3 måneder siden
-
10:13
Nyt studie: Mennesket vil i fremtiden presse dyrelivet endnu mere
I løbet af de næste 50 år vil mennesker i højere grad komme til at bo i vilde dyrs habitater på halvdelen af landjorden. Og det kan forhøje risikoen for pandemier med smitsomme sygdomme og føre til yderligere ødelæggelser af naturen, lyder det i en ny undersøgelse i tidsskriftet Science Advances.
For at kortlægge hvor mennesker i fremtiden vil bo op og ned af vilde dyr har forskerne sammenholdt analyser af befolkningstilvækst med data om, hvor 22.000 arter af hvirveldyr bor på landjorden. Konklusionen er, at arealet hvor mennesker og biodiversitet overlapper vil stige med 57 procent inden 2070.
“Der er steder som skove, hvor der nærmest ikke er nogen mennesker, men her vil vi komme til at se mere menneskelig tilstedeværelse og aktiviteter, hvilket giver flere interaktioner med dyreliv,” fortæller Neil Carter, ledende forsker bag den nye undersøgelse, til The Guardian.
Stigningen i overlap mellem dyreliv og mennesker vil blive særligt stor steder, hvor mennesker allerede bor tæt som Indien og Kina. Også landområder og skove i Afrika og Sydamerika vil se tættere kontakt mellem dyr og mennesker. Mellem 70 og 75 procent af klodens landjord er allerede beboet eller ændret af mennesker.
3 måneder siden
-
14:22
Marokko benåder flere tusinde hash-farmere
Marokkos konge, Mohammed 6., har tirsdag benådet næsten 5.000 personer, som var dømt eller eftersøgt for at deltage i ulovlig dyrkning af cannabis. Ved samme lejlighed opfordrede kongen landets mange illegale hash-farmere til at indgå i den regulerede og lovlige cannabis-industri i stedet, fremgår det af en pressemeddelelse fra landets justitsministerium, som Reuters har set.
Marokko er en af verdens helt store cannabis-producenter. I landets nordlige del bor omkring en million mennesker i områder, hvor dyrkningen af jazz-kål er befolkningens primære beskæftigelse.
Siden 2021 har det været lovligt at dyrke cannabis til medicinsk eller anden industriel brug, men meget af produktionen bliver stadig eksporteret på det sorte marked. I 2023 blev der høstet 294 ton lovligt hash i Marokko, fremgår det af myndighedernes opgørelse.
-
12:58
Oprørsleder dømt for krigsforbrydelser i Uganda
I Uganda har en domstol fundet Thomas Kwoyelo skyldig i 44 anklagepunkter, blandt andet mord, voldtægt, kidnapning og ødelæggelse af flygtningelejre. Det er første gang, en ugandisk domstol har afsagt dom i en sag mod lederne fra den berygtede Lord’s Resistance Army (LRA), som fra midten af 80’erne og to årtier frem slog omkring 100.000 mennesker ihjel og rekrutterede 60.000 børn til krig og sexslaveri, skriver The Guardian.
LRA blev startet af den selvudnævnte kristne profet Joseph Kony i Ugandas nordlige regioner. Bevægelsen udsprang særligt fra acholi-folket, som blev undertrykt og forfulgt, efter præsident Yoweri Museveni vandt magten i en borgerkrig i 1986. Men Kony og LRA blev snart berygtede for at begå blodige overgreb mod civilbefolkninger og bortføre børn for at fylde op i geledderne.
Thomas Kwoyelo blev selv bortført som 12-årig, men steg støt i graderne, indtil han ved sin anholdelse i 2009 var nummer tre i hierarkiet efter Kony. Kritikere af dommen argumenterer for, at Kwoyelo også selv var et offer for LRA’s forbrydelser. Flere ugandere, som The Guardian har talt med, mener også, at Kwoyelo burde være retsforfulgt ved lokale acholi-domstole, hvor der er større fokus på forsoning og fredsopbygning efter LRA’s forbrydelser mod befolkningsgruppen.
-
11:49
FN slår alarm om Libyen: Status quo er uholdbart
Den politiske, militære og sikkerhedsmæssige situation i Libyen er forværret “ganske hurtigt” i løbet af de seneste to måneder. Og hvis ikke nye forhandlinger iværksættes for at skabe en samlet regering og et nyt valg vil det nordafrikanske land snart ende i endnu større ustabilitet.
Sådan lyder advarslen over for FN’s Sikkerhedsråd fra organisationens øverste repræsentant i Libyen, Stephanie Khoury.
