropriering af privat ejendom.
Rubio kritiserer desuden, at landet bruger G20 til at fremme værdier som “solidaritet, lighed og bæredygtighed,” hvilket han tolker som en dagsorden præget af DEI (diversitet, lighed og inklusion) og til at tale klimaforandringer.Trumps administration har flere gange udtrykt modstand mod Sydafrikas jordreformlov, som erstatter en apartheid-æra lov fra 1975 og har til formål at fremskynde omfordelingen af landbrugsjord i et land, hvor den hvide minoritet (7,3 procent) fortsat ejer 72 procent af landbrugsjorden.
-
11:59
Trump vil sanktionere ICC for at ramme USA og Israel
Donald Trump vil indføre sanktioner mod Den Internationale Straffedomstol (ICC) for at “ville ramme USA og dets allierede – såsom Israel”.
ICC blev i november mødt med kritik fra USA og Israel efter sin beslutning om at udstede arrestordre på Israels premierminister Benjamin Netanyahu, tidligere forsvarsminister Yoav Gallant og en højtstående Hamas-leder. Domstolen har anklaget Netanyahu og Gallant for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med konflikten med Hamas i Gaza.
Af dekretet fremgår det, at Trump mener, at ICCs undersøgelser “skaber en farlig præcedens, som direkte bringer nuværende og tidligere amerikansk personale i fare” for chikane og mulig anholdelse. Det skriver The New York Times.
Sanktionerne, som vil være i form af både finansielle og visa-restriktioner, målrettes personer og deres familier, som hjælper ICC i deres efterforskning, skriver Reuters.
ICC blev etableret i 1998 og er den første permanente, internationale domstol, der efterforsker og dømmer enkeltpersoner anklaget for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.
1 måned siden
-
15:15
Demonstranter brænder landsfaders hus i vrede over hans datter
I Bangladesh har vrede demonstranter sat ild på et historisk hus, hvor landsfaderen Sheikh Mujibur Rahman boede, indtil han i 1975 blev snigmyrdet på samme adresse. Det var også hans datters, den nu afsatte præsident Sheikh Hasinas, barndomshjem, og det er den kendsgerning, som har fået tusindvis af demonstranter til at sætte ild på huset, skriver Reuters.
Sidste år gik Hasina af og flygtede til Indien efter måneder med demonstrationer mod hendes autoritære styre. I en online tale onsdag opfordrede hun sine tilhængere til at kæmpe imod den midlertidige regering under ledelse af økonomen og fredsprisvinderen, Muhammad Yunus.
I forbindelse med talen mødte tusindvis af bangladeshere op ved Hasinas barndomshjem i Dhaka til en demonstration, der blev kaldt ‘Bulldozer Processionen’. Nogle af de fremmødte havde medbragt både kran og gravko for at rive huset ned.
Torsdag er stort set hele facaden på Dhanmondi 32, der siden 1994 har været museum, jævnet med jorden, ligesom det meste af inventaret er brændt eller ødelagt.
-
13:22
Vicepræsident tiltalt for at ville myrde præsident
Onsdag blev Filippinernes vicepræsident Sara Duterte tiltalt i en rigsretssag. Anklagerne lyder på grov og vidtrækkende korruption, manglende fordømmelse af Kinas aggressioner mod filippinske skibe i det Sydkinesiske Hav og ikke mindst planer om at myrde præsidenten, Ferdinand Marcos Jr. Vicepræsidentens støtter kalder sagen “et tydeligt udtryk for politisk forfølgelse”, skriver The Guardian.
De mest alvorlige anklager mod vicepræsidenten drejer sig om nogle udtalelser, hun kom med den 23. november sidste år. Her sagde hun på et pressemøde online, at hun havde hyret en lejemorder til at dræbe Marcos Jr., hans kone samt hans fætter Martin Romualdez, der er formand for Repræsentanternes Hus, i det tilfælde, hun selv skulle blive myrdet.
