• 7 måneder siden

  • 15:39

    Pakistans tidligere leder får ikke lov at stille op til valg

    Skrevet af Søren Steensig

    Pakistans valgkommission har afvist Imran Khans kandidatur til landets kommende parlamentsvalg den 8. februar. Den tidligere premierminister, der har siddet fængslet siden august, har ansøgt om at stille op i to valgkredse, men har fået nej begge steder, lyder det ifølge The Guardian fra Khans presseafdeling.

    Den 71-årige politiker, der startede karrieren som cricket-spiller, blev i august dømt til tre års fængsel for at have solgt gaver, han modtog i embeds medfør, da han var landets premierminister fra 2018 til 2022. Dommen betød også, at han mistede retten til at stille op til valget i februar.

    Alligevel indsendte Imran Khan sit navn til stemmesedlerne fredag den 30. december. Han forsøgte både at stille op i en valgkreds i Lahore og en i hans hjemby, Mianwali. I afvisningen af hans kandidatur henviste valgudvalget dels til, Khan ikke er stemmeberettiget i Lahore og dels korruptionsdommen fra august.

    Khan, der stadig er meget populær i befolkningen, hævder, at dommen er politisk motiveret og netop har til hensigt af forhindre ham i at stille op til valget. Kort før jul nægtede Pakistans højesteret at omstøde Khans diskvalifikation fra valget.

  • 14:00

    Ny brasiliansk lov er et tilbageskridt for oprindelige folks rettigheder

    Skrevet af Hedi Nermin Aziz

    En ny omstridt lov er trådt i kraft i Brasilien, og har mødt kritik for at indskrænke oprindelige folks rettigheder i landet. Loven er kontroversiel, fordi den gør dusinvis af krav på historiske landområder fra oprindelige folk ugyldige. Det skriver The Guardian.

    Lovgivningen fastslår, at oprindelige folk kun kan gøre krav på landområder, som de var i besiddelse af i oktober 1988. Loven betyder eksempelvis at staten kan overtage landarealerne, og loven åbner op for eksempelvis vejbygning, minedrift og landbrugsprojekter på landarealerne.

    Luiz Inácio Lula da Silva, som er landets præsident, nedlagde veto mod flere dele af lovforslaget, men den konservativt dominerede kongres nedstemte hans veto i december. Den endelige lov blev offentliggjort torsdag.

    Kritikere af loven pointerer, at utallige oprindelige folk allerede var blevet fordrevet fra deres forfædres landområder inden 1988. Denne fordrivelse skete især i 1964-1985, hvor der var et militært diktatur i landet. Aktivister har også advaret om, at at loven er et direkte angreb på oprindelige folks rettigheder. En anden del af kritikken handler om, at loven vil få store klimamæssige konsekvenser. En række organisationer, som repræsenterer oprindelige folk har meddelt, at de vil udfordre loven i landets højesteret.

  • 9:08

    Etiopien vil etablere flådebase i Somaliland

    Skrevet af Laurits Holdt

    Etiopien er med sine 120 millioner indbyggere det største land i verden, som ikke har adgang til havet. Den mistede landet i 1991, da Eritrea løsrev sig. Nu har den etiopiske statsminister Abiy Ahmed og Somalilands præsident, Muse Bihi Abdi, underskrevet en aftale – et såkaldt memorandum of understanding – om, at Etiopien skal leje et kystområde i Somaliland. Det skriver Addis Standard.

    Området skal bruges til at etablere en etiopisk flådebase, og Somaliland har til gengæld fået et løfte om, at Etiopien vil anerkende det som et selvstændigt land. Somaliland løsrev sig i 1991 fra Somalia, og har siden da fungeret som sit eget land med parlament, præsident og hvad der ellers hører sig til.

    Men regeringen i Somalia nægter at anerkende løsrivelsen og heller ikke andre lande eller organisationer har anerkendt Somalilands selvstændighed. Hvis Etiopien lever op til sit løfte, bliver det altså det første land, som anerkender Somaliland.

  • 7 måneder siden

  • 17:38

    Danmark skylder 900 millioner: Udenrigsministeriet stadig tavs

    Skrevet af Jesper Heldgaard

    Opdateret: Artiklen er opdateret med svar fra udenrigsministeriet.

    ”De penge, der kom til at mangle i bistand i 2022, vil blive udbetalt i år.”

    Sådan lød den klare melding fra Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, på et samråd i Folketingets udenrigsudvalg 12. september. Udvalget havde kaldt ministeren i samråd for at få en forklaring på, hvordan det kunne gå til, at Danmarks udviklingsbistand i 2022 for første gang i mere end 40 år ikke nåede 0,7 procent af den danske bruttonationalindkomst (BNI).

    På samrådet forklarede Dan Jørgensen, at en uventet stærk vækst i dansk økonomi i 2022 – og dermed i BNI – og et lavere antal flygtninge fra Ukraine end forventet var de væsentligste årsager til, at dansk bistand i 2022 kun nåede op på 0,67 procent af BNI.

    Samtidig beklagede Dan Jørgensen, at det var gået sådan. Han fortalte, hvad regeringen har sat i værk for at undgå samme situation i 2023, og så lovede han altså, at de 901 millioner kroner, der manglede i den danske bistand i 2022 for at nå de 0,7 procent af BNI, ville blive udbetalt i 2023.

