1 år siden
-
16:29
Pro-russisk politiker skudt i Ukraine
Ukrainske Oleg Tsaryov, som har været på flugt fra Ukraine, siden han i 2014 åbent støttede Ruslands invasionen af Krim-halvøen, er i morges blevet ramt af to skud. Han er stadig i live, men hårdt såret, rapporterer Reuters.
Tsaryov er forhenværende medlem af det ukrainske parlament, hvor han indtil 2014 fungerede som talsperson for Novorossiya, et politisk parti for russisk-venlige separatister i det østlige Ukraine. Tsaryov har siden 2014 været pålagt EU-sanktioner, efter at han samme år udråbte Den Føderative stat Nyrusland som en selvstændig stat.
Staten var på papiret en sammenslutning mellem Folkerepublikken Donetsk og Folkerepublikken Lugansk, men blev allerede i 2015, efter blot ét års eksistens, nedlagt, da de store byer i området ikke tilsluttede sig.
Ifølge Den Amerikanske Efterretningstjeneste var Tsaryov en potentiel kandidat til at lede Ukraine, hvis det var lykkedes russerne at invadere Kyiv.
Det er stadig uvist, hvem der står bag angrebet.
-
14:08
Afghansk aktivist løsladt: Kæmper videre for kvinders uddannelse
Taliban har ifølge NPR løsladt en afghansk aktivist, der arbejdede for kvinders og pigers ret til uddannelse i Afghanistan. Aktivisten Matiullah Wesa har siddet syv måneder i fængsel, inden han blev løsladt torsdag den 26. oktober.
Wesas fængselsdom har tilsyneladende ikke fået ham til at ændre holdning. Efter sin løsladelse udtalte han, at han vil fortsætte med at kæmpe for kvinders ret til uddannelse.
Efter Taliban i 2021 tog magten over Afghanistan er det blevet ulovligt for piger og kvinder at gå i skole efter sjette klasse. Talibans havde ellers lovet en mere moderat og lighedsbaseret tilgang til uddannelse, men de gode intentioner er langsomt forsvundet.
-
10:07
Sudan: Paramilitær gruppe erobrer provinshovedstad
Byen Nyala, som er hovestad i den sudanske provins Syd-Darfur, er angiveligt blevet erobret af den halv-militære gruppe RSF (Rapid Support Forces), skriver BBC.
Før borgerkrigen mellem RSF og det regulære militær brød ud i april, var Nyala hjem for mellem en halv og en hel million indbyggere. Dertil kom titusindvis af internt fordrevne fra tidligere konflikter. Siden borgerkrigen blev indledt er 600.000 – 700.000 flygtet, anslås det.
Store dele af byen ligger i ruiner, der ligger døde på gaderne, og ifølge rapporter plyndrer RSF-soldater private hjem. Alligevel er der angiveligt indbyggere, som fejrer RSF’s sejr – fordi de håber, at det vil få volden til at stoppe.
RSF begyndte som en milits i Darfur-regionen, som er delt op i fem delstater. Hele regionen har været i humanitær krise siden 2003 på grund af kampe mellem forskellige væbnede grupper, som har sendt hundredetusinder på flugt og forårsaget enorme ødelæggelser.
Erobringen bliver en del af bagtæppet for nye forhandlinger mellem krigens to parter, som skal foregå i den saudiarabiske by Jeddah i de kommende dage. Tidligere forhandlinger har ført til aftaler om våbenhviler, som dog er blevet brudt igen og igen.
1 år siden
-
17:27
Meta lukker populær Palæstina-profil på Instagram
Den populære Instagramprofil Eye on Palestine var pludselig forsvundet, da brugere onsdag den 25. oktober forsøgte at tilgå siden. I stedet blev de mødt med beskeden “Beklager, denne side er ikke tilgængelig”, skriver det amerikanske medie NBC.
Eye on Palestine, der havde mere end seks millioner følgere, postede primært indhold om Gaza, herunder voldsomme billeder og videoer, der viste overgreb mod palæstinensere i den krigsramte zone. Backup-kontoen, @eye.on.palestine2, ser også ud til at være lukket ned onsdag.
Meta, der både ejer Instagram og Facebook, møder nu kritik for at lukke for pro-palæstinensiske konti og stå bag såkaldt shadowbanning. Begrebet dækker, når et socialt medie mindsker synligheden af et opslag uden at underrette brugeren.
En talsperson fra Meta har sagt, at virksomhedens sikkerhedspersonale havde opdaget et potentielt forsøg på at hacke konti som Eye on Palestine, og at det var grunden til, profilerne blev lukket.
