1 uge siden
-
11:32
Macron er klar til at anerkende Palæstina
“Vi må bevæge os mod anerkendelse, og det vil vi gøre i de kommende måneder.” Sådan siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, om formelt at anerkende Palæstina som stat i et interview med tv-kanalen France 5.
“Jeg gør det ikke for at please nogen. Jeg vil gøre det, fordi det på et tidspunkt er det rigtige at gøre,” understreger præsidenten også.
Han forventer, at kunne anerkende det palæstinensiske område, der siden 1967 har været under israelsk besættelse, ved en FN-konference om konflikten, som Frankrig sammen med Saudi-Arabien skal afholde i juni.
Frankrig vil dermed slutte sig til de andre 147 ud af 193 FN-lande, som anerkender Palæstina som en selvstændig nation. Danmark anerkender formelt ikke Palæstina som en selvstændig stat, og i maj 2024 sagde statsminister Mette Frederiksen, at det først kan komme på tale som del af en to-stats løsning.
Den palæstinensiske udenrigsminister, Varsen Aghabekian Shahin, hilser Macrons udmelding velkommen og kalder det et skridt i den rigtige retning for “at beskytte det palæstinensiske folks rettigheder” og for en to-stats løsning. Hans israelske kollega, Gideon Saar, advarer til gengæld mod, at “unilateral anerkendelse” af Palæstina vil være “en gevinst for terror og et boost for Hamas”.
1 uge siden
-
10:04
Trump vender på en tallerken: Genopretter flere bistandsprogrammer
Dagen efter at den amerikanske præsident, Donald Trumps, administration angiveligt havde afviklet støtten til 14 projekter under FN’s Verdensfødevareprogram, WFP, har administrationen tirsdag genbekræftet bidragene til mindst seks programmer. Det fortæller seks anonyme kilder, der er fortrolige med sagen, til Reuters.
En kilde fra WFP bekræfter over for Globalnyt, at flere af programmerne er blevet godkendt igen.
Det er USAID’s fungerende vicedirektør Jeremy Lewin, som er en del af milliardæren Elon Musks DOGE-enhed, der har bedt sine medarbejdere om at omgøre beslutningen i en intern e-mail.
Ifølge kilderne, som Reuters har talt med, drejer det sig om programmer i Libanon, Syrien, Somalia, Jordan, Irak og Ecuador. Administrationen har desuden også genoptaget bidrag til fire programmer under Den Internationale Organisation for Migration (IOM) i Stillehavsregionen.
“Der er mange interessenter, og vi er nødt til at være bedre til at balancere disse konkurrerende interesser – det er min skyld, og jeg tager ansvaret,” skrev Lewin tirsdag i den interne e-mail, som Reuters har set.
Kovendingen er endnu et eksempel på den finansielle usikkerhed, som mange nødhjælps- og humanitære organisationer står i, hvilket er til stor risiko for driften af de, for mange mennesker, livsvigtige programmer.
1 uge siden
-
14:29
USA skærer alligevel i WFP-programmer i 14 lande
Den amerikanske regering under præsident Donald Trump har angiveligt skåret støtten til FN’s Verdensfødevareprogram, WFPs, projekter i 14 lande. Det skriver AP, der både har talt med organisationen og anonyme amerikanske embedsmænd. Mandag har WFP selv kommenteret de mulige nedskæringer på X, hvor de kalder det for en “dødsdom” for millioner af fattige mennesker.
Nedskæringerne ser ud til at være i strid med de løfter, som den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio de seneste måneder har givet flere gange om ikke at skære i nødhjælpsprojekter, herunder fødevarebistand, som er livsvigtig flere steder i verdens fattigste lande. Regeringen har endnu ikke kommenteret officielt på meldingerne om nye nedskæringer i støtten til WFP.
På X skriver WFP, at organisationen er “dybt bekymret” over meldingerne om nedskæringer, og at de er i kontakt med regeringen for at få vished om fremtiden for flere “livsvigtige programmer”. Sparekniven rammer angiveligt WFP-projekter i blandt andet Afghanistan, Syrien og Yemen.
-
11:52
Energikrise raser på Samoa og har skabt jævnlige strømafbrydelser
I stillehavsnationen Samoa har landets premierminister Fiame Naomi Mata’afa indført undtagelsestilstand de næste 30 dage, efter at en energikrise har været årsagen til flere ugers jævnlige strømafbrydelser, oplyser The Guardian.
Der er flere årsage til strømkrisen. Eksempelvis tekniske problemer, nedbrud af en generator på Fiaga-kraftværket og en fejl på nedgravet strømkabel. Dertil kommer, at infrastruktur er af ældre dato og at der har været forsinkelser i anskaffelsen af reservedele.
90 procent af landets erhvervsdrivende har været ramt af de jævnlige strømafbrydelser. En af dem, Filisitia Fa’alago, der ejer en lille butik på den sydlige side af øen Upolu – Samoas største ø og hvor hovedstaden Apia ligger – oplyser, at hun har måttet give hendes frostvarer væk, for at de ikke skulle gå til spilde, og har af den årsag mistet sin månedlige indkomst.
