2 år siden
-
13:08
Israels kabinet har godkendt etableringen af en nationalgarde
Det israelske kabinet, der består af landets ministre, har godkendt planen om at oprette en nationalgarde, skriver The New York Times.
Forslaget kommer fra den højreorienterede sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir, og ifølge en pressemeddelelse skal Den Nationale Garde håndtere “nødsituationer,” såsom voldelige sammenstød mellem jødiske og arabiske borgere i Israel.
I sidste uge fortalte Ben-Gvir til Army Radio, at styrken vil blive sat til at operere “eksklusivt” i arabiske samfund.
“Politiet beskæftiger sig ikke nok med de her områder, fordi de har for travlt med andre ting,” sagde Ben-Gvir.
Kritikere advarer ifølge Al-Jazeera om, at Ben-Gvir højst sandsynligt vil bruge styrken på omkring 2.000 soldater til at undertrykke regeringskritiske demonstranter og den palæstinensiske og arabiske befolkning. Flere spørger også, om Israel, der i forvejen har en hær, et politi, en militær efterretningstjeneste samt efterretningstjenesterne Shin Bet og Mossad, virkelig har brug for endnu national vagt.
Premierminister Benjamin Netanyahus kontor kunne søndag fortælle, at der er blevet nedsat en komité, som vil diskutere den nye nationalgardes beføjelser, og beslutte, hvorvidt den skal være underlagt det eksisterende politi eller tage imod ordrer direkte fra Ben-Gvir.
-
11:47
Historisk tørke får Tunesien til at lukke ned for vandforsyning
Der kommer ikke længere rindende vand ud af hanerne i Tunesien om natten. Myndighederne har nemlig lukket for vandforsyningen i tidsrummet fra kl. 9 om aftenen til kl. 4 om morgenen. Derudover har myndighederne indført forbud mod at bruge drikkevand til at vande landbrugsmarker eller rengøre offentlige pladser samt bilvask.
Det skyldes en historisk slem tørke, skriver Al Jazeera.
Direktøren for Tunesiens statslige vandleverandør, SONEDE, har nævnt, at årsagen er en udbredt mangel på nedbør i fire år i træk. Han har ligeledes sagt, at de tørre forhold er uden fortilfælde og skyldes klimaforandringer. Brud på de nye regler om anvendelse af vand vil ifølge direktøren blive straffet med en bøde eller fængsel.
De nye regler kan være med til at skabe flere spændinger blandt befolkningen i et land, som allerede kæmper med skyhøj inflation og en svag økonomi, skriver Al Jazeera. Landmændene er bestemt heller ikke begejstrede over udsigterne.
En dårlig høst kan få priserne på mel til at stige endnu mere, end de allerede har gjort som følge af Ruslands invasion af Ukraine.
“Denne sæsons høst af korn vil blive katastrofal – der vil ikke være nogen høst,” siger en talsperson fra den tunesiske sammenslutning af landbrugs- og fiskerierhvervet.
Han advarer samtidigt om, at høsten ikke engang vil være tilstrækkelig til at levere såsæd til kornmarkerne næste sæson.
2 år siden
-
15:59
Bolsonaro vender tilbage til Brasilien efter tre måneder
Brasiliens tidligere højrefløjspræsident Jair Bolsonaro vendte torsdag tilbage til hovedstaden Brasilia, skriver NBC News. Han blev budt velkommen hjem af hundredvis af tilhængere, der klædt i blåt og gult råbte “Gud, familie, frihed” – et slogan fra demonstrationerne, der indvarslede starten på militærdiktaturet i 1964.
Bolsonaro fløj til USA i slutningen af december, efter han i oktober tabte valget til den genopståede eks-præsident, venstrefløjskandidaten Lula da Silva. Han brød dermed traditionen med at overrække det præsidentielle skærf til den næste præsident.
Læs også: Hvad Brasiliens højrefløj egentlig er ude på
En uge efter Lula officielt satte sig bag Brasiliens vigtigste skrivebord den 1. januar 2023, stormede hundredvis af Bolsonaro-tilhængere flere føderale regeringsbygninger i landet, heriblandt højesteretten og parlamentet. I månederne op til nederlaget havde Bolsonaro systematisk forsøgt underminere det brasilianske valgsystems troværdighed, ligesom han i månedsvis nægtede at anerkende valgaftenens resultatet.
Der er igangsat adskillige undersøgelser af Bolsonaros tid som præsident og hans rolle i optøjerne den 8. januar – endnu en lighed med USA’s eks-præsident Donald Trump, som Bolsonaro ofte sammenlignes med.
Politiet var mødt talstærkt op til den forhenværende præsidents hjemkomst, men der er ikke rapporteret sammenstød eller andre lovovertrædelser.
Læs også: Nye politiske vinde blæser i Latinamerika
Selvom Bolsonaro for første gang i 30 år ikke bestrider et folkevalgt embede, nyder han stadig stor opbakning i sin højreorienterede, konservative og kristne tilhængerskare. Det er endnu er uvist, hvordan og til hvad han vil veksle sin popularitet, men den tidligere præsident lover, at han ikke er færdig med politik endnu.
“Jeg er uden mandat, men jeg er ikke gået på pension,” udtalte han mandag til tv-stationen Jovem Pan.