Han understreger også, at det under ingen omstændigheder handler om at lukke for offentlighedens adgang til profilens indhold, men udelukkende skyldes problemer med sikkerheden.
-
16:21
Oprørsgruppe dræber 26 civile i DR Congo
I det østlige DR Congo tager urolighederne til. I går blev 26 civile slået ihjel, da oprørsgruppen Allied Democratic Forces, som er affilieret med Islamisk Stat, indtog byen Oicha i DR Congos North Kivu-provins, skriver Africa News.
Der er stadig usikkerhed om flere omstændigheder ved angrebet, men massakren fandt sted i et område, hvor forskellige oprørsgrupper og det congolesiske militær med hjælp fra mindre militser i årevis har ligget i kamp.
Ifølge OCHA, FN’s Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender, har konflikten nær byerne Rutshuru og Masisi sendt 200.000 mennesker på flugt siden den 1. oktober. Oven på det seneste angreb satte demonstranter ild til adskillige køretøjer, der tilhører humanitære udviklingsorganisationer.
”Vi har ikke brug for humanitær hjælp, vi har brug for sikkerhed,” udtalte en af demonstranterne til Africa News.
-
14:33
Oplysningspulje oversvømmet af ansøgninger
OpEn – Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje – har to millioner kroner til uddeling i efteråret, men ved ansøgningsfristens udløb er der kommet ansøgninger for tilsammen 12,8 millioner kroner. Det skriver CISU og Fonden Roskilde, som i fællesskab administrerer puljen.
Jeef Bech, der er sekretariatsleder i CISU, glæder sig over den store interesse for puljen. Han er dog bekymret over, det store antal ansøgere som sandsynligvis vil få afslag, selvom bevillingsudvalget vurderer, at ansøgningen er støtteværdig.
Det store interesse betyder, at retningslinjerne for puljen bliver revideret, fortæller Jeef Bech.
”Hovedformålet forbliver det samme, så potentielle ansøgere kan godt arbejde videre med overordnede idéer til projekter, der skaber viden, holdning og handling om global udvikling til neutrale danskere. Men vi anbefaler, at de venter med at skrive ansøgninger til april-runden 2024, til de har set de opdaterede retningslinjer,” siger han.
På grund af de mange ansøgninger kan ansøgerne først forvente svar midt i januar 2024.
-
13:15
Imran Khan tiltalt for at lække statshemmeligheder
Pakistans tidligere premierminister Imran Khan blev mandag tiltalt i en sag om læk af fortrolige dokumenter. Det udtaler anklageren Shah Khawar fra landets nationale efterforskningsagentur ifølge nyhedsmediet Deutche Welle.
Også den tidligere udenrigsminister Shah Mahmood Qureshi, der er næstformand i Khans parti Pakistan Tehreek-e-Insaf (PTI), er blevet tiltalt.
Sagen drejer sig om læk af et fortroligt diplomatisk telegram, som ifølge Khan beviser, at USA med støtte fra Pakistans militær medvirkede til, at han sidste år blev væltet som premierminister.
Ifølge Deutche Welle er sagen langt mere alvorlig end Khans korruptionssag fra august. Her fik Khan tre års fængsel for ulovligt at have videresolgt gaver, han havde modtaget som premierminister. Dommen blev nogle uger senere ophævet af Pakistans domstol.
71-årige Khan har dog siddet fængslet siden, mens han efterforskes i den aktuelle sag, som potentielt kan koste ham 14 år bag tremmer eller i værste fald en dødsdom.
-
11:59
Koalaer får ny nationalpark i Australien
Etableringen af nationalparken Great Koala National Park er godt nyt for koalaerne i Australien, som længe været under stort pres, skriver Verdensnaturfonden, WWF, i en pressemeddelelse.
Under Australiens voldsomme skovbrande og efterfølgende oversvømmelser i 2019 og 2020 blev 61.000 af de omtrent 100.000 koalaer, der af eksperter vurderes at være tilbage i verden, påvirket. Koalaerne pådrog sig blandt andet brandsår, røgforgiftning og stresstraumer, og derfor anlægges nu en ny naturpark for at passe på det truede dyr.
Great Koala National Park, som skal ligge på den australske østkyst mellem Brisbane og Sydney, forventes at slå dørene op for første gang i 2025.