Den forestående rigsretssag er den foreløbige kulmination på et år med kold luft mellem de to mest magtfulde personer i det sydøstasiatiske demokrati. I slutningen af 2023 gik Sara Duterte af som undervisningsminister, og derefter begyndte hun højlydt at kritisere Marcos Jr. og Romualdez for korruption, dårlig ledelse og forsøg på at true hende til tavshed. I Filippinerne er titlen som vicepræsident hovedsageligt ceremoniel og uden egentlig magt, og derfor var Duterte også undervisningsminister, indtil hun gik af efter anklager om korruption.
Duterte og Marcos Jr. stillede ellers sammen op til valget i 2022. Det blev af mange set som både et snedigt og symbolsk parløb. Marcos Jr. er nemlig søn af Filippinernes tidligere diktator, Ferdinand Marcos Sr., mens Sara Duterte af datter af Rodrigo Duterte, der var præsident fra 2016 til 2022. I stedet for en magtkamp mellem to populære kandidater og to dynastier i filippinsk politik slog de sig sammen i en succesfuld alliance, der nu ser ud til at synge på sidste vers.
-
10:58
Motorsavs-præsident skærer sit land ud af WHO
Den argentinske præsident Javier Milei har annonceret, at Argentina trækker sig ud af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), skriver britiske The Guardian.
Milei, der er kendt for sin radikale libertære tilgang, har gjort motorsaven til sit politiske symbol på de massive nedskæringer, han gennemfører i den offentlige sektor.
Lyt også til podcasten Højtryk om Javier Milies Argentina, hvor gæsten er Latinamerikaeksperten Carlos Salas Lind fra CBS.
Han begrunder beslutningen om at forlade WHO med organisationens håndtering af COVID-19-pandemien, som han kalder et globalt kontrolprojekt. Særligt har han rettet skarp kritik mod WHO’s anbefalinger om nedlukninger og restriktioner, som han betegner som en “hulemandskarantæne, der udgjorde en af historiens mest bizarre forbrydelser mod menneskeheden.”
Med beslutningen går Argentina i fodsporene af USA, da Donald Trump også har meddelt, at han vil trække USA ud af WHO. Milei betragter Trump som en ideologisk allieret og har gentagne gange udtrykt sin beundring for den amerikanske præsident.
1 måned siden
-
11:17
Donald Trump truer Sydafrika med at stoppe bistand
En ny lov om ekspropriation har skabt stor debat i Sydafrika. Loven har været flere år undervejs og blev underskrevet af præsidenten i januar. Med loven kan staten ekspropriere jord, hvis det er i ’offentlighedens interesse’ og mod en ’fair kompensation’.
Ikke mindst blandt den hvide del af befolkningen møder den nye lov modstand, og partiet Democratic Alliance, som traditionelt har været et parti af og for den mere liberale del af den hvide befolkning, truer med at trække regeringen i retten over loven, skriver AllAfrica.
Nu siger USA’s præsident, Donald Trump, at USA muligvis vil stoppe al bistand til Sydafrika, hvis ikke loven ændres eller afskaffes. Ifølge Trump gør loven det muligt at konfiskere jord på uretfærdig vis og behandler visse grupper i samfundet ’meget dårligt’, som han udtrykker det.
I sin første præsidentperiode var Trump også efter Sydafrika, som han dengang blandt andet beskyldte for at konfiskere jord og begå massedrab på farmere.
Trumps allierede, rigmanden Elon Musk, er født og delvist opvokset i Sydafrika og har også udtalt sig kritisk om den nye sydafrikanske lov.
Den amerikanske regering har allerede stoppet al udviklingsbistand via det statslige USAID og Elon Musk har meddelt, at han mener at USAID bør lukkes helt og at præsidenten angiveligt er enig.
Læs også: Elon Musk: “Trump vil lukke USAID”
