4 måneder siden
-
10:19
Namibia blokerer skib mistænkt for at fragte våben til Israel
De namibiske myndigheder har blokeret et skib fra at lægge til i det sydvestafrikanske land. Ifølge myndighederne er skibet under mistanke for at transportere militærlast beregnet til israelsk brug i den igangværende krig i Gaza, skriver BBC.
Skibet MV Kathrin havde anmodet om tilladelse til at lægge til i havnen i Walvis Bay, inden sin videre færd nordpå, formodentligt mod Middelhavet via Gibraltarstrædet.
Rettighedsgrupper har advaret om, at Namibia risikerede at blive involveret i potentielle menneskerettighedskrænkelser, hvis det havde tilladt skibet at lægge til kaj. Landets justitsminister bekræfter over for statsmediet New Era, at skibet er blevet nægtet adgang med henvisning til Namibias støtte til palæstinenserne og landets opfordring til at stoppe volden i Gaza.
I december sidste år indledte Namibias nabo og allierede Sydafrika en igangværende sag ved Den Internationale Domstol (ICJ) med påstand om, at Israel begår folkedrab mod palæstinensere i Gaza. Israel afviser påstanden om folkedrab som “grundløs”.
Konflikten begyndte, efter at Hamas 7. oktober udførte et terrorangreb på Israel, hvor omkring 1.200 mennesker blev dræbt og 251 israelere blev taget som gidsler.
4 måneder siden
-
9:37
WHO lancerer plan mod mpox, som “kan stoppes”
Verdenssundhedsorganisation (WHO) har lanceret en seksmåneders plan for dæmpe udbruddet af mpox-virus, som blandt andet indeholder mere personale i de berørte lande samt udvidet overvågnings-, forebyggelses- og reaktionsstrategier.
Planen skal strækker sig fra september til februar 2025 og vil ifølge WHO kræve 135 millioner dollars i finansiering. Målet er at forbedre adgangen til vacciner, især i de afrikanske lande, der er hårdest ramt af udbruddet.
“Mpox-udbruddene i Den Demokratiske Republik Congo og nabolandene kan kontrolleres og kan stoppes,” sagde WHOs generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus i en erklæring.
WHO “opskalerer personalet betydeligt” i berørte lande, hedder det i pressemeddelelsen. I midten af august klassificerede WHO det aktuelle mpox-udbrud som en global sundhedsnødsituation.
4 måneder siden
-
20:49
Europæisk journalistorganisation opfordrer til sanktioner mod Israel
Israels drab og overgreb på journalister samt landets angreb på pressefriheden får nu European Federation of Journalists, EFJ, til at opfordre til, at EU opsiger sin associeringsaftale med Israel. Samtidig kræves de ansvarlige for overgrebene stillet til ansvar.
Også Dansk Journalistforbund er medunderskriver på appellen, som kan læses her.
EFJ er en paraplyorganisation for 38 europæiske og fagforeninger og 20 pressefrihedsorganisationer. Siden udbruddet af krigen i Gaza 7. oktober sidste år er flere end 100 palæstinensiske journalister blevet dræbt. Også to israelske og tre libanesiske journalister er blevet dræbt. 4 måneder siden
-
15:57
Nordkorea ventes at åbne for turisme igen
Det er mere end fire og et halvt år siden, at det i forvejen lukkede Nordkorea lukkede grænserne fuldstændigt i forbindelse med corona-pandemien. Men nu tyder det på, at landets regering igen vil tillade udenlandske turister kommer ind i landet, skriver mediet Deutsche Welle.
Ifølge mediet har flere rejsebureauer, som tidligere har bragt turister til Nordkorea, fået besked om, at de fra december kan begynde igen. Indtil videre er der dog ikke kommet mere præcis information, fortæller direktøren for et rejsebureau med base i Beijing.
Turisme er en af de få sektorer, der ikke er underlagt sanktioner fra FN, og derfor en af de få måder, hvorpå landet kan få fat i udenlandsk valuta på legal vis.
Nordkorea er det eneste land i verden, der endnu ikke har åbnet sine grænser efter pandemien.
-
15:09
Ud med sorte kapper – Indien lægger afstand til kolonitiden
Det skal være slut med sorte kapper og anden form for ceremoniel påklædning med rødder i kolonitiden, når studerende afslutter deres uddannelser på Indiens sundhedsuddannelser. Sådan lyder et nyt direktiv fra landets sundheds- og velfærdsministerium, skriver Hindustan Times.