1 år siden
-
16:13
Højesteret fjerner krav om sterilisering ved juridisk kønsskifte
Onsdag har Japans højesteret dømt, at en lov, der påbyder transpersoner at få fjernet deres kønsorganer inden et juridisk kønsskifte, er i strid med forfatningen, skriver AP. Afgørelsen bliver mødt med jubel både i Japan og internationalt, hvor LGBTQ+-organisationer ad flere omgange har kritiseret kravet for at være transfobisk.
Loven, der blev vedtaget i 2004, kræver, at personer, der ønsker at skifte køn juridisk, får fjernet kønsorganerne fra det køn, de ønsker at skifte væk fra. Så hvis en person, der blev født som kvinde, ønskede at skifte køn, ville vedkommende først skulle få taget sine æggestokke ud.
Søgsmålet, der nu er blevet afgjort ved højesteret, blev anlagt i 2020 af en anonym person. Vedkommende har angivet, at loven “pålægger store fysiske og økonomiske byrder samt overskrider forfatningens beskyttelse af lige rettigheder”.
Tidligere på måneden vandt Japans LGBTQ+-bevægelse en anden sejr, da en familieretsdomstol accepterede en anmodning om at skifte køn uden at kræve de ellers lovpligtige operationer.
-
14:36
EU tager de første skridt mod sanktioner i Niger
Næsten tre måneder efter militærkuppet i Niger har EU’s Ministerråd vedtaget en rammeaftale, der gør det muligt for unionen at indføre sanktioner mod de ansvarlige bag kuppet.
Aftalen, der blev annonceret i mandags, betyder, at EU kan sanktionere individer, der ”er ansvarlige for handlinger, der truer freden, stabiliteten og sikkerheden i Niger, underminerer forfatningen, demokratiet, retsstaten, eller begår seriøse brud på menneskerettighederne eller folkeretten i Niger,” lyder det i en pressemeddelelse fra EU. EU vil blandt andet kunne indefryse økonomiske ressourcer og indføre rejseforbud mod for eksempel medlemmer af Nigers militærjunta.
Læs også: Forstå opgøret med den franske indflydelse i Vestafrika
”EU har fra begyndelsen fordømt kuppet i Niger på det stærkeste. Med dagens beslutning styrker EU sin støtte til ECOWAS’ indsats og sender en klar besked: Militærkup kommer med en pris,” siger EU’s udenrigspolitiske chef, Josep Borrell.
Den vedtagne rammeaftale tager højde for, at der fortsat skal kunne ydes humanitær bistand til Nigers borgere. EU har selv fortsat sit humanitære engagement i Niger, selvom det økonomiske og militære samarbejde med Nigers regering er suspenderet efter kuppet.
-
12:03
Kina fyrer forsvarsminister
Li Shangfu er ikke længere Kinas forsvarsminister. Det skriver Reuters, efter at Shangfu ikke er blevet set i offentligheden de seneste to måneder.
Fyringen af forsvarsministeren er den seneste i en længere række afskedigelser i toppen af det kinesiske militær og sikkerhedsvæsen. I august blev to militærgeneraler fra landets militære eliteenhed afskediget i en fyringsrunde, som BBC kaldte den største uplanlagte rystelse i Beijings militære ledelse i næsten et årti.
De kinesiske myndigheder har ikke begrundet Shangfus fyring, og hans afløser er i skrivende stund endnu ikke fundet.
Kina er derfor uden forsvarsminister, når landet senere på ugen afvikler Beijing Xiangshan Forum, som er et multilateralt dialogforum for asiatiske sikkerheds- og forsvarsanliggender, hvor en lang række internationale forsvarsministre forventes at deltage.
-
11:51
Oppositionsparti brugte Zambias uafhængighedsdag på magtkamp
I går fejrede Zambia fødselsdag. Den 24. oktober markerede nemlig, at det var nøjagtigt 59 år siden, landet i det sydlige Afrika erklærede sig som en selvstændig nation og brød med den britiske kolonimagt.
Men for Zambias største oppositionsparti, Patriotic Front (PF), der dannede regering fra 2011-2021, gik dagen ikke med fejringer. I stedet blev partiets ekstraordinære generalforsamling brugt på interne magtkampe, skriver Zambian Observer.
Her udnævnte PF-medlemmet Miles Sampa nemlig sig selv til partiets nye formand, men bare få timer senere udsendte PF’s vicepræsident en pressemeddelelse, der bortviste Sampa fra partiet. Der er således i skrivende stund uvished om, hvem Zambias oppositionsleder egentligt er.
Læs også: Zambias paranoide præsident gambler – igen – med landets ry
Efter tidligere præsident Edgar Lungu trådte tilbage fra posten som partiformand i 2021, er oppositionspartiet splittet i to fraktioner, der bekæmper hinanden.