Fra premierministeren lyder det, at 16 procent af landets samlede indkomst risikerer at forsvinde på grund af de “alvorlige forstyrrelser.”
Strømafbrydelser er ikke sjældne i Samoa, men de kommer som regel i forlængelse af cykloner. Det er dog sjældent, at de rammer hele landet, og varer i længere tid.
2 uger siden
-
13:39
Seks briter anklages for krigsforbrydelser for Israel i Gaza
En gruppe britiske advokater anklager ti navngivne britiske statsborgere for at have deltaget i krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden som en del af Israels krig i Gaza, skriver den britiske avis The Guardian.
De ti personer har ifølge advokaternes 240-siders rapport deltaget i målrettede drab på civile og hjælpearbejdere samt vilkårlige angreb på civile områder, herunder hospitaler. Desuden anklages de for at have deltaget i koordinerede angreb på eksempelvis historiske monumenter og religiøse bygninger samt tvangsforflyttelse af civile.
Rapporten blev mandag afleveret til det britiske politis enhed for krigsforbrydelser. Af juridiske hensyn offentliggøres hverken rapporten eller navnene på de implicerede.
Selvom de påståede forbrydelser har fundet sted i Gaza, så er der intet til hinder for, at de ti personer kan retsforfølges i Storbritannien. For ifølge landets lov er det ulovligt for statsborgere i England og Wales at deltage i folkemord, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, selvom de sker i et andet land, skriver avisen.
Israels krig begyndte som en reaktion på Hamas og andre gruppers angreb på Israel den 7. oktober 2022, som kostede 1.200 fortrinsvis civile livet, og hvor 250 blev taget som gidsler.
-
13:14
Syrerne er optimistiske om fremtiden
70 procent af syrerne er optimistiske omkring den retning landet er på vej i mod. Det viser en sjælden meningsmåling, foretaget for The Economist i marts blandt 1.500 syrere på tværs af landet og på tværs af de sekteriske skel.
Ifølge undersøgelsen anerkender hele 81 procent Syriens midlertidig leder, den tidligere al-Qaeda-leder, Ahmed al-Sharaas lederskab. 22 procent mener at hans fortid, som al-Qaeda-leder diskvalificerer ham som leder.
Meningsmålingen må ses som godt nyt for den nye ledelse i Syrien. Sidste måned blev flere hundrede mennesker dræbt i sekteriske sammenstød i det vestlige Syrien, mens kurderne i øst ikke anerkender den nye regering, som al-Sharaa præsenterede for nyligt.
Ikke overraskende er der store forskelle mellem de religiøse grupper. Kun seks procent af sunnimuslimerne er pessimistiske omkring landets retning under den sunnimuslimske leder. Det gælder 40 procent alawitterne, som også er det religiøse mindretal, landets tidligere præsident Bashar al-Assad kom fra.
-
12:49
Bolivia: Seks dræbt i guldmine-konflikt
Torsdag den 3. april eskalerede en længerevarende konflikt om rettighederne til guldminen i Yani – en mineby i den nordvestlige del af Bolivia – med en sprængning, der har efterladt seks dræbte og flere savnet, skriver Al Jazeera. Konflikten er eskaleret mellem de to guldmine-kooperativer Hijos de Ingenio Mining Cooperative og Senor de Mayo.
“De har sprængt maskineri i luften med dynamit, og så endda en dieseltank,” siger Jhonny Silva, en repræsentant for Hijos de Ingenio-kooperativet, der driver minen i byen.
Siden 1985 har mine-kooperativer fungeret som et alternativ til statsdrevet og privat minedrift, der opstod i kølvandet på den økonomiske ustabilitet, som minesektoren fandt sig i med faldende priser på mineraler. Privatiseringen har sidenhen givet minearbejderne ejerskabet over driften af de opkøbte miner, der i dag udgør størstedelen af Bolivias minesektor.
Kritikere af kooperativerne hævder dog, at selvom systemet er lovligt, er mange af kooperativerne også skyldige i blandt andet miljøforurening. Mens mange af minearbejderne arbejder under udsatte arbejdsforhold og med minimale sikkerhedsforanstaltninger.
Men det er ikke første gang at konflikter opstår i Bolovia minesektor. I 2012 oplevede landets hovedstad La Paz en dødelig eksplosion, efter flere stridigheder mellem den statsejet virksomhed Corpoación Minera de Bolivia (COMIBOL) og kooperativerne eskalerede.
2 uger siden
-
10:06
Olieledningsprojekt i Uganda får kritik i ny rapport
Det østafrikanske olieledningsprojekt (Eacop) har skabt stor kritik fra de lokale borgere, som er påvirket af ledningens placering. De tvangsforflyttede borgere i Uganda har enten fået tilbudt nye boliger med ringe infrastruktur eller en minimal erstatning for deres grunde. Det skriver The Guardian i kølvandet af en ny rapport udgivet i samarbejde med ngo’en Haki Defenders Foundation og University of Sheffield.