Tiltaget er en del af regeringens generelle politik om at lægge arven fra tiden som britisk koloni bag sig og omfavne lokale traditioner.
I stedet for sorte kapper og hatte, som også kendes fra flere amerikanske universiteter og eksempelvis Copenhagen Business School (CBS) i Danmark, skal uddannelsesinstitutionerne udvikle ceremoniel påklædning med rødder i lokale traditioner.
-
14:35
Mærsk investerer stort i Saudi-Arabien
Det danske rederi og transportfirma Mærsk vil investere 250 millioner dollars – knap 1,7 milliarder kroner – i et nyt, 225.000 kvadratmeter stort logistikcenter i havnen Jeddah i Saudi-Arabien. Det skriver mediet Al Monitor.
Logistikcentret skal blandt andet indeholde lagerfaciliteter for internethandel og kunne håndtere varer af alle typer.
Mærsk er allerede en stor spiller i Mellemøsten, men forsøger at udvide sin andel af de voksende markeder i regionen, hvor Saudi-Arabien er den største økonomi.
Saudi-Arabien forsøger i disse år at bevæge sig væk fra at have en økonomi, som er fuldstændig afhængig af olie. Derfor investerer landet kraftigt i andre sektorer via sin enorme formue, som er bygget op af årtiers indtægter fra netop olien.
i dag
-
15:42
FN’s generalsekretær: Stillehavsøer står overfor klimaudslettelse
Hvis stillehavsøerne skal have en fremtid, er det nødvendigt at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader over det præindustrielle niveau. Sådan lyder det fra FN’s generalsekretær António Guterres.
“Stigende havniveauer udgør en enorm trussel mod Samoa, Stillehavet og andre små østater, og disse udfordringer kræver resolut international handling,” siger Guterres under et besøg i Samoa.
I Paris-aftalen fra 2015 er næsten 200 lande blevet enige om at nå 1,5-målet i 2030. Men ifølge FN er verden langt fra på rette vej til at opfylde det mål.
På trods af, at Stillehavsregionen kun står for 0,02 procent af den globale CO2-udledning, er det her, klimakonsekvenserne mærkes hårdest. Derfor opfordrer Guterres også de rige lande til at betale for konsekvenserne af deres udledning.
“Vi ser ikke de penge, der er nødvendige, og det er derfor, vi efterspørger en reform af de internationale finansielle institutioner, for at opfylde finansieringsbehovene i lande, som stillehavslande.”
-
10:13
Nyt studie: Mennesket vil i fremtiden presse dyrelivet endnu mere
I løbet af de næste 50 år vil mennesker i højere grad komme til at bo i vilde dyrs habitater på halvdelen af landjorden. Og det kan forhøje risikoen for pandemier med smitsomme sygdomme og føre til yderligere ødelæggelser af naturen, lyder det i en ny undersøgelse i tidsskriftet Science Advances.
For at kortlægge hvor mennesker i fremtiden vil bo op og ned af vilde dyr har forskerne sammenholdt analyser af befolkningstilvækst med data om, hvor 22.000 arter af hvirveldyr bor på landjorden. Konklusionen er, at arealet hvor mennesker og biodiversitet overlapper vil stige med 57 procent inden 2070.
“Der er steder som skove, hvor der nærmest ikke er nogen mennesker, men her vil vi komme til at se mere menneskelig tilstedeværelse og aktiviteter, hvilket giver flere interaktioner med dyreliv,” fortæller Neil Carter, ledende forsker bag den nye undersøgelse, til The Guardian.
Stigningen i overlap mellem dyreliv og mennesker vil blive særligt stor steder, hvor mennesker allerede bor tæt som Indien og Kina. Også landområder og skove i Afrika og Sydamerika vil se tættere kontakt mellem dyr og mennesker. Mellem 70 og 75 procent af klodens landjord er allerede beboet eller ændret af mennesker.
4 måneder siden
-
14:22
Marokko benåder flere tusinde hash-farmere
Marokkos konge, Mohammed 6., har tirsdag benådet næsten 5.000 personer, som var dømt eller eftersøgt for at deltage i ulovlig dyrkning af cannabis. Ved samme lejlighed opfordrede kongen landets mange illegale hash-farmere til at indgå i den regulerede og lovlige cannabis-industri i stedet, fremgår det af en pressemeddelelse fra landets justitsministerium, som Reuters har set.