-
13:24
Colombia vil sende narko-flodheste til Indien og Mexico
Colombia planlægger at sende 60 flodheste til Indien og 10 flodheste til Mexico, beretter Al-Jazeera. Det anslås at det vil koste omkring 24 millioner kroner at få sendt flodhestene afsted.
Flodhestene stammer fra narko-baronen Pablo Escobars private zoo, og efter hans død i 1993 slap flodhestene ud i sumpene i Antioquia provinsen. Her har flodhestene levet et nemt liv, uden naturlige fjender, og bestanden er vokset til 150.
Det er dog ikke uproblematisk at have flodhestene på fri fod, og den colombianske regering har sidste år erklæret flodhestene for en giftig invasiv art. Flodhestene kan, alene med deres afføring, ændre vandforholdene nok til at true biodiversiteten i området, og de tre tons tunge dyr er både dybt territorielle og dødelige.
Indfangningen og deportationen af flodhestene er et forsøg på at undgå at dræbe flodhestene, som både har international opmærksomhed og tiltrækker turister til området. Tidligere forsøg på at holde bestanden nede, ved at bedøve og sterilisere hanner, mislykkedes.
-
13:13
Modeindustrien forlanger stop for pelsdyravl i EU
En lang række firmaer beder EU-kommissionen forbyde pelsdyravl, efter 1,7 millioner EU-borgere har skrevet under mod mink og ræve i små bure. 38 europæiske modefirmaer har torsdag afleveret et brev til EU’s kommissærer, hvor de forlanger totalforbud mod pelsdyravl i hele EU-området og importforbud mod pels fra resten af verden, lyder det i en pressemeddelelse.
Efter ni måneders ‘Fur Free Europe’-kampagne lykkedes det i februar for World Animal Protection og 81 andre organisationer i EU at samle 1,7 millioner underskrifter for et forbud mod pelsdyravl, og dermed er EU-kommissionen forpligtet til at tage sagen op. Nu lægger modebranchens tilslutning yderligere pres på EU’s øverste myndighed.
“Millioner af mink, ræve og mårhunde lever i små tremmebure, og bliver rutinemæssigt dræbt for deres pels hvert eneste år i EU,” skriver modefirmaerne blandt andet til Kommissionen.
“Den form for dyrehold er blevet stærkt kritiseret af videnskabsfolk, dyreorganisationer og mange europæiske borgere i årtier, og gennem dialog med ngo’er og information fra videnskaben har vi i modebranchen indset, at det hverken er bæredygtigt eller etisk forsvarligt at bruge dyr på den måde,” skriver de 38 firmaer, der blandt andet tæller Marco Polo, Hugo Boss, Ellos Group samt Skall Studio fra Danmark.
Og modebranchens opbakning til et Europa uden pelsdyropdræt får ros med på vejen fra en af organisationerne bag kampagnen.
“Modefirmaernes henvendelse til Kommissionen viser klart, at modeindustrien står helhjertet bag kravet om et totalt pelsforbud, som vi både håber og tror bliver slutresultatet, når EU får skrevet en ny dyreværnslov – sandsynligvis inden årets udgang,” siger Stephanie Kruuse Klausen, der er wildlife ekspert hos World Animal Protection DK.
-
11:39
Japan gør som USA og holder mikrochips ude af Kina
Japan indfører nye regler for eksporten af 23 slags mikrochips, så producenterne fremover skal søge om tilladelse for hvert land, hvor de vil sælge den højtavancerede og eftertragtede teknologi. Det fortæller minister for økonomi, handel og industri, Yasutoshi Nishimura, ifølge Reuters på et pressemøde fredag.
Markedet for de mikroskopiske computer-chips er på kort tid blevet en storpolitisk slagmark for USA og Kina. I oktober 2022 indførte USA en række restriktioner på eksporten, der i praksis stoppede amerikanske firmaers salg af chips på under 14 nanometer til kinesisk ejede fabrikker. Frygten er angiveligt, at chipsene skal give det kinesiske militær teknologiske fordele. Der er også store pengeinteresser på spil – i 2020 udgjorde det et marked på 440 milliarder euro (eller næsten 3,3 billioner kroner).
Der går en milliard nanometer på én meter, og som hovedregel er mikrochipsene mere avancerede, jo mindre de er. Særligt de såkaldte “avancerede logik-chips”, der fungerer som hjernecellerne i moderne supercomputere, vil amerikanerne gerne holde ud af kinesernes hænder.
Udover USA er de store produktionslande, der også sidder på den kostbare knowhow til fremstillingen af mikrochips, Holland og Japan. Anonyme kilder har tidligere afsløret til Reuters, at de to lande i januar indgik en hemmelig aftale med USA om at begrænse eksporten af mikrochips til Kina, der ikke blev offentliggjort af frygt for at provokere den asiatiske stormagt.
Japan nævner heller ikke det kinesiske marked specifikt i deres nye restriktionspakke.
“Vi lever op til vores ansvar om at bidrage til international fred og stabilitet som en teknologisk nation,” siger den japanske minister Yasutoshi Nishimura om de nye regler.
