1 måned siden
-
15:29
På bare 50 år er bestanden af vilde dyr faldet med 73 procent
Næsten tre fjerdedele af jordens vilde dyr er i løbet af de sidste 50 år forsvundet. Det skriver WWF i en ny rapport.
Faldet er så voldsomt, at organisationen advarer om, at flere af verdens økosystemer er ved at kollapse. Særligt er det globale syd hårdt ramt: I Sydamerika er bestanden af vilde dyr faldet med hele 95 procent, i Afrika med 76 procent og i Sydøstasien med 60 procent.
Rapporten nævner, at naturen allerede var meget dårligt stillet i Nordamerika og Europa i 1970, og at der derfor har været et mindre fald.
Udover klimaforandringer, forurening og overudnyttelse af naturens ressourcer bliver landbrug og bundtrawling nævnt som to store årsager til den faldende bestand af vilde dyr.
Rapporten kommer i opløbet til FN’s biodiversitetstopmøde, COP 16, som afholdes i Colombia senere på måneden.
1 måned siden
-
15:23
EU-aftale med Marokko underkendes for at ignorere lokalbefolkning
EU-domstolen har for nyligt kendt en række fiskeri- og landbrugsaftaler mellem EU og Marokko for ugyldige, fordi parterne ikke havde taget lokalbefolkningen i Vestsahara med på råd. Og det krænker retten til selvbestemmelse for befolkningen i det omstridte område, lyder det i dommen fra Den Europæiske Unions domstol ifølge mediet European Interest.
I 2019 indgik EU og Marokko en række aftaler, blandt andet om hvor europæiske fiskere med marokkanske tilladelser havde lov at fiske. Og det inkluderede farvande vest for Vestsahara, et område på størrelse med Storbritannien i Sahara-ørkenen. Områdets indbyggere gør krav på selvstændighed, mens Marokko også gør krav på det. FN kategoriserer Vestsahara som et ‘ikke-selvstyrende område’.
Domstolens beslutning får dog kun betydning for eventuelle aftaler i fremtiden, da de fireårige aftaler fra 2019 allerede er udløbet. Flere appeller fra både EU-Kommissionen og Ministerrådet er blevet underkendt i afgørelsen.
I en fælles udtalelse hæfter kommisionsformand, Ursula von der Leyen, og udenrigschef, Josep Borell, sig ved, at dommen også giver grønt lyst for et år mere til landbrugsaftalerne. Kommissionen er nu ved at nærlæse detaljerne i dommen, men vil fortsat arbejde på “at styrke forholdet til Marokko”, lyder det.
1 måned siden
-
9:27
Verdens fjerde-største land forbyder kinesisk shopping-gigant
Myndighederne i Indonesien forbyder Temu – den kinesiske shopping-platform, som forbinder kinesiske fabrikker direkte med forbrugere i hele verden, herunder Danmark, men altså ikke længere i Indonesien. Det skriver South China Morning Post.
Årsagen er, at myndighederne vil beskytte landets egne små og mellemstore virksomheder, lyder det fra Budi Arie Setiadi, som er landets minister for kommunikation ifølge avisen.
Temu springer så at sige alle lokale led over og kan på den måde holde prisen nede på sine varer og dermed presse de små handlende i Indonesien, mener ministeren.
Det er ikke første gang, Indonesien forbyder en handelsplatform med base i Kina. I oktober 2023 var det TikTok Shop, som er en online markedsplads, hvor brugere af TikTok kan købe og sælge til hinanden. To millioner indonesere brugte platformen, da myndighederne lukkede ned for den med den begrundelse, at den ikke levede op til reglerne, som skal beskytte mindre virksomheder.
-
8:58
Tunesiens præsident genvinder magten efter historisk lav stemmeprocent
Tunesiens præsident, Kais Saied, har sikret sig en ny femårig periode med en jordskredssejr på 90,7 procent af stemmerne. Det har Tunesiens valgmyndighed, ISIE, mandag aften meldt ud.
Sejren skal dog ses i det lys, at valgdeltagelsen i landet var historisk lav. Kun 27,7 procent af de stemmeberettigede tunesere valgte at stemme. Det er godt halvdelen af fremmødet i 2019, hvor 49 procent mødte op for at stemme ved første runde.
Næst flest stemmer fik den fængslede Ayachi Zammel, som modtog 7,4 procent en uge efter at have modtaget sin dom på 12 års fængsel for angiveligt at have forfalsket dokumenter op til valget. Den tredje og sidste kandidat på stemmesedlen var Saieds tidligere allierede Zouhair Maghzaoui, der altså har vendt sig i mod præsidenten. ISIE diskvalificerede mere end ti kandidater før valget.
1 måned siden
-
15:07
Palæstinenser får ‘alternativ nobelpris’ for kamp mod bosættelser
Den palæsinensiske aktivist Issa Amro har på vegne af organisationen Youth Against Settlements (YAS) modtaget en af de årlige Right Livelihood-priser. Organisationen, der er stiftet af den nu 44-årige Amro, arbejder for at forhindre opførelsen af flere israelske bosættelser på den besatte Vestbred, skriver den svensk-baserede fond bag fredsprisen.
