1 år siden
-
13:38
Indonesiens første øko-ost er klar – med lidt dansk hjælp
Nu kan indoneserne købe økologisk ost, som er produceret i deres eget land, og det skyldes ikke mindst et samarbejde med danske myndigheder og mælkeproducenten Arla.
Samarbejdet er et såkaldt strategisk sektorsamarbejde, som går ud på, at forskellige typer af aktører inden for et specifikt område, går sammen om rådgivning af partnere i udlandet.
I dette tilfælde er det Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelse, der med støtte fra Danida og Arla har hjulpet de indonesiske myndigheder i arbejdet med at skabe rammerne for en produktion af økologisk mælk.
Samarbejdet begyndte i 2019 og i denne uge blev osten præsenteret, fortæller Fødevarestyrelsen på LinkedIn.
1 år siden
-
15:25
Bekymrende udvikling i afghanske kvinders selvmordsrate
Siden Taliban tog kontrol over Afghanistan i sommeren 2021, har der været en stigning i antallet af kvinder, der tager deres eget liv eller forsøger at gøre det. Det viser data indsamlet fra offentlige hospitaler og mentale sundhedsklinikker i en tredjedel af Afghanistans provinser, skriver The Guardian.
Dataen tyder på, at Afghanistan er blevet et af meget få lande i verden, hvor flere kvinder end mænd dør af selvmord. På et globalt plan dør mere end dobbelt så mange mænd ved selvmord sammenlignet med kvinder, viser data fra Verdenssundhedsorganisationen WHO.
Menneskerettighedsaktivister og embedsmænd fra FN har slået alarm om den kraftige stigning i antallet af kvinder, der forsøger at tage deres eget liv. De siger klart og tydeligt, at den bekymrende udvikling er relateret til Talibans restriktioner inden for store dele af kvinders liv – fra forbud mod de fleste former for arbejde til at opholde sig i badehuse og andre offentlige rum.
“Afghanistan står midt i en mental sundhedskrise fremkaldt af en kvinderettighedskrise,” siger Alison Davidian, landsrepræsentanten for UN Women, til The Guardian. “Vi er vidner til et øjeblik, hvor et stigende antal kvinder og piger ser døden som at foretrække frem for at leve under de nuværende omstændigheder.”
Taliban-myndighederne har ikke offentliggjort data om selvmord og har forhindret sundhedspersonale i at dele opdaterede statistikker i flere provinser. Sundhedsarbejdere har i stedet selv valgt at dele tal for året fra august 2021 til august 2022 for at fremhæve en krise i folkesundheden.
Tallene er delvise, men giver et øjebliksbillede på tværs af Afghanistans brede demografiske og geografiske rækkevidde. De dækker provinser, der på forskellig vis er domineret af alle Afghanistans store etniske grupper, provinser lige fra sydlige ørkener til nordlige bjerge, og stort set landdistrikter og andre omkring større byer.
-
14:51
Nye demonstrationer i Syrien
12 år efter begyndelsen på oprøret i Syrien er der endnu engang offentlige demonstrationer mod præsident Bashar al-Assad, rapporterer The Guardian. Hvad der startede som demonstrationer mod stigende inflation og økonomisk usikkerhed, har udviklet sig til krav om, at Assad og hans regering skal træde tilbage.
Demonstrationerne, der har varet i mere end en uge, finder primært sted i As-Suwayda i det sydlige Syrien blandt den etniske minoritet druserne, der ellers hovedsageligt stod uden for de oprindelige demonstrationer for 12 år siden.
Protesterne blev sandsynligvis udløst af præsident Assads beslutning om at skære i støtten til benzin og brændstof, hvilket kun vil forværre de enorme økonomiske problemer, størstedelen af landets befolkning befinder sig i.
”Folk er nået til et punkt, hvor de ikke længere kan holde til situationen. Alt smuldrer,” siger Rayan Maarouf, chefredaktør på mediet Suwayda24, til nyhedsbureauet AP.
Den syriske regering har indtil videre forholdt sig afventende og ikke kommenteret stort på demonstrationerne.
-
14:34
FN trækker 13.000 fredstropper ud af Mali
Malis militærjunta vil ikke længere acceptere FN’s fredsbevarende mission i landet og derfor er FN i gang med at trække samtlige tropper ud af landet som afslutning på den 10 år lange mission.
Præcis hvor omstændig en proces tilbagetrækningen er, kunne FN’s særlige udsending for Mali, El-Ghassim Wane, løfte sløret for til et møde i FN’s Sikkerhedsråd mandag. I alt skal 12 lejre med næsten 13.000 fredsbevarende soldater ryddes. Inden nytår skal alle tropper og mange tusind ton materiel være ude af landet, ligesom næsten 1.800 civilt ansatte skal afskediges.
Den første del af tilbagetrækningen i Malis yderområder er allerede blevet gennemført, fremskyndet af kamphandlinger og angreb af terroristgrupper. Anden halvdel af tilbagetrækningen bliver ifølge El-Ghassim Wane endnu mere kompliceret, fordi tropperne skal igennem fjendtlige områder.