Marokko er en af verdens helt store cannabis-producenter. I landets nordlige del bor omkring en million mennesker i områder, hvor dyrkningen af jazz-kål er befolkningens primære beskæftigelse.
Siden 2021 har det været lovligt at dyrke cannabis til medicinsk eller anden industriel brug, men meget af produktionen bliver stadig eksporteret på det sorte marked. I 2023 blev der høstet 294 ton lovligt hash i Marokko, fremgår det af myndighedernes opgørelse.
-
12:58
Oprørsleder dømt for krigsforbrydelser i Uganda
I Uganda har en domstol fundet Thomas Kwoyelo skyldig i 44 anklagepunkter, blandt andet mord, voldtægt, kidnapning og ødelæggelse af flygtningelejre. Det er første gang, en ugandisk domstol har afsagt dom i en sag mod lederne fra den berygtede Lord’s Resistance Army (LRA), som fra midten af 80’erne og to årtier frem slog omkring 100.000 mennesker ihjel og rekrutterede 60.000 børn til krig og sexslaveri, skriver The Guardian.
LRA blev startet af den selvudnævnte kristne profet Joseph Kony i Ugandas nordlige regioner. Bevægelsen udsprang særligt fra acholi-folket, som blev undertrykt og forfulgt, efter præsident Yoweri Museveni vandt magten i en borgerkrig i 1986. Men Kony og LRA blev snart berygtede for at begå blodige overgreb mod civilbefolkninger og bortføre børn for at fylde op i geledderne.
Thomas Kwoyelo blev selv bortført som 12-årig, men steg støt i graderne, indtil han ved sin anholdelse i 2009 var nummer tre i hierarkiet efter Kony. Kritikere af dommen argumenterer for, at Kwoyelo også selv var et offer for LRA’s forbrydelser. Flere ugandere, som The Guardian har talt med, mener også, at Kwoyelo burde være retsforfulgt ved lokale acholi-domstole, hvor der er større fokus på forsoning og fredsopbygning efter LRA’s forbrydelser mod befolkningsgruppen.
-
11:49
FN slår alarm om Libyen: Status quo er uholdbart
Den politiske, militære og sikkerhedsmæssige situation i Libyen er forværret “ganske hurtigt” i løbet af de seneste to måneder. Og hvis ikke nye forhandlinger iværksættes for at skabe en samlet regering og et nyt valg vil det nordafrikanske land snart ende i endnu større ustabilitet.
Sådan lyder advarslen over for FN’s Sikkerhedsråd fra organisationens øverste repræsentant i Libyen, Stephanie Khoury.
Libyen har mere eller mindre befundet sig i kaos, siden en NATO-støttet opstand væltede og dræbte den mangeårige diktator Moammar Gaddafi i 2011. Landet er stærkt splittet med rivaliserende administrationer i øst og vest. Den internationalt anerkendte Regering for national enhed (GNU) er baseret i hovedstaden Tripoli og ledes af premierminister Abdul Hamid Dbeibeh, mens den rivaliserende, selvudråbte Regeringen for national stabilitet (GNS) er baseret i øst.
Ifølge Koury er kampene mellem de rivaliserende styrker blusset op i juli og august, hvilket resulterede i yderligere mobiliseringer, trusler om at afsætte premierministeren og altså yderligere komplikationer i forsøget på at skabe politisk samling.
4 måneder siden
-
14:28
Etiopien: Snart slut med ambassadebiler, som ikke kører på el
Udenlandske ambassader og internationale organisationer i Etiopien har fået besked om, at de ikke længere må importere køretøjer, som kører på fossile brændstoffer – altså benzin og diesel. Det skriver mediet The East African.
I januar forbød regeringen import af ikke-elbiler, og nu er turen altså også kommet til landets internationale miljø, som er betydeligt, fordi hovedstaden Addis Ababa blandt andet huser hovedkvarteret for Den Afrikanske Union.
Etiopien er angiveligt det første land i verden, som helt har forbudt importen af benzin- og dieselbiler. Tiltaget kommer for at fremme den grønne omstilling og for at spare på den udenlandske valuta ved at skrue ned for importen af benzin og diesel.