Issa Amro og resten af YAS får prisen for deres arbejde med at mobilisere palæstinensiske lokalsamfund til fredelig modstand mod de israelske bosættelser, som ifølge FN er ulovlige og bliver fordømt af en række lande, heriblandt Danmark. Alligevel bor næsten en halv million israelere nu i bosættelser på den besatte Vestbred under beskyttelse af det israelske militær.
Amro er født og opvokset i Hebron, hvor omkring 1.000 israelere bor i bosættelser blandt 200.000 palæstinensere. Han er selv blevet tilbageholdt og tortureret flere gange af både de israelske og palæstinensiske myndigheder for sit ikke-voldelige modstandsarbejde, fortæller han til Right Livelihood.
De årlige Right Livelihood Awards blev første gang uddelt i 1980 af den tyske videnskabsmand Jakob von Uexküll efter Nobelfonden afviste hans tilbud om at sponsorere to nye priser. Right Livelihood-prisen kaldes populært den ‘alternative nobelpris’.
-
9:51
Køn og nationalitet er nok til asyl i EU for afghanske kvinder
Køn og nationalitet er nu tilstrækkeligt til, at et EU-land kan give asyl til kvinder fra Afghanistan, hvor Taleban har indskrænket kvinders rettigheder kraftigt de seneste år. Det slår Den Europæiske Unions Domstol (ECJ) fast fredag i en principiel afgørelse over en sag i Østrig, skriver Reuters.
Myndighederne i Østrig har nemlig afvist to afghanske kvinder, efter de ansøgte om asyl i 2015 og 2020. Kvinderne har begge klaget over afslaget og lagt sag an i den højeste østrigske forvaltningsdomstol, som igen anmodede om en afgørelse fra EU-domstolen.
“Det er unødvendigt at fastslå, at der er en risiko for, at ansøgeren rent faktisk og specifikt vil blive udsat for forfølgelseshandlinger, hvis hun vender tilbage til sit oprindelsesland,” skriver ECJ i sin kendelse.
Siden Taleban vendte tilbage til magten i 2021, har man slået hårdt ned på kvinders rettigheder, herunder at piger er forbudt at gå i skole og kvinder ikke længere må læse på universitetet.
Senest har Taleban i august offentliggjorde et langt sæt af regler, der styrer moral i overensstemmelse med sharia, islamisk lov. Reglerne håndhæves af moralministeriet, og indbefatter blandt andet at kvinder skal dække deres ansigter til.
1 måned siden
-
10:59
Dobbelt så mange som først antaget dræbt i massakre i Burkina Faso
En ny vurdering fra franske myndigheder opjusterer det formodede dødstal fra den massakre, der i august ramte den lille by Barsalogho i Burkina Faso. Her dræbte militante islamister fra militsen Jama’at Nusrat al-Islam wal-Muslimin ifølge vurderingen flere end 600 civile, mens regeringsstyrker, der skulle forsvare landsbyen, flygtede. Det er dobbelt så mange ofre end oprindeligt antaget.
Det skriver CNN.
Burkina Faso er ramt af stigende udfordringer fra kriminelle grupperinger og islamistiske oprørsgrupper. Selvom landets militærstyre har erstattet landets vestlige samarbejdspartnere med russiske, har det ikke ført til øget sikkerhed i landet. 2 måneder siden
-
14:17
FN’s generalsekretær er ikke længere velkommen i Israel
FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, kan ikke længere få adgang til Israel, lyder det ifølge BBC i en pressemeddelelse fra den israelske udenrigsminister, Israel Katz. Her beskyldes den portugisiske generalsekretær også for at være “anti-Israel” og “støtte terrorister”.
Indrejseforbuddet er en reaktion på Guterres’ manglende fordømmelse af Irans raketangreb mod Israel. Efter præstestyret tirsdag affyrede 180 missiler mod Israel som reaktion på israelernes tidligere angreb mod Hizbollah i Libanon, fordømte generalsekretæren “udbredelsen af konflikten i Mellemøsten med eskalation efter eskalation” på det sociale medie X.
Men det var ikke nok for israelerne, der mener, han utvetydigt burde have fordømt Irans angreb. I pressemeddelelsen lyder det, at Guterres fra krigens begyndelse har kritiseret Israel uforholdsmæssigt hårdt.
2 måneder siden
-
9:46
Værste oversvømmelser i 20 år koster 200 mennesker livet i Nepal
I weekenden ramte den værste monsunregn i to årtier Nepals hoved Kathmandu og de omkringliggende dale. De medfølgende oversvømmelser har indtil videre taget mere end 200 menneskeliv med sig.
Ifølge The Guardian er hele kvarterer, broer og veje skyllet væk. Særligt Bagmati-floden, som løber gennem byen, er svulmet mere end to meter op over det niveau, der anses for sikkert.