Malis regering samarbejder med FN, men har afvist at forlænge fristen for den komplicerede tilbagetrækning, skriver AP.
Ifølge Forsvaret deltager Danmark aktuelt med et mindre antal stabsofficerer i missionen, men har tidligere bidraget med både transportfly, specialstyrker og substantiel økonomisk støtte.
1 år siden
-
15:42
Protester i Libyen efter ministers usædvanlige møde med Israel
Der har natten til mandag været store protester i Libyen. Billeder fra det nordafrikanske land viser flere demonstranter brænde dæk af i hovedstaden Tripoli. Der bliver også brændt israelske flag af.
Uroen er opstået efter, at Libyens udenrigsminister, Najla al-Mangoush, har holdt et møde med Israels udenrigsminister, Eli Cohen, i Rom sidste uge. Det skriver Al-Jazeera.
Libyen er en trofast støtter af den palæstinensiske kamp. Landet har ingen formelle diplomatiske relationer til Israel, og ifølge en libysk lov fra 1957 er det ulovligt at forhandle med Israel. Og netop derfor er højtstående møder mellem de to lande usædvanlige.
Libyens udenrigsministerium har udtalt, at der ikke har været tale om et formelt møde med den israelske udenrigsminister. Der skal i stedet have været et ikke-officielt og ikke forhåndsarrangeret møde mellem de to ministre i den italienske hovedstad.
Israelernes udlægning er en noget anden. En unavngiven embedsmand fra Israel udtaler mandag, at mødet mellem ministrene var blevet aftalt på forhånd ”på højeste niveau” fra libysk side og varede over en time.
Trods forskellige udmeldinger har Libyens premierminister, Abdul-Hamid Dbeibeh, i dag mandag den 28. august afskediget sin udenrigsminister.
-
15:32
Ekstrem regn i Himalaya skyldes klimaforandringer
Den indiske del af bjergkæden Himalaya har de seneste år været hårdt ramt af skybryd, som har haft fatale konsekvenser for befolkningen og naturen. Flere hundrede mennesker er blevet slået ihjel, og den ekstreme regn har skabt ødelæggelser for milliarder af kroner.
Nu slår forskere fast, at det tiltagende ekstreme vejr skyldes global opvarmning samt et sammenstød mellem vejrsystemer. Her er der tale om et sammenstød mellem monsunregnen og lavtrykket over Himalaya.
Fra 2011 til 2020 er antallet af dage med ekstrem mængder regn i den indiske del af Himalaya, Himachal Pradesh og Uttarakhand, steget fra 74 dage til 118 dage pr årti. Også i andre dele af Himalaya har det ekstreme vejr alvorlige konsekvenser. Det kan du læse mere om i en rejseberetning fra den nepalesiske del af Himalaya.
1 år siden
-
11:53
300.000 migranter har krydset Panama siden 1. januar
Det betyder altså, at der allerede er flere migranter, som har krydset Panama i år end sidste år. Her var antallet af migranter for hele året nemlig 250.000. Det har dermed også fået Panamas regering til at starte en ny kampagne, som skal få færre migranter til at bruge den farlige rute gennem jungleområdet Darién Gap. Det skriver AP.
Ruten gennem junglen er én af de mest populære blandt migranter, og ifølge myndighederne i Panama bliver den brugt mellem 2.500 og 3.000 gange dagligt. Og det har konsekvenser for naturen og befolkningen, som bor i området, mener myndighederne.
De fleste migranter kommer fra Sydamerika, størstedelen Venezuela, og rejser gennem Colombia til Panama og videre mod USA, hvor de håber på en bedre tilværelse. Selvom USA, Panama og Colombia i foråret mødtes for at drøfte, hvordan de kan forhindre menneskesmuglere i at hjælpe migranter igennem den farlige jungle, er situationen kun blevet værre, lyder det fra Panamas øverste embedsmand for migration, Samira Gozaine.
1 år siden
-
13:55
BRIKS optager seks nye lande
De fem BRIKS-nationer – Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika – er blevet enige om næste år at optage seks nye lande. Det drejer sig om Saudi-Arabien, Iran, De Forenede Arabiske Emirater, Etiopien, Argentina og Egypten.
Udvidelsen blev annonceret på den sidste dag af BRIKS-topmødet i Johannesburg af Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, flankeret af den indiske ministerpræsident, Narenda Modi, Kinas præsident, Xi Jinping, og den brasilianske præsident Lula da Silva.
Xi Jinping kaldte det ifølge Al-Jazeera en ”historisk udvidelse”, der ”viser BRIKS-landenes vilje til sammenhold og udvikling”.
Det er især optagelsen af Iran, der har vækker opsigt, fordi landets diplomatiske relationer til Saudi Arabien og de Forenede Arabiske Emirater indtil for nyligt var helt kolde. Kina har dog hjulpet med at bløde relationerne mellem de tre lande op, skriver AP.
De seks nye lande bliver officielt en del af BRIKS fra 1. januar 2024.