Libyen har mere eller mindre befundet sig i kaos, siden en NATO-støttet opstand væltede og dræbte den mangeårige diktator Moammar Gaddafi i 2011. Landet er stærkt splittet med rivaliserende administrationer i øst og vest. Den internationalt anerkendte Regering for national enhed (GNU) er baseret i hovedstaden Tripoli og ledes af premierminister Abdul Hamid Dbeibeh, mens den rivaliserende, selvudråbte Regeringen for national stabilitet (GNS) er baseret i øst.
Ifølge Koury er kampene mellem de rivaliserende styrker blusset op i juli og august, hvilket resulterede i yderligere mobiliseringer, trusler om at afsætte premierministeren og altså yderligere komplikationer i forsøget på at skabe politisk samling.
3 måneder siden
-
14:28
Etiopien: Snart slut med ambassadebiler, som ikke kører på el
Udenlandske ambassader og internationale organisationer i Etiopien har fået besked om, at de ikke længere må importere køretøjer, som kører på fossile brændstoffer – altså benzin og diesel. Det skriver mediet The East African.
I januar forbød regeringen import af ikke-elbiler, og nu er turen altså også kommet til landets internationale miljø, som er betydeligt, fordi hovedstaden Addis Ababa blandt andet huser hovedkvarteret for Den Afrikanske Union.
Etiopien er angiveligt det første land i verden, som helt har forbudt importen af benzin- og dieselbiler. Tiltaget kommer for at fremme den grønne omstilling og for at spare på den udenlandske valuta ved at skrue ned for importen af benzin og diesel.
Landet har omkring 100.000 elbiler, men mange steder i landet er der fortsat ikke ordentlig elektricitetsforsyning, så staten er nødt til at sørge for at hele landet og befolkningen får adgang til elektricitet, og at der kommer ladestationer til elbilerne, skriver The East African. I dag har under halvdelen af landets 110 millioner indbyggere adgang til elektricitet.
Etiopien har i de seneste år investeret store summer i at bygge vandkraftværker. Mest kendt er Grand Ethiopia Renaissance Dam (GERD) på Nilen, som begyndte at producere elektricitet i februar 2022. Mere end 90 procent af elektriciteten i landet stammer fra vandkraft.
-
13:09
Congo modtager mpox-vacciner næste uge
I næste uge vil Demokratiske Republik Congo (DRC) modtage de første vaccinedoser mod virussygdommen mpox fra USA for at imødegå det udbrud, Verdenssundhedsorganisation (WHO) i sidste uge erklærede for en global sundhedskrise. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Børn og voksne i en række afrikanske lande er diagnosticeret med mpox, efter at en ny variant er begyndt at sprede sig fra netop DRC.
Landet står for langt størstedelen af mpox-tilfældene, og landets sundhedsmyndigheder har udtalt, at man i øjeblikket har brug for tre millioner vaccinedoser. USA og Japan har tilbudt at donere vacciner, men det fremgår hverken hvor mange der er tale om, og hvornår forsendelsen fra Japan vil nå frem.
WHO har rapporteret over 17.000 mpox-tilfælde og over 500 dødsfald på verdensplan i år. Mere end 96 procent af alle tilfælde og dødsfald har været i DRC. Børn under 15 år står for mere end 70 procent af tilfældene og 85 procent af dødsfaldene i landet.
Forskere har udtrykt bekymring for en ny og mere smitsom variant, der florerer, og som i forrige uge blev opdaget i Sverige – dog kun et enkelt tilfælde. Statens Serum Institut udtaler til DR, at risikoen for smitte i Danmark er meget lille
-
10:07
Nicaragua lukker 1500 organisationer
Nicaraguas regering annullerede mandag den særlige juridiske status for 1.500 ngo’er, hvilket i praksis betyder, at de tvinges til at lukke deres aktiviteter i landet. Mange af de ramte organisationerne er evangeliske religiøse grupper, skriver The New York Times.
Indgrebet er det hidtil største i præsident Daniel Ortegas fortsatte opgør mod organisationer, som ikke er loyale over for regeringen. Siden 2018 er mere end 5.000 ngo’er blevet lukket ned.
Læs også: Familiedynastiet strammer grebet om Nicaragua
Og selvom det langt fra er en nyhed, at organisationer bliver lukket på samlebånd i det lille mellemamerikanske land, er mandagens beslutning bemærkelsesværdig. Ortegas regering har nemlig indtil nu primært gået efter den romersk-katolske kirke, især i regioner, hvor højt profilerede biskopper og præster har talt imod menneskerettighedskrænkelser.