Projektet er et partnerskab mellem regeringerne i Uganda og Tanzania, det franske oliefirma TotalEnergies og China National Offshore Oil Corporation (CNOOC). Når det står færdigt næste år, skal olieledningen transportere råolie fra oliefelterne ved Tilenga og Kingfisher i det vestlige Uganda til havnebyen Tanga i Tanzania – en strækning på 1.443 km.
I forlængelse af projektet er omkring 13.000 mennesker fra Uganda og Tanzania, blevet påvirket af ledningens anlæggelse.
Eacop har tidligere udtalt sig og påpeget at det agerer “i overensstemmelse med nationale love og internationale standarder.” Men den nye rapport oplyser, at de tilbudte boliger, for eksempel i Kyakaboga-området i Uganda, består af små et-værelses boliger med en ringe adgang til blandt andet vandforsyning i nærområdet, sundhedsfaciliteter og skoler.
“Vi bør være opmærksomme på de måder, hvorpå projekter som Eacop forårsager et spektrum af skader,” siger Jonathan Silver, professor i urban geography ved University of Sheffield, i forbindelse med lanceringen af rapporten.
2 uger siden
-
14:17
EU sender hjælp til jordskælvsramte Myanmar
Onsdag lettede et fly med EU-nødhjælp fra København mod Myanmar. Flyet fragtede 80 tons forsyninger af blandt andet telte og udstyr til at rense vand, som skal fordeles af organisationer, som EU samarbejder med, skriver EU-kommissionen i en pressemeddelelse.
Myanmar blev ramt af et voldsomt jordskælv fredag den 28. marts og menes at have kostet op mod 3.000 mennesker livet og forårsaget store materielle ødelæggelser.
Samtidig er 12 eksperter fra Sverige, Finland, Nederlandene, Slovenien, Luxembourg og Norge blevet sendt til Bangkok og Kuala Lumpur for at koordinere nødhjælpen fra EU-landene.
Det europæiske satellitprogram Copernicus har leveret billeder til at skabe overblik over katastrofeområderne, og kommissionen har frigivet 2,5 millioner euro (knap 18,7 millioner danske kroner) til yderligere nødhjælp samt sendt 500.000 euro (3,7 millioner kroner) til Den internationale Føderation af Røde Kors og Rød Halvmåne-selskaber.
-
13:46
Mærsk køber sig ind i Panama-kanalen
APM Terminals, som er ejet af A.P. Møller-Mærsk, har købt Panama Canal Railway Company (PCRC) fra canadiske Pacific Kansas City og det USA-baserede Lanco Group, skriver virksomheden selv i en pressemeddelelse.
PCRC driver en 76 kilometer lang jernbane, der støder op til Panama-kanalen, og fragter både mennesker og gods. I 2024 havde PCRC en omsætning på 520 millioner kroner. Panama-kanalen er et vigtigt knudepunkt for godstransport mellem Atlanterhavet og Stillehavet.
“The Panama Canal Railway Company repræsenterer en attraktiv infrastrukturinvestering i regionen og passer godt til vores kerneydelser af intermodal containerfragt,” siger Keith Svendsen, administrerende direktør i APM Terminals.
Opkøbet kommer samtidig med, at den nye amerikanske administration af flere omgange har truet med at overtage Panama-kanalen på grund af øget kinesisk tilstedeværelse og investeringer. USA finansierede i sin tid udgravningen af kanalen og ejede den indtil 1999, hvor man overleverede den til Panama.
-
11:12
EU i kapløb med Kina om vigtige mineraler i Centralasien
Den Europæiske Union afholder i dag sit første topmøde med de fem centralasiatiske lande, rige på eftertragtede mineraler: Uzbekistan, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan og Turkmenistan. Det oplyser det tyske medie Deutsche Welle (DW) her til morgen.
Europa-kommissionens præsident, Ursula von der Leyen, og Europæisk råds præsident, Antonio Costa, deltager begge i topmødet med de centralasiatiske ledere i den usbekiske by Samarkand. På dagsordenen er blandt andet EU’s adgang til de vigtige mineraler, Ruslands forsøg på at undgå sanktioner i regionen og udvikling af infrastruktur.
“Mange af de nødvendige mineraler EU har brug for er i Centralasien […] For eksempel, silicium som er nødvendig i solcellepaneler…,” lyder det fra Samuel Vesterbye, direktør for tænketanken European Neighborhood.
EU har gennem sit ‘Global Gateway’-projekt – en konkurrent med Kinas ‘Belt and Road’ initiativ – allerede investeret omkring 300 milliarder euro i regionen. Investeringerne fokuserer primært på at forbinde den med EU-landene gennem udviklingen af den trans-kaspiske internationale transportrute (TITR), der skal forbinde de to regioner og nedbringe transporttiden med 15 dage.
“Lige nu ankommer der kun omkring 100.000 containere til EU fra de centralasiatiske lande, men når først korridoren er klar og moderniseret, vil antallet kunne stige til 800.000,” siger Vesterbye.