    Derfor har Globalnyt siden 13. december forsøgt at få svar fra Udenrigsministeriet, om de manglende millioner er blevet udbetalt eller vil blive det inden udgangen af 2023. Og til hvad?

    Sent torsdag aften oplyste Udenrigsministeriet i et svar, at ”på baggrund af seneste opdaterede skøn for BNI i 2022 vurderes det manglende beløb ift. at have indfriet 0,7-målsætningen at udgøre ca. 871,5 mio. kr.” Altså en mindre nedjustering i forhold til de 901 millioner kroner. Der var derimod ikke svar på, om beløbet er blevet eller vil blive udbetalt inden udgangen af 2023, så vi forfølger sagen i det nye år.

  • 7 måneder siden

  • 15:37

    Sydafrikas eks-præsident går til kamp mod sit gamle parti

    Skrevet af Laurits Holdt

    Sydafrikas tidligere præsident Jacob Zuma siger, at han ikke vil stemme på sit gamle parti, African National Congress (ANC), når der i løbet af 2024 skal være valg, og at det vil være forræderi at gøre det. Det skriver Africa News.

    Han vil i stedet stemme på det nye parti Umkhonto we Sizwe (Nationens spyd). Det var navnet på ANC’s væbnede fløj, som kæmpede mod det hvide mindretalsstyre og siden er blevet opløst. Der er dog strid om det nye partis navn, for ANC er ikke indstillet på at lade andre benytte det. Partiet vil angiveligt gå rettens vej, for at stoppe det nye partis brug af det kendte brand.

    Den 81-årige Zuma var præsident i perioden 2007 til begyndelsen af 2018, hvor partiet tvang ham til at trække sig på grund af en række korruptionssager. Sager som senere indirekte kostede ham 15 måneders fængsel, da han nægtede at møde op i retten. Han fastholder, at han ikke har gjort noget ulovligt.

    ANC har haft flertal i parlamentet og siddet på præsidentposten i landet, siden det blev demokratisk i 1994. Men i 2024 kan partiet ifølge meningsmålinger komme under 50 procent af stemmerne. Hovedudfordrerne er partierne Democratic Alliance og Economic Freedom Fighters.

  • 10:11

    IFU investerer 239 millioner i indisk affaldsteknologi

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Investeringsfonden for udviklingslande (IFU) investerer 35 millioner dollars (239 millioner kroner) i virksomheden Blue Planet, som arbejder med bæredygtig affaldshåndtering i særligt Indien, men også Sydøstasien og Storbritannien.

    Blue Planet arbejder med bio-minedrift, som er genvinding af nedarvede affaldsdepoter og genbrug af materialer til nyttige ressourcer. Selskabet har blandt andet genvundet over 500 hektar fra gamle affaldsdepoter og behandlet mere end 12 millioner tons affald, hvilket erstatter behovet for nye materialer og dermed reducerer CO2-udledningen.

    Blue Planet planlægger også at etablere et af de største genbrugscentre for såkaldt e-affald i Indien. Selskabets e-affaldsløsninger omfatter en patenteret metode til at genvinde materialer af høj værdi fra elektroniske affaldskomponenter, som traditionelt går tabt på grund af ineffektive, iboende giftige og forældede behandlingsmetoder.

    Ifølge IFU produceres der 62 millioner ton affald i Indien, hvoraf kun 12 ton behandles før bortskaffelse.

    “Da affaldsmængderne forventeligt bliver mere end fordoblet frem til 2030, er der et markant behov for investeringer i innovative teknologier og drift indenfor affaldssektoren. Heldigvis har den udviklet sig gennem de seneste år, understøttet af bedre regulering,” siger Thomas Hougaard, Senior Vice President hos IFU.

  • 9:02

    Cyberangreb slukker for Irans tankstationer

    Skrevet af Laurits Holdt

    En stor del af Irans tankstationer blev mandag sat ud af drift efter et hackerangreb fra en gruppe, der kalder sig Gonjeshke Darande. Det skriver flere internationale medier.

    sin kanal på det sociale medie Telegram skriver gruppen, at den står bag cyberangrebet, og at den har udført det som svar på ”den islamiske republiks og dens proxiers aggressioner i regionen”. Gruppen skriver videre, at den sørgede for, at en vis andel af tankstationerne blev ved med at fungere, og at den på forhånd havde advaret de iranske ambulance- og brandvæsener, så de kunne tanke deres køretøjer op.

    Fra iransk side lyder det, at det er Israel, der står bag gruppen. Og at hackergruppen ikke opererer alene, er iranerne ikke alene om at mene. Efter et tidligere angreb – i juni 2022 – sagde cybereksperten Itay Cohen fra virksomheden Check Point Software til BBC, at gruppens sofistikerede fremgangsmåde tydede på, at en stat står bag eller i hvert fald finansierer den.

    Gonjeshke Darande er persisk og oversættes til rovspurv. Tidligere har den angrebet de iranske jernbaner, elektroniske vejskilte og tankstationernes betalingssystem.