1 år siden
-
16:28
Grønland åbner repræsentation i Kina
Kina og Grønland har officielt indgået diplomatiske forbindelser, da en Grønlandsk repræsentation åbnede i Beijing den 23. oktober, skriver avisen Sermitsiaq. Landsstyremedlem for Selvstændighed og Udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, stod for åbningen på vegne af den grønlandske regering, hvor også repræsentanter fra den kinesiske regering og ledere fra den grønlandske fiskerisektor deltog.
Grønlands fiskerisektor står for over 90 procent af landets samlede eksport, og repræsentationen i Kina skal især sikre og skabe nye handelsforbindelser mellem det vigtige erhverv og det kinesiske marked.
”Fiskerisektoren er en uvurderlig del af Grønlands økonomi, men også sårbar over for klimaforandringer,” udtaler Vivian Motzfeldt.
Allerede i 2021 begyndte arbejdet med at etablere en grønlandsk repræsentation i Kina, men på grund af COVID-19-pandemien blev åbningen udskudt.
-
15:41
Argentinsk præsidentvalg sluttede uden vinder: Skal afgøres i november
Ingen af de argentinske præsidentkandidater fik mere end 45 procent af stemmerne, som det krævede at vinde valget i første runde, da argentinerne i søndags gik til stemmeurnerne.
Derfor skal præsidentvalget ud i anden og afgørende runde, der finder sted 16. november. Her vil blot to kandidater være at finde på stemmesedlen: Den siddende økonomiminister Sergio Massa, som modtog 36 procent af stemmerne ved søndagens valg, og højrefløjspolitikeren Javier Milei, som fik omtrent 30 procent.
Læs også: En apatisk argentinsk befolkning går til valg
Det har overrasket iagttagere af argentinsk politik, at Sergio Massa nu lader til at være befolkningens favorit. Økonomiministeren Massa har nemlig været udsat for massiv kritik den seneste tid, blandt andet på grund af landets tårnhøje inflation.
-
15:39
Brasilianske bander sætter ild til busser og tog i Rio de Janeiro
Paramilitære bander gik mandag til angreb på Rio de Janeiros offentlige transportsystem, skriver The Guardian. Ifølge avisen satte de banderne ild til mindst 35 busser, fire lastbiler og et tog. På sociale medier florerer optagelser af passagerer, der kaster sig ud af en bus, mens formodede bandemedlemmer gør sig klar til at sætte ild til den.
Afbrændingerne satte en stopper for den offentlige transport og forhindrede indbyggere i området i at komme rundt, ligesom undervisningen på flere skoler i området blev aflyst.
Ifølge lokale medier er angrebet et af de største i storbyens historie, og Rio de Janeiros guvernør, Cláudio Castro, kalder afbrændingerne for terrorhandlinger. Angrebet kommer i kølvandet på, at brasiliansk politi dræbte militsbossen ‘Zinhos’ nevø og højre hånd.
Angrebene fandt primært sted i den vestlige del af byen, hvor rivaliserende bander kæmper for at få kontrol over bestemte territorier. Militsgrupperne, der oftest består af nuværende og tidligere politibetjente, blev oprindeligt til for at beskytte bestemte nabolag mod narkobander, men er siden gået over til at kontrollere mere end halvdelen af byens territorium og udgøre en af regionens største sikkerhedstrusler.
1 år siden
-
16:27
Amerikanerne advarer igen: Vil forsvare Filippinerne mod Kina
Søndag kolliderede to filippinske skibe med kinesiske fartøjer, efter kineserne angiveligt blokerede deres vej. Det har mandag fået USA til at gentage et løfte til Filippinerne om at yde hjælp under en traktat fra 1951, hvis Kina griber til våben mod den østasiatiske østat, skriver AP.
“USA står sammen med vores filippinske allierede mod de farlige og ulovlige handlinger fra Folkerepublikken Kinas kystvagt og flåde, som obstruerede en forsyningsmission til Second Thomas Shoal,” lyder det i en udtalelse fra det amerikanske udenrigsministerium.
Mandag var også startskuddet til tre dages møder mellem Kina og Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), der netop har til formål at fastlægge fælles retningslinjer for sejlads i det Sydkinesiske Hav, så det ikke kommer til konflikter.
Fra Kina lyder det, at det var de filippinske fartøjer, der forbrød sig mod kinesisk suverænitet og sejlede ind i deres territorium.