-
12:51
Israelske arabere ramt af bølge af mord
En bølge af organiseret kriminalitet har ramt det israelsk-arabiske lokalsamfund. Indtil videre er der rapporteret 160 mord i år, hvilket svarer til en stigning på 40 procent sammenlignet med hele 2022. Senest er en lokalpolitiker fra byen Abu Snan i det nordlige Israel fundet myrdet sammen med sine to nevøer.
Oppositionspolitikere i det israelske parlament beskylder premierminister Benjamin Netanyahu for at overlade problemerne til Israels minister for national sikkerhed, Itamar Ben-Gvir, der kendt for sine anti-arabiske holdninger. Ifølge Ben-Gvir er det arabiske ”militser”, der er skyld i de mange mord.
Den israelske regering har lovet at nedsætte en task-force, der skal håndtere problemerne med den organiserede kriminalitet.
”Det arabiske lokalsamfund er i krise, og premierministeren har travlt med at give tomme løfter,” udtaler tidligere forsvarsminister Benjamin Gantz til BBC.
1 år siden
-
19:29
FN skifter taktik i forsøg på at skabe stabilitet i Libyen
Det er snart tre år siden, de stridende parter i borgerkrigen mellem det østlige og vestlige Libyen underskrev en fredstraktat med henblik på at genskabe stabiliteten i landet. Men det valg, der i december 2021 skulle have erstattet den midlertidige overgangsregering med en legitimt valgt regering, blev udskudt, og siden da er Libyens fredsproces løbet af sporet.
FN har hidtil fokuseret på at få overgangsregeringen til først og fremmest at afholde det udskudte valg som en del af processen med at samle landet igen. Men nu ser det ud til, at FN har skiftet taktik, skriver Al-Jazeera.
Tirsdag i FN’s Sikkerhedsråd fortalte Abdoulaye Bathily, der er FN’s repræsentant i Libyen, at det er nødvendigt med en ny samlingsregering med alle de største aktører i konflikten. Denne nye regering skal så lede landet til et demokratisk valg.
Tim Eaton, der forsker i Libyen ved tænketanken Chatham House, er dog kritisk over for håbet om, at en ny regering også vil lede til valg.
”Forhandlingerne om en ny overgangsregering har en chance for at lykkes, fordi der er en gulerod, der kan få rivalerne til at deltage. Men ligeså snart regeringen er skabt, forsvinder alle incitamenter for at afholde valg. Og Bathily har ingen pisk,” siger Eaton til Reuters.
1 år siden
-
14:40
Hårde kampe fortsætter i Sudans hovedstad
Borgerkrigen i Sudan fortsætter på femte måned, og der er ingen tegn på at krigens to parter, landets militær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF), skruer ned for krigsindsatsen.
Hovedstaden Khartoum har fra begyndelsen været en af krigens kamppladser og det fortsætter. Ifølge mediet Radio Dabanga angreb RSF i weekenden bydelen El Shajara i den vestlige del af hovedstaden, mens militæret foretog luftangreb på RSF-styrker i den sydlige del af byen.
Der har også været angreb og kampe andre steder i byen og i byen Omdurman, der ligger på den modsatte side af Nilen. Kampene og angrebene har kostet mindst 11 civile, herunder tre børn, livet, skriver mediet. Lokale betegner det som de hårdeste kampe til dato i borgerkrigen.
Khartoum og Omdurman har ellers i løbet af Sudans omtumlede historie været forskånet for kamphandlinger og militære angreb. Men siden kampene mellem militæret og RSF brød ud 15. april har begge parter benyttet deres tungeste våben – artilleri, pansrede køretøjer og fly – i flere af storbyernes tætbebyggede områder.
-
13:57
Ny omgang med dansk freds- og stabiliseringsprogram for Afrikas Horn
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har under sit besøg i Kenya lanceret en ny fase af freds- og stabiliseringsprogrammet på Afrikas Horn på knap 300 millioner kroner over de næste tre år.
Støtten skal blandt andet gå til at styrke den maritime sikkerhed, bekæmpe organiseret kriminalitet og hjælpe med at komme irregulær migration til livs, skriver Udenrigsministeriet.
Freds- og stabiliseringsprogrammet for Afrikas Horn blev første gang lanceret i 2011. Den nye, fjerde fase er planlagt for perioden 2023-2026 og bygger videre på erfaringer og resultater fra tidligere. Programmet har engagementer i regionen på tværs af Somalia, Etiopien og Kenya for i alt 284,6 millioner kroner.
Freds- og stabiliseringsprogrammet skal være med til at adressere usikkerhed og stabilitet på Afrikas Horn og bidrage til politisk stabilitet, bekæmpelse af voldelig ekstremisme og grænseoverskridende samt organiseret kriminalitet til lands og til vands, lyder det fra ministeriet.
Programmet har også tværgående fokus på ligestilling, kvinder, fred og sikkerhed, og som noget nyt vil den nye fase blandt andet adressere klimaforandringer som kilde til konflikt.
-
13:52
Jordskredssejr i Guatemala i fare på grund af anklager
Ifølge foreløbige resultater har den 64-årige tidligere diplomat Bernardo Arevalos vundet valget i Guatemala med 58 procent af stemmerne foran den tidligere førstedame, Sandra Torres, der opstillede for tredje gang.