Forholdet mellem de centralasiatiske lande og EU var emnet for podcasten Højtryk i oktober:
2 uger siden
-
15:25
Guinea sætter dato på første skridt mod demokrati
Guineas militærleder, Mamady Doumbouya, har på stats-tv annonceret en folkeafstemning om en ny forfatning den 21. september 2025, skriver Reuters.
Det kan potentielt være det vestafrikanske lands første skridt mod at vende tilbage til et konstitutionelt demokrati.
Mamady Doumbouya tog magten ved et kup i september 2021. Året efter annoncerede han en toårig overgang tilbage til demokratiske valg, men det har han altså ikke leveret på endnu.
Landets tidligere regerende partier er i dag suspenderet som politiske parter, mens det store oppositionspartier er under overvågning fra militærjuntaen.
-
13:19
Myanmars junta skyder mod nødhjælpskonvoj
Ni lastbiler på vej med nødhjælp til ofrene for jordskælvet i Myanmar blev i morges mødt med maskingeværsalver fra landets militærjunta, da de kørte igennem landsbyen Naung Cho i den nordlige Shan-provins. Juntaen var underrettet om lastbilernes rute, fortæller en lokal oprørsgruppe til BBC.
Ingen kom dog til skade, lyder det fra juntaen, som også hævder, at de ikke var bekendt med ruten for nødhjælpsleverancen.
Siden et kraftigt jordskælv ramte det sydøstasiatiske land fredag den 28. marts er adgang til nødhjælp hurtigt blevet en politisk kampplads.
Landet har i fire år ligget i borgerkrig, efter militæret under general Min Aung Hlaing kuppede regeringen. Junta-lederen har ad flere omgange nægtet at indgå våbenhviler med lokale militser, så nødhjælp kan komme ind til ofrene i jordskælvsramte områder, hvor juntaen og oprørsgrupper ligger i kamp.
Op mod 2.900 mennesker menes nu at have mistet livet i jordskælvet, der blev målt til 7,7 på Richter-skalaen. Der bliver stadig hevet overlevende ud fra murbrokkerne, men håbet svinder for hver time for de flere hundrede, der stadig er meldt savnede.
-
12:50
Storbritanniens sidste koloni bliver overdraget til Mauritius
Overdragelsen af Chagos øgruppen er efter flere måneders pause blevet underskrevet af præsident Trump, og har derfor overstået første del af overdragelsesprocessen. Det skriver The Guardian i en artikel om suverænitets-overdragelsen.
Chagosøerne, der er helt ubeboet, har en lang sammenflettet historie med Storbritannien som kolonimagt, med tvangsfordrivelse af chagossianer og en igangværende kamp fra de fordrevnes side for at vende tilbage. Suveræniteten over øgruppen bliver ifølge aftalen overdraget til Mauritius, der skal færdiggøre en endegyldig aftale med den britiske regering.
I samarbejde med den amerikanske regering har Storbritannien i flere år drevet en militærbase på den største af øerne, Diego Garcia, der i en lejekontrakt på 99 år, fortsætter på øen. På begger sider af Atlanten er der bekymring for, at overdragelsen er en mulighed for større kinesisk indflydelse i området.
Britiske embedsmænd fastholder dog, at Kinas indflydelse på Mauritius er overdrevet, da Mauritius er et af de få lande, der har takket nej til at være med i det kinesiske ‘belt and road’ samarbejde. Derfor er der ikke grund til større bekymring,
At der er kommet en aftale om øerne nu hænger blandt andet sammen med, at der har været stor kritik internt i Storbritannien af de store omkostninger ved at bevare det britiske overherredømme over øgruppen, og spørgsmålstegn ved legitimiteten af ejerskabet af Chagosøerne, især med henblik på den amerikansk-britiske militærbase på Diego Garcia.
-
10:48
Kenya vil integrere flygtninge i lokalsamfund
Fredag den 28. marts lancerede den kenyanske regering en ny plan, der skal give de 830.000 flygtninge og asylansøgere, der opholder sig i landet, bedre muligheder for integration i lokalsamfundet, skriver FN’s flygtninge organisation i en pressemeddelelse.
‘Shrika’-planen – som betyder “samarbejde” på swahili – introducerer et samarbejde mellem flygtningelejrene og de lokale samfund med henblik på at skabe større økonomisk vækst. Planen skal give flygtningene og asylansøgerne en lettere adgang til uddannelse, sundhedsfaciliteter og andre tjenesteydelser.
Kenya har to af verdens største flygtningelejre, som hver især huser flygtninge og asylansøger fra Somalia, Sydsudan, Burundi og DR Congo. Den største, Dadaab-lejren, ligger i Garissa-regionen og huser omkring 420.000 flygtninge, og Kakuma-lejren i Turkana-regionen huser 300.000 flygtninge.
Den nye plan kommer i sammenhæng med Kenya’s forpligtelse til ‘The Global Compact on Refugees’ og ‘The Refugee Act’ indgået i 2021.
FN’s højkommissær for flygtninge, Filippo Grandi, var med til at fejre den nye plan i Nairobi. Her lykønskede Grandi den kenyanske regering med det nye initiativ, ved at understrege at “Kenya viser omverdenen at samarbejde, inklusion og håb er ikke kun en mulighed, men også en nødvendighed og noget vi alle kan drage nytte af.”