  • 7 måneder siden

  • 16:48

    Egyptens præsident genvinder magten

    Skrevet af Buster Kirchner

    Den egyptiske præsident Abdel al-Sisi har genvundet landets højeste embede med 89,6 procent af stemmerne, meddeler flere medier, herunder Al Jazeera og Reuters.

    Præsidentvalget, der fandt sted fra den 10.-12. december, havde foruden Abdel al-Sisi tre øvrige kandidater: Farid Zahran, Abdel Sanad Yamama og Hazem Omar. Ingen af disse blev dog på forhånd regnet som seriøse udfordrere til den siddende præsident.

    Den mest fremtrædende oppositionspolitiker i Egypten, Ahmed el-Tantawy, var ikke at finde på stemmesedlen. Han opgav nemlig sit kandidatur i oktober og anklagede i den forbindelse embedsmænd og bøller for ulovligt at underminere hans kampagne.

    Flere NGO’er og uafhængige menneskerettighedsorganisationer har kritiseret valgprocessen. Hossam Bahgat, der er talsperson for Det Egyptiske Initiativ for Individuelle Rettigheder (EIPR), mener, at præsident Sisi brugte statsapparatet og efterretningstjenesten til at forhindre en seriøs kandidat i selv at stille op:

    “Der var intet valg,” siger han til Reuters.

    Præsidentvalget blev desuden afviklet i kølvandet på en aldeles tumultarisk periode i Egypten, der befinder sig midt i en økonomisk krise og et konstant alarmberedskab som følge af krigen i Gaza, der grænser op til Sinai-halvøen.

    Ifølge den egyptiske valgkommission var valgdeltagelsen på 66,8 procent, markant højere end ved seneste valg i 2018, hvor blot 41 procent af de stemmeberettigede fandt vej til stemmeboksen.

  • 11:08

    Chilenske vælgere afviser igen ny forfatning

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Godt et år efter første afstemning, har de chilenske vælgere igen nedstemt et udkast til en ny forfatning, der skulle erstatte den forfatning, som blev skrevet under Pinochets diktatur i 1981.

    I 2022 var et overvejende venstreorienteret konvent, der udformede teksten, som i mange medier blev kaldt verdens mest progressive af sin slags med vidtrækkende rettigheder til oprindelige folk. Denne gang er det den konservative del af landets politiske spektrum, der har ført pennen.

    Det konservative forslag adskilte sig fra sin forgænger ved blandt andet at øge de frie markedskræfter, reducere statens rolle og begrænse nogle kvinders rettigheder, skriver nyhedsbureauet AP.

    Ikke desto mindre stemte 55,8 procent imod den nye forfatning, mens 44,2 procent stemte for. Det er en lille fremgang i forhold til sidste år, hvor 61,9 procent stemte imod.

    De to mislykkede afstemninger viser både den dybe splittelse i det sydamerikanske land og parlamentets manglende evne til at levere den nye forfatning, som blev efterspurgt af vælgerne for fire år siden.

    Læs også: Chiles progressive forfatning står til at falde

  • 7 måneder siden

  • 21:42

    15 milliarder til verdens flygtninge

    Skrevet af Laurits Holdt

    En globalt flygtningetopmøde har indsamlet løfter om godt 15 milliarder kroner til at hjælpe de rekordmange mennesker, der er på flugt i verden. Løfterne kommer fra en blanding af lande, den private sektor, filantropiske organisationer, trosbaserede organisationer og fonde. Det fortæller FNs flygtningeorganisation, UNHCR.

    UNHCR anslår at den skal bruge godt 72 milliarder kroner i 2024.

    Det globale flygtningeforum, Global Refugee Forum, blev afholdt for anden gang og det er meningen, at det skal afholdes hvert fjerde år. Ideen er at samle hele det internationale samfund for at hjælpe verdens flygtninge. Det var 4.200 deltagere fra 168 lande til stede i den schweiziske by Geneve og flere end 10.000 deltog online.

    De lovede midler skal gå til områder som uddannelse, adgang til arbejdsmarkedet, fredsopbygning, genbosættelse og indsatser mod klimaforandringer.

    Udover de rent økonomiske kom der også løfter om at genbosætte én million mennesker på flugt – altså sikre dem et permanent, nyt hjem – inden 2030.

    Global Refugee Forum skal understøtte de mål, som blev defineret i Global Compact og Refugees, der er et såkaldt framework – en aftale – der skal sikre en mere forudsigelig og ligelig fordeling af ansvaret for verdens flygtninge. Aftalen blev vedtaget af FNs Generalforsamling i 2018.

  • 7 måneder siden

  • 12:39

    Sudan: Afrikanske mæglere rapporterer om positiv dialog

    Skrevet af Buster Kirchner

    Ifølge den otte nationer store afrikanske handelsalliance, Intergovernmental Authority on Development (IGAD), har de stridende parter i Sudan nu forpligtet sig til at gennemføre en våbenhvile og føre en politisk, konfliktnedtrappende dialog. Det skriver Al-Jazeera.

    På et møde i Djibouti har Sudans militærleder, Abdel Fattah al-Burhan, og lederen af den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF), Mohamed Hamdan Dagalo, aftalt at mødes ansigt til ansigt i løbet af de næste 15 dage. Planen er, at mødet skal bane vej for en række tillidsskabende tiltag mellem de to parter, fortæller en repræsentant fra IGAD efter mødet.