Arevalos tilhængere fejrede hans sejr på gaderne i hovedstaden Guatemala City søndag aften som et opgør med den politiske elite, som Arevalos har ført kampagne mod.
Dog er opmærksomheden omgående vendt mod en sag, der er rejst af landets rigsadvokat, som undersøger de underskrifter, som Arevalos parti, Seed Movement, har indsamlet op til valget. I den forbindelse er hans parti blevet midlertidigt suspenderet, mens Sandra Torres endnu ikke har udtalt sig om valgets resultat.
“Vi tror på, at styrken i denne sejr vil gøre det klart, at der ikke er rum til forsøgene på at afspore valgprocessen. Det guatemalanske folk har talt kraftigt,” siger Arevalo ifølge nyhedsbureauet AP.
Bernardo Arevalo vil erstatte den upopulære højreorienterede præsident Alejandro Giammattei, som ifølge landets forfatning ikke måtte genopstille ved valget. Den afgående præsident har lykønsket Arevalo på det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter.
Guatemala rangerer 150 ud af 180 i Transparency Internationals korruptionsindeks for 2022, på niveau med Afghanistan og Den Centralafrikanske Republik.
1 år siden
-
15:11
Anklager om narko-penge kan skade Colombias præsident
Colombias venstreorienterede præsident, Gustavo Petro, er blevet fedtet ind i en skandale om penge fra narkohandlere, der måske har været med til at finansiere hans præsidentkampagne sidste år.
Det er præsidentens søn, Nicolás Petro, der angiveligt skal have modtaget penge fra narkohandlere, som skulle gå til faderens kampagne og sikre forskellige militante grupper en mulighed for at forhandle med regeringen efter Petros’ valgsejr. I stedet har sønnen dog brugt de fleste af pengene selv, men det kan ikke afvises, at nogle af pengene er gået til kampagnen.
Selvom Gustavo Petro ikke er direkte impliceret i sagen og selv har støttet undersøgelsen af sin søn, kan skandalen skade præsidentens ambitiøse planer for de sociale reformer, som Globalnyt skrev om tidligere på ugen.
”Petros regering kommer til at bruge resten af sin tid ved magten på at forsvare sig mod anklager om at have modtaget penge fra narkohandlere,” siger Sergio Guzmán, analytiker ved Colombia Risk Analysis, til The Guardian.
-
14:38
Danmark og Kina indgår nyt og indskrænket arbejdsprogram
Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) mødtes fredag med den kinesiske udenrigsminister Wang Yi i Beijing. Her blev et nyt dansk-kinesisk arbejdsprogram lanceret med et indsnævret fokus på klima, energi, miljø, bæredygtig produktion af fødevarer, sundhed og grøn søfart, oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Det nye arbejdsprogram er en opdatering af det arbejdsprogram, Danmark og Kina indgik i 2017, og som udløb i 2020.
Det tidligere arbejdsprogram omfattede også samarbejde om forsvar, retssikkerhed, politi og menneskerettigheder. De emner er gledet ud, bekræfter Udenrigsministeriet over for Globalnyt. Vi har også prøvet at få en begrundelse fra udenrigsministeren, om hvorfor man i det nye arbejdsprogram har neddroslet de emner, man samarbejder om, betydeligt. Men det har Lars Løkke Rasmussen ikke tid til på grund af en travl kalender på sin Kina-tur, oplyser ministeriet
Indtil da må vi nøjes med udenrigsministerens svar i selvsamme pressemeddelelse:
”Det nye arbejdsprogram er godt nyt for både klimaet og for dansk eksport. Arbejdsprogrammet er en opfølgning på den partnerskabsaftale, vi indgik med Kina i 2008, og som set i bagspejlet var for bredt. Nu fokuserer vi samarbejdet om det, vi har en fælles interesse om: klima, energi, miljø og sundhed. Danske virksomheder er førende inden for de grønne og bæredygtige løsninger, som lige nu bliver efterspurgt i Kina, og som kan bringe det kinesiske CO2-udslip ned.”
Arbejdsprogrammerne er en opfølgning på den strategiske partnerskabsaftale, Danmark indgik en i 2008.
-
13:22
Mindst 2400 dræbt i kampe i Haiti
I Haiti er flere end 2.400 personer blevet dræbt i interne kampe siden den 1. januar i år. Sådan lyder FNs seneste opdatering på situationen i Haiti. Ifølge FNs talsperson i Geneve, Ravina Shamdasani, dækker tallet også over 350 personer, der er blevet lynchet af lokale grupperinger, og 902 personer er blevet såret under kampene. Det skriver France24.
Kriserne hober sig op i den fattige østat, hvor bander og bevæbnede grupperinger styrer store dele hovedstaden Port-Au-Prince. Kidnapninger, voldtægter og drab er blevet en del af hverdagen, og flere lokale er derfor blevet tvunget på flugt fra deres hjem. FN og regeringen i Haiti har i flere måneder forsøgt at råbe verdenssamfundet op, men indtil for nylig uden megen held.