-
11:46
Israel-Gaza: Tre gange så mange palæstinensere som israelere er døde
Dødstallene fortsætter med at stige i Israel-Gaza-konflikten. Ifølge de palæstinensiske myndigheder er mindst 4.651 mennesker døde i Gaza, mens mere end 14.000 er blevet såret. Desuden er 95 palæstinensere blevet dræbt på Vestbredden i forbindelse med uroligheder og israelske razziaer efter Hamas’ angreb den 7. oktober.
I Israel er mere end 1.400 mennesker døde, hvoraf størstedelen blev dræbt i angrebet. I en pressebriefing mandag morgen fortæller Israels militær, at 222 gidsler stadig bliver holdt fanget af Hamas. To amerikanske gidsler, en mor og datter, blev frigivet i fredags efter forhandlinger, hvor blandt andre Qatar har fungeret som mediator.
Al-Jazeera rapporterer, at Israel har intensiveret bombardementet af palæstinensiske mål. Samtidig er Gaza ved at løbe tør for livsnødvendigt brændstof, der blandt andet bruges til at holde områdets hospitaler kørende.
Israel vil dog ikke lade lastbiler med brændstof-rationer få adgang til Gaza, selvom 37 lastbiler med anden nødhjælp – blandt andet medicin, mad og vand – fik lov til at køre ind i det belejrede område i løbet af weekenden. Det er dog kun ”en dråbe i havet” i forhold til, hvad der er behov for, siger nødhjælpsansvarlig for Verdenssundhedsorganisationen, WHO, Michael Ryan ifølge The Guardian.
-
11:02
Canada trækker diplomater ud af Indien efter skænderi
Den diplomatiske krise mellem Canada og Indien betyder, at Canada nu har skåret ned på antallet af diplomater i Indien. Indtil videre vil der derfor ikke vil være personlig betjening på konsulaterne i de tre indiske byer Bengaluru, Chandigarh og Mumbai, og det kan give længere ventetid på visum fra Indien til Canada, rapporterer nyhedsbureauet AP.
Det er den indiske regering, der har bedt canadierne om at skære ned på antallet af diplomater. Det kom som en reaktion på Canadas beskyldning om, at indiske agenter havde andel i drabet på en indisk aktivist, Hardeep Singh Nijjar, i Canada.
Læs også: Indisk likvidering i Canada? Udenrigspolitisk krise kan være indenrigspolitisk sejr for Modi
Hardeep Singh Nijjar arbejdede for en selvstændig stat for sihker og blev kategoriseret som ’terrorist’ af de indiske myndigheder.
1 år siden
-
18:00
Den iranske “Metro-pige” er erklæret hjernedød
En iransk teenagepige, der har ligget i koma efter et påstået sammenstød med moral-politiet, er nu blevet erklæret hjernedød, skriver BBC.
16-årige Armita Geravand kollapsede efter at være steget på metroen I Teheran den 1. oktober. Aktivister beskylder moral-politiet for at have angrebet hende, fordi hun ikke bar hijab. Myndighederne har meddelt, at hun besvimede.
Det iranske politi har frigivet en overvågningsvideo, der viser Armita Geravand – uden noget på hovedet – stige om bord på metroen sammen med to andre piger. Kort tid efter bliver hun båret bevidstløs ud af metroen. Politiet har ikke frigivet optagelser inde fra toget.
Sagen bliver allerede sammenlignet med det, der skete sidste år, da Mahsa Amini døde i politiets varetægt, efter at hun også var blevet anholdt af moralpolitiet.
Den sag er to kvindelige iranske journalister netop blevet dømt fem og seks års fængsel for at dække.
1 år siden
-
17:23
Mistænkt fængslet to år efter mordet på Haitis præsident
En af de hovedmistænkte for mordet på Haitis præsident Jovenel Moïse i 2021 blev torsdag anholdt i hovedstaden Port-au-Prince, skriver AP. Den mistænkte er en tidligere medarbejder i justitsministeriet og har ifølge politiet været på flugt i to år.
Han arbejdede for ministeriets anti-korruptionsenhed, indtil han blev fyret for angiveligt at have overtrådt de etiske retningsregler. Det skal være sket få uger før mordet på præsidenten.
Jovenel Moïse blev skudt 12 gange i sit hjem den 7 juli 2021, og mordet sendte Haiti ud i en alvorlig politisk krise, som er blevet værre og værre lige siden.