Ifølge de nepalesiske myndigheder er yderligere mindst 30 mennesker stadig savnet, mens 4.000 mennesker er blevet reddet ved hjælp af helikoptere, motorbåde og skibe. Redningsarbejdet pågår stadig.
Oversvømmelserne har desuden fordrevet flere tusind mennesker fra deres hjem, og hundredvis er blev efterladt uden adgang til strøm og drikkevand. Skaderne på vejene er så omfattende, at alle hovedruter ud af Kathmandu er spærrede, mens byens skoler er lukket i de næste tre dage.
2 måneder siden
-
13:16
Mærsk har sejlet mineudstyr til Wagner-gruppen i Sudan
To gange efter Ukraine-krigens udbrud har den danske shipping-gigant fragtet kemikalier til mineselskabet Al Solag Mining i Sudan, der er et skuffeselskab for det sanktionerede Wagner-firma Meroe Gold. Det fremgår af data fra den amerikanske ngo C4ADS, som Danwatch har fået indsigt i.
Logbøgerne viser, at skibet MAERSK PATRAS i december 2022 og juni 2023 fragtede forsendelser af blandt andet kemikaliet natriumcyanid fra tre kinesiske leverandører til Al Solag Mining i Port Sudan. Kemikaliet bruges til udvinding af guld.
Al Solag Mining var dengang ikke sanktioneret, men er siden blevet det. Moderselskabet Meroe Mining har dog været sanktioneret siden 2020 af USA, ligesom firmaet blev det af EU og Storbritannien i februar 2023 for at sælge illegalt guld og medvirke til Wagner-gruppens destabilisering af den internationale orden.
Allerede i juli 2022 var det dog offentligt kendt, at de to selskaber var forbundne, ligesom Mærsk-forsendelserne ifølge Danwatchs oplysninger blev bestilt fra en russisk adresse. Maersk afviser over for Danwatch at have gjort noget forkert, men understreger, at firmaet hele tiden holder sig opdaterede på nye sanktioner.
2 måneder siden
-
12:58
Ny ekspertgruppe skal styrke Danmarks rolle i global sundhed
Den nystartede Alliance for Global Sundhed præsenterer en international gruppe af forskere, der skal rådgive Danmark om landets internationale sundhedsindsats.
Det skriver Alliance for Global Sundhed i en pressemeddelelse, som også forklarer at:“Klimaforandringerne, væbnede konflikter, økonomisk og politisk ustabilitet og de lange spor fra covid-19-pandemien lægger allerede i dag et voldsomt pres på sundhedssystemer i hele verden, særligt i det globale syd. Samtidig er der et betydeligt finansieringsgab til globale sundhedsindsatser. Det er i dette krydsfelt, at Danmark har mulighed for at spille en fremtrædende rolle i at fremme den globale sundhed.”
De kommende måneder skal arbejdgruppen blive enige om en række anbefalinger, som den vil præsentere i begyndelsen af december, -
12:23
EU vil stoppe kinesisk WTO-sag
Europa-Kommissionen forsøger at få bremset Verdenshandelsorganisationen (WTO) i at undersøge EU’s mejeristøtte, hvilket ellers er blevet efterspurgt af den kinesiske regering.
Det er første gang, at Kommissionen så tidligt anker en forespørgsel fra et andet medlemsland, hvilket ifølge South China Morning Post kan betyde, at EU ønsker at stoppe undersøgelsen, inden en politisk følsom industri kan risikere at få tilføjet straftold.
Anken er den seneste udvikling i en strammere handelsretorik mellem EU og Kina, som ifølge det kinesiske nyhedsmedie er startet med EU’s ønske om at tøjle, hvad det opfatter som markedsforvrængende statsstøtte i flere kinesiske industrier.
Konkret omfatter WTO-sagen en antistatsstøtte-forespørgsel fra Kinas handelsministerium i august, som har til formål at undersøge en række mælke-, fløde- og osteprodukter, der falder under EU’s fælles landbrugspolitik.
Forespørgslen retter sig også mod nationale støtteprogrammer i adskillige EU-medlemslande, og den bliver betragtet som gengældelse mod EU’s nylige antistatsstøtte-forespørgsel i WTO om elektriske køretøjer produceret i Kina.
Europa-Kommissionen skriver selv i en pressemeddelelse, at EU’s landbrugsstøtte stemmer overens med internationale regler, og at Kinas forespørgsel er baseret på tvivlsomme påstande og utilstrækkeligt bevismateriale. 2 måneder siden
-
11:38
Oppostionen i DR Congo kræver løsladelse af politiske fanger
Hundredvis af mennesker demonstrerede onsdag foran højesteretten i Kinshasa, hovedstaden i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) og krævede løsladelsen af politiske fanger, herunder landets tre mest fremtrædende oppositionsfigurer.
Efter demonstrationen afleverede repræsentanter fra oppositionspartierne en erklæring til justitsministeren, hvori de anklager præsident Felix Tshisekedi for at forsøge at “undertrykke oppositionen” og “tie kritiske stemmer”. Det skriver Africa News.