Nu har Kenya dog tilbudt, at de er åbne for at hjælpe den plagede østat og lede en FN-styrke til Haiti, mens først vil kenyanerne sende en mission til østaten for at undersøge forholdene. Kenyanernes udmelding har fået både USA og Ecuador til at melde sig i koret af udenlandske regeringer, som er positive over for at hjælpe Haiti.
-
11:28
Fortsat optøning mellem rivaler: Iran på besøg i Saudi-Arabien
Irans udenrigsminister har besøgt Saudi-Arabien for første gang, siden de to lande brød de diplomatiske bånd i 2016. Et møde som de to ærkerivaler begge betegner som succesfuldt.
Mødet markerer en fortsat optøning i forholdet mellem de to regionale stormagter, der i mange år har ligget i indirekte krig med hinanden, i såkaldte stedfortræderkrig i lande som Yemen og Syrien, hvor de har støttet hver sin side af konflikten.
I marts kom det frem, at de to lande ville genetablere deres respektive ambassader i Teheran og Riyadh, efter at Kina havde fungeret som mægler mellem dem. Et skridt, som seniorforsker ved DIIS Helle Malmvig dengang kaldte “et kæmpestort skridt” i forholdet mellem landene.
Den iranske udenrigsminister, Amir-Abdollahian, beskrev ifølge The Guardian torsdagens møde i det saudiarabiske udenrigsministerium som “en optakt til mødet mellem de to landes ledere”. Der er dog endnu intet nyt om, hvornår Irans præsident Ebrahim Raisi, i så fald vil besøge Saudi-Arabien på invitation fra landets konge, Salman bin Abdulaziz Al Sauds.
“Vi er sikre på, at disse møder og samarbejde vil hjælpe på sammenholdet i den islamiske verden,” sagde han.
Læs også: Hvad betyder ny aftale mellem Iran og Saudi-Arabien for verdens største humanitære katastrofe?
1 år siden
-
13:28
Kenya undersøger britisk militærenhed for misgerninger
Det kenyanske parlaments forsvarskomite har igangsat en stor undersøgelse af den britiske militærenhed BATUK, der er permanent udstationeret i det nordlige Kenya. Enheden, der består af omtrent 200 soldater, står blandt andet for at træne kenyanske soldater til at deltage i kampen mod islamiske ekstremister i nabolandet Somalia.
Lokale beboere har dog i mange år klaget over, at enhedens militærøvelser er ødelæggende for omgivelserne, og de britiske soldater anklages for at opføre sig voldeligt og endda begå mord. Det er især drabet på den 20-årige Agnes Wanjiru, som en britisk soldat angiveligt skulle have tilstået, der har vakt vrede i befolkningen.
”Hvis det passer, at BATUK har begået uretfærdigheder, så vil vi ikke have nogen form for neokolonialisme,” siger Nelson Koech, der er formand for forsvarskomiteen, ifølge The Guardian.
Det er første gang, den britiske hærs opførsel bliver undersøgt i Kenya. Forsvarskomiteen opfordrer alle kenyanere til at dele deres negative oplevelser med hæren, som så vil blive undersøgt til bunds. Den britiske regering har lovet at arbejde tæt sammen med Kenya om undersøgelsen.
-
11:44
Peru tillader voldtægtsoffer abort efter pres fra FN
En 11-årig pige fra Peru har i weekenden fået lov til at få foretaget en abort. Det sker efter, at et lokalt hospital ellers tidligere på måneden nægtede at udføre aborten, da den 11-årige opsøgte det. Ifølge politiet har hun været udsat for voldtægt af sin stedfar i flere år. Det skriver Reuters.
Afvisningen fra det lokale hospital mødte stor kritik blandt andet fra menneskerettighedsgrupper, som mener, det viser en manglende hjælp til ofre for seksuelle overgreb. Også FN gik ind i sagen og opfordrede den peruvianske regering til at hjælpe den 11-årige og tilbyde hende en abort.
Ifølge den lokale, feministiske NGO, PROMSEX, er den 11-årig i bedring efter aborten, mens myndighederne fortsat leder efter stedfaren. Den nuværende lovgivning i Peru tillader kun abort, hvis morens liv er i fare.
Peru er også et af de få lande i Latinamerika, som ikke tillader ægteskab mellem par af samme køn. Men for få uger siden besluttede den peruvianske domstol at lovliggøre juridisk partnerskab mellem to personer af samme køn, hvilket markerer en sejr for LGTBQ-samfundet i landet. Det skriver NBC NEWS.
-
11:00
Nicaraguas regering beslaglægger centralt universitet
Nicaraguas regering har konfiskeret det prestigefyldte, jesuitterstyrede universitet, University of Central America, med den begrundelse, at det var et “center for terrorisme”, sagde universitetet onsdag ifølge AP.
Beslaglæggelsen er det seneste i rækken af handlinger fra de nicaraguanske myndigheder mod oppositionsfigurer og den katolske kirke, som jesuiterordenen hører under. Ifølge Human Rights Watch har regeringen med præsident Daniel Ortega i spidsen lukket mere end 2000 ngo’er bare i 2022.