2 uger siden
-
14:03
Pakistan massedeporterer tilbage til det Taliban-styrede Afghanistan
Siden september 2023 har Pakistan deporteret mere end 844.499 afghanere tilbage til det Taliban-styrede Afghanistan, oplyser en rapport fra Amnesty International, der kritiserer deportationerne.
Blandt de deporterede er 60 kvinder, som i 2021 flygtede fra Afghanistan på grund af deres aktivisme for menneskerettigheder og især kvinders rettigheder i hjemlandet – en aktivisme, som resulterede i dødstrusler fra Taliban, skriver The Guardian.
Deportationerne kommer i kølvandet på en række angreb fra militante grupper, som den pakistanske regering hævder holder til i Afghanistan, og som har skabt en mindre konflikt mellem de to lande.
Siden har Pakistans regering lagt op til deportationen af millioner af afghanere, der opholder sig i landet. Flere af deportationerne er blevet begrundet med anklager om “terrorisme” og “forræderi.”
-
11:30
50.000 har skrevet under: Danmark skal stoppe våbensalg til Israel
52.000 har nu skrevet under på et borgerforslag, om at Danmark skal stoppe al direkte og indirekte våbenhandel med Israel. Det gælder ifølge forslaget også det danske F-35-samarbejde, som ledes af USA.
Information og Danwatch har tidligere afsløret at israelske F-35-kampfly med udstyr fra Danmark har deltaget i bombardementer af Gaza i maj 2021 og august 2022, hvor 75 børn blev dræbt.
Det skete, selvom Danmark er forpligtet af både FN og EU’s aftaler om våbenhandel til at sikre, at militærudstyr ikke bruges til krigsforbrydelser, argumenterer forslagets stillere.
Da borgerforslaget er passeret 50.000 underskrifter skal Folketinget nu tage stilling til det og behandle det politisk.
Sidste år lagde organisationerne Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam Danmark, Amnesty International Danmark og den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haq sag an mod den danske stat for at medvirke til det, de kalder et potentielt folkedrab på Gazas befolkning.
Læs også: Ngo’er sagsøger den danske stat for medvirken i ulovlig våbeneksport
På vegne af Udenrigsministeriet og Rigspolitiet har Kammeradvokaten krævet, at sagen skal afvises, fordi de ikke mener, at sagsøgerne har den fornødne retlige interesse i at føre dem. Det spørgsmål forventer Østre Landsret at træffe afgørelse om den 11. april.
-
11:16
Guineas tidligere præsident benådet efter stadionmassakre
Guineas tidligere præsident Moussa “Dadis” Camara er blevet benådet af landets nuværende præsident Mamady Doumbouya. Camara blev ellers i juli 2024 idømt 20-års fængsel for forbrydelser mod menneskeheden under en massakre på et fodboldstadion tilbage i 2009. Det oplyser nyhedsbureauet AP.
Massakren skete under en demonstration mod Camaras præsidentkampagne på et stadion. Her begyndte hæren at skyde mod demonstranterne og dræbte mindst 157 mennesker.
Flere måneder senere overlevede Camara et attentatforsøg og flygtede efterfølgende ud af landet. Efter et årti i eksil er han nu vendt tilbage til Guinea, som ledes af den midlertidige præsident Doumbouya, der tog magten ved et militærkup i 2021.
“Efter to års retssag og 13 års uudholdelig smerte for os, der har mistet vores kære på stadionet, er det her hvad vi får: En præsidentiel benådning af bødlen,” udtrykker en pårørende til en af de dræbte om benådningen af den tidligere præsident.
3 uger siden
-
11:59
Otte Røde Halvmåne-medarbejdere dræbt i Gaza
Røde Kors har haft sit største tab siden 2017, da et israelsk angreb dræbte 14 nødhjælpsarbejdere i byen Rafah i Gaza den 23. marts, skriver DR Nyheder.
I en pressemeddelelse fra Den internationale føderation af Røde Kors og Røde halvmåne-organisationer lyder det, at ud af de ni medarbejdere fra palæstinensisk Røde Halvmåne, der har været meldt savnet den seneste uge, er otte fundet dræbt. Den sidste, ambulanceføreren Al-Nassasra, er fortsat savnet.
Generalsekretæren, Jagan Chapagain, udtrykker sin dybtfølte sorg over hændelsen og understreger, “at selv i de mest komplekse konfliktzoner, er der regler…”
Ifølge nyhedsbureauet AFP vurderede det israelske militær, at de ramte ambulancer var ’mistænksomme køretøjer’. Men det har ikke svaret på Røde Kors’ pressemeddelelse.
3 uger siden
-
15:50
USA samler styrke af bombefly på base i det Indiske Ocean
Fem til syv bombefly af typen B-2 er ankommet til militærbasen på øen Diego Garcia midt i det Indiske Ocean. Flyene hører normalt til på en flyvebase i det centrale USA, skriver blandt andet Eurasian Times.