Landet har omkring 100.000 elbiler, men mange steder i landet er der fortsat ikke ordentlig elektricitetsforsyning, så staten er nødt til at sørge for at hele landet og befolkningen får adgang til elektricitet, og at der kommer ladestationer til elbilerne, skriver The East African. I dag har under halvdelen af landets 110 millioner indbyggere adgang til elektricitet.
Etiopien har i de seneste år investeret store summer i at bygge vandkraftværker. Mest kendt er Grand Ethiopia Renaissance Dam (GERD) på Nilen, som begyndte at producere elektricitet i februar 2022. Mere end 90 procent af elektriciteten i landet stammer fra vandkraft.
-
13:09
Congo modtager mpox-vacciner næste uge
I næste uge vil Demokratiske Republik Congo (DRC) modtage de første vaccinedoser mod virussygdommen mpox fra USA for at imødegå det udbrud, Verdenssundhedsorganisation (WHO) i sidste uge erklærede for en global sundhedskrise. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Børn og voksne i en række afrikanske lande er diagnosticeret med mpox, efter at en ny variant er begyndt at sprede sig fra netop DRC.
Landet står for langt størstedelen af mpox-tilfældene, og landets sundhedsmyndigheder har udtalt, at man i øjeblikket har brug for tre millioner vaccinedoser. USA og Japan har tilbudt at donere vacciner, men det fremgår hverken hvor mange der er tale om, og hvornår forsendelsen fra Japan vil nå frem.
WHO har rapporteret over 17.000 mpox-tilfælde og over 500 dødsfald på verdensplan i år. Mere end 96 procent af alle tilfælde og dødsfald har været i DRC. Børn under 15 år står for mere end 70 procent af tilfældene og 85 procent af dødsfaldene i landet.
Forskere har udtrykt bekymring for en ny og mere smitsom variant, der florerer, og som i forrige uge blev opdaget i Sverige – dog kun et enkelt tilfælde. Statens Serum Institut udtaler til DR, at risikoen for smitte i Danmark er meget lille
-
10:07
Nicaragua lukker 1500 organisationer
Nicaraguas regering annullerede mandag den særlige juridiske status for 1.500 ngo’er, hvilket i praksis betyder, at de tvinges til at lukke deres aktiviteter i landet. Mange af de ramte organisationerne er evangeliske religiøse grupper, skriver The New York Times.
Indgrebet er det hidtil største i præsident Daniel Ortegas fortsatte opgør mod organisationer, som ikke er loyale over for regeringen. Siden 2018 er mere end 5.000 ngo’er blevet lukket ned.
Læs også: Familiedynastiet strammer grebet om Nicaragua
Og selvom det langt fra er en nyhed, at organisationer bliver lukket på samlebånd i det lille mellemamerikanske land, er mandagens beslutning bemærkelsesværdig. Ortegas regering har nemlig indtil nu primært gået efter den romersk-katolske kirke, især i regioner, hvor højt profilerede biskopper og præster har talt imod menneskerettighedskrænkelser.
Det tyder nu på, at Ortega-administrationens indsats for at lukke munden på religiøse ledere og begrænse det demokratiske rum, nu også omfatter de evangelisk grupper, der altså hidtil har været skånet.
4 måneder siden
-
17:02
Indiens leder skal besøge Ukraine
Narendra Modi, Indiens premierminister, besøger Ukraine senere på ugen, og før det besøger han Polen. Det skriver det indiske medie India Today.
Det er første gang, at en indisk leder besøger Ukraine, efter landet blev selvstændigt da Sovjetunionen gik i opløsning i 1991.
Den indiske regering under Modi har siden Ruslands fuldtonede angreb på Ukraine i februar 2022 holdt fast i, at den ikke vil gå sammen med Europa, USA og en lang række andre lande om at fordømme Rusland og deltage i de økonomiske sanktioner mod Rusland, men derimod forholder sig neutralt.
Fra indisk side har man opfordret Rusland til at løse sine konflikter med diplomati og dialog. Tidligere på sommeren besøgte han også Rusland, og fra det indiske udenrigsministerium lyder det, at Indien gerne vil hjælpe med at finde en fredelig afslutning på krigen i Ukraine.