University of Central America i Nicaragua var et knudepunkt for protesterne i 2018-22 mod Daniel Ortega, hvis anden præsidentperiode har varet siden 2007. Hans første præsidentperiode løb fra 1985-90.
Universitetets ledelse kalder terroranklagen ubegrundet og beslaglæggelsen et slag for den akademiske verden i Nicaragua. Ifølge jesuiterordenen modtog man tirsdag en retskendelse, om at regeringen beslaglægger alle universitetets ejendomme, bygninger og bankkonti.
Regeringen har ikke bekræftet konfiskationen eller kommenterede jesuitternes udtalelse.
1 år siden
-
13:21
Miljøkatastrofe afværget ud for Yemen
Olietankskietb FSO Safer, som siden 2015 har ligget ud for Yemens kyst med mere end én million tønder råolie i lasten uden at blive vedligeholdt, er i løbet af sommeren blevet tømt. Det betyder, at risikoen for en omfattende olieforureningskatastrofe i Det Røde Hav nu er væk.
Tankskibet, der blev bygget i 1976, har fungeret som et flydende olielager ud for havnebyen Hudaydah i Yemen. Men siden borgerkrigen brød ud for otte år siden, har skibet ligger urørt hen.
I flere år har det internationale samfund med FN i spidsen forsøgt at finde ud af, hvordan man skulle få tømt skibet. Efter to år med fundraising, herunder en crowdfunding-kampagne, blev der samlet penge ind til operationen, der menes at komme til at koste 140 millioner dollars – godt 955 millioner kroner.
Arbejdet begyndte i maj, hvor et bjærgningsselskab gjorde klar til, at en anden olietanker kunne lægge til ved siden af FSO Safer. En risiko har været, at det aldrende skib pludselig skulle få en læk og begynde at synke.
Størstedelen af olien er blevet pumpet over i et andet tankskib, og planen er at FSO Safer skal skrottes, når de sidste rester af olie er blevet fjernet fra det, skriver FNs nyhedstjeneste.
1 år siden
-
16:41
Ny millionpulje til beskyttelse af grundlæggende rettigheder
Globalt Fokus og Nyt Europa lancerer i dag en ny pulje, FRi Puljen, som skal støtte og fremme civilsamfundets arbejde for at beskytte og promovere grundlæggende rettigheder og EU’s værdier i Danmark.
“Udfordringen er, at civilsamfundsorganisationer ofte mangler midler til at iværksætte nye projekter, analyser og indsatser, der kan bidrage til at bringe den ekstremt vigtige rettighedsdagsorden videre. Her falder de midler fra FRi Puljen på et meget tørt sted,” siger Christoffer Badse, forperson for Fundamental Rights Initiatives (FRi) bevillingsudvalg.
I en pressemeddelelse skriver Globalt Fokus og Nyt Europa, at man gerne vil ramme ud over de mere traditionelle civilsamfundsorganisationer såsom græsrodsbevægelser, sociale bevægelser og mere uformelle civilsamfundsgrupper.
Puljen kan søges bredt til aktiviteter, der arbejder med grundlæggende rettigheder indenfor interessevaretagelse, folkelig oplysning og kampagner samt styrkelse af kapacitet.
Puljen vil i 2023 uddele fem millioner kroner og er åben foransøgninger fra i dag og frem til 15. oktober. FRi modtog i 2024 24 millioner kroner fra EU, som skal bruges over tre år.
-
16:40
Kina dropper arbejdsløshedstal for unge efter bekymrende stigning
Tirsdag annoncerede den kinesiske regering, at den ikke længere vil offentliggøre arbejdsløshedstal for specifikke aldersgrupper. Det sker samtidig med, at arbejdsløsheden blandt unge i byerne mellem 16 og 24 år er eksploderet.
Ifølge den seneste rapport var ungdomsarbejdsløsheden på rekordhøje 21,3 procent i juni, og flere økonomer forventede, at tallet ville stige yderligere i juli. Men nu vil tallet altså ikke længere blive offentliggjort.
The New York Times skriver, at det særligt er den unge generation, der er blevet hårdt ramt af de seneste års anti-corona-politik og den deraf følgende økonomiske usikkerhed, som har fået mange virksomheder til at holde igen med nyansættelserne. Især veluddannede unge har svært ved at finde job.
Kina offentliggjorde tirsdag en række andre nøgletal, der alle var skuffende. Ifølge The Guardian vil det blive svært for landet at sit mål om en årlig økonomisk vækst på 5 procent.
1 år siden
-
14:57
Banebrydende dansk forskning skaber international debat
Golfstrømmen transporterer varmere vand mod nord (røde pile) og sørger for det milde klima, vi kender i Danmark. I det nordlige Atlanterhav (området i den orange cirkel) cirkulerer strømmen tilbage langs Grønland og Nordamerika (blå pile), hvor temperaturen sænkes og saltindholdet øges, hvilket skaber drivkraften for selve cirkulationens funktion.