Adskillige mennesker er sat fast i forbindelse med præsidentmordet, blandt dem 11, der er i USA’s varetægt, som er mistænkt for at have været med i en større sammensværgelse mellem personer i Florida og i Haiti om at hyre lejemordere og siden tjene på kontrakter med den efterfølgende regering.
En af dem, en tidligere senator i Haiti, har netop erklæret sig skyldig i anklager, der relaterer sig til mordet. Tidligere er der to andre, en forretningsmand og en colombiansk soldat, der også har erklæret sig skyldige. I Haiti er 18 tidligere colombianske soldater fængslet i sagen.
Kenya har fået mandat fra FN’s Sikkerhedsråd til at sende politi til Haiti for at lede en fredsoperation, der først og fremmest skal stække banderne. Det vides ikke, hvornår de bliver sendt af sted.
1 år siden
-
15:05
Ghana giver grønt lys til første litium-mine
Regeringen i Ghana har godkendt en aftale, der i 15 år giver mineselskabet Barari DV Ghana Limited rettighederne til en litium-mine på landets sydkyst. Minen er den første af sin slags i det vestafrikanske land, som nu forsøger at slå mønt af et af de vigtigste råmaterialer i den grønne omstilling, særlig til produktionen af elektriske biler, skriver Reuters.
Bag Barari DV står det det australske moderselskab Atlantic Lithium Limited. I aftalen, som Ghanas regering offentliggjorde torsdag, fremgår det, at landet har hævet royalties-andelen fra de normale 5 til 10 procent på salget af mineralerne fra den nye Ewoyaa-mine.
Samtidig får staten andele i mineprojektet på 6 procent og i Atlantic Lithium på 3,06 procent.
Ghanas ministerium for land- og naturressourcer udtaler også, at Atlantic Lithium har forpligtiget sig til at bygge et forarbejdningsanlæg i landet. Tidligere er mineralerne fra landets andre miner typisk blevet sendt til Kina for at blive forarbejdet.
1 år siden
-
15:35
Irans Mahsa Amini og Kvinder, Liv, Frihed er blevet tildelt EU’s Sakharov-pris
Mahsa Amini, the 22-årige kurdisk-iranske kvinde, der døde i det iranske politis varetægt sidste år, og bevægelsen Kvinder, Liv, Frihed er blevet tildelt EU’s store menneskeretspris, Sakharov-prisen, skriver The Guardian.
Mahsa Amini døde den 16. september 2022, tre dage efter at hun blev anholdt for ikke at bære sit tørklæde korrekt. Hendes død har udløst verdensomspændende protester mod Irans præstestyre.
Forpersonen for Europa-Parlamentet, Roberta Metsola, har udtalt, at Mahsa Aminis død har udløst en historisk kvinde-ledet bevægelse.
“Verden har hørt koret: kvinde, liv frihed. Tre ord, der er blevet samlende for alle, der står op for lighed, værdighed og frihed i Iran,” lød det fra forpersonen, da hun annoncerede, hvem der vil få prisen overrakt til december. Den er på 50.000 Euro.
-
15:03
Tegn på etnisk udrensning I Darfur
Mindst 68 landsbyer I Sudans Darfur-provinser er blevet brændt ned af bevæbnede militser siden april. BBC har satellitbilleder og data fra sociale medier, som for første gang har fået den britiske regering til at bruge udtrykket etnisk udrensning.
Den brutale vold er en følge af kampene mellem Sudans to “stærke mænd”. General al-Burhan, leder af hæren og af de facto regimet i Sudan, og general Mohamed Hamdan Dagalo, leder af den berygtede milits RSF, Rapid Support Forces.
Det er militser, der er knyttet til RSF, der formodes at hærge i Darfur. General al-Burhan har da også sagt til BBC, at han er villig til at samarbejde med Den Internationale Straffedomstol for at få retsforfulgt de skyldige.
RSF nægter og opfordrer til, at der bliver foretaget en uafhængig international efterforskning.
RSF har sine rødder i Darfur, styrken er dannet af Janjaweed-militsen, der får skyld for at have begået alvorlige krigsforbrydelser i Darfur i især 2014 og 2015.
1 år siden
-
15:36
Rekordlav vandstand i floderne i Amazonas
Floden Negro – den Sorte Flod – har aldrig tidligere stået så lavt i de 121 år, Brasiliens myndigheder har målt nær byen Manaus. Vandstanden i byens havn er under den aktuelle tørke sunket til sølle 13,5 meter. For bare to år siden, da Manaus oplevede de værste oversvømmelser nogensinde, var havnens vandstand på 30,02 meter, skriver AP.