Det tyder nu på, at Ortega-administrationens indsats for at lukke munden på religiøse ledere og begrænse det demokratiske rum, nu også omfatter de evangelisk grupper, der altså hidtil har været skånet.
3 måneder siden
-
17:02
Indiens leder skal besøge Ukraine
Narendra Modi, Indiens premierminister, besøger Ukraine senere på ugen, og før det besøger han Polen. Det skriver det indiske medie India Today.
Det er første gang, at en indisk leder besøger Ukraine, efter landet blev selvstændigt da Sovjetunionen gik i opløsning i 1991.
Den indiske regering under Modi har siden Ruslands fuldtonede angreb på Ukraine i februar 2022 holdt fast i, at den ikke vil gå sammen med Europa, USA og en lang række andre lande om at fordømme Rusland og deltage i de økonomiske sanktioner mod Rusland, men derimod forholder sig neutralt.
Fra indisk side har man opfordret Rusland til at løse sine konflikter med diplomati og dialog. Tidligere på sommeren besøgte han også Rusland, og fra det indiske udenrigsministerium lyder det, at Indien gerne vil hjælpe med at finde en fredelig afslutning på krigen i Ukraine.
-
15:15
Sudan erklærer officielt kolera-udbrud
Sudan er hårdt plaget efter mere end et år med borgerkrig, sult og dårlig adgang for nødhjælpsorganisationer. Og nu er endnu et onde føjet til listen. Lørdag erklærede landets sundhedsministerium nemlig, at der var fundet kolera-bakterier i en vandprøve, skriver The East African.
Udmeldingen kom dagen efter, Verdenssundhedsorganisationen, WHO, meddelte, at mindst 316 mennesker var døde af kolera og flere end 11.000 smittet, siden borgerkrigen brød ud i april sidste år. Sudans sundhedsministerium angiver, at 354 personer er blevet diagnosticeret med kolera i løbet af de seneste par uger.
Kolera er ikke unormalt i Sudan, men udbruddet kommer på et kritisk tidspunkt. Ikke alene står millioner af sudanesere over for en enorm sultkatastrofe, men flere dele af landet er også oversvømmede, hvilket gør det lettere for sygdommen at sprede sig.
-
15:10
Yunus lover støtte til rohingyaerne i første politiske tale
Bangladesh’ midlertidige leder, Muhammad Yunus, har søndag holdt sin første store politiske tale i sin nye rolle. Her lover han ifølge Al-Jazeera at støtte det store antal rohingyaer, der søger tilflugt i landet.
Bangladesh er i dag hjemsted for omkring en million rohingyaer. De fleste af dem er flygtet fra nabolandet Myanmar i 2017 efter en brutal militæraktion fra det daværende regime, som efterforskes som folkedrab af en FN-domstol.
Tidligere på måneden oplyste Læger uden Grænser, at flere rohingyaer i disse dage ankommer til Bangladesh fra Myanmar med krigsrelaterede skader midt i en eskalerende konflikt mellem militæret og oprørere i den vestlige delstat Rakhine. Mere end 40 procent af de sårede er kvinder.
Den 84-årige Muhammad Yunus vandt Nobels fredspris i 2006 og vendte tidligere på måneden tilbage til Bangladesh, efter at han blev valgt til at lede en midlertidig regering på opfordring fra de studerendes protestledere.
i dag
-
20:47
68 millioner mennesker er ramt af tørke i det sydlige Afrika
En tørke, der forstærkes af vejrfænomenet El Nino, er så hård for høsten, at cirka 68 millioner indbyggere fra det såkaldte SADC-fælleskab har brug for hjælp. Det siger SADS-lederen Elias Magosi ifølge Al Jazeera English.
SADC står for South African Development Community, som har 16 medlemslande: Angola, Botswana, Demokratiske Republik Congo, Lesotho, Eswatini, Madagaskar, Malawi, Mauritius, Moçambique, Namibia, Seychellerne, Sydafrika, Swaziland, Tanzania, Zambia og Zimbabwe. 3 måneder siden
-
14:50
Bangladeshs ‘Jernlady’ efterforskes for mord og tager til genmæle
Efter at være trådt tilbage som premierminister og flygtet til Indien har Sheikh Hasina nu givet lyd fra sig for første gang. I Bangladesh efterforskes den tidligere leder gennem 15 år og flere af hendes rådgivere nu for et mord på en butiksejer under de seneste måneders store demonstrationer, skriver BBC, og det har fået Hasina til tasterne.
Kun få timer efter anklagerne mod Hasina blev offentligt kendte, udsendte Sheikh Hasina gennem sin søn en afvisning af anklagerne på det sociale medie X. Her skriver hun, at “mange uskyldige” har mistet livet til de “voldelige” og “terroristiske aggressioner”, der er blevet begået i “folkebevægelsers navn”.