I oktober 2022 beskyldte kineserne amerikanerne for at bruge ufine metoder til at fastholde deres “sci-tech hegemoni”. Japanernes nye restriktioner får også hårde ord med på vejen fra det kinesiske udenrigsministerium, hvor en talsmand siger, at “det kun vil skade japanerne selv og andre” at “politisere, instrumentalisere og våbengøre økonomiske og teknologiske spørgsmål.”
2 år siden
-
14:24
Saudi Arabien rykker tættere på Kina
Saudi Arabien blev onsdag dialog-medlem af den kinesisk dominerede Shanghai Cooperation Organization (SCO), skriver Al-Jazeera.
SCO er en politisk, økonomisk og sikkerhedsorganisation, der blev etableret i 2001 som modstykke til de vestlige organisationer. Organisationen er dog ikke en formel alliance og fungerer mere som et forum, der faciliterer samarbejde og samhandel.
Udover Kina, er der otte permanente medlemmer af organisationen: Rusland, Indien, Pakistan, Iran, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan og Usbekistan.
Iran blev godkendt som et fuldt medlem af Shanghai Cooperation Organization sidste år. Alle beslutningerne i SCO er baseret på konsensus mellem de permanente medlemslande.
Saudi Arabiens nye tilknytning til organisationen ses derfor som et tydeligt tegn på, hvor meget forholdet imellem Iran og Saudi Arabien er forbedret, siden de to lande genoptog diplomatiske relationer efter de kinesisk faciliterede forhandlinger tidligere i marts.
Udover Saudi Arabien er Qatar, Egypten, Armenien, Aserbajdsjan, Cambodia, Nepal, Sri-Lanka og Tyrkiet dialog-medlemmer af SCO, og Afghanistan, Belarus og Mongoliet har observatørstatus.
-
14:18
Fiktive bier skræmmer elefant
Mens elefanter ofte er et af højdepunkterne på danskeres safarirejser, ser det anderledes ud fra afrikanske bønders synsvinkel. For elefanterne kan forårsage store ødelæggelser på en mark, hvis de kommer på besøg.
I takt med at der bliver flere og flere mennesker på jorden, bliver møderne mellem mennesker og vilde dyr mere og mere almindelige. Det gælder ikke mindst omkring elefanternes habitater.
Når bønderne forsøger at skræmme elefanterne væk, kan der opstå farlige situationer, hvor elefanter og mennesker risikerer at komme alvorligt til skade eller blive dræbt.
Det problem ser nu ud til at være et skridt nærmere en løsning. I hvert fald hvis man skal tro den tyske organisation Elephant Research and Conservation. Organisationen har udviklet en dims, der udsender en lyd som en irritabel bisværm. Lyden skulle være nok til at få en elefant til at fortrække, som det kan ses i videoen herunder.
Dimsen hedder BuzzBox, og videoen er optaget i det vestafrikanske land Liberia, hvor organisationen afprøver den.
-
11:47
Partnerdrab i Libanon skaber røre i befolkningen
Lørdag den 25. marts skød og dræbte Hasan Zaiter sin kone, Zainab, foran deres tre børn i Choueifat-området sydøst for Beirut, skriver Al-Monitor. Politiet har udstedt en efterlysning af Hasan, der flygtede ud af landet efter drabet og efterlod sine børn.
Weekendens mord har sendt chokbølger gennem landet og fået flere til at råbe op og kræve en skærpet lovgivning om vold mod kvinder.
Sager om vold i hjemmet har været stigende siden Libanons økonomiske sammenbrud i 2019. Ifølge Al-Monitor skyldes det især, at mænd, der står uden arbejde, lader deres vrede gå ud over konerne.
Ifølge Libanons interne sikkerhedsstyrker blev ni kvinder dræbt i deres eget hjem mellem januar og oktober i 2020, mens 18 kvinder led samme skæbne i 2021. Sikkerhedsstyrkerne modtog desuden 1.468 anmeldelser af vold i hjemmet i 2021, mens dette tal lå på 747 året forinden. Trods udviklingen er det kun et fåtal, der bliver straffet for at have begået vold mod deres ægtefæller.
I slutningen af 2020 vedtog Libanons parlament en lov, der kriminaliserer seksuel chikane. Og siden 2014 har landet haft en lov mod vold i hjemmet, som dog ikke forbyder en mand at voldtage sin kone. Det er desuden landets religiøse domstole, der er ansvarlige for at lovgive om personsager som blandt andet skilsmisse og forældremyndighed – og som i mange tilfælde undergraver kvinders rettigheder.
2 år siden
-
16:55
Taiwans ekspræsident på besøg i fastlands-Kina
Taiwans forhenværende præsident Ma Ying-jeou er på besøg i fastlands-Kina, beretter Huanqiu.
Ma besøgte tirsdag Sun Yat-sens, den historiske grundlægger af Kuomintang (Kinas nationale folkeparti), mausoleum. Han udtrykte i den forbindelse sit ønske om fred og dialog imellem Taiwan og fastlands-Kina og sagde, ”vi er alle kinesere”.
Ekspræsidentens besøg er historisk, fordi ingen tidligere eller nuværende taiwanesisk præsident har sat fod i det kontinentale Kina siden 1949, da Kuomintang flygtede til Taiwan efter nederlaget til det kinesiske kommunistparti.