Foto: Robert Simmon, NASA/Robert A. Rohde/Miraceti, WikimediaGolfstrømmen transporterer varmere vand mod nord (røde pile) og sørger for det milde klima, vi kender i Danmark. I det nordlige Atlanterhav (området i den orange cirkel) cirkulerer strømmen tilbage langs Grønland og Nordamerika (blå pile), hvor temperaturen sænkes og saltindholdet øges, hvilket skaber drivkraften for selve cirkulationens funktion.
Illustration: Robert Simmon, NASA/Robert A. Rohde/Miraceti, WikimediaDanske forskere har med en ny undersøgelse af den termohaline cirkulation, i daglig tale Golfstrømmen, skabt røre i debatten om det globale klimas fremtid. Undersøgelsen peger på, at den temperaturangivende havstrøm, AMOC – Atlantic Meridional Overturning Circulation, fortsat er i fare for kollaps. Det kan betyde, at globale temperaturer ændres så drastisk, at vi vil kunne se en effekt så tidligt som i 2025 og så sent som i 2095.
Efter de seneste hedebølger i Nordatlanten kan et budskab om fremtidigt køligere vejr føles som en lettelse for mange, men et kollaps af AMOC vil få globale konsekvenser, hvor nordlige egne som f.eks. Skandinavien vil få et klima som Canadas, mens tropiske egnes nuværende problemer med bl.a. hedebølger og skovbrande vil forværres i både intensitet og hyppighed.
Studiet, som er foretaget af forskerne Peter Ditlevsen og Susanne Ditlevsen fra henholdsvis Niels Bohr Instituttet og Institut for Matematiske fag ved Københavns Universitet, står i kontrast til tidligere opfattelser af, hvor langt væk et muligt kollaps befinder sig. FN’s klimapanel, IPCC, har hidtil udgivet vurderinger, der ikke er i stand til at sætte årstal på kollapset, men med brug af ny teknologi, hævder Ditlevsen og Ditlevsen at kunne gøre netop dette.
Ledende, internationale forskere bestrider dog den danske undersøgelses validitet, og hævder, at der endnu ikke foreligger nok data til at forstå AMOC fuldt ud, skriver BBC.
”Forudsigelserne om AMOC’s kollaps så tidligt som 2025 og så sent som 2095 skal tages med et stort gran salt,” udtaler professor Jon Robson fra National Centre for Atmospheric Science ved Reading Universitet, men fastslår dog, at undersøgelsen bekræfter problemets alvor, som bør blive taget seriøst.
-
11:40
Højrepopulist vinder argentinsk primærvalg
Søndag blev der afholdt primærvalg i Argentina, hvor de forskellige partier skulle vælge præsidentkandidater til parlamentsvalget i oktober. Da det er obligatorisk at stemme til primærvalget, er det som regel en god indikator for, hvordan det faktiske valg kommer til at forløbe til efteråret.
Den helt store stemmesluger blev højre-populisten Javier Milei, der ifølge uofficielle tal står til at få 30,5 procent af stemmerne, hvilket er en langt større andel end forventet, skriver Al Jazeera. Milei har lovet at skabe radikale forandringer i Argentina, blandt andet ved at overgå til den amerikanske dollar for at bekæmpe inflationen. Desuden er han klimabenægter og erklæret beundrer af Donald Trump.
”I dag tog vi det første skridt mod genopbygningen af Argentina,” sagde Milei ifølge AP i en tale på valgnatten. ”Vi kan ikke skabe et nyt Argentina med de samme gamle folk.”
Regeringspartiets kandidater står til at få tilsammen 27 procent af stemmerne, mens det største konservative partis kandidater står til 28 procent. Argentinas nuværende præsident, Alberto Fernandez, er blevet utroligt upopulær på grund af landets økonomiske krise, og har derfor valgt ikke at genopstille.
-
10:34
Ung kvindelig miljøaktivist erstatter myrdet præsidentkandidat
Efter den progressive præsidentkandidat i Ecuador, Fernando Villavicencio, blev myrdet ved et politisk arrangement sidste uge, har hans parti nu – en uge inden præsidentvalget – fundet hans afløser.
Det bliver den 36-årige miljøaktivist Andrea González, annoncerede partiet Construye på sociale medier. González har ikke tidligere erfaring med at bestride et offentligt embede, men hun blev udvalgt som vicepræsidentkandidat af Villavicencio.
Villavicencio var tidligere parlamentsmedlem og journalist med lang erfaring med at afsløre korruption, og kampen mod korruption og narkokartellernes indflydelse i den politiske top har også været en af hans største slagnumre under valgkampen.
Valget i Ecuador er 20. august, og optakten har været præget af den stigende vold og kriminalitet i landet. Derudover er også arbejdsløshed og migration to store valgtemaer.
1 år siden
-
15:10
Domstol beordrer Nicaragua til at beskytte oprindelige folk
Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol beordrede tirsdag den nicaraguanske regering til at tage alle nødvendige forholdsregler for at beskytte landets oprindelige folk, der i stigende grad bliver drevet på flugt fra deres territorier i det nordøstlige Nicaragua af kolonister, der vil udnytte landet til kommercielle formål.