Hasina opfordrer også flere gange befolkningen i Bangladesh til at holde fast i landets nationale sørgedag den 15. august. På denne dag blev Hasinas far, frihedskæmperen, landsfaderen og daværende præsident Sheikh Mujibur Rahman, og flere andre af hendes familiemedlemmer myrdet i deres hjem i 1975. Den 13. august afskaffede landets nye midlertidige regering under ledelse af nobelprisvinderen Muhammad Yunus den nationale sørgedag.
Efterforskningen mod Hasina og hendes øverste stab er den første af sin slags fra de nyligt overståede demonstrationer, men eksperter regner med, at der vil komme yderligere til. Hasina regner med at vende tilbage til Bangladesh, når der skal afholdes nye valg, udtaler hendes søn.
-
13:53
Danida Fellowship Centre tilbyder masteruddannelse til syv kenyanere
Næste uge ankommer syv kenyanske studerende til Danmark, hvor de skal påbegynde en toårig masteruddannelse, som finansieres af Danida Fellowship Centre. Det fremgår på LinkedIn. Aftalen er en del af det strategiske samarbejde mellem Danmark og Kenya.
-
13:35
Radikale har fundet ny udviklingsordfører efter Friis Bach-exit
Radikale er blevet et mandat fattigere, efter at partiets udviklingsordfører, Christian Friis Bach, tidligere på måneden valgte at skifte til Venstre.
Det har efterladt en ledig plads som partiets udviklingsordfører, som Katrine Robsøe nu har indtaget, skriver Altinget.
33-årige Katrine Robsøe er desuden uddannelsesordfører, erhvervsordfører, miljøordfører, havmiljø- og naturordfører, fiskeriordfører samt medie-, idræt- og foreningsordfører.
Hun har siddet i Folketinget siden 2019 med det eneste mandat i Østjyllands Storkreds.
3 måneder siden
-
13:40
Nyt FN-indeks skal måle økonomisk sårbarhed
FN’s Generalforsamling har med en ny resolution lanceret et datadrevet “sårbarheds”-indeks, der skal hjælpe små østater og udviklingslande med at få adgang til lån med lave renter. Det skriver det norske medie, Panorama.
“Multidimensional Vulnerability Index” (MVI), som det hedder, skal fungere som et supplement til at måle velstand ud fra et lands bruttonationalprodukt (BNP). Små østater har i mange år rejst kritik af det ensidige fokus på BNP, når FN og verdens udviklingsbanker deler lån ud. Kritikken skyldes, at mange af de små østater målt i BNP per indbygger ikke er fattige nok til at få adgang til de attraktive lån, selvom de er ekstremt sårbare over for eksempelvis klimaforandringer.
Det nye indeks tager således faktorer som en stats strukturelle sårbarheder og mangel på økonomisk, miljømæssig og social modstandskraft med i beregningerne. Det omfatter blandt andet importafhængighed, eksponering for ekstreme vejrfænomener og demografisk pres.
Ifølge resolutionen er brugen af indekset frivillig, men FN-organer og multilaterale udviklingsbanker opfordres til at overveje at bruge det nye værktøj til at supplere eksisterende politikker.
I en erklæring hilste Alliance of Small Island States (AOSIS) vedtagelsen af resolutionen velkommen som et “monumentalt skridt fremad”.
-
10:49
Sydafrikas arbejdsløshed stiger
Arbejdsløsheden i Sydafrika er nu på hele 33,5 procent. Det skriver Africa news. Det er en lille stigning fra 32,9 procent i årets første kvartal, viser nye tal fra regeringen. Jobskabelse og arbejdsløshed var et af hovedtemaerne op til det forårets valg i Sydafrika. Landets kæmper stadig med efterveerne fra den store økonomiske nedgang, der ramte landet under den globale corona-epidemi. Og regeringen har en formidabel opgave med at skabe beskæftigelse til de 8,4 millioner arbejdsløse.
3 måneder siden
-
17:20
Oppositionsleder i Tanzania arresteret
Flere topfigurer fra Tanzanias vigtigste oppositionsparti Chadema og hundredvis af dets tilhængere er blevet arresteret forud for et møde i den sydvestlige del af landet. Det siger en talsmand for partiet ifølge Reuters.
Det drejer sig blandt andre om partiets næstformand, Tundu Lissu, der tidligere har meldt ud, at han har ambitioner om at blande sig i kampen om præsidentposten næste år. Mødet, som var arrangeret af partiets ungdomsgren, er også blevet aflyst af myndighederne.