Negro er en af de største bifloder til selve Amazonas-floden, og selv verdens sjette største flod målt på vandmasse. Negro løber ind i Amazon-floden netop ved Manaus. Madeira-floden, en anden af Amazonas-flodens store bifloder, står også historisk lavt, hvilket har sat et af Brasiliens store vandkraftværker ud af funktion.
Overalt i Amazonas-området har tørken givet store problemer og for eksempel forstyrret forsyningslinjerne til to millioner mennesker i hovedbyen Manaus. Det ekstreme vejr i dele af Latinamerika vil nok bliver værre, siger en forsker til AP. Det skyldes både klimaforandringer og vejr-fænomenet El Niño.
-
10:47
Flere end 300.000 flygtet fra Sudan til kriseramte Sydsudan
Et halvt år efter krigen i Sudan brød ud, ankommer nye flygtninge stadig over grænsen til nabolandet Sydsudan hver dag. Ifølge FN’s Kontor for koordinering af humanitær indsats (OCHA) er mindst 310.000 mennesker nu flygtet til Sydsudan.
Langt størstedelen er sydsudanesere, der vender hjem igen, mens der også er mange sudanesere og en mindre gruppe af andre andre nationaliteter. Omkring halvdelen af de nyankomne er med hjælp fra FN blevet transporteret til et sted, de kan blive permanent.
Lyt også: Sudanesernes mageløse hjælpeindsats midt i rædslerne
Læs også: Konflikten i Sudan afslører et ekstremt velfungerende civilsamfund
Krigen i Sudan mellem regeringstropperne og de paramilitære Rapid Support Forces (RSF) har kostet mindst 9.000 liv og fordrevet flere end 5,5 millioner mennesker fra deres hjem.
Læs også: Klima-syndflod i Sydsudan: “Jeg måtte efterlade tre børn i landsbyen”
Sydsudan er også udfordret af flere, samtidige kriser. Oversvømmelser, lokale konflikter og mangel på fødevarer gør, at 9,4 millioner mennesker – eller tre ud af fire sydsudanesere – er afhængige af humanitær hjælp.
1 år siden
-
15:43
AI-teknologi kan bruges til biologiske angreb
Kunstig intelligens kan hjælpe med at planlægge og udføre angreb med biologiske våben, skriver the Guardian.
En rapport fra Rand Corporation viser, at teknologien både kan identificere potentielle biologiske organismer, samt vurdere deres potentiale for at skabe massedød.
Den seneste rapport har fundet, at sprogmodeller, der benytter sig af kunstig intelligens kan hjælpe til at forstå, hvorfor biologiske angreb ikke lykkes. Forsøg med biologiske våben har tidligere vist, at angrebet fejler, når man ikke har tilstrækkelig indsigt i den bakterie, der bruges.
Biologiske våben inddeles i to grupper. Den første gruppe er levende organismer, der kan sprede sygdom og død, som for eksempel bakterier, svampe, vira og insekter. Anden gruppe er giftstoffer, der skabes af mikroorganismer og kan angribe nervesystemet.
Selvom den kunstige intelligens i for eksempel chatbotter kan finde denne viden, kan de dog ikke kan give eksplicitte, biologiske instruktioner i at lave våben. Informationerne skal derudover findes gennem såkaldt ”jailbreaking”, hvilket er en tilsidesættelse af en chatbot’s sikkerhedsrestriktioner.
Biovåben er en af de seriøse AI-relaterede trusler, som skal diskuteres på næste måneds globale AI-sikkerhedstopmøde i Storbritannien.
-
14:54
Indiens højesteret afviser at legalisere LGBT+-ægteskaber
Den indiske højesteret har i dag afvist at legalisere ægteskab mellem folk af samme køn. Indiske LGBT+-aktivister havde ellers argumenteret for, at landets manglende accept af homoseksuelle ægteskaber var et brud på deres forfatningssikrede rettigheder, men ifølge tre ud af fem dommere er det ikke rettens ansvar at legalisere LGBT+-ægteskaber – det er parlamentets opgave.
”Retten kan ikke lovgive. Den kan kun fortolke og gyldiggøre loven,” sagde højesteretspræsidenten Dhananjay Chandrachud ifølge AP som begrundelse for valget om ikke at legalisere.
Selvom det ikke er den afgørelse, de indiske LGBT+-aktivister har håbet på, er der lyspunkter i dommernes begrundelse. Retspræsidenten understregede nemlig, at det at ”vælge en livspartner” er en essentiel ret, der er en del af Indiens forfatning, skriver Al-Jazeera. Desuden bør regeringen gøre mere for at beskytte LGBT+-borgere, lød det.