Mas forsonende tone viser kompleksiteten i taiwanesisk politik, fordi hans handling som et stadig prominent medlem af det nu største oppositionsparti, Kuomintang, står i meget stærk kontrast til den linje, der er lagt af den siddende præsident Tsai Ing-wen.
Tsai har ført en konfrontativ politik overfor fastlandet og er i disse dage på rejse i USA og Centralamerika for at lobbye for støtte til et selvstændigt Taiwan. Tsai, der er leder af DPP (Democratic Progressive Parti), har blandt andet afvist 1992-konsensusaftalen mellem fastlandet og Taiwan.
Taiwan går til valg næste år, og hvilket forhold befolkningen ønsker til fastlandet, står til at blive det udslagsgivende spørgsmål.
-
13:34
Idaho bliver den femte stat til at indføre henrettelser ved skydning
Den amerikanske stat Idaho mangler akut det stof, man normalt bruger til de dødelige indsprøjtninger ved henrettelser. Og det har fået staten til at tænke i nye baner.
Nu skal det nemlig være muligt at udføre henrettelser ved, at flere skytter på samme tid skyder den dødsdømte. Det skriver AP News, som også kan fortælle, at den republikanske guvernør Brad Little fredag den 24. marts underskrev det lovforslag, som tillader statslige fængselsfunktionærer at gøre brug af metoden.
Dermed bliver Idaho den femte stat, der tillader henrettelsesmetoden som alternativ til de dødelige indsprøjtninger. Indtil videre er den tilladt i staterne Mississippi, Oklahoma, Utah og South Carolina.
Skydning som henrettelsesmetode har dog ikke været anvendt i USA siden 2010, hvor den dømte morder Ronnie Lee Gardner blev henrettet ved skydning i et fængsel i Utah.
Højesteretsdommer Sonia Sotomayor er blandt dem, der anser henrettelsespelotoner som en mere human henrettelsesmetode, fordi kuglerne vil ramme hjertet og forårsage øjeblikkelig bevidstløshed.
Modsat mener andre, at metoden er mere voldelig og blodig sammenlignet med dødelige indsprøjtninger, og at den potentielt kan være med til at traumatisere pårørende og andre vidner såvel som bødler.
-
13:26
Dansk ejet skib kapret af pirater
Tirsdag blev den dansk ejede olie- og gastanker, Monjasa Reformer, kapret af pirater 140 sømil ud fra Pointe Noire i Congo, rapporterer Al-Jazeera.
Den 16 mand store besætningen trak sig tilbage til et ”panic room” om bord på skibet, da piraterne bordede, og der er ingen meldinger om tilskadekomne.
Kapring er rapporteret til et maritimt samarbejdscenter, som er drevet af den britiske og franske flåde.
Guineabugten er et af de farligste havområder i verden, men pirateriet har været støt dalende siden 2021 på grund af lokalt og multinationalt samarbejde og tilstedeværelsen af flådefartøjer fra andre regioner.
Danmark havde indtil sidste år fregatten Esbern Snare i bugten.
2 år siden
-
21:52
Myanmars militærjunta har opløst 40 politiske partier
Myanmars militærjunta har opløst 40 politiske partier, deriblandt Aung San Suu Kyi’s NLD-parti. Begrundelsen er ifølge det statslige tv, at partierne ikke har ladet sig registrere inden for en fastsat frist, skriver Al Jazeera.
Partierne skulle registrere sig forud for et valg, som de ikke vil betragte som frit og retfærdigt, og derfor ikke vil deltage i.
“Vi kan absolut ikke gå med til, at der bliver afholdt valg i en tid, hvor mange politiske ledere og politiske aktivister er blevet arresteret, og folk bliver tortureret af militæret, lyder det fra en af politikerne i NLD.
Partiet vandt stort ved valget i november 2020, men mindre end tre måneder senere gennemførte militæret et kup og fængslede Aung San Suu Kyi.
Opløsningen af partierne følger en skarp udtalelse fra juntaens leder, general Min Aung Hlaing, om, at han nok skal få bugt med militærets modstandere, så valget kan blive gennemført. Der har været protestaktioner vendt mod juntaen i Myanmar lige siden kuppet.
-
11:58
Skarp FN-kritik af EU’s støtte til Libyen
EU har ’hjulpet med og tilskyndet til’ krænkelser af migranters rettigheder i Libyen. EU har for eksempel støttet og uddannet landets kystvagt, som opsnapper migranter på Middelhavet og anbringer dem i en form for fængsler i Libyen. Og i disse fængsler udsættes migranterne for forbrydelser mod menneskeheden.
Sådan lyder det fra Chaloka Beyani, der er medlem af en uafhængig fact finding-mission fra FN, en mission som er sat i verden for at overvåge menneskerettighedssituationen i landet. Missionen har besøgt landet flere gange, interviewet flere end 100 migranter og undersøgt billed- og videomateriale, rapporterer nyhedsbureauet Reuters.
Rapporten fra missionen dokumenterer krænkelser i form af vilkårlige indespærringer, mord, tortur, voldtægt, slavegørelse, forsvindinger og seksuelt slaveri, skriver FN’s nyhedstjeneste.
Reuters har forsøgt at få en kommentar fra EU, men det er i skrivende stund ikke lykkedes.
Den aktuelle kritik er ikke ny, for både FN’s menneskerettighedschef og organisationen Human Rights Watch har tidligere sagt noget lignende.