Tanzanias nuværende præsident, Samia Suluhu Hassan, kom til magten i 2021, da daværende præsident John Magufuli pludselig døde. Hun har fået stor international anerkendelse for at ophæve et forbud mod politiske møder og lempe restriktionerne for medierne.
Hun har dog på det seneste også modtaget en del kritik fra oppositionspartier og civilsamfundsorganisationer for arrestationer i forbindelse med protester mod en aftale om havneforvaltning.
-
11:51
“Gode tegn” med unge ansigter i ny midlertidig regering
Efter at være fløjet tilbage til Dhaka og sin nye titel som midlertidig regeringsleder har Muhammad Yunus udpeget en ny overgangsregering. Og det er “meget gode tegn”, at der blevet plads til to unge studerende, der har gået forrest i de demonstrationer, som satte Sheikh Hasina fra magten, lyder det fra seniorforsker ved Chr. Michelsen Instituttet i Norge, Inge Amundsen.
I en mail til Globalnyt skriver Bangladesh-kenderen, at han er “svært positivt overrasket” over overgangsregeringens sammensætning, fordi der er meget begrænset militært islæt. En veteran fra Bangladeshs uafhængighedskrig i 1971 sidder med blandt de 16 rådgivere, ligesom en tidligere officer fra hæren, som også er forfatter og politisk analytiker, har fået det midlertidige ansvar for landets indenrigsministerium.
Flere akademikere, ledere af ngo’er, direktøren for Yunus’ Grameen Bank, en offentlig anklager og to tidligere ministre fra oppositionspartiet Bangladesh Nationalist Partys regeringstid er også blevet udpeget til rådgivere for overgangsregeringen. Hasinas Awami-parti sad ikke med til forhandlingerne om sammensætningen af den midlertidige regering. Det skriver Al Jazeera.
Også minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), følger med udviklingen i Bangladesh tæt, lyder det i en mail til Globalnyt:
“Fra dansk og europæisk side hilser vi indsættelsen af en midlertidig regering med Nobelprisvinder Muhammad Yunus i spidsen velkommen. Vi opfordrer alle aktører til at medvirke til en fredelig overgang imod et demokratisk valg. Fokus bør være på god regeringsførelse, respekten for menneskerettigheder og demokrati, herunder at de mange tragiske dødsfald under protesterne efterforskes upartisk.”
3 måneder siden
-
9:27
Ngo stopper samarbejde med partner efter anklager om korruption
Red Barnet har stoppet samarbejdet med sin lokale samarbejdspartner i Sierra Leone, Youth and Children Advocacy Network (YANCAN), skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Beslutningen sker efter, at den danske organisation via moderorganisationen Save the Children International modtog to uafhængige anklager fra whistleblowers om korruption under udførelsen af en kontrakt samt forsøg på bestikkelse. Beløbet under mistanke var
2.518 kroner.Save the Children International har efter en intern undersøgelse af sagen rådført sig med en uafhængig juridisk rådgiver. Den juridiske vurdering var, at selvom korruption ikke juridisk kunne påvises, så var anklagerne troværdige og kunne ikke tilbagevises af den anklagede.
Red Barnet ønsker ikke at kommentere sagen yderligere, men fortæller til Globalnyt, at organisationen har en nul-tolerance-politik, når det gælder svindel, bestikkelse og korruption, hvad enten der er tale om medarbejdere, partnere og leverandører.
-
8:38
Fem millioner kroner ekstra fra EU til oplysning og engagement
Nu bliver der en ny chance for nogle af de mange ansøgere, der i foråret fik afslag fra Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje, OpEn. Hele 35 af afslagene blev givet til ansøgninger, der rent faktisk blev vurderet støtteværdige, men OpEn havde kun penge nok i kassen til at give 26 tilsagn. Men nu lancerer Civilsamfund i Udvikling (CISU) en ny pulje – støttet af EU DEAR – Development and Awareness Raising, der også skal støtte oplysning og engagement. Connect for Global Change hedder puljen, hvis formål – ”at øge danskeres bevidsthed, kritiske forståelse og meningsfulde engagement i globale dagsordner og udfordringer” – på mange måder flugter med OpEns formål.
Puljen er en del af et projekt, som gennemføres af i alt 11 europæiske civilsamfundsorganisationer fra både Vest og Østeuropa. Projektmodtagere i den nye pulje vil derfor også blive en del af et større netværk af civilsamfundsorganisationer på tværs af Europa. De 11 organisationer skal sammen forvalte puljen, og den danske del står CISU for.