    Siden april, hvor væbnede kampe mellem det sudanske militær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) brød ud, er Sudan blevet forvandlet til en krigszone. Hovedstaden Khartoum er i skrivende stund en lovløs spøgelsesby, mens etniske spændinger i Darfur-regionen har forårsaget en bølge af etnisk-motiverede drab.

    Nyheden om et snarligt møde mellem de stridende parter er det mest positive, der længe er kommet ud af Sudan. Tidligere på måneden har både Saudi-Arabien og USA uden held forsøgt at konfliktmægle.  

  • 11:54

    Venezuela og Guyana lover ikke at bruge magt i deres konflikt

    Skrevet af Laurits Holdt

    Naboerne i det nordlige Sydamerika, Venezuela og Guyana, vil afstå fra at bruge magt i deres konflikt om Essequibo-regionen, som Venezuela har truet med at annektere. Løftet kommer fra landenes præsidenter, som har mødtes i den caribiske nation St Vincent og Grenadinerne.

    De to præsidenter, Venezuelas Nicolás Maduro og Guyanas Irfaan Ali, har begge skrevet under på en erklæring, hvor de lover ikke at true med eller bruge magt i konflikten og i stedet fortsætte dialogen. Landene vil nedsætte en fælles kommission med deres udenrigsministre i spidsen, som skal tage sig af alle spørgsmål i sagen, skriver britiske BBC.

    Striden om Essequibo-regionen, som udgør den vestlige totredjedel af det lille Guyana, har historiske rødder. I Venezuela mener man, at regionen rettelig hører til Venezuela, mens man i Guyana holder sig til de fleste landkort, som placerer regionen i Guyana. Uenigheden bunder i, hvordan de europæiske kolonimagter Spanien og Storbritannien tegnede grænserne, før Venezuela og Guyana blev selvstændige stater.

    Konflikten om regionen er blusset op i de seneste år, fordi der i 2015 blev opdaget store olieforekomster i havet ud for regionen – og det land, der kontrollerer Essequibo, også kontrollerer olien. Konflikten spidsede til, da Venezuela 3. december afviklede en folkeafstemning om, hvorvidt Essequibo skulle være en del af Venezuela. Det sagde 95 procent af dem, der deltog i afstemningen, ja til.

  • 7 måneder siden

  • 17:00

    Somalia får eftergivet gæld for 30 milliarder efter store reformer

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Somalia har fået godkendt eftergivelse af gæld for 4,5 milliarder dollars (30 milliarder kroner) af Den Internationale Valutafond og Verdensbanken, skriver VOA.

    Det sker efter, at landet på Afrikas Horn over en årrække har gennemført finansielle reformer under programmet for stærkt forgældede fattige lande (HIPC), der blev lanceret i 1996.

    I en erklæring udtaler IMF og Verdensbanken, at gældseftergivelsen vil give Somalia mulighed for yderligere finansiering til at hjælpe landet med at styrke sin økonomi og reducere fattigdom.

    Somalias udlandsgæld er ifølge erklæringen faldet fra 64 procent af BNP i 2018 til mindre end 6 procent af BNP ved udgangen af ​​2023.

    Den somaliske finansminister kalder det “en kæmpe præstation”, at landet har gjort sig fortjent til gældsefterdrivelsen.

    “Samtidig er det også et stort ansvar, fordi Somalia skal til at stå på egne ben og fastholde de reformgevinster, der er opnået gennem årene og øge mobiliseringen af ​​nationale indtægter,” siger finansminister Bihi Egeh til VOA.

  • 15:14

    Senegalesisk dommer vil have fængslet oppositionsleder på valgkortet

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Byretten i Senegals hovedstad Dakar har torsdag beordret den fængslede oppositionsleder Ousmane Sonko tilbage på valgkortet. En dom der bekræfter resultatet fra en regional domstol i byen Ziguinchor, hvor Sonko er borgmester, skriver France 24.

    Sidste måned var den vestafrikanske nations højesteret ellers uenig i den regionale domstolsafgørelse, men besluttede ikke desto mindre, at Sonkos sag skulle prøves i Dakar.

    Sonko har nu indtil den 26. december til at opnå den nødvendige finansiering og præsentere sit kandidatur til valget i februar, hvor det stadig er usikkert om den nuværende præsident Macky Sall vil forsøge sig med en forfatningsstridig tredje valgperiode.

    Læs også: En tidsindstillet bombe er blevet demonteret i Senegal

    Oppositionslederen blev i juni dømt in absentia for “moralsk korrumpering” af en ung kvinde og idømt to års fængsel. Han kalder retssagen et komplot for at udelukke ham fra præsidentvalget.

  • 9:11

    Klimaforandringer giver mere denguefeber i Caribien

    Skrevet af Laurits Holdt

    Sygdommen denguefeber skaber alvorlige problemer i landene i Caribien. I september meddelte myndighederne i Jamaica eksempelvis, at sygdommen spreder sig hurtigt, og at der på daværende tidspunkt var mere end ti gange så mange tilfælde som i 2022.