”Kolonisterne kommer og slår sig ned i vores territorium med magt,” siger en leder fra Mayangna-folket, der er anonym af frygt for repressalier, ifølge AP. ”Det er alt sammen en del af en del af en strategi, der går ud på at fjerne os fra vores land.”
Allerede i 2020 advarede FN om, at oprindelige folk blev angrebet af bevæbnede grupper og presset væk fra deres land, og ifølge menneskerettighedsdomstolen er de voldelige angreb blevet værre i 2023.
Den nicaraguanske regering, der ledes af præsident Daniel Ortega, er flere gange blevet beskyldt for brud på menneskerettighederne. Ortega har endnu ikke reageret på domstolens ordre.
-
14:34
Museveni raser mod Verdensbanken efter sanktioner
Ugandas præsident, Yoweri Museveni, kritiserer i stærke vendinger Verdensbankens beslutning om at suspendere alle fremtidige lån til Uganda som svar på landets nye anti-LGBTQ+-lov.
Museveni sagde ifølge Al-Jazeera i en erklæring torsdag, at Uganda vil forsøge at reducere låntagningen, og at man ikke vil give efter for presset fra udenlandske institutioner.
”Det er derfor uheldigt, at Verdensbanken og andre aktører våger at prøve at tvinge os til at opgive vores tro, kultur, principper og suverænitet ved at bruge penge. De undervurderer virkelig alle afrikanere,” lød det i erklæringen.
Museveni, som har siddet som præsident siden 1986, påpegede, at hvis Uganda har brug for at låne penge, kan landet gå til andre kilder end Verdensbanken, eller finansiere det via kommende indtægter fra olieproduktion, der forventes at starte i 2025.
Han håber dog, at Verdensbanken vil genoverveje sin beslutning.
Menneskerettighedsorganisationer har bredt fordømt den anti-LGBTQ+-lov, der blev godkendt i maj, og som blandt andet muliggør dødsstraf for enkelte homoseksuelle handlinger, såsom overførsel af HIV gennem homoseksuelt samleje, samt giver op til 20 års fængsel for at “fremme” homoseksualitet.
-
14:06
Modi opfordrer til fred i indisk provins efter mistillidsvotum
Torsdag overlevede den indiske ministerpræsident, Narendra Modi, et mistillidsvotum stillet af oppositionsalliancen INDIA, der krævede handling fra Modi efter flere måneders voldelige uroligheder i den nordøstlige indiske provins Manipur.
Siden starten af maj er en ulmende konflikt mellem provinsens hinduistiske og kristne befolkningsgrupper eskaleret, og mere end 180 mennesker er foreløbigt døde som resultat af konflikten, mens flere tusind mennesker er drevet på flugt.
Det er Modis hindunationalistiske BJP-parti, der er ved magten i Manipur, og derfor har ministerpræsidentens mangel på handling og omtale af urolighederne vakt harme hos hans modstandere. Lederen af oppositionen, Rahul Gandhi, beskyldte onsdag Modis regering for at have ødelagt provinsen og delt den i to, skriver Reuters.
Efter afstemningen talte Modi i det indiske parlament i næsten to timer, hvor han anklagede oppositionen for at ødelægge Indiens ry, mens han samtidig opfordrede til fred I Manipur. ”Jeg forsikrer borgerne i Manipur om, at freden snart vil blive genoprettet. Landet er med jer. Sammen vil vi finde en løsning på de nuværende udfordringer og genoprette freden,” sagde Modi ifølge AP i sin tale.
1 år siden
-
15:43
Al-Khawaja slutter sig til sultestrejke i Bahrain trods helbredsproblemer
Den dansk-bahrainske statsborger og menneskerettighedsforkæmper Abdul-Hadi Al-Khawaja har indledt en sultestrejke i sit fængsel i Bahrain. Det skriver gruppen Free Al-Khawaja i en pressemeddelelse.
“Sultestrejken er en protest mod min fortsatte fængsling. Specifikt er det også i protest mod den medicinske forsømmelse, som Bahrain udsætter mig for,” har Al-Khawaja ifølge pressemeddelelsen sagt om sultestrejken i en telefonsamtale med sin datter.
Al-Khawaja slutter sig dermed til en sultestrejke i det fængsel, han sidder i, Jaw Rehabilitation and Reform Center, hvor mange aktivister og modstandere af Al Khalifah-regimet sidder. De strejker over behandlingen, og ifølge Free Al-Khawaja er Al-Khawaja også gentagne gange blevet nægtet adgang til nødvendig medicinsk behandling.
“Jeg er bekymret for min fars liv. Jeg ved ikke, om han kan overleve endnu en sultestrejke, og det er ufatteligt, at han igen bliver presset til at ty til dette som et middel til at protestere,” siger hans datter, Maryam Al-Khawaja, ifølge AP.
Al Khawaja afsoner en livstidsdom, efter han blev fængslet tilbage i 2011 for at lede protester under det arabiske forår. I 2012 indledte han sin første sultestrejke i protest mod fængslingen, som FN anser som “vilkårlig”.