Der er tale om oppositionsfigurerne Jean-Marc Kabund, Mike Mukebayi og Seth Kikuni. Kabund og Mukebayi blev arresteret sidste år for at have “fornærmet statsoverhovedet” og “spredt falske rygter”. Kikuni blev arresteret tidligere på måneden for “opfordring til civil ulydighed”, og han er i øjeblikket tilbageholdt af landets efterretningstjeneste.
Både Kabund og Mukebayi er indespærret i DR Congos berygtede og største fængsel, der oprindeligt er bygget til 1.500 indsatte, men som nu rummer over 12.000 fanger, hvoraf langt de fleste stadig venter på komme for retten. Tidligere i denne måned resulterede et forsøg på at flygte fra fængslet i 129 dødsfald.
Læs også: Mindst 129 døde efter flugtforsøg fra congolesisk fængsel
-
10:50
Vold og kriminalitet breder sig i Cuba
Beretninger om vold, røverier og drab bliver mere og mere almindelige på sociale medier og i uafhængige mediekanaler i Cuba. Det antyder, at udbredelsen og alvorligheden af kriminalitet er vokset i landet, skriver den spanske avis El País.
Det er svært at få fat i statistikker på området, men blandt befolkningen er der en klar opfattelse af, at kriminaliteten vokser, siger den cubanske økonom Carmelo Mesa-Lago til avisen. Han støttes af en forsvarsadvokat, Nelson González, der har arbejdet i landets juridiske system i 30 år:
”Landet er ved at kollapse. Værdisystemer falder fra hinanden, og vi står over for en økonomisk krise, der påvirker alle dele af vores liv,” lyder det fra advokaten.
Traditionelt er Cuba blevet opfattet som et meget sikkert land, ikke mindst på grund af landets velfærdssystem, og niveauet af kriminalitet har været blandt de allerlaveste i hele Syd- og Nordamerika. I disse år befinder landet sig i den værste økonomiske krise nogensinde, og det kan være en medvirkende faktor til den øgede kriminalitet – hvis den da er reel.
For det mener myndighederne ikke, at den er. Herfra er beskeden, at der ikke er sket nogen stigning, men at udbredelsen af digitale platforme muligvis har gjort den eksisterende kriminalitet mere synlig og derfor skabt en følelse af, at der er mere af den, fortæller avisen.
2 måneder siden
-
15:17
To FN-medarbejdere dræbt i Libanon
FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, fortæller i en pressemeddelelse, at to medarbejdere blev dræbt under Israels bombardement d. 23. september. Medarbejderne var rengøringsmedarbejder Ali Basma og kontormedarbejder Dina Darwiche.
Dina Darwiche og hendes yngste barn blev slået ihjel da deres hjem blev ramt af missiler. Hendes mand og ældste barn er indlagte på hospital i kritisk tilstand.
Ifølge BBC har Israel sagt, at militæret har bedt libanesiske borgere evakuere deres hjem og komme væk fra områder brugt af Hizbollah. Talspersoner hævder, at Israel har sigtet efter militære mål og beskylder Hizbollah for at gemme våben og raketter i hjem. Israel beskylder ligeledes Hizbollah for at bruge civile som menneskelige skjold.
Israels premierminister Benjamin Netanyahu sagde tirsdag, at Israel vil fortsætte med at angribe Hizbollah.
Over 550 mennesker blev mandag slået ihjel i Libanon. Ifølge landets sundhedsminister, Firass Abiad, var det tydeligt at størstedelen af de døde var civile ofre, inklusive mange kvinder og børn der mistede livet i deres hjem.
De libanesiske myndigheder regner med, at mere end hundrede tusinde af libanesere er flygtet fra deres hjem.
-
11:37
Nu kan par af samme køn (snart) blive gift i Thailand
Tilbage i juni rapporterede vi, at Thailands senat havde vedtaget en ny ligestillingslov om ægteskaber for par af samme køn.
Thailands konge, Maha Vajiralongkorn, har nu underskrevet loven, og par af samme køn kan dermed fra d. 22. januar 2025 blive lovligt gift. Det skriver Bangkok Post.
Loven giver adoptions- og arverettigheder til par af samme køn, og er udarbejdet med neutrale alternativer til kønnede begreber som ”ægtemænd” og ”hustruer”.
Ifølge menneskerettighedseksperten Vitit Muntarbhon er der tale om en omfattende ligestillingslov, som indskriver rettigheder i omkring 70 sektioner i landets civil- og kommercielle lovbøger. Den juridiske anerkendelse af LGBTQ+ personer er dog ikke fuldkommen, og der mangler fortsat ændringer i nogle ansættelses- og velfærdslove.
LGBTQ+ aktivister glæder sig over vedtagelsen, og grundlæggeren af Bangkok pride planlægger et fælles bryllup for over tusind par af samme køn i hovedstaden.
Thailand er det første land i Sydøstasien, der anerkender ægteskaber for par af samme køn, og det tredje land i Asien efter Taiwan og Nepal.