    Ifølge mediet Carib Daily News er især Puerto Rico, Trinidad & Tobago og den Dominikanske Republik hårdt ramt. Det mærkes i sundhedssystemet, fordi mange bliver indlagt med sygdommen. Men også turismesektoren – som er en af regionens største indtægtskilder – mærker det, for stigningen i antallet af sygdomstilfælde får mange til at kigge mod andre feriemål, skriver mediet.

    Sygdommen er den mest udbredte myggeoverførte sygdom i verden. Den giver influenzalignende symptomer såsom hovedpine, feber og til tider voldsomme smerter i led og muskler, men kan behandles med almindelige medikamenter. I sjældne tilfælde kan sygdommen udvikle sig til en mere alvorlig form, som kan være dødelig.

    Denguefeber spredes af en særlig type af myg, som får bedre og bedre levevilkår i Caribien på grund af klimaforandringerne. Stigende temperaturer gør myggenes ynglesæson længere; tørke får folk til at opbevare vand i tanke, hvor det står stille, hvilket give ynglen gode forhold. Sommeren i år har desuden været ekstra varm og er blevet sluttet af med kraftige regnskyl. Til sammen er det en cocktail som giver flere myg og udvider sygdomssæsonen.

  • 7 måneder siden

  • 15:21

    Argentinas nye regering halverer værdien af pesoen

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Argentinas nye regering med Javier Milei i spidsen har devalueret landets valuta, pesoen, med mere end 50 procent, skriver The Guardian.

    Det er ét blandt en række tiltag, der skal løse landets værste økonomiske krise i årtier. Tiltagene omfatter også nedskæring i energitilskuddet og annullering af udbud af offentlige opgaver.

    Tiltagene er blevet hilst velkommen af ​​Den Internationale Valutafond (IMF). De vil ifølge landets økonomiminister Luis Caputo gøre ondt på den argentinske befolkning på kort sigt, men vil på den lange bane være nødvendige for at reducere landets underskud og bringe den stigende trecifrede inflation ned.

    “Målet er simpelthen at undgå katastrofe og få økonomien tilbage på sporet,” sagde Caputo i en tale. “Der er ikke flere penge.”

    Nyheden er ikke blevet taget vel imod på den argentinske venstrefløj. Den prominente meningsdanner og professor, Juan Grabois, har blandt andet kaldt det “socialt mord”.

    Det sydamerikanske land har en inflationsrate, der nærmer sig 150 procent og to femtedele af befolkningen lever i fattigdom.

  • 9:15

    Biden advarer Israel: Mister opbakning ved “vilkårlig bombning”

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Under et fundraiser-arrangement kritiserer den amerikanske præsiden Joe Biden Israels ageren i Gaza i de hårdeste vendinger, siden landet indledte krigen mod Hamas som svar på terrorangrebet 7. oktober.

    Til arrangementet advarer Biden om, at Israel risikerer at miste international støtte på grund af sin “vilkårlige bombning” af civile i Gaza. Han understreger, at landet kan stole på USA, men at man stadig nyder opbakning fra Europa, skriver Al-Jazeera.

    “De er begyndt at miste den støtte ved de vilkårlige bombninger, der finder sted,” siger Biden.

    Udtalelserne kom kort forinden, at FN’s generalforsamling skulle stemme om en resolution om en våbenhvile mellem Israel og Hamas. En afstemning hvor USA og Israel stod alene sammen med otte andre lande om at stemme imod. Men Bidens tålmodighed med Benjamin Netanyahus regering, som han kalder “den mest konservative regering i Israels historie”, er tilsyneladende ved at rinde ud.

    “Han er nødt til at ændre denne regering. Denne regering i Israel gør det meget vanskeligt,” siger han.

  • 7 måneder siden

  • 23:20

    Flertal i FN’s generalforsamling stemmer for “omgående våbenhvile”

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Med 153 stemmer for og 10 imod har FN’s generalforsamling stemt en resolution igennem, der kalder på en “omgående humanitær våbenhvile” i Gaza. Det melder FN’s nyhedsorgan UN News.

    Udover en våbenhvile kræver resolutionen “omgående og ubetinget løsladelse af alle gidsler, og at humanitær hjælp sikres adgang”. Og den kræver, at alle parter i konflikten mellem Israel og Hamas overholder international lov.

    USA var et af de ti lande, der stemte imod, mens Danmark sluttede sig til flertallet og stemte for.

    “Vi stemte ja til resolutionen, fordi den humanitære situation i Gaza er katastrofal. Mere end 1,9 millioner mennesker er internt fordrevne i Gaza, og siden 7. oktober er 18.000 døde i Gaza, hvoraf hovedparten er civile,” forklarer den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Politikken.

    Forinden afstemningen havde Israels repræsentant kaldt resolutionen “hyklerisk” og beskyldt ideen om en våbenhvile for at være til Hamas’ fordel.

    23 lande afstod fra at stemme. Se stemmefordelingen herunder:

    Foto: Screenshot, FN TV
  • 13:30

    Unicef i årlig appel: Brug for 64 milliarder

    Skrevet af Laurits Holdt

    FN’s børneorganisation har netop udsendt sin årlige appel om penge til sine indsatser i 2024. Den lyder på 64 milliarder kroner. Fem store kriser tegner sig for lidt under halvdelen af midlerne. Det er Afghanistan (9,8 milliarder), flygtningekrisen i Syrien (5,9 milliarder), Sudan (5,7 milliarder), Den Demokratiske Republik Congo (5,5 milliarder) og Ukraine og flygtningerespons til krisen i landet (3,9 milliarder).