B-2 er blandt verdens mest avancerede bombefly, og på grund af den høje produktionspris findes der kun 20 af dem. Noget af det særlige ved dem er den såkaldte stealth-teknologi, der gør dem svære at se på almindelige radarer. De har også lang rækkevidde – omkring 11.000 kilometer – og kan bære omkring 20 tons bomber.
Bombeflyene er angiveligt ledsaget af et ukendt antal transportfly og tankfly, som kan fylde brændstof på bombeflyene mens de er i luften og på den måde øge deres rækkevidde.
Oplysningerne om flyvningerne til øen kommer fra en række såkaldte open-source-analytikere, der holder øje med offentligt tilgængelige data.
Flere internationale medier samt analytikere spekulerer på, om opmarcheringen betyder, at USA forbereder en større militæraktion i Mellemøsten. Fra Diego Garcia vil flyene kunne nå flere dele af regionen, eksempelvis Yemen, hvor det amerikanske militær i de seneste dage har angrebet Houthi-bevægelsen.
-
15:22
Nigerias nye eksportvare: Brændstof til fly
Nigeria er blandt verdens største olieproducenter, men landet har alligevel importeret alle typer brændstof, fordi det ikke selv havde olieraffinaderier til at bearbejde råolien. Det ændrede sig i januar 2024, da Dangote-raffinaderiet satte gang i produktionen. I dag producerer raffinaderiet både diesel og flybrændstof og eksporterer til udlandet. Det kan producere 650.000 tønder olie om dagen.
USA er blevet raffinaderiets vigtigste marked for flybrændstof, og i marts 2025 er der sendt syv tankskibe mod den amerikanske østkyst, men tilsammen godt to millioner tønder. Den amerikanske egen produktion er lavere end normalt på grund af vedligeholdelsesarbejde på et raffinaderi i staten New Jersey, skriver den nigerianske avis The Guardian.
Det nigerianske raffinaderi håber nu at kunne begynde at eksportere flybrændstof til Europa også. Firmet bag håber at kunne konkurrere på produktionsomkostninger.
Mange afrikanske lande er rige på naturressourcer, men har traditionelt haft svært ved at tjene mange penge på dem, fordi de i mange tilfælde mangler fabrikker til at forarbejde råvarerne. Det betyder, at eksempelvis kakao, kaffe og olie – som i dette tilfælde – sendes til Europa eller Nordamerika, hvor det forarbejdes inden det sendes ud til forbrugerne. Da en stor del af den pris, vi forbrugere betaler for produkter, går til dem, der forarbejder og sælger de færdige varer, er det virksomheder i for eksempel Schweiz, USA og Storbritannien, der tjener gode penge, mens oprindelseslandene må nøjes med en mindre andel.
3 uger siden
-
13:19
USA stopper finansieringen af vaccinationsprogrammer
Den amerikanske kongres har mandag modtaget en 281-siders rapport fra det, der er tilbage af USAID, som beskriver agenturets fremtidige struktur og finansieringer. Her fremgår det blandt andet, at støtten til den internationale vaccinealliance Gavi stoppes. Det skriver The New York Times.
Med lukningen af finansieringen til Gavi efterlades et tomrum svarende til 13 procent af organisationens indtægter. Ifølge Gavis eget estimat vil det betyde, at 75 millioner børn på globalt plan kommer til at mangle vaccinationer – især i forhold til vaccination mod mæslinger og polio, og med tilfælde af epidemier som ebola og malaria.
Ifølge USAID-rapporten fortsætter agenturet med kun 869 ansatte, der skal stå for administrationen af de 898 hjælpeprogrammer, som er tilbage af de omkring 6.000, som eksisterede før nedskæringerne. Rapporten understreger, at der fortsat vil være finansiering af medicin mod HIV og tuberkulose samt bistand til mad i naturkatastrofe- og krigsområder.
Læs også: Ung DOGE medarbejder bliver chef for resterne af USAID
-
8:31
På randen af borgerkrig: Sydsudans vicepræsident arresteret
Sydsudans vicepræsident Riek Machar er blevet arresteret i landets hovedstad, Juba. Det oplyser hans parti i en erklæring ifølge France24.
Machar har længe været præsident Salva Kiirs største rival, og hans post som vicepræsident kom i stand som del af en fredsaftale i 2018, der afsluttede fem års borgerkrig. FN frygter nu, at det østafrikanske land befinder sig på kanten af en ny borgerkrig.
ifølge Machars parti, Sudan People’s Liberation Movement-in-Opposition, blev arrestationen udført med mandskab i “20 tungt bevæbnede køretøjer”.
“Vi fordømmer på det kraftigste de forfatningsstridige handlinger, som forsvarsministeren og chefen for national sikkerhed har truffet i dag,” sagde lyder det i erklæringen, der også betegner anklagerne mod Machar som “uklare”.
Arrestationen er den foreløbige kulmination på flere uger med eskalation, senest da Kiirs tætte allierede Ugandas præsident, Yoweri Museveni, sendte ugandiske tropper til landet.