2 måneder siden
-
13:42
Multikrise i Honduras
Honduras er ramt af en usynlig multikrise. I 2023 var landet ifølge Relief Web det land i verden som modtog mindst funding, samtidig med at næsten en tredjedel af befolkningen behøver humanitær bistand, og et voksende antal af borgere er tvunget til at flytte eller flygte ud af landet.
Der er fire medvirkende årsager Honduras’ krise:
Den første faktor er udbredte trusler mod landets befolkning i form af afpresning, bandekriminalitet og vold. Organiseret kriminalitet er en trussel for mange borgere, og begrænser deres bevægelighed. Der bliver i gennemsnit slået 256 mennesker ihjel om måneden i Honduras, hvilket er mindre end tidligere år.
Den anden faktor er, at tusindvis af sårbare migranter årligt krydser Honduras på deres rejse mod USA. Sidste år krydsede mere end 6.000 mennesker dagligt Honduras’ grænser, og mere end en halv million migranter med 110 forskellige nationaliteter blev registreret i landet. Det presser landets systemer og humanitære organisationer.
Læs også: Øjenvidneberetning fra Darien Gap: “Der ligger mange døde mennesker. Vi måtte holde børnene for øjnene.”
Den tredje faktor er sårbarhed overfor klimaskabte kriser som oversvømmelser, jordskred og mangel på mad. Over én million mennesker lever i risikoområder, men det tal kan stige i fremtiden på grund af klimaforandringer.
Den sidste faktor er stor ulighed og fattigdom. 60 procent af Honduras´ befolkning lever for under 5,5 amerikanske dollars (37 kroner) om dagen, og flere end to millioner indbyggere har ikke sikker adgang til mad. -
12:23
En stadig større andel afrikanere får afslag på Schengen-visum
Det bliver stadig sværere for afrikanere at komme legalt til Europa. Fra 2014 til 2022 er andelen af afrikanere, der får afvist deres ansøgning om et Schengen-visum, steget fra 18 til 30 procent. Tal, der ligger pænt over gennemsnittet for afslag, der var på fem procent i 2014 og 17,5 procent i 2022.
Det skriver det sydafrikanske medie Mail & Guardian.Schengen er navnet på et fælles europæisk samarbejde mellem 26 lande, hvor adgang til et enkelt land, automatisk giver adgang til samarbejdets øvrige lande.
Syv af de ti lande, der i 2022 modtog flest afslag på et visum til Schengen-området, er afrikanske. Ifølge Mail & Guardian skyldes langt de fleste afslag, at myndigheder i de europæiske lande udtrykker tvivl om, hvorvidt ansøgere reelt vil vende tilbage til deres hjemlande efter ankomsten til Europa.
Læs Globalnyts artikel om, hvordan danske myndigheder afviser palæstinensiske unge. 2 måneder siden
-
14:06
Drama ved åbning af FN’s Topmøde for Fremtiden
Indtil sidste sekund var der ikke mange, der var sikre på om det ville blive en succes eller fiasko, Topmødet for Fremtiden i FN. Rusland prøvede sammen med et par andre autoritære lande at smide grus i maskineriet og blokere for de aftaler, som skulle vedtages søndag morgen, og som er blevet betegnet som afgørende vigtige for FN’s arbejde de næste mange år.
Pagten for Fremtiden blev vedtaget. Men det store flertal på FN’s Generalforsamling måtte ud i de yderste krinkelkroge af systemets regler og procedurer for at kunne erklære det for afgjort.
Pagten for Fremtiden og dens to vedhæftede aftaler om fremtidige generationer og ny teknologi har til formål at genoplive medlemslandenes engagement i det internationale samarbejde, og styrke FN’s evner til at varetage sin del af opgaven. Alt sammen for at mindske kriserne i verden.
Topmødet for fremtiden slutter mandag – i øvrigt med statsminister Mette Frederiksen på talerlisten omkring midnatstid i Danmark. Derefter går den traditionelle politiske debat ved generalforsamlingens åbning i gang.
-
12:12
Sri Lankas nye venstreorienterede præsident er taget i ed
Efter et af de tætteste præsidentvalg i østatens historie er 55-årige Anura Kumara Dissanayake nu officielt Sri Lankas næste præsident. Ved en ceremoni tidligere i dag gentog han valgkampens løfter om at kæmpe for demokratiet, mod korruption og passe på landets fattigste i efterdønningerne af en stor økonomisk krise, skriver BBC.
Lørdagens valg var det første siden 1982, der gik ud i anden optællingsrunde. Og her viste Dissanayakes godt og vel 5,7 millioner stemmer sig at være nok. Hans sejr ses af flere eksperter som et opgør med den klassiske magtelite i Sri Lanka, der de seneste årtier har været domineret af klientilisme og familiedynastier.