Den nye EU-pulje sikrer CISU fem millioner kroner til fordeling i Danmark. Retningslinjerne for den nye pulje ligner langt henad vejen OpEns retningslinjer. Dog er der blandt andet den forskel, at det udelukkende er civilsamfundsorganisationer, der kan søge om støtte, og de må højst have en årlig omsætning på 75 millioner kroner. Hos OpEn kan også medier, enkeltmandsvirksomheder og andre søge støtte. En anden forskel er, at projekterne i Connect for Global Change specifikt skal redegøre for, hvordan de vil inddrage unge, og hvordan projekterne arbejder med køn og ligestilling.
Der kan søges om støtte på 35.000-200.000 kroner, og første ansøgningsfrist er sat til 27. november. Mere om puljen her: Connect for Global Change (cisu.dk)
CISU holder et lanceringsevent den 2. oktober i København, hvor interesserede kan høre mere om den nye pulje. Læs mere her: Lancering af Connect for Global Change – en EU-pulje til oplysning og engagement (cisu.dk)
3 måneder siden
-
14:44
Israel smider otte norske diplomater i Palæstina ud
Israel tilbagekalder diplomatstatus for otte norske diplomater, der er en del af den norske repræsentation i det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden. Det oplyser Israels udenrigsminister, Israel Katz ifølge Reuters.
De har fået syv dage til at pakke deres ting og forlade landet.
Katz fortæller, at beslutningen om at tilbagekalde diplomaternes status er en reaktion på, hvad han beskrev som Norges anti-israelske adfærd, herunder dets anerkendelse af en palæstinensisk stat.
Læs også: Norge anerkender Palæstina som stat
“Norge fører en ensidig politik om det palæstinensiske spørgsmål og vil derfor blive fjernet fra det palæstinensiske spørgsmål,” siger Katz.
Norges udenrigsminister, Espen Barth Eide, kalder det en “ekstrem handling”, som primært påvirker landets evne til at hjælpe den palæstinensiske befolkning. Desuden mener han, at det nok engang viser, at Netanyahu-regeringen aktivt modarbejder arbejdet for en tostatsløsning.
“Dagens beslutning vil få konsekvenser for vores forhold til Netanyahu-regeringen,” siger han.
-
13:07
Polakker arresteret i Nigeria for at flage med russisk flag
Syv polakker er blevet tilbageholdt af det nigerianske sikkerhedspoliti, fordi de flagede med det russiske flag ved en demonstration i landets nordlige Kano-region, skriver Africanews. De anholdte tæller seks studerende og en lektor fra et universitet i Warszawa, der angiveligt var på studietur i Nigeria, hvor store protester mod landets regering lige nu raser.
Hvorvidt polakkerne deltog i demonstrationen eller bare var mødt op for at flage med det russiske flag, vides ikke. Polens vice-udenrigsminister siger til det nationale nyhedsbureau PAP, at de studerende bare ville tage billeder, men var “på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt”.
I nogle få nordlige stater i Nigeria har demonstranter også flaget med Ruslands flag ved de protester, der primært går på landets høje leveomkostninger og den politiske elites korruption. I en viral video fra en demonstration i Kano flager en ung nigeriansk mand med et russisk flag og holder et skilt med teksten “Rusland kom og hjælp os”.
Læs også: Kenya, Uganda og nu Nigeria: Unge afrikanere har fået nok af deres regeringer
Russerne benægter enhver indblanding i demonstrationerne. Lederen af Nigerias militær, Christopher Musa, har udtalt, at enhver bøn eller opfordring til en fremmed magt om at invadere Nigeria er at regne for landsforræderi, som ifølge nigeriansk lov kan udløse dødsstraf.
-
11:09
Skovrydningen i Amazonas er på sit laveste siden 2016
Omfanget af skovrydningen i Brasiliens del af Amazonas-regnskoven er faldet med 46 procent i de seneste tolv måneder i forhold til året før. Det oplyser landets regering ifølge AP. Udmeldingen sker på baggrund af regeringens egne satellitdata, som også viser, at det er den største reduktion siden 2016, hvor den nuværende målemetode blev taget i brug.
Fra 1. august 2023 til 30. juli i år har Amazonas mistet 4.300 kvadratkilometer skov, et område, der svarer til 1,5 gang Fyn.
Der er stadig lang vej igen for at stoppe afskovningen, og juli måned viste da også en stigning på 33 procent i træfældning i forhold til juli 2023. Den stigning skyldtes blandt andet en strejke i det føderale miljøagentur.