-
15:15
Sudan erklærer officielt kolera-udbrud
Sudan er hårdt plaget efter mere end et år med borgerkrig, sult og dårlig adgang for nødhjælpsorganisationer. Og nu er endnu et onde føjet til listen. Lørdag erklærede landets sundhedsministerium nemlig, at der var fundet kolera-bakterier i en vandprøve, skriver The East African.
Udmeldingen kom dagen efter, Verdenssundhedsorganisationen, WHO, meddelte, at mindst 316 mennesker var døde af kolera og flere end 11.000 smittet, siden borgerkrigen brød ud i april sidste år. Sudans sundhedsministerium angiver, at 354 personer er blevet diagnosticeret med kolera i løbet af de seneste par uger.
Kolera er ikke unormalt i Sudan, men udbruddet kommer på et kritisk tidspunkt. Ikke alene står millioner af sudanesere over for en enorm sultkatastrofe, men flere dele af landet er også oversvømmede, hvilket gør det lettere for sygdommen at sprede sig.
-
15:10
Yunus lover støtte til rohingyaerne i første politiske tale
Bangladesh’ midlertidige leder, Muhammad Yunus, har søndag holdt sin første store politiske tale i sin nye rolle. Her lover han ifølge Al-Jazeera at støtte det store antal rohingyaer, der søger tilflugt i landet.
Bangladesh er i dag hjemsted for omkring en million rohingyaer. De fleste af dem er flygtet fra nabolandet Myanmar i 2017 efter en brutal militæraktion fra det daværende regime, som efterforskes som folkedrab af en FN-domstol.
Tidligere på måneden oplyste Læger uden Grænser, at flere rohingyaer i disse dage ankommer til Bangladesh fra Myanmar med krigsrelaterede skader midt i en eskalerende konflikt mellem militæret og oprørere i den vestlige delstat Rakhine. Mere end 40 procent af de sårede er kvinder.
Den 84-årige Muhammad Yunus vandt Nobels fredspris i 2006 og vendte tidligere på måneden tilbage til Bangladesh, efter at han blev valgt til at lede en midlertidig regering på opfordring fra de studerendes protestledere.
4 måneder siden
-
20:47
68 millioner mennesker er ramt af tørke i det sydlige Afrika
En tørke, der forstærkes af vejrfænomenet El Nino, er så hård for høsten, at cirka 68 millioner indbyggere fra det såkaldte SADC-fælleskab har brug for hjælp. Det siger SADS-lederen Elias Magosi ifølge Al Jazeera English.
SADC står for South African Development Community, som har 16 medlemslande: Angola, Botswana, Demokratiske Republik Congo, Lesotho, Eswatini, Madagaskar, Malawi, Mauritius, Moçambique, Namibia, Seychellerne, Sydafrika, Swaziland, Tanzania, Zambia og Zimbabwe. 4 måneder siden
-
14:50
Bangladeshs ‘Jernlady’ efterforskes for mord og tager til genmæle
Efter at være trådt tilbage som premierminister og flygtet til Indien har Sheikh Hasina nu givet lyd fra sig for første gang. I Bangladesh efterforskes den tidligere leder gennem 15 år og flere af hendes rådgivere nu for et mord på en butiksejer under de seneste måneders store demonstrationer, skriver BBC, og det har fået Hasina til tasterne.
Kun få timer efter anklagerne mod Hasina blev offentligt kendte, udsendte Sheikh Hasina gennem sin søn en afvisning af anklagerne på det sociale medie X. Her skriver hun, at “mange uskyldige” har mistet livet til de “voldelige” og “terroristiske aggressioner”, der er blevet begået i “folkebevægelsers navn”.
Hasina opfordrer også flere gange befolkningen i Bangladesh til at holde fast i landets nationale sørgedag den 15. august. På denne dag blev Hasinas far, frihedskæmperen, landsfaderen og daværende præsident Sheikh Mujibur Rahman, og flere andre af hendes familiemedlemmer myrdet i deres hjem i 1975. Den 13. august afskaffede landets nye midlertidige regering under ledelse af nobelprisvinderen Muhammad Yunus den nationale sørgedag.
Efterforskningen mod Hasina og hendes øverste stab er den første af sin slags fra de nyligt overståede demonstrationer, men eksperter regner med, at der vil komme yderligere til. Hasina regner med at vende tilbage til Bangladesh, når der skal afholdes nye valg, udtaler hendes søn.