Efter flere årtier med Rajapaksa-brødrene som præsidenter faldt landet i 2022 ned i en dyb økonomisk krise, som endte med store protester og Gotabaya Rajapaksas tilbagetrædelse. Siden har østaten indgået en aftale med Den Internationale Valutafond (IMF), men de offentlige besparelser har ramt særligt de fattigste af landets godt og vel 22 millioner indbyggere hårdt.
Læs også vores portræt af den nu afgående præsident og 2022-krisen: Comeback-kongen: Sri Lankas nye præsident er samme gamle magtelite
Ved edsceremonien lovede Dissanayake at gøre livet lettere for netop de fattigste. I et tidligere interview fortalte den nye præsident, der i daglig tale går under hans initialet, AKD, også, at han regner med at opløse parlamentet og udskrive nyt generalvalg.
2 måneder siden
-
14:52
Sydkoreansk kimchi-krise
I Sydkorea er prisen på kål steget på grund af rekordhøje temperaturer. Et kålhoved koster nu 9.338 won (46,7 kroner) – en stigning på 69,1 procent sammenlignet med sidste år ifølge Sydkoreas fødevareagentur. Det skriver The Straits Times.
Hovedingrediensen i kimchi er den type kål vi på dansk kalder kinakål. Kimchi er en kendt fermenteret ret, som mange sydkoreanere spiser dagligt.
Eksperter siger at stigende sommertemperaturer skaber usikkerhed om forsyningen af specielt højlandskål, som trives bedre i koldere klimaer. Derudover påvirker klimaforandringer jordkvaliteten, så der kommer flere jordbårne sygdomme og rødderne rådner. Det rapporteres også, at frøene ikke kan overleve varmen.
I september etablerede Sydkorea et researchinstitut til at undersøge forsyningsusikkerheden for kål. Det advarer om, at landbrugsområder til sommerkultivering af kål kan forsvinde inden 2090, hvis udviklingen fortsætter.
I 2024 har Sydkorea haft den højeste målte sommertemperatur nogensinde – næsten to grader højere end den gennemsnitlige temperatur i andre år.
-
14:10
Et glimt af håb i Haiti
Regeringen i Haiti har givet et nyt valgråd mandat til at arrangere valg i februar 2026. Hvis planen holder, bliver det første gang i ti år, at indbyggerne i den caribiske stat får lov til at stemme ved et valg.
Rådet skal bestå af ni medlemmer, hvoraf syv allerede er blevet udpeget, skriver BBC. Blandt medlemmerne finder man repræsentanter for forskning, medier, fagbevægelsen og religiøse grupper.
Der har ikke været valg i Haiti siden 2016. Her blev Jovenel Moïse valgt som præsident for en femårig periode. Han blev myrdet i sit hjem i 2021. Gerningsmændene var en gruppe colombianske lejesoldater, men det er uklart, hvem der reelt stod bag.
Drabet kastede landet ud i endnu dybere kaos end det i forvejen befandt sig i. Og det siger ikke så lidt, for landet – der er det fattigste i Amerika-Caribien-regionen – blev i 2010 ramt af et jordskælv, som ødelagde store dele af infrastrukturen og kostede flere end 200.000 mennesker livet.
Magten blev herefter overtaget af Ariel Henry, som netop var blevet udpeget til premierminister, men ikke godkendt af parlamentet. Under et udlandsbesøg blev han kuppet, og i stedet blev der nedsat et råd, som skulle varetage præsidentposten, og det udpegede den tidligere FN-medarbejder Garry Conille til premierminister.
Som det er tilfældet med flere andre lande i regionen, strømmer illegale våben ind fra USA, hvilket er medvirkende til, at kriminelle ofte er tungt bevæbnede. Det betyder, at det i forvejen underfinansierede politi har svært ved at hamle op med banderne. I dag fungerer banderne som militser, og store dele af hovedstaden Port-au-Prince kontrolleres i dag af banderne.
FN’s Sikkerhedsråd har givet mandat til, at der kan indsættes en international styrke for at skabe fred i landet, og Kenya meldte sig til at stå i spidsen for styrken. Men indtil videre er der kun ankommet 600 politifolk fra Kenya og en mindre gruppe fra Jamaica.
2 måneder siden
-
15:10
Tørke får to afrikanske lande til at slagte næsten 300 elefanter
I Zimbabwe skal jægere efter planen have lov at skyde 200 elefanter, mens jagten på 700 vilde dyr, herunder 83 elefanter, allerede er gået i gang i Namibia. Tørke har udraderet meget af livsgrundlaget for de store pattedyr i flere reservater, og derfor skal bestanden nu reduceres, mens kødet skal gå til landets fattigste, rapporterer nyhedsbureauet AP.
Dyrene skal kun aflives i områder, hvor bestanden er blevet for stor til at være bæredygtig, fortæller Tinashe Farawo, der er talsperson for myndighederne i Zimbabwe. Det gælder blandt andet nationalparken Hwange i landets tørre vestlige del.