-
11:53
Netanyahu sætter reform på pause
Natten til tirsdag meddelte Benjamin Netanyahu, Israels statsminister, i en tale, at den kontroversielle juridiske reform vil blive sat på pause i en måned for at ”tillade dialog” og ”undgå borgerkrig”, skriver Reuters.
Beslutningen om en pause for reformen kommer efter eskalerende, omfattende og voldsomme demonstrationer og strejker.
Støtten til den kontroversielle reform er også svindende internt i Netanyahus regeringskoalition, hvor forsvarsministeren Yoav Gallant, der offentligt talte imod reformen, søndag blev fyret
Israels præsident, Isaac Herzog, der ellers er en udpræget upolitisk figur, har sagt, at reformen burde skrottes, og ledende figurer indenfor Israels militær har udtalt, at reformen truer militærets sammenhængskraft.
Reformen handler primært om at give regeringen retten til at udpege dommere og parlamentet retten til at tilsidesætte højesterettens afgørelser. Det vil fjerne størstedelen af de checks-and-balances, der er på den siddende regeringskoalition, og udfordre den demokratiske tredeling af magten i Israel.
Demonstranter og strejkende har sagt, at de ikke vil stoppe protesterne, før reformplanerne endeligt er blevet opgivet.
Netanyahu har dog ikke opgivet reformplanen, og kaldte i talen mandag nat demonstranterne for ekstremister.
2 år siden
-
15:44
Den israelske ambassade i Danmark strejker
Nu strejker medarbejdere på den israelske ambassade i Danmark, skriver Berlingske. Det sker efter, at fagforeningen for de ansatte i den israelske udenrigstjeneste i dag opfordrede alle medarbejdere på landets ambassader i hele verden til at strejke.
Strejken kommer oven på protester over en omstridt retsreform, som den israelske premierminister Benjamin Netanyahu ønsker at indføre. Helt overordnet vil reformen mindske det israelske retsvæsens beføjelser. Højesteret vil ikke længere have samme mulighed for at omstøde love vedtaget i parlamentet, og regeringen vil få større indflydelse på, hvem der kan blive dommer.
Kritikere mener, at det vil slå skår i det israelske demokrati, hvis regeringen får for meget magt. Ikke mindst peger de på, at ændringerne gør det muligt for Netanyahu at vedtage lovgivning, der kan få ham frikendt i hans egen igangværende korruptionsretssag.
De seneste uger har flere hundredetusinder israelere demonstreret for at markere deres utilfredshed med den planlagte reform. Og lige nu fortsætter protesterne i Tel Avivs gader, mens Netanyahu sidder bag lukkede døre med sine regeringsfæller og alle venter på, at han senere skal tale til offentligheden.
-
15:28
Bombe ved Afghanistans udenrigsministerium
Seks blev dræbt og mange flere såret i et selvmordsbombeangreb nær Afghanistans udenrigsministerium mandag, skriver Reuters. Bombemanden blev stoppet ved en kontrolpost på vej ind i et område, der huser adskillige regeringsbygninger og altså også udenrigsministeriet.
Både hovedstaden Kabul og andre af Afghanistans større byer har været udsat for bombeangreb i den seneste tid, en del af dem formodes at være blevet udført af den afghanske gren af Islamisk Stat. Udenrigsministeriet blev ramt i januar.
Talibanstyret har udtalt, at det fokuserer på at gøre landet sikkert og at det de seneste uger har slået til mod formodede medlemmer af Islamisk Stat.
Mandagens angreb fandt sted midt på dagen, da der var mange mennesker på gaden.
I sidste uge blev 13 mennesker i Afghanistan og Pakistan dræbt, da et jordskælv ramte den hårdt plagede region.
-
14:25
Varsel om mere politisk uro i Kenya
Raila Odinga, lederen af oppositionspartiet Azimio la Umoja, har indkaldt til ugentlige protester imod den kenyanske regering, på trods af politiforbud, skriver Al-Jazeera.
Protesterne startede i sidste uge, hvor der var store demonstrationer og voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter i Nairobi og Kisumu. En demonstrant mistede livet og 200 blev anholdt, herunder parlamentsmedlemmer fra oppositionen.
Det kenyanske politis generalinspektør, Japhet Koome, sagde til en pressemøde, at politiet hidtil har været tilbageholdende, men at det ikke fremover vil være tilfældet.
Odinga har anklaget den kenyanske vicepræsident, Rigathi Gachagua, for at koordinere en voldskampagne imod demonstrationer.
Oppositionen protesterer imod regeringens manglende indsats mod inflation og voldsomt stigende fødevarepriser. Dertil beskylder Odinga fortsat William Ruto, for at have begået valgsvindel, på trods af højesteretsafgørelsen tilbage i september.
Der er indkaldt til demonstrationer hver mandag og torsdag.
-
11:42
Valg i Cuba
Valgstederne åbnede søndag for de mere end otte millioner stemmeberettigede cubanere, skriver Al-Jazeera. Der er valg til det nationale parlament, som er det højeste lovgivende organ.
Langt de fleste af kandidaterne er dog medlemmer af det kommunistiske parti, som er det eneste lovlige parti i landet. Raul Castro, Cubas tidligere præsident, stiller op ved parlamentsvalget.