3 uger siden
-
14:14
Malawi: Elefanter tramper på borgeres menneskerettigheder
Organisationen International fund for animal welfare (Ifaw) er blevet sagsøgt af 10 borgere i Malawi og Zambia, efter at 263 elefanter er blevet flyttet til Malawis Kasungu nationalpark og har skabt en konflikt mellem de lokale borgere og elefanterne.
Elefanterne blev i 2022 flyttet i et samarbejde mellem Ifaw, Malawis regering og African Parks fra den sydlige nationalpark Liwonde til Kasungu på grænsen til Zambia. Siden da er 10 mennesker blevet dræbt af elefanterne, og flere er blevet alvorligt kvæstet. Elefanterne har i perioden mellem juli 2022 og november 2024 også ødelagt afgrøder og ejendomme for omkring 4,3 millioner dollars.
Det britiske advokatfirma Leigh Day, der har et særligt fokus på menneskerettigheder, repræsenterer sagsøgerne mod de tre grene af organisationen – Ifaw Malawi, Ifaw Zambia og Ifaw UK – og kæmper for kompensation for elefanternes ødelæggelser samt opsætning af et hegn, for fremtidig beskyttelse mod elefanterne i de lokale samfund, oplyser sydafrikanske Daily Maverick.
I en pressemeddelelse skriver Ifaw, at selvom organisationen i samarbejde med African Parks og Malawis regering stod bag flytningen af elefanterne i 2022, så mener den, at det er hos landets regering ansvaret for nationalparkerne ligger – herunder også sikkerheden for de lokale, skriver The Guardian.
-
11:02
Organisation søger hjælp fra virksomheder efter USAID-stop
Direktøren for nødhjælpsorganisationen International Rescue Committee (IRC), David Miliband, opfordrer nu den private sektor til at udfylde det tomrum, som lukningen af det amerikanske udviklingsagentur USAID har efterladt. I kølvandet på Trump-administrationens stop af alt udviklingsstøtte mangler IRC nu omkring 40 procent af sin indkomst.
På sin hjemmeside, skriver nødhjælpsorganisationen at alene i 2022 var omkring 39,2 millioner mennesker fra hele verden afhængige af dets og dets samarbejdspartneres ydelser – som især handler om oprettelse og administration af sundhedsfaciliteter.
Men med en mangel på en tredjedel af den samlede indkomst, eller 1,5 milliarder dollars, står de mange kriseramte steder i hård nød, og med spørgsmål om: “hvem skal ‘dække hullet’ efter USAID?”
I et interview med Semafor opfordrer Miliband private virksomheder til at udfylde det økonomiske tomrum, med et klart budskab til virksomhedernes sociale ansvar: “Hvis man vil høste frugten af globaliseringen, så må man også bære byrden.” Dette kommer også på baggrund af en stigende global tendens, med nedskæring i bistand fra både Storbritannien og flere EU medlemslande, i forhold til oprustning af sikkerhed.
Læs også: Mens USA foretog sit blodbad, har Europa udført en stille massakre
-
10:32
Største anti-Hamas demonstrationer i Gaza siden 7. oktober
Hundredvis af mennesker var på gaden i det nordlige Gaza i den største anti-Hamas-demonstration, siden Hamas’ terrorangreb på Israel 7. oktober og den efterfølgende krig, som Israel indledte på den palæstinensiske eksklave. Det skriver CNN, der er tilstede i Gaza.
Demonstranterne, som gik på gaderne i det nordlige Gaza i byen Beit Lahia, kræver, at Hamas træder tilbage fra magten.
“Vi nægter at dø for nogen, for et partis dagsorden eller fremmede staters interesser,” siger Mohammed Diab, der har fået ødelagt sit hjem mistet sin bror under israelske luftangreb, til BBC.
Maskerede Hamas-soldater opløste demonstrationerne med magt og overfaldt flere af dem. Hamas har endnu ikke kommenteret.
Protesterne kommer efter, at dødstallet i Gaza søndag oversteg 50.000 ifølge Gazas sundhedsmyndigheder.
Israel har genoptaget sin militærkampagne i Gaza efter næsten to måneders våbenhvile, og det har allerede kostet hundredevis af mennesker livet. Israel beskylder Hamas for at afvise et nyt amerikansk forslag om at forlænge våbenhvilen, mens Hamas omvendt beskylder Israel for at bryde den oprindelige aftale, der blev indgået i januar.
3 uger siden
-
15:38
Portugisisk entreprenør skal bygge DR Congos første dybhavshavn
Den lille havneby Banana ved Den Demokratiske Republiks smalle kyst mod Atlanterhavet står foran et enormt anlægsprojekt. Det Dubai-baserede firma DP Ports, som driver havne og havneterminaler verden over, er i færd med at udvikle det, der skal blive det afrikanske lands første dybhavshavn. Nu har DP Ports hyret det portugisiske entreprenørselskab Mota-Engil til at stå for arbejdet med at bygge havnen, skriver African News.
En dybhavshavn er en havn, der er dyb nok til, at de største skibe kan lægge til kaj, og som oftest er udstyret med kraner og andre former for infrastruktur, der kan håndtere shippingcontainere.