    Hertil kommer en krise, hvis eksakte omfang stadig er ukendt, nemlig Gaza. Her er den humanitære situation katastrofal og organisationen vurderer, at der er behov for otte milliarder kroner til bare tre måneders indsats. Det betyder, at der nok skal flyttes midler fra andre indsatser for at dække de alvorligste behov i Gaza.

    I alt håber organisationen at kunne hjælpe 93,7 millioner børn i 155 lande. Det handler om at vaccinere 17,3 millioner børn mod mæslinger, at behandle 7,6 millioner børn mod underernæring, at sikre 19,3 millioner børn adgang til uddannelse og sikre 26,7 millioner børn, unge og omsorgspersoner adgang til psykosocial støtte.

    På den lidt mere positive side bemærker organisationen, at behovet i Ukraine falder fra over syv milliarder i år til 3,9 milliarder næste år.

  • 10:41

    Mexico: 14 døde efter sammenstød mellem kartel og bønder

    Skrevet af Buster Kirchner

    I landsbyen Texcaltitlán – omtrent 130 kilometer sydvest for hovedstaden Mexico City – har et væbnet opgør mellem en bande og landsbybeboere lørdag kostet 14 mennesker livet, efter at banden forgæves forsøgte at afpresse landsbyboerne. Det skriver The Guardian.

    Det mexicanske politi har meddelt, at dødsfaldene skyldes banderelateret aktivitet, men politiet har ikke oplyst navnet på banden.

    Noget tyder dog ifølge lokale medier på, at det kendte narkokartel Familia Michoacana var involveret i lørdagens begivenheder. Lokale medier reporterer, at bevæbnede mænd fra Familia Michoacana lørdag dukkede op i Texcaltitlán og afkrævede bønderne et gebyr per hektar land, de ejede, hvilket bønderne skulle have nægtet.

    Familia Michoacana er notorisk kendt for at angribe politi og myndigheder. Sidste år dræbte medlemmer fra narkokartellet 20 indbyggere i byen Totolapan, herunder byens borgmester.

    Ifølge de regionale myndighederne var lørdagens tragedie et produkt af tiltagende regional vold, der har været under opsejling i årevis.

  • 7 måneder siden

  • 16:10

    Danmark genoptager udviklingsstøtte til Palæstina

    Skrevet af Buster Kirchner

    Danmark genoptager udviklingsstøtten til Palæstina, fremgår det i en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet. Støtten blev oprindeligt sat på pause 10. oktober med den begrundelse, at Udenrigsministeriet ville sikre, at dansk udviklingsstøtte ikke direkte eller indirekte bidrog til finansieringen af Hamas.

    Genoptagelsen af udviklingsstøtten skyldes, at der ifølge Udenrigsministeriets gennemgang ”ikke er identificeret uregelmæssigheder i udmøntningen af bistanden.”

    Gennemgangen af udviklingsstøtten har omfattet de omtrent 72 millioner kroner, der endnu ikke var udbetalt i 2023 under det bilaterale udviklingssamarbejde med Palæstina. Danmarks støtte til civilsamfundsorganisationer og humanitære indsatser i Palæstina er på intet tidspunkt blevet afbrudt.

    ”Jeg glæder mig først og fremmest over gennemgangens konklusioner – at vi ikke har fundet tegn på forkert brug af danske udviklingsmidler til Palæstina (…) Det er godt, at vi derfor igen kan sætte bistanden i gang til gavn for de palæstinensere, der har så akut brug for støtte,” siger Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik.

  • 11:38

    Sveriges socialdemokrater ønsker EU-indrejseforbud for bosættere

    Skrevet af Buster Kirchner

    Når EU’s udenrigsministre i dag mødes i Bruxelles, vil det største svenske oppositionsparti Socialdemokraterna kæmpe for at indføre EU-indrejseforbud for voldelige israelske bosættere. Det skriver Ritzau.

    Israels ulovlige besættelse af Vestbredden er siden Hamas’ terrorangreb 7. oktober blevet udvidet yderligere og volden eskaleret. Ifølge FN har israelske bosættere siden den dag slået mindst otte palæstinensere ihjel, mens Israels sikkerhedsstyrker har dræbt 265 palæstinensere.

    Socialdemokraterna er ikke alene om at ønske indrejseforbud til voldelige israelske bosættere. I sidste uge meddelte Belgiens regering, at landet arbejder på tiltag, der kan føre til indrejseforbud, mens også Tyskland vil diskutere mulige sanktioner mod voldelige bosættere på EU-niveau.

    USA annoncerede i sidste uge et visumforbud for israelske ekstremister, der er ansvarlige for vold på Vestbredden.

    I øjeblikket kan israelske statsborgere frit rejse til EU uden visum.

  • 11:06

    Guyana indvilger i forhandlinger med Venezuela om territorial strid

    Guyanas regering har indvilget i at mødes med Venezuelas ditto for at forhandle om den eskalerende territoriale strid i Essequibo-regionen. Det er det store naboland mod syd Brasilien og den caribiske handelsblok CARICOM, der ifølge nyhedsbureauet AP har presset parterne til forhandlingsbordet.