Cubas ulovlige oppositionspartier har opfordret befolkningen til ikke at afgive deres stemmer.
Valget er af stor betydning, fordi det er det nationale parlament, som udpeger landets præsident. Det forventes at den siddende præsident Miguel Díaz-Canel vil blive valgt til posten for anden gang.
-
11:28
Tchad nationaliserer Exxon Mobils aktiver
Tchads regering har udmeldt, at den har valgt at nationalisere alle Exxon Mobils aktiver, rapporterer Al-Jazeera.
Nationalisering skyldes regeringens utilfredshed med en salgsaftale på 2,8 milliarder kroner, som Exxon Mobil havde underskrevet med det britiske selskab Savannah Energy i 2022. Aftalen afveg ifølge Tchads regering så meget fra, hvad Exxon Mobil havde præsenteret regeringen for, at myndigheder allerede sidste år meldte ud, at de ville stoppe salget for at beskytte nationale interesser.
Exxon Mobils aktiver inkluderer 40 procents ejerskab af syv oliefelter, der producerer 28,000 tønder olie om dagen, og delvist ejerskab af en 1,000 kilometer lang olieledning, der giver det landfaste Tchad mulighed for at eksportere sin olie. Dertil indeholdt salget Exxon Mobils tilladelser og autorisationer til olieudforskning og udvinding.
Savannah Energy har i en pressemeddelelse sagt, at det bestrider nationalisering, som det beskriver som værende i strid med internationale konventioner.
2 år siden
-
17:27
Sommertidsstrid i Libanon
Libanons midlertidige regering har besluttet at udskyde overgangen til sommertid indtil den tyvende april, beretter Al-Jazeera.
Beslutningen bliver set som et forsøg på at appellere til den muslimske del af befolkningen ved at sikre kortere fastetid gennem ramadanen, men har splittet befolkningen.
Den kristne kirke meldte i lørdags ud, at den ikke accepterer udskydelsen af sommertiden. Det estimeres, at Libanons befolkning består af cirka tyve procent kristne, og religiøse skillelinjer spillede en stor rolle i den libanesiske borgerkrig i 1980’erne. Beslutningen er dog efter sigende indgået som et kompromis imellem Shia- og Sunni-muslimske politikere.
Andre interessegrupper kritiserer beslutningen eller nægter ikke at overgå til sommertid. Det skyldes særligt, at beslutningen giver økonomiske problemer, for eksempel i forhold til flyforbindelser, og mindsker den i forvejen lave internationale tillid til det libanesiske politiske system.
Libanon har været i en økonomisk krise siden 2019, og ifølge Verdensbanken skyldes det økonomiske krise i udpræget grad landets egen politiske elite.
-
16:47
Honduras vælger Kina frem for Taiwan
Kina har overtalt det Mellemamerikanske land Honduras til at kappe de diplomatiske forbindelser til Taiwan og i stedet knytte sig til Kina. New York Times betegner det som et hårdt slag for både Taiwan, som Beijing anser for en del af sit territorium, og for USA, der har prøvet at samle støtte til Taiwan i Centralamerika.
Herudover skifter Honduras side kort før Taiwans præsident tager på en tur gennem Mellemamerika og videre til USA.
Honduras er ikke et land, der fylder meget i den politiske magtkamp mellem USA og Kina. Grunden til, at det kan betegnes som et slag for både Taiwan og USA, er, at der nu er meget få lande tilbage, der diplomatisk står på Taiwans side. Det gør nu kun 12 lande og Vatikanet. Derfor fylder det meget, uanset hvor lille et land, der bryder med flokken.
Honduras’ udenrigsministerium meddelte lørdag, at Taiwan er en umistelig del af Kina, og at regeringen i Honduras har givet Taiwan besked om, at de diplomatiske forbindelser er blevet afbrudt, og at Honduras herefter ikke vil have officielle forbindelser eller kontakter med Taiwan.
2 år siden
-
12:51
Pakistan strammer reglerne for afghanske flygtninge
Trods den forværrede økonomiske og humanitære situation i Afghanistan, vælger den pakistanske regering nu at stramme reglerne for afghanske flygtninge og dermed gøre det mindre attraktivt at flygte til Pakistan, skriver The New Humanitarian.
De nye restriktioner sker oven i en bølge af tilbageholdelser og udvisninger. Lørdag den 18. marts sendte den pakistanske regering omkring 331 afghanere tilbage til Talibans styre, heriblandt 70, der var blevet fængslet for manglende dokumentation. Udvisningen er blot det seneste eksempel på Pakistans mere strikse udlændingepolitik.
De seneste måneder er tusindvis af afghanske flygtninge blevet fængslet for at have overskredet deres visum eller manglede tilstrækkelig dokumentation. Mere end 1.000 er i øjeblikket fængslet, og mindst tre er døde i varetægt.
I denne uge annoncerede regeringen, at det vil blive sværere for afghanske flygtninge at bevæge sig rundt i landet. Afghanere skal nu registreres hos politiet, hvis de rejser mellem byer eller provinser.
Flere end 600.000 afghanere er flygtet til Pakistan, siden Taliban kom til magten i august 2021. Det betyder, at Pakistan lige nu huser 3,7 millioner afghanske flygtninge, hvoraf kun 1,32 millioner er registreret hos FN’s flygtningeorganisation, UNHCR.