Første del af havnen skal kunne ekspedere 450.000 containere om året og indebærer blandt andet, at der skal bygges en 600 meter lang kaj og udlægges et område på 30 hektar til opbevaring af ind- og udgående containere. Senere skal kajen forlænges til omkring to kilometer.
Når havnen står klar, vil Den Demokratiske Republik Congo blive mindre afhængig af havne og transportfaciliteter i nabolandene, og håbet er, at det vil gavne landets samlede økonomi ved eksempelvis at gøre det nemmere at sende landbrugsvarer ud på verdensmarkedet.
-
15:22
Datalæk: Årelang forurening fra Colombias statslige oliegigant
Årelang olieforurening af Colombias længste flod, Magdalena, og nærliggende områder fra den colombianske oliegigant Ecopetrol er blevet afsløret af en whistleblower, skriver BBC. Mediet har fået en stor mængde data, som dækker perioden 1989 til 2018, og som involverer oliegigantens største raffinaderi, hvorfra der har været omfattende olieudslip.
Ecopetrol, der er 88 procent statsejet, har sit største olieraffinaderi i Barrancabermeja, en større kommune 260 km nord for hovedstaden Bogotá. Raffinaderiet ligger ved floden, som er en direkte vandkilde for millioner af mennesker og levested for flere beskyttede dyrearter, blandt andet jaguarer, aber og flodskildpadder.
Firmaet hævder ifølge BBC, at det følger landets lovgivning omkring miljø og bæredygtighed. Datasættene fra whistlebloweren består af flere end 800 tilfælde af forurening af floden, og den omkringliggende natur. Rapporterne har angiveligt ikke fået firmaet til at gøre meget for at rydde op.
I mellem 1989 og 2018 har lokale fiskerisamfund flere gange råbt op om oliespildet og forureningen af de lokale flodområder og er blevet mødt af trusler. Ifølge ngo’en Global Witness, der arbejder med klimaaktivisme og afsløringer af ødelæggelser og forurening, er Colombia verdens farligste land for klimaaktivisme. Ngo’en rapporterer om 79 dræbte i 2018 – et tal, der steg til 212 i 2019.
-
10:13
Indien: Buddhistiske munke kræver hinduer ud af tempel
I Bihar-staten i det østlige Indien udspiller der sig en konflikt mellem buddhister, ledet af munken Ashoka Lama, og det hinduistiske flertal. Bodh Gaya Mahabodhi-templet, der er på UNESCO’s liste over verdensarv, har de sidste måneder været omdrejningspunktet for konflikten. Det skriver Al Jazeera.
Protesterne kommer, efter at munkene i længere tid har været utilfredse med den hinduistiske indblanding i templets daglige drift og med en beslutning fra landets højesteret om ikke at behandle spørgsmålet om ejerskabet til templet. Demonstranterne, der tilbage i januar kun bestod af en håndfuld sultestrejkende munke, der protesterede mod rettens beslutning, er nu vokset med en større gruppe fra det buddhistiske mindretal.
Siden 1949 har templets daglige drift været underlagt en komité med fire hinduer og fire buddhister. Medlemmer af begge religioner har haft fri råderet over templet og dets daglige brug, men det er ikke første gang, at templets tilhørsforhold har skabt debat og at der er sået tvivl om, hvem der egentlig ejer det, skriver Al Jazeera.
Ifølge buddhistisk tradition er templet det sted, hvor Buddha mediterede sig til oplysning og det anses for at være et af religionens helligste steder. Derudover oplyser templets hjemmeside, at der siden 1590 har været en hinduistisk tilstedeværelse ved templet i form af et kloster.
4 uger siden
-
14:37
Et kup har fundet sted i Tigray
Siden krigen mellem Tigray-regionen og den etiopiske regeringshær sluttede i 2022, har regionens regerende parti Tigray People’s Liberation Front (TPLF) været splittet. Og nu, skriver The Guardian, ser et kup ud til at være fundet sted.
I sidste uge installerede en rivaliserende TPLF-fraktion, ledet af partiformand Debretsion Gebremichael, sine embedsmænd i provinsregeringens kontorer. Fraktionen har også overtaget borgmesterkontoret og den førende radiostation i den regionale hovedstad, Mekelle.
Tigrays midlertidige leder, Getachew Reda, er flygtet til Etiopiens hovedstad, Addis Abeba. Spændingerne eskalerede allerede tidligere på måneden, da netop Reda forsøgte at fyre tre højtstående militærkommandører, som han anklagede for kupforsøg.
600.000 mennesker er blevet dræbt under krigen mellem Tigray-provinsen og den etiopiske hær. Regionens begrænsede ressourcer og en utilfredsstillende implementering af aftalen om våbenhvile har lige siden splittet TPLF. Blandt andet er der stadig omkring 1 million fordrevne mennesker, som ikke har haft mulighed for at vende tilbage.
Tre mennesker er lørdag blevet dræbt af skud.
Læs også: Etiopien vakler mellem kriser – men har indtil videre undgået katastrofen