    Den århundrede gamle strid mellem de to sydamerikanske nationer blussede for nylig op, da store forekomster af ​​olie blev opdaget ud fra Guyanas kyst. Nicolas Maduros regering har efter en folkeafstemning i sidste uge gjort krav på Essequibo-regionen, som udgør to tredjedele af Guyana og ligger ud til de store olieforekomster.

    Læs også: Venezuela gør krav på del af Guyana efter omstridt folkeafstemning

    Repræsentanter fra de to lande mødes torsdag i den caribiske østat St. Vincent for at diskutere, hvor grænsen mellem de to nationer trækkes.

    En aftale synes dog langt væk, i hvert fald hvis det står til Guyanas præsident, Irfaan Ali.

    “Jeg har gjort det meget klart, at i spørgsmålet om grænsekontroversen er Guyanas position ikke til forhandling,” sagde Ali i en national udsendelse ifølge AP.

  • 7 måneder siden

  • 11:43

    Armenien og Aserbajdsjan tror på fred inden årets udgang

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Armenien og Aserbajdsjan er blevet enige om at gribe “en historisk chance for at opnå en længe ventet fred i regionen” og håber at underskrive en fredsaftale inden årets udgang. Det skriver de to lande i en fælles erklæring ifølge Al-Jazeera.

    “De to lande bekræfter igen deres hensigt om at normalisere forholdet og at nå fredsaftalen på grundlag af respekt for principperne om suverænitet og territorial integritet,” lyder det i erklæringen.

    Armenien og Aserbajdsjan har været fastlåst i en årtier lang konflikt om udbryderregionen Nagorno-Karabakh, der siden 1991 har været kontrolleret af armenske separatister, men er internationalt anerkendt som en del af Aserbajdsjan. I september generobrede Aserbajdsjan regionen efter en lynoffensiv. Det fik de fleste af dets 120.000 indbyggere til at flygte til Armenien.

    Udmeldingen er blevet taget vel imod af EU og USA. Det Europæiske Råds formand, Charles Michel, beskriver udviklingen som et “stort gennembrud i forholdet mellem Armenien og Aserbajdsjan”.

  • 11:13

    Eksplosion og oversvømmelse: Seychellerne i undtagelsestilstand

    Skrevet af Søren Steensig

    Tidlig torsdag morgen lokal tid rystede en voldsom eksplosion Seychellernes hovedø, Mahé. Et mineselskabs fire containere fyldt med sprængstof antændte og forvoldte stor skade i industriområdet Providence. Fem mennesker blev sårede af eksplosionen, og en person er indlagt med alvorlige kvæstelser, skriver BBC.

    I kølvandet på eksplosionen ramte et voldsomt regnskyl, og tre personer er ifølge Reuters omkommet i de efterfølgende oversvømmelser. De to katastrofer har spredt affald, murbrokker og spildevand over store dele af Mahé. Den internationale lufthavn blev også skadet under eksplosionen, selvom den ligger fire kilometer fra åstedet.

    “Mit hjerte er tungt lige nu, og jeg ved, at mange familier er påvirkede. Jeg var chokeret over at se Providence, Petit Paris og Cascade i sådan en forfatning. Det ser ud som om, vi har været i krig,” udtaler Seychellernes præsident Wavel Ramkalawan.

    Myndighederne har erklæret undtagelsestilstand, hvor kun sundhedspersonale og rejsende til og fra øgruppens turistdestinationer må bevæge sig frit. Seychellerne består af 115 øer, og økonomien for Afrikas mindste befolkning er dybt afhængig af turisme.

  • 10:27

    Ny undersøgelse: 83 % af Danmarks klimabistand er “gamle penge”

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Når Dan Jørgensen tager til Brasilien med 150 millioner kroner i klimabistand til at stoppe afskovning i Amazonas, eller når Mette Frederiksen møder op til COP28 med 175 millioner kroner til den nye fond for tab og skader, er det så at sige gamle penge i nye poser.

    Og sådan er det ofte med den danske klimabistand. En gennemgang fra DR af tal fra Udenrigsministeriet viser, at 83 procent af de penge, som Danmark har delt ud i klimabistand, er taget fra udviklingsbistanden.

    Nærmere betegnet er 10 af de 12 milliarder kroner, Danmark samlet har givet i klimabistand fra 2016 til 2022, taget fra rammen til udviklingsbistanden.

    Når vi overhovedet snakker om “gamle penge”, er det fordi, at Danmark sammen med verdens på klimatopmødet i 2009 i København med hammeren i Lars Løkke Rasmussens hånd, blev enige om, at de rige lande skulle betale mere i klimabistand. I aftalen står der, at klimastøtten skal være ”ny og additionel”.

    “Det er rigtig vigtigt også for fattige mennesker, at man gør noget for klimaet. Men det ændrer ikke på, at man har givet et løfte om at give 0,7 procent til bekæmpelse af fattigdom, og man har givet et løfte om at komme med nye ekstra midler til at håndtere klimakrisen. Man kan ikke løbe fra det løfte,” mener Lars Koch fra Oxfam Danmark til DR.