-
12:00
Zebraen Sero slap løs i Seoul
Torsdag brød den unge zebra, Sero, ud fra sin indhegning og undslap den zoologiske have i Seouls Gwangjjin-gu-distrikt, rapporterede The Guardian. Det florerede med billeder og videoer af Sero, der gik og galoperede gennem Seoul på de sociale medier.
Sero nåede at være på fri fod i Seoul i over tre timer, før den blev fanget i en snæver sidegade. Her fik han syv injektioner med et muskelafslappende middel, som er sundere end fuld bedøvelse. Sero er tilbage i sin indhegning og ved godt helbred.
Den unge hanzebra har dog et oprørsk sind, fortæller en dyrepasser til CNN. Sero mistede sine forældre sidste år, og har siden da blandt andet været i slåskampe med kænguruer i den zoologiske have
Det er ikke første gang, at dyr undslipper fra derfra. Tilbage i 2005 undslap seks elefanter, som derefter trængte ind i både en skole og en restaurant. En kvinde blev såret i den forbindelse.
-
11:08
UK sender asylansøgere på hospital i Rwanda efter selvmordsforsøg
De britiske myndigheder har sendt fem tamilske asylansøgere til et militærhospital i Rwanda for at modtage behandling, efter at de har forsøgt at begå selvmord i en lejr på den britisk-kontrollerede ø Diego Garcia i det Indiske Ocean. Det skriver The New Humanitarian.
De fem, hvoraf mindst én er kvinde, tilhører Sri Lankas tamilske mindretal og beskyldes af myndighederne for at have været med i oprørsbevægelsen De Tamilske Tigre. Ifølge The New Humanitarian har de fortalt, at de har været udsat for tortur hos sikkerhedsstyrkerne i Sri Lanka.
Det er anden gang, at de britiske myndigheder sender asylansøgere fra Diego Garcia til Rwanda for at få behandling. Første gang var i november 2022.
Der er knap 100 tamilske asylansøgere på øen. De komfra Sri Lanka og Indien, og forsøgte at sejle til Canada for at få asyl. Men deres båd brød sammen, og de blev reddet af den britiske flåde, som bragte dem til Diego Garcia, der er én stor militærbase.
Diego Garcia har er særlig juridisk status, som har fået de britiske myndigheder til at konkludere, at den international flygtningekonvention ikke gælder der.
2 år siden
-
20:34
Indisk oppositions politiker dømt til to års fængsel for injurier
Det indiske parlamentsmedlem Rahul Gandhi, er blevet dømt til to års fængsel for ærekrænkelse af en domstol i Gujarat, rapporter Times of India.
Rahul Gandhi er en prominent figur i indisk politik. Han er Indira Gandhis barnebarn og den tidligere leder af Indiens Nationale Kongres Parti (INC).
Rahul blev dømt for udtalelser, han kom med i forbindelse med en tale under valgkampen i 2019. Her stillede Rahul det retoriske spørgsmål: ”Hvordan kan det være, at alle tyvene har Modi som deres fælles efternavn?”.
Selvom talen primært var rettet imod Narenda Modi, den siddende statsminister i Indien, så var det Parnesh Modi, der anmeldte Rahul Gandhi. Parnesh er også medlem af regeringspartiet BJP og en tidligere minister i Gujarat.
Dommen falder kort tid efter at Rahul gennemførte sin 3,500 kilometer lange pilgrimsvandring, yatra, på tværs af Indien. Rahuls pilgrimsfærd har været med til at få hans popularitet til at stige markant.
Det har særligt gjort meget for at forbedre hans ry, efter at hans lederskab af INC førte til et katastrofalt valgresultat for partiet i 2019. Rahul blev efter valget erstattet af sin mor Sonia Gandhi.
Det er ikke den første eller eneste sag mod Rahul og andre oppositionspolitikere i Indien, som regeringspartiet står bag.
Rahul Gandhi er løsladt mod kaution, og forventes at anke dommen.
-
13:52
Regeringen vil kriminalisere krigsforbrydelser og tortur i den danske straffelov
Den danske regering støtter nu op om SFs forslag om at indføre en selvstændig kriminalisering af krigsforbrydelser, tortur og forbrydelser mod menneskeheden i den danske straffelov. Det fortæller justitsminister Peter Hummelgaard (S) mandag den 20. marts til Ritzau.
Den kommende lovændring vil betyde, at Danmark kan retsforfølge krigsforbrydere for de krigsforbrydelser, de har begået, hvis de kommer her til landet.
Menneskerettighedsorganisationer som Amnesty, Dignity og Institut for Menneskerettigheder har tidligere kritiseret regeringen for ikke at have kriminaliseret tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i dansk lovgivning.
Udover Italien er Danmark lige nu det eneste EU-land, der endnu ikke har en specifik lovgivning om krigsforbrydelser, skriver Institut for Menneskerettigheder.
Som det er nu, vil krigsforbrydere, der opholder sig i Danmark, kun kunne dømmes efter straffeloven. Det betyder, at personer, der har voldtaget, tortureret og henrettet under krigen, alene kan blive straffet for lovovertrædelser som vold, overgreb og mord.