Brasiliens præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, har lovet stoppe afskovningen helt inden 2030. Hans nuværende embedsperiode slutter i januar 2027. Amazonas skovrydning er faldet dramatisk siden den tidligere præsident Jair Bolsonaros gik af i 2022. Under hans regering var afskovningen på sit højeste i 15 år.
3 måneder siden
-
16:05
Udfordrere til Tunesiens præsident smidt bag tremmer
En lille måned før Tunesiens præsidentvalg den 6. oktober har en domstol idømt flere kandidater fængselsdomme og forbudt dem at stille op. Dommene er de seneste i en række af kendelser, som ifølge landets kritikere og menneskerettighedsorganisationer har til formål at sikre præsident Kais Saied endnu en periode på landets øverste post. Det skriver The Guardian.
Den populære oppositionspolitiker Abdel Latif Mekki, aktivisten Nizar Chaari, dommeren Mourad Massoudi og en fjerde præsidentkandidat Adel Dou er ifølge en lokal advokat alle blevet idømt otte måneders fængsel og frataget muligheden for at stille op til valget.
I Tunesien er det et krav for præsidentkandidater, at de har en ren straffeattest. Tiltalepunkterne lød for alle fire på, at de skulle have købt sig til stemmer.
Præsident Kais Saied blev valgt i 2019 og opløste to år efter parlamentet. Siden har han i praksis regeret egenhændigt gennem præsidentielle dekreter. Hans kritikere beskylder ham for at have kuppet sin egen regering og brugt retssystemet til at undertrykke sine modstandere og konsolidere sin magt.
-
13:05
FN: Hungersnøden i Sudan er en skamplet for verden
FN erklærede i sidste uge hungersnød i Zamzam-lejren uden for den belejrede by El-Fasher i det nordlige Darfur. Lejren huser nu mindst 500.000 internt fordrevne mennesker.
Det er første gang i over syv år, at FN har erklæret hungersnød, og efter mange advarsler fra blandt andet FN’s fødevareprogram, WFP.
“Vi har længe gjort det klart, at der var en reel fare for hungersnød. Men vores advarsler blev ikke hørt,” udtalte WFP’s vicedirektør for WFP, Stephen Ommollo, i FN’s Sikkerhedsråd tirsdag.
Edem Wosornu, der er chef for FN’s kontor for koordinering af humanitær indsats, OCHA, siger, at hungersnøden i Sudan udelukkende er menneskeskabt og kalder det en “skamplet” på verdens fælles samvittighed.
“Når der opstår hungersnød, betyder det, at vi er for sent ude. Det betyder, at vi ikke gjorde nok. Det betyder, at vi, verdenssamfundet, har fejlet.”
Den officielle definition på hungersnød, udviklet af netop OCHA, er, når der dagligt dør minimum to voksne eller fire børn pr. 10.000 mennesker af sult, samtidig med at minimum 30 procent af befolkningen er akut underernærede.
3 måneder siden
-
14:34
Ni UNRWA-ansatte “kan have deltaget” i Hamas-angreb 7. oktober
FN oplyser mandag, at ni medarbejdere, der arbejder for dets hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten, UNRWA, vil blive fyret, da de kan have været involveret i de Hamas-ledede angreb mod Israel 7. oktober 2023.
FN oplyser ikke yderligere om, hvad der ligger i medarbejdernes mulige rolle i angrebene.
Udviklingen følger en undersøgelse foretaget af FN’s interne kontrolorgan, OIOS, som blev iværksat tidligere i år, efter at Israel hævdede, at flere UNRWA-medarbejdere havde deltaget i Hamas-angrebet, hvor omkring 1.200 mennesker blev dræbt og yderligere 250 blev taget som gidsler.
UNRWA fyrede dengang 12 ansatte og satte syv ansatte på administrativ orlov uden løn på grund af beskyldningerne. Gruppen på ni ansatte, som FN netop har meddelt fyret, inkluderer nogle fra hver gruppe, sagde Juliette Touma, kommunikationschef for UNRWA ifølge nyhedsbureauet AP.
OIOS er FN’s højeste kontrolorgan, og dets rapporter er fortrolige, men kan efter anmodning stilles til rådighed for medlemsstaterne.
3 måneder siden
-
13:23
‘Asiens Jernlady’ træder tilbage efter voldsomme protester
Efter flere uger med voldsomme protester mod Sheikh Hasinas ledelse af Bangladesh er premierministeren nu gået af. Indtil en efterfølger bliver udpeget, skal landet regeres af en overgangsregering, lyder det ifølge Reuters fra landets øverste general i en tv-udsendelse til befolkningen.