Her bor omkring 45.000 elefanter, men på grund af den særligt hårde tørke fra El Niño-vejrfænomenet kan området kun brødføde omkring 15.000 af de store snabeldyr. I december meddelte nationalparken, at 100 elefanter var døde på grund af madmangel. Planen er, ligesom i Namibia, at tørre kødet fra landjordens største pattedyr og sende det til lokalsamfund, hvor mennesker også er hårdt ramt af tørken.
En fuldvoksen hun-elefant af den afrikanske savanne-art, som lever i Zimbabwe, vejer normalt mellem 2,5 og 3,5 ton. Det giver i gennemsnit omkring 1.800 kg kød pr. slagtet dyr.
-
13:33
Colombias regering trækker stikket i fredsforhandlinger
Regeringen i Colombia har afbrudt fredsforhandlingerne med oprørsgruppen ELN. Det sker efter et angreb på en militærbase, som kostede to soldater livet og sårede yderligere mindst 20 soldater.
Fra regeringens forhandlere lyder det, at de først vil vende tilbage til forhandlingsbordet, hvis ELN viser en ægte vilje til fred. Det skriver mediet Deutsche Welle.
Ifølge Deutsche Welle skete angrebet i landets østlige del nær grænsen til Venezuela. Her skal en lastbil med sprængstoffer være bragt til sprængning ved militærbasen.
Colombia har i årtier været plaget af væbnede konflikter mellem militæret og en række væbnede oprørsgrupper. Den største af grupperne, FARC, nedlagde våbnene i 2017, og ELN er nu den primære oprørsgruppe i landet.
Landets præsident, Gustavo Petro, har investeret meget af sin politiske kapital i at skabe fred i landet ved forhandlingsbordet snarere end ved at forsøge at besejre oprørerne militært. Sammenbruddet i forhandlingerne er derfor et væsentligt nederlag for ham.
“Dette er et angreb, der praktisk talt afslutter fredsprocessen med blod,” sagde præsidenten tirsdag.
Militæret og ELN indgik i 2023 en våbenhvile, men den udløb i august i år uden at blive fornyet. Siden da har både oprørsgruppen og militæret genoptaget angrebene på hinanden. 2 måneder siden
-
12:10
Ny rapport: Mere statsstøtte til miljøskadelige industrier
Ifølge en rapport fra organisationen Earth Track bliver der globalt brugt et beløb svarende til mindst 18 billioner danske kroner på statsstøtte til miljøskadelige industrier. Det svarer til 2,5 procent af den samlede globale BNP eller cirka 6,5 gange Danmarks BNP.
Rapporten følger op på en analyse fra 2022, hvor mængden af statsstøtte til miljøskadelige aktiviteter blev kortlagt. Opfølgningen viser, at miljøskadelig statsstøtte er steget med mere end 5,4 billioner kroner siden 2022. Det melder The Guardian.
Støtten går blandt andet til fossile brændstoffer og industriandbrug og gives i form af skattelettelser, tilskud, eller anden finansiel støtte.
Rapportens forfattere mener, at en betydelig del af statsstøtten kan omfordeles til klimafremmende tiltag, i overensstemmelser med Kunming-Montreal-aftalen fra FNs biodiversitetstopmøde i 2022. Her lovede regeringer at omlægge mindst 3,3 billioner kroner om året i statsstøtte inden 2030.
Det næste biodiversitetstopmøde, COP 16, foregår i Colombia til oktober, og er første gang at alle repræsentanterne samles siden 2022.
-
11:27
Flere end 5.000 civile dræbt i kølvandet på Myanmars kup
Siden Myanmars militær tog magten ved et kup i februar 2021 har mindst 5.350 civile mennesker mistet livet. I krigen mellem mellem det autoritære militærstyre og forskellige modstandsgrupper er der også sket flere brud på internationale love og menneskerettighedskonventioner, fremgår det af en ny FN-rapport.
I løbet af det seneste halvandet år er militærets angreb på civile taget til med 50 procent, viser rapporten, som er baseret på officielle dokumenter, satellitbilleder og flere end 330 interviews med ofre, vidner, eksperter, ngo’er og andre FN-agenturer. Siden 1. april er mindst 2.414 civile blevet slået ihjel af militæret, herunder 547 kvinder og 334 børn.
Læs eller lyt også: Derfor skal vi bekymre os om, hvad der foregår i Myanmar
Udover de tabte liv har krigen mellem juntaen og lokale modstandsgrupper også haft store konsekvenser for civilbefolkningens livsvilkår. Næsten halvdelen lever ifølge den nye FN-rapport under fattigdomsgrænsen på fem kroner om dagen, over 18 millioner mennesker har brug for humanitær hjælp, og 15 millioner har ikke adgang til nok mad.
Der bor omkring 55 millioner mennesker i det sydøstasiatiske land, der blev uafhængigt fra Storbritannien i 1948 og tidligere var under militært styre i næsten et halvt århundrede fra 1962 til 2011.
i dag
-
13:51
Israels militær beskyldes for at sende asylansøgere i krig i Gaza
Det israelske forsvar har angiveligt rekrutteret afrikanske asylansøgere til at deltage i krigen i Gaza. Asylansøgerne er ifølge det israelske medie Haaretz blevet lovet permanent opholdstilladelse mod deres militærtjeneste. Det skriver France24.