Ifølge Institut for Menneskerettigheder vil en ændring af straffeloven sende et stærkt signal til verdens krigsforbrydere om, at Danmark ikke er en sikker havn, hvor de kan slippe for at blive tiltalt og dømt for internationale forbrydelser.
Regeringen nedsætter nu et udvalg, der skal lave et udkast til et lovforslag, og forventer at kunne vedtage en ny lov i foråret 2024.
-
13:50
Kina køber energi af Rusland som aldrig før
Kina og Rusland rykker tættere og tættere på hinanden, og det skyldes især en øget energihandel mellem de to lande, skriver mediet Quartz.
Handlen mellem Kina og Rusland er det seneste år steget markant. Officielle tal fra de kinesiske myndigheder viser, at Kinas import af russisk olie, gas og kul er steget med mere end 50 procent, siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.
Værdien af kinesisk import af russisk brændstof mellem marts 2022 og februar 2023 udgjorde op mod 89 milliarder dollars, svarende til mere end 608 milliarder kroner, ifølge kinesiske statistikker. Året forinden lå dette tal på 57 milliarder dollars.
Hvor Saudi-Arabien tidligere var Kinas største oliekilde, har Rusland nu indtaget den plads. Rusland ønsker med det stærkere handelssamarbejde at gøre sig mindre afhængig af energieksport til Europa. Den ekstra indtjening fra energisalget hjælper desuden Putin med dække omkostningerne ved krigen i Ukraine samt statens voksende budgetunderskud.
Men ikke mindst er samarbejdet en fordel for kineserne, der importerer sanktioneret russisk energi med fine rabatter. Ifølge Quartz har forholdet mellem de to stormagter rykket sig det seneste år. Rusland nu langt mere økonomisk afhængig af Kina end omvendt.
-
12:36
Diabetikere i det globale syd mangler adgang til insulin
Halvdelen af alle diabetikere i det globale syd har ikke tilstrækkelig adgang til insulin, beretter the Guardian. Problemet skyldes både begrænset produktion og de høje priser. Situationen er kun blevet værre som følge af den globale inflationskrise.
Det globale insulin marked er domineret af tre medicinalfirmaer, Eli Lilly, Sanofi og danske Novo Nordisk. Tidligere på måneden udmeldte de tre firmaer, at de vil sænke priserne på insulin i USA, som har de højeste priser i verden.
Men i relative priser er prisen på insulin dog langt fra højst i USA. Ifølge T1International, en ngo der arbejder for universel adgang til insulin, betaler folk gennemsnit fire gange så meget af deres indtjening for insulin i Nigeria som i USA. I Kenya er prisen på insulin 12,5 gange højere end i USA, når det bliver sat i forhold til indtjeningen.
Selvom medicinfirmaerne donerer insulin og samarbejder med internationale nødhjælps- og udvekslingsorganisationer, og som Novo Nordics med ”Defeat Diabetes” initivet sænker prisen på gamle typer af insulin, er det dog langt fra tilstrækkeligt til at dække det store globale behov.
En af årsagerne til at priserne i lav- og mellem-indkomst landene er så relativt meget højere end i høj-indkomst landene, er at disse lande ikke kan presse medicinal firmaerne til at holde priserne på et niveau, som diabetikerne kan betale.
Illustrativt valgte Novo Nordisk at trække deres produkter i Grækenland i 2013, efter at staten i forbindelse med den voldsomme økonomiske krise krævede at prisen på insulin blev sænket med 25 procent. Novo genoptog først handlen i Grækenland efter massivt internationalt pres, og kun til højere priser, skriver the Guardian.
-
12:12
Pandemi og krig skyder prisen på mælk i vejret i Indien
Mælk er i gennemsnit blevet 6,5 procent dyrere i Indien over det seneste år. Hver måned er prisen steget – og med en hastighed, der var mere end dobbelt så høj som før corona-pandemien, skriver Quartz.
Siden årsskiftet er prisen på det populære mælke-mærke Amuls sødmælk steget fra 58 til 66 indiske rupier. Prisstigningen på næsten 14 procent er dobbelt så høj som landets generelle inflation.
Forklaringen på Indiens høje mælke-inflation skal findes i corona-pandemien og inflationskrisen efter Ukraine-krigen. Da hoteller, restauranter og andre store aftagere af mælk lukkede ned, styrtdykkede efterspørgslen på landmændenes råmælk. Det fik landmændene til at slagte store dele af deres bestand, ligesom det tilbageværende kvæg fik mindre mad.
Ifølge RS Sodhi, der er direktør for Indian Dairy Association, er priserne på fodder til malkekvæg blevet mellem 20 og 25 procent dyrere i løbet af det sidste år. De køer, der nu skal levere mælk til verdens største mælkeproducent, har været underernæret i flere år, og derfor er der ikke lige så meget mælk i yverne.
Under genåbningen efter corona-pandemien var inderne desuden hurtige til at eksportere mælkeprodukter, da den internationale efterspørgsel og værdi var skudt i vejret. Det har også været med til at underminere udbuddet i verdens næstmest folkerige land.
I 2021 og 2022 stod Indien for lige under en fjerdedel af verdens samlede mælkeproduktion med mere end 210 millioner tons mælk.