-
13:53
Danida Fellowship Centre tilbyder masteruddannelse til syv kenyanere
Næste uge ankommer syv kenyanske studerende til Danmark, hvor de skal påbegynde en toårig masteruddannelse, som finansieres af Danida Fellowship Centre. Det fremgår på LinkedIn. Aftalen er en del af det strategiske samarbejde mellem Danmark og Kenya.
-
13:35
Radikale har fundet ny udviklingsordfører efter Friis Bach-exit
Radikale er blevet et mandat fattigere, efter at partiets udviklingsordfører, Christian Friis Bach, tidligere på måneden valgte at skifte til Venstre.
Det har efterladt en ledig plads som partiets udviklingsordfører, som Katrine Robsøe nu har indtaget, skriver Altinget.
33-årige Katrine Robsøe er desuden uddannelsesordfører, erhvervsordfører, miljøordfører, havmiljø- og naturordfører, fiskeriordfører samt medie-, idræt- og foreningsordfører.
Hun har siddet i Folketinget siden 2019 med det eneste mandat i Østjyllands Storkreds.
4 måneder siden
-
13:40
Nyt FN-indeks skal måle økonomisk sårbarhed
FN’s Generalforsamling har med en ny resolution lanceret et datadrevet “sårbarheds”-indeks, der skal hjælpe små østater og udviklingslande med at få adgang til lån med lave renter. Det skriver det norske medie, Panorama.
“Multidimensional Vulnerability Index” (MVI), som det hedder, skal fungere som et supplement til at måle velstand ud fra et lands bruttonationalprodukt (BNP). Små østater har i mange år rejst kritik af det ensidige fokus på BNP, når FN og verdens udviklingsbanker deler lån ud. Kritikken skyldes, at mange af de små østater målt i BNP per indbygger ikke er fattige nok til at få adgang til de attraktive lån, selvom de er ekstremt sårbare over for eksempelvis klimaforandringer.
Det nye indeks tager således faktorer som en stats strukturelle sårbarheder og mangel på økonomisk, miljømæssig og social modstandskraft med i beregningerne. Det omfatter blandt andet importafhængighed, eksponering for ekstreme vejrfænomener og demografisk pres.
Ifølge resolutionen er brugen af indekset frivillig, men FN-organer og multilaterale udviklingsbanker opfordres til at overveje at bruge det nye værktøj til at supplere eksisterende politikker.
I en erklæring hilste Alliance of Small Island States (AOSIS) vedtagelsen af resolutionen velkommen som et “monumentalt skridt fremad”.
-
10:49
Sydafrikas arbejdsløshed stiger
Arbejdsløsheden i Sydafrika er nu på hele 33,5 procent. Det skriver Africa news. Det er en lille stigning fra 32,9 procent i årets første kvartal, viser nye tal fra regeringen. Jobskabelse og arbejdsløshed var et af hovedtemaerne op til det forårets valg i Sydafrika. Landets kæmper stadig med efterveerne fra den store økonomiske nedgang, der ramte landet under den globale corona-epidemi. Og regeringen har en formidabel opgave med at skabe beskæftigelse til de 8,4 millioner arbejdsløse.
4 måneder siden
-
17:20
Oppositionsleder i Tanzania arresteret
Flere topfigurer fra Tanzanias vigtigste oppositionsparti Chadema og hundredvis af dets tilhængere er blevet arresteret forud for et møde i den sydvestlige del af landet. Det siger en talsmand for partiet ifølge Reuters.
Det drejer sig blandt andre om partiets næstformand, Tundu Lissu, der tidligere har meldt ud, at han har ambitioner om at blande sig i kampen om præsidentposten næste år. Mødet, som var arrangeret af partiets ungdomsgren, er også blevet aflyst af myndighederne.
Tanzanias nuværende præsident, Samia Suluhu Hassan, kom til magten i 2021, da daværende præsident John Magufuli pludselig døde. Hun har fået stor international anerkendelse for at ophæve et forbud mod politiske møder og lempe restriktionerne for medierne.
Hun har dog på det seneste også modtaget en del kritik fra oppositionspartier og civilsamfundsorganisationer for arrestationer i forbindelse med protester mod en aftale om havneforvaltning.