  • 7 måneder siden

  • 13:22

    Storbritannien vil stadig sende migranter til Rwanda

    Skrevet af Buster Kirchner

    Den britiske indenrigsminister James Cleverly rejste tirsdag til Rwandas hovedstad, Kigali, hvor han ifølge The Guardian underskrev en traktat med den rwandiske regering, der har til formål at muliggøre Storbritanniens ambition om at etablere et modtagecenter for asylansøgere i Rwanda.

    Meget tyder på, at traktaten er et juridisk forsøg på at omgå den britiske højesterets afvisning af regeringens oprindelige plan om at sende migranter til Rwanda, der blev fremlagt i starten af 2022. Højesteretten afviste i juni Rwanda-planen, da den fandt, at der var en reel risiko for, at enhver migrant i Rwanda kunne blive returneret til forfølgelse i migrantens oprindelsesland.

    Traktaten, der altså blev underskrevet af de to lande i tirsdags, indeholder et løfte fra Rwanda om, at selv de mennesker, hvis asylansøgninger afvises, ikke sendes andre steder hen end til Storbritannien.

    Juraprofessor ved Bristol University, Devyani Prabhat, siger til The Guardian, at han forventer, at samtlige aspekter ved den ny traktat vil blive udfordret i retten:

    ”Det ligner masser af kreativ juridisk arkitektur for at opfylde kravet om, at man ikke kan sendes tilbage til sit oprindelsesland.”

  • 11:08

    Guterres aktiverer artikel 99 for våbenhvile i Gaza

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Antonio Guterres har onsdag taget et sjældent værktøj i brug, som kun FN’s generalsekretær besidder, nemlig FN-pagtens artikel 99. Den giver ham ret til at “gøre Sikkerhedsrådet opmærksom på enhver sag, som efter hans mening kan true opretholdelsen af ​​international fred og sikkerhed.”

    Guterres advarer i et brev til Sikkerhedsrådet om en truende “humanitær katastrofe” i Gaza og opfordrer de 15 medlemmer til at kræve en øjeblikkelig humanitær våbenhvile.

    “Vi står overfor en alvorlig risiko for et kollaps af det humanitære system. Situationen forværres hurtigt og er i færd med at udvikle sig til en katastrofe med potentielle irreversible konsekvenser, både for palæstinenserne og for fred og sikkerhed i regionen,” skriver Antonio Guterres i sit brev.

    Israels udenrigsminister Eli Cohen kalder på det sociale medie X Guterres’ handling for en trussel mod verdensfreden.

    “Hans anmodning om at aktivere artikel 99 og opfordringen til våbenhvile i Gaza udgør støtte til Hamas-terrororganisationen.”

    I brevet fordømmer generalsekretæren Hamas’ “afskyelige terrorhandlinger” og brutale drab på mere end 1.200 mennesker i Israel den 7. oktober og bortførelsen af ​​omkring 250 mennesker. Han opfordrer også til øjeblikkelig løsladelse af mere end 130 gidsler, der stadig holdes fanget.

  • 10:58

    USA tiltaler russiske soldater for tortur af amerikaner i Ukraine

    Skrevet af Søren Steensig

    Onsdag har det amerikanske justitsministerium tiltalt fire russiske soldater for at have tortureret en amerikansk statsborger, der boede i Ukraine. Anklagerne kommer efter en lang efterforskning af FBI, og selvom de tiltalte højst sandsynligt ikke bliver udleveret, kan sagen få stor symbolsk og principiel betydning, lyder det ifølge AP fra justitsminister Merrick Garland.

    Sagen handler om en amerikansk mand, der blev bortført fra sin bopæl i landsbyen Mylove ved Kherson sidste år, hvor han boede med sin ukrainske kone. Efterfølgende holdt russerne ham fanget i ti dage, hvor de angiveligt udsatte ham for grov vold under de lange afhøringer. Soldaterne skulle også have truet med seksuelle overgreb og affyret en pistol over hovedet på ham, mens de bad om hans sidste ord.

    Det er første gang, russiske soldater bliver tiltalt for at have mishandlet en amerikansk statsborger under invasionen af Ukraine. Men det bliver nok langt fra sidste retssag om russiske krigsforbrydelser i Ukraine.

    “Det her er vores første, og I kan godt regne med flere,” lover Merrick Garland.

  • 7 måneder siden

  • 15:34

    Californien og EU slutter sig til dansk alliance om havvind

    Skrevet af Søren Steensig

    Den amerikanske delstat Californien, EU-Kommissionen, Brasilien og Panama er blevet medlemmer af havvindsalliancen Global Offshore Wind Alliance (GOWA), lyder det i en pressemeddelelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

    “Havvind er en afgørende del af vejen til at opnå det mål om en global tredobling af vedvarende energi frem mod 2030, som vi lige nu arbejder på at få vedtaget på COP28. De nye medlemmers tilslutning er også med til at give medvind til det arbejde,” siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S).

    GOWA har en målsætning om at øge den globale havvindkapacitet fra 63,2 GW i 2022 til minimum 380 GW i 2030, og yderligere til 2.000 GW i 2050. Med de fire nye medlemmer bringer det alliancens antal op på 17 lande og to subnationale regeringer samt EU-Kommissionen