Den indiske regering, ledet af Narendra Modi, er imod legaliseringen af homoseksuelle ægteskaber, fordi de ”ikke kan sidestilles med den indiske familieenhed, der består af en mand, kone og børn,” som regeringen skrev i en indstilling til retten.
-
14:53
Investeringer i elnet skal fordobles
Det Internationale Energiagenturs seneste rapport viser, at investeringer i det globale elnet skal mere end fordobles for at kunne levere den strøm, der skal til, for at opfylde globale klimamål, skriver the Guardian.
Administrerende direktør for Det Internationale Energiagentur (IEA), Fatih Birol, siger, at der skal etableres eller opgraderes hele 80 millioner kilometer elnet. Det svarer til længden af klodens samlede elnet i dag. Efter lang tids stagnation er det nødvendigt med en fordobling af investeringerne inden 2030.
Efterspørgslen på strøm forventes at stige kraftigt i takt med, at flere og flere ønsker at omlægge deres energiforbrug til grøn energi. Det kan gøres ved at installere varmepumper og elektriske transportmidler, hvilket vil skabe et større behov for strøm. Derudover forudser Energiagenturet, at svært forurenende industrier, som stålindustrien, også ønsker at omlægge produktion til el.
IEA advarer om, at forsinkelser med udbygningen vil betyde, at det bliver umuligt at nå målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. Forsinkelser i investeringerne vil medføre et øget forbrug af gas, mens det er forbruget af elektricitet, der skal skal stige.
Birol udtaler at ”Regeringer skal åbne deres øjne – hvis vi vil have ren elektricitet, har vi ikke kun brug for at generere elektricitet, men også for at bygge elnet. Det har været regeringers blinde vinkel i omstillingen til ren energi”.
1 år siden
-
17:34
Lars Løkke Rasmussen tager til dialogmøde i Algeriet
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen rejser mandag til Algeriet til møde med kollegaer for at styrke det nordisk-afrikanske samarbejde, skriver Udenrigsministeriet.
På dagsordenen for mødet i det Nordisk-Afrikanske Udenrigsministermøde, NAUM, er at skabe større dialog mellem nordiske og afrikanske lande. Mødet behandler aktuelle udenrigspolitiske og globale spørgsmål. Dette års emner er fred og sikkerhed, samarbejde og partnerskab.
En lang række afrikanske udenrigsministre deltager i mødet, hvilket giver mulighed for nordiske lande at lytte til afrikanske landes prioriteter og handle derefter. Danmarks mål med deltagelsen i NAUM er at styrke samarbejde inden for især økonomi, migration og på energiområdet.
Særligt Algeriet er en vigtig strategisk samarbejdspartner for Danmark, og udenrigsministeren skal mødes med sin algeriske kollega, Ahmed Attaf. Udover førnævnte områder, findes et stort marked for landbrugsartikler og lægemidler, hvorfor Lars Løkke Rasmussen også vil mødes med Algeriets sundhedsminister under et besøg på en Novo Nordisk-fabrik.
Under udenrigsministermødet overdrages værtskabet for næste års møde til Danmark.
-
11:20
35-årig valgt som præsident i Ecuador
Det blev den 35-årige centrumhøjre-kandidat Daniel Noboa, der løb med sejren i anden runde af præsidentvalget i Ecuador. Med 52.3 procent af stemmerne slog han den venstreorienterede Luisa González, afgående præsident Rafael Correas udvalgte efterfølger.
Daniel Noboa, der bliver Ecuadors yngste præsident nogensinde, er søn af bananeksportøren Álvaro Noboa, som er en af Ecuadors rigeste mænd. Han er gået til valg på at styrke Ecuadors økonomi, skabe job og tiltrække internationale investeringer.
Desuden har Daniel Noboa gjort sig bemærket med alternative metoder til at bekæmpe den stærkt stigende kriminalitet i landet, der især skyldes rivaliserende narkobander. Ifølge The Guardian har han blandt andet foreslået at sende de mest hårdkogte kriminelle ud på fængselsskibe i Stillehavet og at øge militærets tilstedeværelse ved grænserne.
Valget i Ecuador har i det hele taget været præget af problemerne med narkokriminalitet, ikke mindst i form af mordet på præsidentkandidat Fernando Villavicencio, der blev skudt få dage inden valgets første runde. Villavicencio havde talt åbent om de mulige forbindelser mellem politikere og narkokarteller.