-
11:51
“Gode tegn” med unge ansigter i ny midlertidig regering
Efter at være fløjet tilbage til Dhaka og sin nye titel som midlertidig regeringsleder har Muhammad Yunus udpeget en ny overgangsregering. Og det er “meget gode tegn”, at der blevet plads til to unge studerende, der har gået forrest i de demonstrationer, som satte Sheikh Hasina fra magten, lyder det fra seniorforsker ved Chr. Michelsen Instituttet i Norge, Inge Amundsen.
I en mail til Globalnyt skriver Bangladesh-kenderen, at han er “svært positivt overrasket” over overgangsregeringens sammensætning, fordi der er meget begrænset militært islæt. En veteran fra Bangladeshs uafhængighedskrig i 1971 sidder med blandt de 16 rådgivere, ligesom en tidligere officer fra hæren, som også er forfatter og politisk analytiker, har fået det midlertidige ansvar for landets indenrigsministerium.
Flere akademikere, ledere af ngo’er, direktøren for Yunus’ Grameen Bank, en offentlig anklager og to tidligere ministre fra oppositionspartiet Bangladesh Nationalist Partys regeringstid er også blevet udpeget til rådgivere for overgangsregeringen. Hasinas Awami-parti sad ikke med til forhandlingerne om sammensætningen af den midlertidige regering. Det skriver Al Jazeera.
Også minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), følger med udviklingen i Bangladesh tæt, lyder det i en mail til Globalnyt:
“Fra dansk og europæisk side hilser vi indsættelsen af en midlertidig regering med Nobelprisvinder Muhammad Yunus i spidsen velkommen. Vi opfordrer alle aktører til at medvirke til en fredelig overgang imod et demokratisk valg. Fokus bør være på god regeringsførelse, respekten for menneskerettigheder og demokrati, herunder at de mange tragiske dødsfald under protesterne efterforskes upartisk.”
4 måneder siden
-
9:27
Ngo stopper samarbejde med partner efter anklager om korruption
Red Barnet har stoppet samarbejdet med sin lokale samarbejdspartner i Sierra Leone, Youth and Children Advocacy Network (YANCAN), skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Beslutningen sker efter, at den danske organisation via moderorganisationen Save the Children International modtog to uafhængige anklager fra whistleblowers om korruption under udførelsen af en kontrakt samt forsøg på bestikkelse. Beløbet under mistanke var
2.518 kroner.Save the Children International har efter en intern undersøgelse af sagen rådført sig med en uafhængig juridisk rådgiver. Den juridiske vurdering var, at selvom korruption ikke juridisk kunne påvises, så var anklagerne troværdige og kunne ikke tilbagevises af den anklagede.
Red Barnet ønsker ikke at kommentere sagen yderligere, men fortæller til Globalnyt, at organisationen har en nul-tolerance-politik, når det gælder svindel, bestikkelse og korruption, hvad enten der er tale om medarbejdere, partnere og leverandører.
-
8:38
Fem millioner kroner ekstra fra EU til oplysning og engagement
Nu bliver der en ny chance for nogle af de mange ansøgere, der i foråret fik afslag fra Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje, OpEn. Hele 35 af afslagene blev givet til ansøgninger, der rent faktisk blev vurderet støtteværdige, men OpEn havde kun penge nok i kassen til at give 26 tilsagn. Men nu lancerer Civilsamfund i Udvikling (CISU) en ny pulje – støttet af EU DEAR – Development and Awareness Raising, der også skal støtte oplysning og engagement. Connect for Global Change hedder puljen, hvis formål – ”at øge danskeres bevidsthed, kritiske forståelse og meningsfulde engagement i globale dagsordner og udfordringer” – på mange måder flugter med OpEns formål.
Puljen er en del af et projekt, som gennemføres af i alt 11 europæiske civilsamfundsorganisationer fra både Vest og Østeuropa. Projektmodtagere i den nye pulje vil derfor også blive en del af et større netværk af civilsamfundsorganisationer på tværs af Europa. De 11 organisationer skal sammen forvalte puljen, og den danske del står CISU for.
Den nye EU-pulje sikrer CISU fem millioner kroner til fordeling i Danmark. Retningslinjerne for den nye pulje ligner langt henad vejen OpEns retningslinjer. Dog er der blandt andet den forskel, at det udelukkende er civilsamfundsorganisationer, der kan søge om støtte, og de må højst have en årlig omsætning på 75 millioner kroner. Hos OpEn kan også medier, enkeltmandsvirksomheder og andre søge støtte. En anden forskel er, at projekterne i Connect for Global Change specifikt skal redegøre for, hvordan de vil inddrage unge, og hvordan projekterne arbejder med køn og ligestilling.