Cirka 30,000 asylansøgere, hovedsageligt fra Sudan og Eritrea, er bosat i Israel, men færre end én procent af asylsager bliver godkendt i landet. Det fortæller Hotline for Flygtninge og Migranter (HRM), Israels største interesseorganisation for flygtninge. Mange asylansøgere befinder sig ifølge organisationen i et juridisk limbo, da deres sager ikke bliver afvist men i stedet er under behandling i årevis.
HRM frygter, at de rekrutterede asylansøgere ikke får den opholdstilladelse, de er blevet lovet. Det har nemlig ikke været muligt for organisationen at bekræfte et tilfælde, hvor en asylansøger har fået opholdstilladelse som følge af militærtjeneste.
Rekrutteringspraksissen er blevet kritiseret for at skabe en noget-for-noget asylproces, som ikke er i overensstemmelse med FNs flygtningekonvention, hvor flygtningesager skal behandles på baggrund af merit. Nogle kritikere mener, at Israel udnytter udsatte mennesker som er flygtet i søgen efter sikkerhed, og at militærtjeneste aldrig må være en betingelse for at modtage asyl.
Israels militær fastholder at det hverver i overensstemmelse med israelsk lov.
2 måneder siden
-
14:57
Demonstrationer op til Tunesiens præsidentvalg
Tunesien skal afholde præsidentvalg d. 6. oktober, men flere politiske modstandere er blevet anholdt eller nægtet mulighed for at stille op. Det fik i fredags tusindvis af borgere til at demonstrere mod landets autoritære udvikling, med slogans som ”ud med diktator Saied” og ”ingen frygt, ingen rædsel, gaderne tilhører folket.” Det skriver Al Jazeera.
Demonstranterne kræver at alle fængslede aktivister, journalister, og politikere løslades.
Sideløbende med demonstrationen meldte landets største oppositionsparti, Ennahdha, at mindst 80 partimedlemmer blev anholdt. Blandt de arresterede er flere højtstående partimedlemmer.
Tidligere på måneden blev præsidentkandidaten Ayachi Zammel også anholdt. Zammel er anklaget for at forfalske vælgerunderskrifter, men hans advokater mener, at sagen har til formål at holde ham ude af valget. Zammel kommer fra det nyligt stiftede parti Azimoun.
I august nægtede landets valgkommission tre mulige kandidater at stille op. Afvisningerne skete på baggrund af påståede problemer med kandidaternes opstillinger. Landets domstol for valgstridigheder beordrede at valgkommissionen genindsatte kandidaterne, men det har valgkommissionen nægtet.
Tunesiens præsident, Kais Saied, blev valgt i 2019, og opløste landets parlament i 2021.
2 måneder siden
-
14:01
DIPD-formand stopper på grund af bedragerisag
Kasper Sand Kjær stoppede for to dage siden som bestyrelsesformand i Dansk Institut for Partnerskab og Demokrati, DIPD. Det sker på grund af en sag, hvor han i dag er blevet dømt i byretten for falsk anmeldelse til politiet samt for at forsøge at bedrage sin bank.
Sagen blev ført som en tilståelsessag. En tårevædet Kasper Sand Kjær fortalte i retten, at svindelforsøget var den største fejltagelse i hans liv. Det skriver Ekstra Bladet.
-
12:40
Senegal skal til tidligt parlamentsvalg
Torsdag valgte Senegals præsident, Bassirou Diomaye Faye, at opløse landets parlament. Han udskriver hermed parlamentsvalg, og senegalesiske vælgere skal sætte kryds den 17. november i år. Det skriver AP News.
Faye er Afrikas yngste valgte leder, og blev valgt som opposition mod etablerede politikere. Hans sejr viste utilfredshed blandt Senegals unge med landets politiske kurs – en delt frustration blandt flere afrikanske lande, hvor unge befolkninger styres af gamle mænd.
Under valgkampen lovede Faye at komme med reformer som skulle forbedre levestandarden for almene borgere, blandt andet ved at gøre op med korruption og revurdere fiskerikvoter til udenlandske firmaer.
Seks måneder efter Fayes valgsejr er der dog ikke sket meget. Ifølge Faye har parlamentet stået i vejen for lovforslag, da hans parti PASTEF er i mindretal. Det sidste parlamentsvalg blev afholdt i 2022, og er separat fra præsidentvalget.
Analytikere mener, at partiet har gode chancer for at vinde flertal nu, på grund af Fayes popularitet hos unge vælgere og hans store sejr ved præsidentvalget tidligere på året. Faye bad i en TV-udtalelse vælgerne om, at give hans parti mandat til at gennemføre de reformer han lovede i sin valgkamp.
Landets opposition, Benno Bokk Yaakar-koalitionen, som er ledt af tidligere præsident Macky Sall, fordømmer opløsningen af parlamentet.