I begyndelsen af juni begyndte tusindvis af bangladeshere, særligt studerende, at gå på gaden for at vise deres utilfredshed med en højesteretsdom, som genindførte et kontroversielt kvotesystem. Kvoterne dikterer, at 30 procent af offentlige ansættelser skal gå til efterkommere af oprørskrigere, der i 1971 var med til at vinde landets uafhængighed fra Pakistan.
I løbet af juli udviklede protesterne sig til en mere generel kritik af Sheikh Hasinas ledelse, der i demonstranternes øjne var blevet stadigt mere autoritær. Premierministeren satte flere gange hårdt ind mod demonstrationerne, og søndag kostede voldsomme sammenstød mindst 90 mennesker livet i den nordvestlige by Sirajganj. Mandag blev presset for stort på Hasina, og hun er angiveligt blevet set i en lufthavn, formentligt på vej ud af landet.
76-årige Sheikh Hasina har ledet det sydasiatiske land siden 2009 og inden da fra 1996 til 2001. Hun er datter af landsfaderen Sheikh Mujibur Rahman, der var foregangsmand i landets løsrivelsesbevæge og siden både præsident og premierminister, inden han blev snigmyrdet i 1975.
4 måneder siden
-
14:44
Bangladesh´ diaspora lægger pres på landets regering
En kampagne i Bangladesh´ diaspora opfordrer nu til at stoppe med at sende penge hjem til landet. Det sker for at lægge pres på landets regering, der i de seneste uger har slået hårdt ned på demonstrationer. Flere end 200 mennesker meldes dræbt i demonstrationer, der konkret handler om utilfredshed med måden, der ansættes til offentlige stillinger.
Efterkommere af personer fra landets uafhængighedskrig har nemlig forrang til en vis andel af landets offentlige embedder, og det skaber stor utilfredshed særligt blandt landets unge, der er hårdt ramt af arbejdsløshed.
Egentlig var systemet med kvoter afskaffet, men det blev for nyligt genindført til befolkningens store utilfredshed. Hvis kampagnen for at droppe udenlandske overførsler til Bangladesh griber om sig, kan det potentielt blive et kæmpe problem for landets økonomi. Og det er netop ideen med kampagnen.
Kritikere påpeger dog, at mange indbyggere i landet er dybt afhængige af den jævnlige økonomiske støtte fra familie og venner i udlandet, og at kampagnen derfor vil ramme befolkningen frem for regeringen.
-
14:05
Oprørere i Mali: Vi har dræbt 84 russiske lejesoldater
Efter voldsomme kampe i slutningen af juli lyder det nu fra en oprørsgruppe i det nordlige Mali, at den har dræbt mindst 84 soldater fra et russisk såkaldt privat militærfirma, Afrikakorpset, og 47 soldater fra landets eget militær. Det skriver mediet Deutsche Welle.
Oplysningerne er ikke bekræftet, men fra Afrikakorpset erkender man, at det har lidt markante tab.
Afrikakorpset er en form for videreførelse af Wagner-gruppens aktiviteter i Afrika. Visse steder har den dog beholdt Wagner-navnet, fordi det er et kendt brand, forklarede Karen Philippa Larsen for nylig i Globalnyts podcast Højtryk. Hun er ph.d.-studerende på Dansk Institut for Internationale Studier, hvor hun forsker i Ruslands brug af private militærfirmaer.
Afrikakorpset er underlagt de russiske myndigheder, så det er ’privat’ mere af navn end af gavn, forklarede hun videre.
Læs også: Vestafrikanske regimer køber “overlevelsespakker” fra Ruslands Afrikakorps
Militærstyret i Mali har hyret Afrikakorpset som en specialstyrke, der med ofte brutale metoder bruges mod oprørere og kan agere som en særlig sikkerhedsstyrke for militærstyret, som leder landet.
Soldaterne i Afrikakorpset er langt fra alle russere. Gruppen arbejder også i flere andre lande, og den hyrer ofte lokale, som den så indsætter i andre lande.
-
13:26
Jordskred koster 196 livet i det sydlige Indien
To dages uafbrudt regn førte natten til tirsdag til et jordskred, som har kostet mindst 196 mennesker livet i Wayanad-distriktet i delstaten Kerala i det sydlige Indien.
Der er fortsat omkring 200 personer, som er savnet, og 9.000 er blevet evakueret fra deres hjem. Det rapporterer BBC.
Der er fortsat kraftig regn i området, og det gør arbejdet svært for redningsmandskaberne og for de pårørende, som leder efter deres familiemedlemmer i de mudder-oversvømmede rester af deres boliger.
Området er især kendt for sine kardemomme- og teplantager og har også flere populære turistmål.