Der kan søges om støtte på 35.000-200.000 kroner, og første ansøgningsfrist er sat til 27. november. Mere om puljen her: Connect for Global Change (cisu.dk)
CISU holder et lanceringsevent den 2. oktober i København, hvor interesserede kan høre mere om den nye pulje. Læs mere her: Lancering af Connect for Global Change – en EU-pulje til oplysning og engagement (cisu.dk)
5 måneder siden
-
14:44
Israel smider otte norske diplomater i Palæstina ud
Israel tilbagekalder diplomatstatus for otte norske diplomater, der er en del af den norske repræsentation i det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden. Det oplyser Israels udenrigsminister, Israel Katz ifølge Reuters.
De har fået syv dage til at pakke deres ting og forlade landet.
Katz fortæller, at beslutningen om at tilbagekalde diplomaternes status er en reaktion på, hvad han beskrev som Norges anti-israelske adfærd, herunder dets anerkendelse af en palæstinensisk stat.
Læs også: Norge anerkender Palæstina som stat
“Norge fører en ensidig politik om det palæstinensiske spørgsmål og vil derfor blive fjernet fra det palæstinensiske spørgsmål,” siger Katz.
Norges udenrigsminister, Espen Barth Eide, kalder det en “ekstrem handling”, som primært påvirker landets evne til at hjælpe den palæstinensiske befolkning. Desuden mener han, at det nok engang viser, at Netanyahu-regeringen aktivt modarbejder arbejdet for en tostatsløsning.
“Dagens beslutning vil få konsekvenser for vores forhold til Netanyahu-regeringen,” siger han.
-
13:07
Polakker arresteret i Nigeria for at flage med russisk flag
Syv polakker er blevet tilbageholdt af det nigerianske sikkerhedspoliti, fordi de flagede med det russiske flag ved en demonstration i landets nordlige Kano-region, skriver Africanews. De anholdte tæller seks studerende og en lektor fra et universitet i Warszawa, der angiveligt var på studietur i Nigeria, hvor store protester mod landets regering lige nu raser.
Hvorvidt polakkerne deltog i demonstrationen eller bare var mødt op for at flage med det russiske flag, vides ikke. Polens vice-udenrigsminister siger til det nationale nyhedsbureau PAP, at de studerende bare ville tage billeder, men var “på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt”.
I nogle få nordlige stater i Nigeria har demonstranter også flaget med Ruslands flag ved de protester, der primært går på landets høje leveomkostninger og den politiske elites korruption. I en viral video fra en demonstration i Kano flager en ung nigeriansk mand med et russisk flag og holder et skilt med teksten “Rusland kom og hjælp os”.
Læs også: Kenya, Uganda og nu Nigeria: Unge afrikanere har fået nok af deres regeringer
Russerne benægter enhver indblanding i demonstrationerne. Lederen af Nigerias militær, Christopher Musa, har udtalt, at enhver bøn eller opfordring til en fremmed magt om at invadere Nigeria er at regne for landsforræderi, som ifølge nigeriansk lov kan udløse dødsstraf.
-
11:09
Skovrydningen i Amazonas er på sit laveste siden 2016
Omfanget af skovrydningen i Brasiliens del af Amazonas-regnskoven er faldet med 46 procent i de seneste tolv måneder i forhold til året før. Det oplyser landets regering ifølge AP. Udmeldingen sker på baggrund af regeringens egne satellitdata, som også viser, at det er den største reduktion siden 2016, hvor den nuværende målemetode blev taget i brug.
Fra 1. august 2023 til 30. juli i år har Amazonas mistet 4.300 kvadratkilometer skov, et område, der svarer til 1,5 gang Fyn.
Der er stadig lang vej igen for at stoppe afskovningen, og juli måned viste da også en stigning på 33 procent i træfældning i forhold til juli 2023. Den stigning skyldtes blandt andet en strejke i det føderale miljøagentur.
Brasiliens præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, har lovet stoppe afskovningen helt inden 2030. Hans nuværende embedsperiode slutter i januar 2027. Amazonas skovrydning er faldet dramatisk siden den tidligere præsident Jair Bolsonaros gik af i 2022. Under hans regering var afskovningen på sit højeste i 15 år.
